I grænselandet mellem det færdige byggeri og den fremtidige drift er forekomsten af brugbar eller måske nærmere “driftsbar” data ofte en mangelvare. Den brede dataindsamling på projekterne, som vil give driftsherren et reelt driftsgrundlag, bliver ofte tilsidesat til fordel for data, der er bydende nødvendige for at fuldføre projektet. Det er måske ikke så underligt, men det er samtidig opskriften på en overlevering, der er svær at afslutte og som kan spøge hos både bygherren, de projekterende og driftsherren længe efter byggeriets afslutning. Så hvordan kan vi få en optimal overlevering på vores projekter i byggebranchen? Læs vores 5 bud her.

 Af Mark Sørensen – MS Kommunikation

For driftsherren er datamængden afgørende 

Langt de fleste i byggebranchen har fokus på den information , der er relevant i forhold til det umiddelbare byggeri, som de står overfor. Men når det kommer til at få samlet op og indsamlet viden til driften halter det mere efter.

En af de store udfordringer er, at der ofte mangler overblik over den samlede mængde af materiale og data, der er behov for at få samlet ind. Så mens man ofte med stikprøver kan konstatere om det materiale, der f.eks. er blev samlet ind for et ventilationsanlæg er godt nok, er det straks sværere at få overblik over, om der nu også er samlet information ind for alle ventilationsanlæggene.

“For at underbygge en god overlevering til drift er der rigtig mange bygherrer og driftsherrer, der parallelt med byggeriet opretter interne projekter for at få klarlagt, hvilke typer data og informationer, som driften skal bruge. Paradoksalt nok er der i sådanne arbejdsprocesser igen mere fokus på mængden af data om de enkelte bygningsdele end om at sikre, at der er data om alle bygningsdele”

– Tore Hvidegaard, Direktør 3dbyggeri Danmark

Problemet med denne kvalitative test er, at der ikke på tilsvarende måde bliver sikret et reelt billede af den samlede mængde data på byggesagen, via en kvantitativ tilgang. Sagt på en anden måde foretages der en kvalitetstest af materiale og data i stikprøveform.  Som konsekvens er det som driftsherre bestemt ikke uset, at støde på mangler eller uregelmæssigheder i det datasæt, der skal danne grundlaget for den fremtidige drift. For hvad nytter det, at materialet for ét ventilationsanlæg er godt, hvis man mangler information om de øvrige ventilationsanlæg i byggeriet?

Meget data om lidt, eller lidt data om meget?

I driftssammenhæng er det oftest bedre at have lidt data om alting, end meget data om få ting. Det er det brede datasæt, der skal være på plads, være opdateret og leve op til et relativt enkelt informationsniveau, der gør, at det kan driftes. Mangler de data kan det have store konsekvenser for planlægningen og udførelsen af den fremtidige drift. For hvordan skal du skabe dig et samlet overblik over opgaver, hvis du kun har information om nogle af de bygningsdele, der er i bygningen.

Problemstillingen kan opridses via et eksempel fra den virkelige verden. I en byggesag var der monteret 200 sprinklerhoveder. Efter afleveringen blev der lavet en stikprøve på det afleverede materiale, der knytter sig til denne bygningsdel. Efter overleveringen til drift bliver driftspersonalet opmærksom på, at der på projektet er blevet brugt 3 forskellige leverandører af sprinklere, hvilket udmønter sig i tre forskellige typer sprinklerhoveder. Det gav en fejlmargin på 66 pct, og stort besvær fremadrettet.

Der, hvor det går galt, er altså i processen med, at projektet overgår til drift, hvor data på enkelte bygningsdele kan være helt ajourført og up to date, men hvor det brede datasæt og overblik simpelthen mangler. 

Hvordan underbygger vi en vellykket overlevering? Her kommer 5 forslag:

Hvad kan vi som branche gøre for at undgå, at man som byg- og driftsherre igen ender med en dårlig aflevering? 

Herunder har vi samlet 5 gode råd, som tager udgang i punkter fra MOLIO’s publikation ”Data til drift” *.

