Kan den dedikerede digitale specialist indfrie ambitionsniveauet i byggebranchen?

Med udgangspunkt i projektering af den nye forsknings- og undervisningsbygning til DTU Kemiteknik; Bygning 228A, uddyber Khoa Dang Ngo fra DTU og Nicholas Petitmaire fra 3dbyggeri, hvorfor de digitale specialister har en rolle at spille i indfrielsen af bygherrens ambitionsniveau.

Af Mark Sørensen, MS-Kommunikation

På tværs af byggebranchen bliver der løbende nedfældet mere og mere ambitiøse digitale ambitioner i udbudsmaterialet og aftalegrundlaget – lige fra “augmented reality” til “digital twins”. Men samtidig med, at det digitale ambitionsniveau stiger, så stiger behovet for at sikre mere specialiseret viden og indsigt i projekterne også. Det har også været tilfældet på DTU’s projektering af Bygning 228A, der bl.a. danner rammer om nye forsøgshaller, laboratorier, undervisningslokaler. 

Som ekstern rådgivende konsulent har Nicholas Petitmaire og 3dbyggeri haft rollen som digital rådgiver på DTU projektet med fokus på den eksterne kontrol af overholdelsen af det digitale ambitionsniveau, som DTU har lagt for projektet.

Khoa Dang Ngo, der er Digitaliseringschef ved Campus Service på DTU uddyber, hvorfor man som bygherre har valgt at tilknytte eksterne kompetencer og hvilken værdi, som det skaber for et projekt som Bygning 228A: 

“Hos DTU har vi oplevet, at der er en positiv effekt i at have en ekstern tilstedeværelse og digital kompetence på projekterne, der på vegne af bygherrens organisation kan rådgive om, og sikre, at eksempelvis IKT aftalerne, informations-niveauerne og leverancespecifikationerne bliver indfriet”.

Khoa Dang Ngo, Digitaliseringschef, Campus Service på DTU

Det handler om at allokere en konkret ressource til at sikre det digitale ambitionsniveau

Årsagen til tilknytningen af en ekstern digitaliseringskonsulent har ifølge Khoa været, at man fra DTU’s side vil sikre en konkret ressource til løbende at kunne checke op på den digitale sammenhæng i det afleverede materiale. Den konkrete ekspertise som en ekstern konsulent kan bringe i spil på et givent byggeri er én ting, men selve allokeringen af mandetimer på et projekt er også en afgørende faktor. Khoa uddyber:  

“Hos DTU har vi en del medarbejdere med kompetencerne til at sikre det digitale niveau, som vi selv nedfælder i aftalegrundlaget. Når det er sagt, så handler det i høj grad om det antal af mandetimer, som man har til rådighed internt. Ved at allokere en ekstern ekspert, hvis kerneopgave er at sikre, at standarderne og kravene bliver overholdt, kan vi sikre, at projektet løbende er klargjort til driften, der på DTU i forvejen kører med digitale driftsmodeller.”

Khoa Dang Ngo, Digitaliseringschef, Campus Service på DTU

En opretholdelse af digitaliseringsniveauet fører til ny viden 

Den digitale sikring af et projekt vil altid starte hos bygherren. Tilknytningen af en ekstern “digitaliseringskonsulent” er i sig selv ikke en pakkeløsning, der sikrer digitaliseringen af et projekt. Det er nærmere konsulentens opgave at sikre, at projektet følger de digitale guidelines, som bygherren har sat i udbudsmaterialet og i projektgrundlaget, og sikre, at indfrielsen ikke falder mellem to stole. Denne kontrol kan ifølge Khoa åbne op for ny viden til gavn for projekteringsteamet. 

Ydermere mener Khoa, at tilknytningen af eksterne digitaliseringskonsulenter er et udtryk for efterlevelse af et af digitaliseringens dogmer, nemlig åbenhed.

“Hvis 3dbyggeri eller andre kan plante nogle digitale frø hos os, så er vi åbne for det. Via den eksterne konsulent får vi stillet spørgsmål, som kan optimere vores egne forretningsgange og dermed gøre os skarpere på, hvordan vi håndterer egne processer og arbejdsgange. På den måde vil jeg sige, at vores åbenhed for ekstern sparring og rådgivning sådan set også er et udtryk for vort eget digitale ambitionsniveau”. 

