Bygherren skal væk fra udprintede tegninger og røde tuscher

Mængden af informationer, der knytter sig til byggerier og projekteringer har aldrig været større end den er i byggebranchen lige nu. Fra informationer i referater, bygningsmodeller, beskrivelser, tilbud, tegninger og diagrammer, notater, tidsplaner og sågar mails… Men det er ikke mængden af informationer, der sikrer et vellykket projekt for bygherren. Det er derimod omdannelsen af informationer til brugbar og struktureret data, der baner vejen for den datadrevne bygherre. Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri, giver her sit besyv med. 

Af Mark Sørensen, MS Kommunikation

Hvad betyder det at være en datadrevet bygherre?

Det er definerer den datadrevne bygherre er evnen til at bruge data til at overskue og overvåge en byggesag efterhånden som den skrider frem. Dermed kan den datadrevne bygherre træffe de rette beslutninger baseret på et samlet overblik over, hvordan ændringerne vil påvirke projektets kvalitet, tid og økonomi. Det at være en datadrevet bygherre handler i høj grad om at sætte krav til de involverede parter og få en rutinemæssig tilgang til data fra starten af byggeriet. Det er afgørende, at der på tværs af faggrupperne etableres en fælles forståelse for, hvilken data, der er brug for, hvordan den skal struktureres, hvor ofte dataen skal opdateres og hvordan den skal leveres.  

“Som bygherre er der sådan set ikke tale om merarbejde, men snarere om at sætte en standard for tilgangen til dataen i byggeriet fra første færd og dermed sikre et datadrevet projekt”.

– Tore Hvidegaard, Direktør hos 3dbyggeri Danmark 

Foto: MS-Kommunikation

Det at være datadrevet handler ikke kun om at træffe de rigtige beslutninger ud fra et datasæt. Det handler i høj grad også om at kunne genbesøge de beslutninger, der er truffet i løbet af projektet på baggrund af den tilgængelig data. På den måde kan både de rådgivende ingeniører, entreprenøren og bygherren argumentere for de valg, der er blevet truffet og lære af dem. På den måde kan vi afdække spørgsmål såsom: hvad skete der? Hvad gjorde vi? Og hvorfor?

Når det ifølge Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri nogle gange går galt, er det ikke manglende adgang til informationer, som stikker en kæp i hjulet på bygherren i forsøget på at agere ud fra data, men derimod en mangel på struktureret og opdateret data. Informationer er der nok af på en byggesag, men ofte er der forbavsende få brugbare data.  


“Den afgørende forskel er sådan set forskellen på uoverskuelige informationer spredt ud over tegninger og andre dokumenter og så struktureret, brugbar og validerbar data, som bygherren kan navigere efter. Som branche skal vi simpelthen væk fra udprintede tegninger og røde tuscher”.    

Tore Hvidegaard, Direktør hos 3dbyggeri Danmark 

Det helt store argument, som taler for en “dataficering” af informationer i projekterne, er ifølge Tore at kunne holde dataen opdateret gennem hele projekteringen i takt med de løbende og tværfaglige iterationer. Tore uddyber:

“Det er vigtigt for enhver projektering, at medarbejdere, der tilgår projektet, hurtigt kan sætte sig ind i den relevante data. På den måde får vi dataen til at arbejde for os, hvorimod ustrukturerede informationer kan have den modsatte effekt”.

Det er bygherren, der betaler prisen for det manglende overblik

Uanset om der er tale om et manglende overblik hos rådgiveren, entreprenøren eller leverandøren, som følge af en laissez-faire tilgang til strukturering af data på et projekt, så er det i sidste ende bygherren, der betaler regningen. Tore uddyber: 

“Man har ikke tid til at grave sig igennem uanede mængder af informationer, hver gang man skal tage en beslutning på en byggesag. Et overblik over data, som følge af en struktureret tilgang, kan både bidrage til at validere beslutningsprocessen og gøre den hurtigere. Et struktureret byggedatasæt kan meget hurtigt vise sig at blive til et billigere byggeri”. 

Opretholdelse af et validt datasæt er dog ikke kun et spørgsmål om at have de interne kompetencer til det. Der findes i høj grad mange eksperter i digitalt byggeri, der besidder evnerne til at løfte en sådanne intern kontrol. Udfordringen er sådan set, at netop kontrol af de digitale spilleregler ofte ikke er en defineret rolle blandt de projekterende parter. Derfor bliver kontrol af det digitale arbejde ofte til et spørgsmål om at have ressourcerne i form af tid. 

“En opretholdelse af de digitale spilleregler, som forhåbentlig er aftalt fra projekteringens start, kræver, at de rigtige personer med de rigtige kompetencer tilknyttes i de rigtige perioder og ofte helt fra starten af et byggeri. Det handler om ikke at skulle rette op på datasættet på bagkant. I så fald bliver det en dyr fornøjelse”.

Tore Hvidegaard, 3dbyggeri Danmark

3dbyggeri Danmarks bud på en huskeliste til den datadrevne bygherre:

  • Afdæk hvem der bruger information til hvad, og hvornår? Kan disse informationer afleveres som systematisk data i stedet? De lavthængende frugter er tid og økonomi, hvor folk typisk allerede arbejder med systematisk data.
  • Aflever data i de rigtige (og åbne) formater. Tidsplaner skal eksempelvis afleveres i MS project eller Excel – ikke i PDF format.
  • Sørg for at spillereglerne bliver sat op i kontrakterne fra starten af. At indføre dem senere kan blive en kamp.
  • Følg løbende op på om alle leverer som aftalt – det er dyrt, at finde ud af at der er mangler til sidst.

3dbyggeri Danmark har rådgivet om digitalisering af byggebranchen, data management og BIM siden 2007.