Kunstig intelligens rummer både udfordringer og muligheder. Byggebranchen skal derfor være klar til at omfavne den nye teknologi på den rigtige måde, mener to af landets eksperter inden for digital transformation.

Af Henrik Malmgreen

Der er næppe nogen tvivl om, at kunstig intelligens er kommet for at blive og, at det er en teknologi, der kommer til at påvirke alle brancher – også byggebranchen. Spørgsmålet er så bare om, man for alvor er klar til at tage kunstig intelligens i brug i byggeriets værdikæde. Udfordringen kan nemlig formuleres i spørgsmålet, om det var hønen eller ægget, der kom først.

”Set her på tærsklen til at det nye år kan man måske frygte, at implementeringen af kunstig intelligens, i hvert fald i starten, vil have en negativ indflydelse på hastigheden i de forskellige processer. Vi bliver nemlig udfordret på at skaffe det datagrundlag, der skal danne fundamentet for arbejdet med kunstig intelligens.” Det siger Niels Treldal, der er Senior Director for Digital Transformation and Innovation i COWI.

”Kunstig intelligens er interessant i den sammenhæng, fordi især de nye sprogmodeller som ChatGPT kan hjælpe med at omsætte ikke struktureret data til noget mere anvendeligt på tværs af siloer. Grunden til at vi alligevel stadig presser på for struktureret data skyldes, at vi får meget mere ud af mulighederne ved kunstig intelligens, når datagrundlaget er veludbygget,”
Niels Treldal, Senior Director for Digital Transformation and Innovation i COWI

Ikke nogen mirakelkur

God datastruktur har naturligvis altid været fundamentet for godt udført arbejde, men når vi taler kunstig intelligens, kan der være en risiko for, at vi som brugere blot tror, vi kan hælde en masse data ned i en stor tønde for derefter at trække mirakler op af den. Man kunstig intelligens er ikke nogen mirakelkur. Som adm. direktør i 3dbyggeri Danmark Tore Hvidegaard tidligere har udtalt kræver det nemlig også en god datastruktur for at få det maksimale ud af kunstig intelligens.

”Der er ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at arbejde rigtig meget med forudsætningerne for at gå fuldt og helt ind i kunstig intelligens som teknologi. Dels for at undgå fejlfortolkninger og misforståelser, dels for at afklaret de juridiske udfordringer, som vi uundgåeligt vil møde. Det tror jeg kommer til at fylde rigtig meget,” siger Niels Treldal videre.

Branchens styrke og svaghed

Til gengæld er han dog heller ikke i tvivl om, at vi i 2024 formentlig kommer til at se de første kvalificerede bud på, hvad byggebranchen rent faktisk kan anvende kunstig intelligens til. Bud, der faktisk vil flytte noget i branchen og være med til at løse en række af de faglige problemstillinger, vi arbejder med i dagligdagen.

Byggebranchen er som bekendt karakteriseret ved at være ganske fragmenteret, hvilket er både dens styrke og dens svaghed. Styrke fordi højt specialiseret ekspertise er samlet i vertikale siloer og dens svaghed fordi det netop kan være svært at udveksle projektmæssig viden samt erfaring på tværs af disse siloer.

”Kunstig intelligens er interessant i den sammenhæng, fordi især de nye sprogmodeller som ChatGPT kan hjælpe med at omsætte ikke struktureret data til noget mere anvendeligt på tværs af siloer. Grunden til at vi alligevel stadig presser på for struktureret data skyldes, at vi får meget mere ud af mulighederne ved kunstig intelligens, når datagrundlaget er veludbygget,” mener Niels Treldal.

”Jeg kan sagtens forestille mig den situation, at kunstig intelligens bliver en form for fælles brugerflade, som binder branchens forskellige løsninger og applikationer sammen. Men jeg vil gerne understrege, at kunstig intelligens ikke skal anvendes til at speede hastigheden i projekterne op. Det går stærkt nok i forvejen med risiko for fejl til følge. Kunstig intelligens skal anvendes til at bygge bedre, og den udvikling skal bygherrerne i høj grad være med til at understøtte,”
Stig Brinck, ekspertisedirektør i NIRAS

Brug for standardiserede data

”Derfor er jeg også sikker på, at det gælder om hurtigst muligt at få styr på de datamodeller, vi skal arbejde med i fremtiden. Det vil blandt andet indebære højere grad af standardiserede data, men det er noget, vi har arbejdet med i branchen i mange år, så det skal blive spændende at se, om det lykkes. Der er dog ikke nogen tvivl om, at det er svaret på de udfordringer, vi vil møde i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens,” uddyber Niels Treldal.