Khoa Dang Ngo, Digitaliseringschef, Campus Service på DTU

Ifølge Khoa kan konsulenten på den vis være en udefrakommende aktør, der viser vejen til at komme i mål med de digitale aspekter af projekteringen og samtidig afslører ny viden gemt i de digitaliserede projektrelevante data.

Fremtiden for den rådgivende digitale aktør 

Når snakken falder på fremtiden for den digitale konsulent i bygge- og anlægsbranchen giver det ifølge Digitaliseringschefen god mening, at tilknytte eksterne digitale konsulenter på de fleste byggerier, uafhængigt af bygherrens eget digitale niveau.

IKT og digitalisering i byggeriet kan fortsat udvikles i store dele af branchen. Af indlysende årsager vil det være en god idé for visse organisationer at bruge kompetencestærke eksterne digitaliserings-eksperter. Samtidig er der klart nogle frontløbere, som har et meget højt digitalt niveau. Her vil en konsulent ligeledes kunne skabe værdi i form af nye perspektiver og rådgivning”

Khoa Dang Ngo, Digitaliseringschef, Campus Service på DTU

Så behovet for den digitale konsulent burde være til stede i byggebranchen, men ifølge Khoa er overlevelsen af de mindre rådgivende virksomheder afhængig af deres evne til at agere agilt i en digital byggebranche, som er i konstant udvikling.  

“Ved at fastholde tilpasningsevner til markedet, så er der en fremtid for den eksterne digitale konsulent. I den henseende har de mindre rådgivende aktører måske endda en fordel i forhold til de store rådgivende aktører, der findes i den danske bygge- og anlægsbranche”.

Khoa Dang Ngo, Digitaliseringschef, Campus Service på DTU

Ifølge Nicholas er der en naturlig udvikling i, at bygherren også begynder at tilknytte ekstern rådgivning, når det kommer til det digitale arbejde, som er gennemgribende på langt de fleste større byggerier i den danske byggebranche.

“Når ambitionsniveauet er, at digitaliseringen skal gå på tværs af hele byggeriet og alle faggrupperne, så bør det ligeledes være en ambition, ligesom på DTU’s bygning 228A, at få tilknyttet en ekstern digital ekspert. Det ville ligge i naturlig forlængelse af de eksterne eksperter, som allerede er tilknyttet de fleste byggerier, såsom rådgivende ingeniører og arkitekter”.

Nicholas Petitmaire, Projektleder 3dbyggeri, Danmark

3dbyggeri Danmark har rådgivet om digitalisering af byggebranchen, data management og BIM siden 2007.

Bygherren skal væk fra udprintede tegninger og røde tuscher

Mængden af informationer, der knytter sig til byggerier og projekteringer har aldrig været større end den er i byggebranchen lige nu. Fra informationer i referater, bygningsmodeller, beskrivelser, tilbud, tegninger og diagrammer, notater, tidsplaner og sågar mails… Men det er ikke mængden af informationer, der sikrer et vellykket projekt for bygherren. Det er derimod omdannelsen af informationer til brugbar og struktureret data, der baner vejen for den datadrevne bygherre. Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri, giver her sit besyv med. 

Af Mark Sørensen, MS Kommunikation

Hvad betyder det at være en datadrevet bygherre?

Det er definerer den datadrevne bygherre er evnen til at bruge data til at overskue og overvåge en byggesag efterhånden som den skrider frem. Dermed kan den datadrevne bygherre træffe de rette beslutninger baseret på et samlet overblik over, hvordan ændringerne vil påvirke projektets kvalitet, tid og økonomi. Det at være en datadrevet bygherre handler i høj grad om at sætte krav til de involverede parter og få en rutinemæssig tilgang til data fra starten af byggeriet. Det er afgørende, at der på tværs af faggrupperne etableres en fælles forståelse for, hvilken data, der er brug for, hvordan den skal struktureres, hvor ofte dataen skal opdateres og hvordan den skal leveres.  

“Som bygherre er der sådan set ikke tale om merarbejde, men snarere om at sætte en standard for tilgangen til dataen i byggeriet fra første færd og dermed sikre et datadrevet projekt”.

