Manglende kommunikation, manglende samarbejde og manglende relationer er årsagen til mange af de fejl, der opstår i de danske byggeprojekter. Som Bygherre har DTU i et nyt projekt derfor valgt at styrke tankerne om det integrerede byggeri, blandt andet ved at sætte særligt fokus på samarbejdsformer ved at lade dem indgå som en del af tilbuddet.

Af Henrik Malmgreen

Når man som lægmand læser om byggeskandaler, hvor regnen vælter ind gennem utætte tage og utætte vægge, som det blandt andet er tilfældet med et af landets nye supersygehuse, spørger man helt automatisk sig selv: Hvorfor er det pludselig blevet så svært at lægge et tag eller opføre en væg, der kan holde vind og vejr ude?

Rent objektivt bedømt er det da heller ikke blevet sværere rent håndværksmæssigt, så når vi hører om den ene byggeskandale efter den anden, skal årsagen ofte findes et helt andet sted. Nemlig i manglende kommunikation, i manglende samarbejde og i manglende relationer mellem de parter, der er involveret i det pågældende byggeprojekt.

Forsvar frem for samarbejde

”En af udfordringerne er, at alle er bange for at få skylden, når og hvis noget går galt. Det vil sige, at vi bruger mere energi på at undgå at få skylden, end vi gør på at løse problemerne.” Det siger samarbejdskonsulent Anne Mette Skovsen fra konsulentfirmaet Modus+, der blandt arbejder med projektledelse, facilitering og ikke mindst samarbejde i byggebranchen.

Det vil sige, at hvis man opdager, at noget er gået galt et eller andet sted i byggeprocessen, er automatreaktionen oftest forsvar frem for at være åben og lægge op til dialog med de øvrige parter i projektet omkring, hvorledes et problem kan løses. Hvis man spørger i DI Byggeri, er netop langt mere åbenhed og samarbejde to vigtige faktorer for fremtidens gode byggeri.

”Digitalisering er ikke en mirakelkur og kræver ændrede samarbejdsformer. Derfor er det vigtigt, at bygherren gør sig klart, hvilke data, der er brug for samt ikke mindst hvorfor. Hvis der er lavet en fejl, og den ikke rettes hurtigt, er der risiko for, at den vokser sig større og spreder sig til andre faggrupper i byggeprojektet med forsinkelser og ekstraomkostninger til følge,”
Tore Hvidegaard, adm. direktør fra 3dbyggeri danmark

Værdiskabende og forpligtende

Det budskab har man lyttet til på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby, hvor man netop nu er gået i gang med at realisere opførelsen af en ny laboratorie- og kontorbygning på 6.600 brutto kvadratmeter. Den skal primært huse Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU Space og er estimeret til at stå færdig i slutningen af 2027.

Fundamentet for projektet er således, at det fra start til slut skal udarbejdes og gennemføres i et værdiskabende, tæt og forpligtende samarbejde mellem totalrådgiver, totalentreprenør og bygherre. Således fortæller projektleder Jens W. Ø. Larsen fra DTU, at man i forbindelse med projektet vil arbejde helt konkret på at give samarbejdet de bedst mulige betingelser.

”Vi kommer til at lægge stor vægt på den integrerede samarbejdsmodel, og selv om vi stadig er i den tidlige opstartsfase, har vi store forventninger til den,”
Jens W. Ø. Larsen, projektleder fra DTU

Indeholdt i udbudsmaterialet

Det kommer til at manifestere sig meget konkret, for ifølge Jens W. Ø. Larsen er det defineret i samarbejdsmaterialet, at dem, der bød ind på opgaven, som mulig kommende leverandør skulle forholde sig til, hvorledes man kan og vil være med til at løse eventuelle samarbejdsudfordringer og være med til at fremstå som et team på tværs af CVR-numre.

”Det kommer blandt andet til at ske gennem forskellige workshops, fordi det er vigtigt, at der sker en forventningsafstemning de enkelte aktører imellem til, hvad det egentlig vil sige at samarbejde. Ligeledes er det vigtigt, at man ikke kun tænker samarbejde en gang imellem, men gennem hele projektet og i alle dets faser,” uddyber Jens W. Ø. Larsen.

