2023 blev året, hvor især bæredygtighed og kunstig intelligens kom højt på dagsordenen. Det synes Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri danmark er fint, men to store ønsker fra hans side er blandt andre ønsket om mere dynamiske LCA-værktøjer samt ønsket om større klarhed, over hvor kunstig intelligens for alvor kan hjælpe byggebranchen.

Af Henrik Malmgreen

”Når man kigger tilbage på, hvad der har præget byggebranchen i 2023, er der især to emner, som har trængt sig på, nemlig bæredygtighed og kunstig intelligens. Bæredygtighed fordi øgede krav til grøn omstilling naturligvis også rammer byggebranchen, blandt andet gennem de skærpede krav til LCA-beregninger, der blev indført ved årsskiftet, samt kunstig intelligens, fordi teknologi i dag giver en række muligheder, vi ikke har kendt til før.”

Sådan siger adm. direktør i 3dbyggeri Danmark, Tore Hvidegaard. Men han noterer sig også, at da han ved årsskiftet gjorde status samt kiggede i krystalkuglen for at komme med en vurdering af, hvad 2023 ville byde på, var bæredygtighed med på dagsordenen, mens kunstig intelligens ikke var det. Spørgsmålet er derfor, om man kan sige, at anvendelsen af kunstig intelligens har fået et egentligt gennembrud i året, der er gået.

“Vi har også kunnet mærke en øget interesse i 2023, når det gælder forståelsen for samarbejde, således at man ikke kun kigger på processerne ud fra sin egen faglige horisont. Der er behov for, at man breder perspektivet ud således, at man både kigger bagud i værdikæden og er skarp på, hvad man selv har brug for af data-input, og kigger fremad for at få en forståelse for, hvad næste led i kæden har brug for,”
Tore Hvidegaard, adm. direktør i 3dbyggeri Danmark

Mangler stadig den gode brugercase

”Jeg synes, det er svært at komme med et entydigt svar. Vi havde naturligvis hørt om kunstig intelligens gennem en årrække, og anvendelsen af teknologien rumlede da også i kulissen, men jeg syntes dengang – og synes det for så vidt stadig – at vi endnu ikke er nået dertil, hvor man kan tale om et egentligt gennembrud”, siger Tore Hvidegaard videre. For selv om interessen er stor, mangler branchen stadig klarhed over, hvor den reelle værdi i teknologien ligger.

”Der er ikke nogen tvivl om, at kunstig intelligens på sigt kan blive en attraktiv ressource, men i byggebranchen mangler vi fortsat den gode brugercase, der specifikt fortæller om fordelene. Indtil nu er vi ikke nået længere end, at vi er begejstrede over, at man skrive et spørgsmål til f.eks. ChatGPT fra OpenAI og få et svar. Men dels har fejlraten i svarene været for høj, og dels mangler vi at afdække, hvor teknologiens reelle værdi ligger,” uddyber Tore Hvidegaard.

Skal kigge på tværs i værdikæden

Med det mener han, at det ikke er nok kun at lade sig begejstre over nye teknologiske muligheder, for selv om kunstig intelligens lige nu er i en rivende udvikling, er der ikke tale om en mirakelkur. Han er dog ikke i tvivl om, at når det gælder workflowet gennem byggeriets værdikæde, vil kunstig intelligens blandt andet kunne være med til at understøtte interessen for samspillet mellem de forskellige aktører.

”Det er et andet område, hvor jeg synes, vi har kunnet mærke en øget interesse i 2023, nemlig når det gælder forståelsen for samarbejde, således at man ikke kun kigger på processerne ud fra sin egen faglige horisont. Der er behov for, at man breder perspektivet ud således, at man både kigger bagud i værdikæden og er skarp på, hvad man selv har brug for af data-input, og kigger fremad for at få en forståelse for, hvad næste led i kæden har brug for,” forklarer Tore Hvidegaard.

Generalisterne skal dygtiggøres

I den forbindelse nævner han den polarisering mellem specialister og generalister, som han ser en tendens til i byggebranchen. Ifølge Tore Hvidegaard er det langt nemmere at gøre noget kompliceret end at gøre noget enkelt og brugervenligt, og som han oplever det, har byggebranchen ikke brug for mere ekspertvælde. Han synes derimod, der for alvor er brug for en indsats, når det gælder generalisternes mulighed for at dygtiggøre sig.

”Når noget gøres kompliceret, og der er brug for specialister, åbner det op for en forretningsmodel, der i princippet kun tilgodeser de virksomheder, som udbyder software eller services, samt de enkeltpersoner, som virksomhederne i princippet bliver afhængige af,” siger Tore Hvidegaard. Han håber altså på, at en bredere forståelse for andres behov vil være med til at gøre workflowet mere brugervenligt således, at generalisterne kan dygtiggøres.

Der skal mere ro på LCA-universet

En af fordelene i dette er, at eksempelvis et af de store fokuspunkter i 2023, nemlig at bæredygtighed ikke længere blot er forbeholdt de byggeteknisk kyndige. Det mærker man blandt andet i Rådet for Bæredygtigt Byggeri, hvor man nu får en ny type af medlemmer i form af advokathuse og finansielle institutioner, der har brug for at kvalificere sig i forhold til, hvorledes de skal rådgive deres kunder i byggebranchen.

Det hænger blandt andet sammen med strammere lovgivning såvel nationalt som i EU-regi, men inde i selve maven af LCA-universet håber Tore Hvidegaard på, at der kan falde ro over tingene i 2024. I 2023 oplevede branchen som bekendt, at det offentlige trak støtten til LCAbyg, der har været med til at drive udviklingen. I en overgangsordning frem mod 2025 ligger finansieringen således hos Villum Fonden samt Realdania, men hvad der sker derefter, vides endnu ikke.

Savner flere dynamiske LCA-værktøjer

”I 2023 har vi set mange nye værktøjer til at håndtere LCA-data, og det er fint. Men grundlæggende kunne jeg godt ønske mig, at vi i 2024 får mere fokus på brugervenlighed, metodikker og arbejdsmetoder, der kan være med til at gøre tingene mere dynamisk. Det er fint nok, at vi kan dokumentere et byggeris LCA-værdier, når det er færdigt, men vi mangler i høj grad værktøjer, der kan understøtte processen dynamisk undervejs i byggeriet,” slutter Tore Hvidegaard.