– Tore Hvidegaard, Direktør hos 3dbyggeri Danmark 

Foto: MS-Kommunikation

Det at være datadrevet handler ikke kun om at træffe de rigtige beslutninger ud fra et datasæt. Det handler i høj grad også om at kunne genbesøge de beslutninger, der er truffet i løbet af projektet på baggrund af den tilgængelig data. På den måde kan både de rådgivende ingeniører, entreprenøren og bygherren argumentere for de valg, der er blevet truffet og lære af dem. På den måde kan vi afdække spørgsmål såsom: hvad skete der? Hvad gjorde vi? Og hvorfor?

Når det ifølge Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri nogle gange går galt, er det ikke manglende adgang til informationer, som stikker en kæp i hjulet på bygherren i forsøget på at agere ud fra data, men derimod en mangel på struktureret og opdateret data. Informationer er der nok af på en byggesag, men ofte er der forbavsende få brugbare data.  


“Den afgørende forskel er sådan set forskellen på uoverskuelige informationer spredt ud over tegninger og andre dokumenter og så struktureret, brugbar og validerbar data, som bygherren kan navigere efter. Som branche skal vi simpelthen væk fra udprintede tegninger og røde tuscher”.    

Tore Hvidegaard, Direktør hos 3dbyggeri Danmark 

Det helt store argument, som taler for en “dataficering” af informationer i projekterne, er ifølge Tore at kunne holde dataen opdateret gennem hele projekteringen i takt med de løbende og tværfaglige iterationer. Tore uddyber:

“Det er vigtigt for enhver projektering, at medarbejdere, der tilgår projektet, hurtigt kan sætte sig ind i den relevante data. På den måde får vi dataen til at arbejde for os, hvorimod ustrukturerede informationer kan have den modsatte effekt”.

Det er bygherren, der betaler prisen for det manglende overblik

Uanset om der er tale om et manglende overblik hos rådgiveren, entreprenøren eller leverandøren, som følge af en laissez-faire tilgang til strukturering af data på et projekt, så er det i sidste ende bygherren, der betaler regningen. Tore uddyber: 

“Man har ikke tid til at grave sig igennem uanede mængder af informationer, hver gang man skal tage en beslutning på en byggesag. Et overblik over data, som følge af en struktureret tilgang, kan både bidrage til at validere beslutningsprocessen og gøre den hurtigere. Et struktureret byggedatasæt kan meget hurtigt vise sig at blive til et billigere byggeri”. 

Opretholdelse af et validt datasæt er dog ikke kun et spørgsmål om at have de interne kompetencer til det. Der findes i høj grad mange eksperter i digitalt byggeri, der besidder evnerne til at løfte en sådanne intern kontrol. Udfordringen er sådan set, at netop kontrol af de digitale spilleregler ofte ikke er en defineret rolle blandt de projekterende parter. Derfor bliver kontrol af det digitale arbejde ofte til et spørgsmål om at have ressourcerne i form af tid. 

“En opretholdelse af de digitale spilleregler, som forhåbentlig er aftalt fra projekteringens start, kræver, at de rigtige personer med de rigtige kompetencer tilknyttes i de rigtige perioder og ofte helt fra starten af et byggeri. Det handler om ikke at skulle rette op på datasættet på bagkant. I så fald bliver det en dyr fornøjelse”.

Tore Hvidegaard, 3dbyggeri Danmark

3dbyggeri Danmarks bud på en huskeliste til den datadrevne bygherre:

  • Afdæk hvem der bruger information til hvad, og hvornår? Kan disse informationer afleveres som systematisk data i stedet? De lavthængende frugter er tid og økonomi, hvor folk typisk allerede arbejder med systematisk data.
  • Aflever data i de rigtige (og åbne) formater. Tidsplaner skal eksempelvis afleveres i MS project eller Excel – ikke i PDF format.
  • Sørg for at spillereglerne bliver sat op i kontrakterne fra starten af. At indføre dem senere kan blive en kamp.
  • Følg løbende op på om alle leverer som aftalt – det er dyrt, at finde ud af at der er mangler til sidst.

3dbyggeri Danmark har rådgivet om digitalisering af byggebranchen, data management og BIM siden 2007.