Publikationen bygger på erfaringerne fra en række større danske byg- og driftsherrer, og indeholder både konkrete værktøjer og oplæg til korte præcise processer, som kan understøtte de forskellige dele, der indgår i afleveringen:

  1. Opfind ikke den dybe tallerken

At finde ud af, hvad driften har brug for, bliver ofte til et alt for stort og uoverskueligt projekt. Derfor bliver projektet aldrig færdigt og gjort operationelt. Selv om alle driftsorganisationer mener, at de er unikke, siger erfaringerne, at 95% af tingene er præcis de samme for forskellige driftsorganisationer. Så tag udgangspunkt i og afprøv erfaringerne fra andre (f.eks. opsamlet i ”Data til drift ” projektet), og tilpas derefter, hvor I har behov.

  1. Der er brug for mindre end du tror

Det er sjældent et problem for folk at opliste al den information, som man kunne tænke sig, om selv de mindste dele, men hvert ekstra materiale eller stykke af data, der skal indsamles, kræver ressourcer. Jo mere der skal laves, jo større sandsynlighed er der for, at noget går galt.En bygherre lavede engang en øvelse med en driftsorganisation, hvor han sagde: ”Hvert stykke materiale og stykke data koster x kr. at indsamle. Hvad vil I have?” Dette gav incitamentet til kritisk at vurdere, hvad man bad om, og dette indbefatter meget ofte få stykker data, samt ét datablad og en vedligeholdelsesvejledning i PDF.

  1. Arbejd struktureret

For at kunne få overblik over de mange, mange filer og stykker af data, som man har på sagen, og hvilke man stadig mangler, skal man arbejde systematisk. Få ét samlet overblik over hvad, der hører til hvor.

Et sådan overblik er ret enkelt at skabe: lav en liste over alle de bygningsdele og systemer, der er i byggeriet – beskrivelser, tegninger og bygningsmodeller er gode kilder her – og skriv ud for hver, hvad der er behov for. Herefter er det let at notere ned, hvad man har modtaget og hvad der hører til hvor. Det giver et overblik over hvad, der fortsat mangler. Denne struktur gør det også nemt at kommunikere manglerne tilbage til byggeprojektet.

  1. Få kontrolleret, hvad du har fået, og få sagen afsluttet

At en byggesagsaflevering til driften ikke er færdiggjort ved bygningens 1 års gennemgang er langt fra usædvanligt, og det gør sjældent afleveringen bedre, at den bliver ved med at trække ud. Folk er videre med nye byggesager, og reaktionstiden på kommentarer etc. bliver bare længere og længere.

Få lagt en tidsplan for, hvornår, der skal meldes mangler tilbage, og hvornår ændringer m.v. skal være udbedret. Sørg for at få holdt penge tilbage, og sørg ikke mindst for, at din egen organisation overholder tidsfristerne. Er driften selv sløv i processen, kan man ikke regne med, at andre speeder op.

  1. Bliv konkret og kom i gang – vi kan altid justere

Erfaringerne siger, at jo mere driften lurepasser og venter med at træffe beslutningerne, jo mere galt går det til sidst. Ofte er driftsherren bange for at blive konkrete for tidligt i processen for ”vi er jo ikke 100% afklaret om hvad vi har behov for” eller ” vi skal lige have købt det nye driftssystem, før vi lægger os fast på noget”. Men ved ikke at få noget konkret på bordet, får man heller ikke den feedback og de erfaringer, som skal være med til at gøre alle klogere. Og fordi man har lagt noget på bordet, betyder det jo ikke, at man ikke kan justere dette efterfølgende. De projekterende og udførende er jo også interesseret i, at det de afleverer giver mening.

Tag ansvar som driftsherre

Til sidst er der en observation, som går igen på tværs af byggesager: Der hvor afleveringen går godt er der, hvor driften er en aktiv aktør i afleveringsprocessen.

Det er der, hvor man ikke blot har skudt ansvaret over til de projekterende og udførende, men også har forstået sine egne roller som driftsherre – fra at få oplistet egne ønsker til at få tjekket, om det afleverede er som aftalt.

Det er ikke de projekterende og de udførendes kernekompetence at vide en masse om drift – de er gode til at bygge. Men de efterspørger ofte en aktiv driftsorganisation, som de kan spille bold med. De fleste af os er i virkeligheden ret interesserede i, at det vi ender med at aflevere, både har den kvalitet og kvantitet, som kunden ønsker.

3dbyggeri Danmark har rådgivet om digitalisering af byggebranchen, data management og BIM siden 2007.


*(https://molio.dk/produkter/digitale-vaerktojer/aftale-og-kommunikation/data-til-drift/).