Ændrede samarbejdsformer

Modus+ er koblet på projektet som facilitator, og adm. direktør Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri danmark, der skal fungere som bygherrerådgiver, ser det som en rigtig god idé at fokusere langt mere på samarbejdets dyder. Han kender nemlig alt til, hvor galt det kan gå i en branche som bliver mere og mere digital, men hvor nye processer og gammel adfærd langt fra altid hænger sammen.

”Digitalisering er ikke en mirakelkur og kræver ændrede samarbejdsformer. Derfor er det vigtigt, at bygherren gør sig klart, hvilke data, der er brug for samt ikke mindst hvorfor. Hvis der er lavet en fejl, og den ikke rettes hurtigt, er der risiko for, at den vokser sig større og spreder sig til andre faggrupper i byggeprojektet med forsinkelser og ekstraomkostninger til følge,” siger Tore Hvidegaard.

”Vi skal så at sige blive bedre til at fortælle hinanden, hvad er det jeg ved, som jeg tror, du skal vide lige om lidt, lige som vi skal blive bedre til at dele, tvivl og bekymringer. Men ud over at være mere åbne for hinanden, skal vi også blive bedre til at være indstillet på at tage en risiko frem for at tørre Sorteper af på hinanden,”
Anne Mette Skovsen, samarbejdskonsulent fra konsulentfirmaet Modus+

DTU har som bygherre i et nyt projekt valgt at styrke tankerne om det integrerede byggeri, blandt andet ved at sætte særligt fokus på samarbejdsformer ved at lade dem indgå som en del af tilbuddet. Foto: Thomas Hjort Jensen

Styr på ansvarsfordelingen

Han kommer til at spille en central rolle i byggeriet på DTU, hvor han i samarbejde med de øvrige rådgivere og projektteamet skal sikre, at projektets data altid er opdaterede og tilgængelige for alle på en måde, så de kan udnyttes optimalt sikkert og hurtigt, blandt andet til at vurdere økonomi og bæredygtighed, lige som der til hver en tid skal være klarhed over, hvem i byggeprojektet, der har ansvaret for en given proces.

Ifølge Jens W. Ø. Larsen har man længe haft fokus på det, som han selv kalder for integreret byggeri. Det er ikke fordi, det betyder de helt store ændringer rent byggeteknisk, men det betyder frem for alt tidlig inddragelse af entreprenøren, og det aktuelle projekt er helt klart tiltænkt til at skulle give erfaringer for kommende byggeprojekter.

Man skal turde tage en risiko

”Vi kommer til at lægge stor vægt på den integrerede samarbejdsmodel, og selv om vi stadig er i den tidlige opstartsfase, har vi store forventninger til den,” siger Jens W. Ø. Larsen videre, og ifølge Anne Mette Skovsen, der som konsulent har været involveret i en række store bygge- og anlægsprojekter, er potentialet massivt.

”Vi skal så at sige blive bedre til at fortælle hinanden, hvad er det jeg ved, som jeg tror, du skal vide lige om lidt, lige som vi skal blive bedre til at dele, tvivl og bekymringer. Men ud over at være mere åbne for hinanden, skal vi også blive bedre til at være indstillet på at tage en risiko frem for at tørre Sorteper af på hinanden,” forklarer Anne Mette Skovsen.

Det bedste fra begge verdener

Både hun og Jens W. Ø. Larsen er enige om, at jo tidligere de enkelte faggruppers viden og erfaring kommer i spil i et projektfællesskab, jo bedre er mulighederne for at undgå fejl og projektmæssige tilbageløb. En måderne til at opnå dette er at kombinere det bedste fra den fysiske verden og den digitale verden.

Tidens digitale værktøjer er med til at give forbedringer i byggeprocessen, men de rummer også den fare, at hvis man bare sidder bag hver sin skærm, øges risikoen for, at man taler forbi hinanden. Derfor kommer byggepladsen på DTU også til at rumme det fysiske rum, hvor der er mulighed for at være uenige, diskutere og gribe fat om problemerne med det samme.