Vi skal have en cirkulær tilgang til BIM-modeller og data

Der har på tværs af byggebranchen længe været et fokus på cirkulært byggeri, der har banet vejen for genbrug af materialer i byggeriet. Ifølge Nicholas Petitmaire fra 3dbyggeri Danmark er det ligeledes vigtigt, at byggebranchen formår at genbruge de informationer, som knytter sig til byggerier, som med små ændringer kan overføres til nye projekter. Det vil spare både arkitekten og ingeniøren for tid – og bygherren for penge. 

Af Mark Sørensen – MS Kommunikation

En cirkulær tilgang til byggedata

Ifølge Nicholas Petitmaire, der er projektleder hos 3dbyggeri Danmark, bør byggebranchen udnytte det potentiale, der er i at gøre de informationer, der knytter sig til BIM-objekterne genanvendelige. Der er både tid og penge at spare ved at genbruge informationer, men det kræver dog et endnu større fokus på at udbrede viden om BIM og datastruktur.  

Foto: MS Kommunikation

“Før vi som branche kan udnytte det potentiale, der ligger i at genanvende data og informationer fra én projektering til en anden, er der nogle udfordringer i form af BIM kompetencer og datastruktur, som vi bliver nødt til at adressere”.    

En del af udfordringen ved at genbruge de informationer, som knytter sig til projekterne er, ifølge Nicholas, at de kompetencer, som det kræver at overføre de data  fra én projektering til en anden, ofte er bundet op på enkelte kernemedarbejdere. Dette gør genanvendelsen af data både tidskrævende og dyr og kan ses som et udtryk for, at viden omkring genanvendelse af data bør gennemgå en demokratisering.   

Foto: MS Kommunikation

“Vi skal væk fra en monopolisering af kompetencer, når det kommer til genbrug af de informationer, der knytter sig til f.eks. BIM modellerne. For at kunne udnytte potentialet i at genbruge informationer, er det uholdbart, at det kun er enkelte eksperter internt hos den rådgivende ingeniørvirksomhed eller tegnestue, der besidder den kompetence”.

– Nicholas Petitmaire, Projekleder hos 3dbyggeri Danmark

Ifølge Nicholas foreligger der et konkret økonomisk incitament for at gøre informationer i 3D-modellen tilgængelige og struktureret for alle på projektet, hvilket åbner mulighed for eksempelvis at lave biblioteker for bygningsdele, beskrivelser og andet projekt dokumentation, som kan genbruges.

“Det kan godt være, at man ved første projekt ikke sparer så meget ved at omdanne data og oprette biblioteker, men det gør man så på de efterfølgende projekter. Man sparer ikke penge ved at opfinde den dybe tallerken igen og igen”.       

Hvis du vil genbruge data, må du vide hvor den er…

I den cirkulære tilgang til informationer i byggeriet har BIM-modellerne, ifølge Nicholas, svært ved at stå alene på nuværende tidspunkt. Dette skyldes, at BIM-modellerne, projekterne og virksomhederne mangler et system til at kunne samle og strukturere data.   

“Der er et generelt behov i enhver projektering for at have et overblik over, hvordan byggeriets data og informationer hænger sammen på tværs af f.eks. BIM-model, beskrivelser, tilbudslister. Her er det afgørende, at man formår at samle alle opdaterede informationer ét sted, hvis man skal gøre dataen genanvendelig”.

Selve struktureringen af informationer i et byggeri har potentiale til at komme både den rådgivende ingeniør, entreprenøren og bygherren tilgode i form af færre misforståelser og et bedre overblik over den enkelte projektering. Set i forhold til den cirkulære tilgang til informationer er en opdateret informations- og datastruktur ifølge Nicholas et minimum, hvis man fremadrettet vil udnytte det potentiale, der er i at genanvende dataen i fremtidige projekter og dermed inkorporere en cirkulær tilgang til viden og data.

3dbyggeri Danmark har rådgivet om digitalisering af byggebranchen, data management og BIM siden 2007.

Vi skal ud af software-siloerne!