Det er et område, man er meget fokuseret på hos COWI. Samtidig erkender han, at kunstig intelligens ikke blot kræver datastruktur for at fungere optimalt, kunstig intelligens kræver også rigtig mange data for at fungere optimalt, og set i det perspektiv understreger Niels Treldal yderligere nødvendigheden af samarbejde på tværs af hele byggebranchens værdikæde.

Data skal sikre dokumentation

Blandt andet i forbindelse med et øget fokus på bæredygtighed, grøn omstilling, biodiversitet samt ikke mindst klimasikring i byggeriet mener Niels Treldal, at kunstig intelligens kommer til at spille en markant rolle. Det er blandt andet noget, som EU har under luppen i forbindelse med en nye EU-taksonomi, og det er derfor også noget, der kommer til at stille markant højere krav til dokumentation af nybyggeri.

”Det er ikke længere nok at sige, man er bæredygtig. Man skal kunne vise det i praksis samt dokumentere det, og selv om den nye taksonomi i første omgang kun gælder de private bygherrer, kan man meget vel forestille sig, at den på sigt også kommer til at gælde de offentlige bygherrer, som skal kunne dokumentere, at de bygger grønt med henblik på at opnå finansiering,” forklarer Niels Treldal.

Juridiske rammer skal på plads

En samtale om kunstig intelligens i byggebranchen er ikke fuldendt uden et par betragtninger om retten til data samt risikoen for tyveri af data. Med udgangspunkt i det nødvendige scenarie, der handler om langt højere grad af datatransparens på tværs af hele byggebranchens værdikæde, er det naturligvis også en udfordring at kunne dele data uden at afsløre detaljer om sin forretning.

”En af mulighederne kan være en datamodel, der hedder linked data, der skaber transparens for et byggeris parter. Det er noget, man blandt arbejder med hos COWI samt NIRAS og er et område, vi følger tæt. Det handler grundlæggende om muligheden for at udveksle anonyme data anonymt, men uanset hvilken platform, vi lander på, vil det ligeledes være vigtigt at få afstemt samarbejdet mellem branchens parter ud fra et juridisk grundlag,” konstaterer Niels Treldal.

Skal binde teknologier sammen

Stig Brinck, der er ekspertisedirektør i netop NIRAS er helt enig i, at kunstig intelligens kommer til at fylde ganske meget i byggebranchens digitale workflow i løbet af 2024. Han er ligeledes enig med Niels Treldal fra COWI i, at det vil betyde nogle kontraktmæssige og juridiske udfordringer, men der, hvor han virkelig ser muligheder, er i de scenarier, hvor kunstig intelligens kan være med til at binde forskellige teknologier sammen.

”Det vil blive meget interessant at se, hvorledes kunstig intelligens kommer til at spille sammen med de teknologier, vi allerede er vant til at bruge. Jeg er dog sikker på, at vi vil se en række gennembrud på forskellige fronter, blandt andet i forbindelse med opbygning af digitale tvillinger i forbindelse med drift af bygninger,” siger Stig Brinck.

Skal ikke bygge hurtigere men bedre

Et andet nok så væsentligt område, hvor han ligeledes mener, at kunstig intelligens kommer til at spilde en markant rolle, er i forbindelse med det, han kalder for digitale granskninger. Det vil sige muligheden for at gennemføre kontrolcheck undervejs i et byggeprojekt. Stig Brinck kalder det for ”byggebranchens stavekontrol”.

”Jeg kan sagtens forestille mig den situation, at kunstig intelligens bliver en form for fælles brugerflade, som binder branchens forskellige løsninger og applikationer sammen. Men jeg vil gerne understrege, at kunstig intelligens ikke skal anvendes til at speede hastigheden i projekterne op. Det går stærkt nok i forvejen med risiko for fejl til følge. Kunstig intelligens skal anvendes til at bygge bedre, og den udvikling skal bygherrerne i høj grad være med til at understøtte,” slutter Stig Brinck.