Når der indkøbes software i byggebranchen tages der ofte ikke stilling til, om den pågældende software bygger på åbne grænseflader. Det har ifølge Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri Danmark en afgørende betydning for branchens evne til at arbejde agilt med byggedata og især fra offentlige bygherrers side bør der, ifølge direktøren, stilles krav til brugen af åbne software API’er, så byggedata ikke låses fast i fordyrende software-siloer.   

Af Mark Sørensen – MS Kommunikation

Når to stykker software taler sammen, gør de det gennem en grænseflade, et såkaldt API. API’erne kan siges at være softwarens mund og øre, som tillader både at sende og modtage beskeder til og fra andre stykker software, og som derved tillader at data deles mellem software, og processer kan effektiviseres og automatiseres.

Men langt fra al software har såkaldte åbne API’er, og bliver dermed lukkede siloer som ikke kan tale sammen med andre, og data bliver låst inde. 

I byggebranchen har der de sidste mange år været et manglende fokus på nødvendigheden af åbne API’er i den software vi anvender, samt hvad det har af konsekvenser for byggeriets parter, at visse typer software ikke understøtter en automatiseret deling af data. 

Ifølge Tore Hvidegaard, der er direktør i 3dbyggeri Danmark, har den manglende stillingtagen helt håndgribelige konsekvenser.

“Vi bliver nødt til at turde italesætte, hvor byggebranchen er på vej hen, når vi ser, at mere og mere af den software, som benyttes ude hos byggeriets parter ikke har åbne API’er. Det har den klare konsekvens, at integrationer og samarbejde på tværs af software besværliggøres, firmaer bliver låst til deres nuværende systemer, og der bruges et stigende antal timer med manuelt arbejde for den enkelte medarbejder”.

Tore Hvidegaard, Direktør hos 3dbyggeri Danmark

Der er så at sige penge at spare ved at vælge en type software, der giver mulighed for en automatiseret deling af data via udviklingen af tilhørende applikationer. 

Lukkede API’er kan føre til udbyder-afhængighed

Ofte vil den ovennævnte situation, hvor brugeren har brug for at eksportere data ud af et lukket software system føre til, at udbyderen overtager denne datamigrering, hvilke kan vise sig at være en dyr fornøjelse. 

Generelt er det svært for brugerne af de lukkede systemer at gennemskue, hvilke mulige ekstra regninger, der kan forekomme, da man kan stå i en situation, hvor man de facto har givet udbyderen monopol på softwaren og dets muligheder for at udveksle data, samtidig med at det besværliggør  processen med at flytte til et andet software

Ifølge Tore skal en af grundene til forekomsten af software med lukkede API’er i byggebranchen findes i, at de fleste udelukkende har fokus på selve den grafiske brugerfladen og funktionaliteten i det enkelte program.

“Især, når det kommer til software, såsom projektweb eller tidsplanssystemer, så er det brugerfladen og funktionalitet, der vejer mest, når der skal indkøbes. Men med sådanne systemer får man ligeledes en software-silo med i købet, der kan besværliggøre sammenkædningen af data mellem disse og øvrige programmer”.            

Tænk åbne API’er ind – også i offentlige udbud

Med åbne API-systemer får man som bruger et hav af muligheder for at tilpasse, ikke bare det enkelte stykke software, men hele ens software pakke efter ens behov. Det kan eksempelvis være at lave en applikation inhouse, som flytter data frem og tilbage mellem dine programmer, og dermed automatisere en stor mængde manuelt arbejde.

Foto: MS Kommunikation

Ifølge Tore er det især to steder, hvor man kunne sætte ind og sikre et mere åbent API landskab på tværs af byggebranchen. Dels i forhold til indkøb af ny software, men i høj grad også i forhold til de krav, der stilles til software i forbindelse med offentlige udbud.

“For indkøberne af softwaren handler det simpelthen om at tænke åbne API’er, på samme niveau som der tænkes i grafisk brugervenlighed og funktionalitet for den enkelte faggruppe. Derudover vil jeg mene, at offentlige myndigheder burde pålægges et krav om åbne API’er i forbindelse med offentlige udbud. Derved kan vi løfte fra bunden og udbrede uafhængig software, der kommer hele byggebranchen til gode”. 

3dbyggeri Danmark har rådgivet om digitalisering af byggebranchen, data management og BIM siden 2007.