I denne artikel sætter vi fokus på det digitale workflow i byggebranchen og taler med et par brancheorganisationer, der har udfordringerne helt inde på livet. Blandt andet skal man passe på med ukritisk at acceptere de store udbyderes licensbetingelser.

Af Henrik Malmgreen

De fleste kender situationen. Man tegner abonnement på et stykke software, og øjnene flakser forvirret ned over skærmen, hvor skærmbillede efter skærmbillede med beskrivelse af licensbetingelser på uforståeligt kancellisprog – typisk på engelsk – toner frem. Som oftest ender scenariet med, at man blot klikker på ”Accepter” knappen uden egentlig at vide, hvad det grundlæggende er, man har sagt ja til.

Det er ikke en ny udfordring, men i takt med at køb af software i løs vægt bliver erstattet af løbende abonnementer på cloudbaserede services, kan problematikken sagtens blive mere kompliceret end som så. Ud over at acceptere de betingelser, der gælder for brugen af selve softwaren, kan man som bruger også komme ud for den situation, at man måske underskriver sig selv op i et hjørne for så vidt angår rettighederne til selve det arbejde, der er udført med softwaren.

“Det kan være særdeles vanskeligt både at identificere, dels hvem der egentlig ejer data, dels hvor de befinder sig,”
Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen

Mulighed for at ”skrabe” data

Det er en bekymring, man kender til i mange brancher, og det er ligeledes en bekymring, man kender til i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). Her fortæller foreningens informationschef samt chef for byggeri og byggepolitik, Inge Ebbensgaard, at det er en problematik, der i høj grad er på dagsordenen hos medlemsvirksomhederne. Her frygter man blandt andet det begreb, der hedder Data Scraping, altså at andre har mulighed for så at sige at lære, hvordan man f.eks. projekterer en skole og så skaber en automatik, der projekterer skoler. Det er altså ikke det enkelte projekt, der stjæles, men mængden af viden på tværs.

”Vi prøver at rådgive vores medlemmer, så godt vi kan, og vi kigger blandt andet på de licensforhold, som f.eks. Autodesk og andre softwareleverandører arbejder med. Det er meget komplekst stof, så der er ikke noget entydigt svar, men vores råd er, at man skal være meget påpasselig i forhold til især kunstig intelligens og f.eks. ChatGPT eller lignende. Desuden gælder vores bekymring risikoen for, at man har for dårlige vilkår i forbindelse med skift til en anden leverandør. Det er noget, vi er ved at udarbejde en guide omkring til medlemmerne,” forklarer Inge Ebbensgaard.

Sensorer er en udfordring

Problematikken er heller ikke helt ukendt hos Bygherreforeningen. Her er man ikke lige så tæt på den som blandt rådgiverne, men direktør Henrik L. Bang konstaterer, at i hans optik arbejder softwareleverandørerne generelt set med nogle ganske vilde licensbetingelser, der stiller dem godt og brugerne knapt så godt. Han forstår derfor godt den frygt, der kan være i rådgiverkredse omkring den problematik, der handler om, hvorvidt man rent faktisk har rettighederne over egne data.

”Med vores øjne er det dog primært drift og vedligehold set ud fra bygherrernes og driftsherrernes synspunkt, der er interessant. I den forbindelse er det ligeledes interessant at kigge på de mange sensorer og Internet of Things enheder, der installeres i bygningsmassen. I den sammenhæng kan det være endog særdeles vanskeligt både at identificere, dels hvem der egentlig ejer data, dels hvor de befinder sig,” siger Henrik L. Bang.

“I takt med at data siver ud i det åbne rum, vil der være risiko for, at scrapede og aggregerede data kan blive alle mands eje. Det er en trussel både mod ophavsretten og muligheden for at sikre sig, at data er valide,”
Inge Ebbensgaard, informationschef & chef for byggeri og byggepolitik, FRI

Kan man tage data med sig

Han uddyber problematikken med argumentet om, at en del bygherrer føler, de bliver udfordret i forhold til ejerskab af data, da de ofte cirkulerer i lukkede systemer og kan være svære at tage med over til en ny leverandør, hvis den eksisterende leverandør f.eks. går konkurs, eller man af andre årsager blot ønsker at skifte leverandør. Det er imidlertid ikke den eneste udfordring set fra Bygherreforeningens stol.

”Når det gælder drift og vedligehold er der eksempelvis mange fordele i at arbejde med en såkaldt Digital Twin, altså en digital kopi af byggeriet. Men i mange sammenhænge oplever vi, at EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) lægger hindringer i vejen, fordi data ikke må kunne kobles til de personer, der benytter en bygning. Her er der altså en interessekonflikt mellem brugerne, den enkelte borger, og bygherren,” siger Henrik L. bang.

Når overblikket mistes

Han føjer til, at bygherre også kan komme i den modsatte situation, nemlig at blive overbebyrdet med data, eksempelvis i selve byggefasen. Kigger man på hele værdikæden, bliver der generet voldsomt mange data samt informationer i det digitale workflow, og det er nem at miste overblikket. Som eksempel nævner Henrik Bang, den store mængde information, der udveksles mellem entreprenør og rådgiver.

”Ofte må bygherre opgive at følge med, men når et byggeri er færdigt, er det jo tanken, at denne skal have adgang relevant information. Derfor gælder det om at være skarp på at identificere de data, der er kritiske – ikke kun når det gælder data og vedligehold, men også når det gælder forhold omkring ansvarsforpligtelse. Det er blandt andet noget vi arbejder på at forberede bygherrerne på allerede inden, de træder ind i et projekt,” forklarer Henrik L. Bang.

Ophavsretten er udfordret

Inge Ebbensgaard, der ud over at være informationschef i FRI, ligeledes er udvalgssekretær for Byggeriudvalget og Byggefaglig Taskforce, fortæller videre, at endnu en udfordring, man har fokus på netop i denne tid, er kunstig intelligens. Her det især forholdene omkring ophavsrettigheder man kigger på, blandt sammen med en anden organisation, nemlig Danske Arkitektvirksomheder med hvem, man har dannet en taskforce.

”Vi har haft et arrangement i samarbejde med netop Danske Arkitektvirksomheder, hvor en advokat orienterede om, at man kun kan ophavsretsbeskytte noget, der er menneskeskabt. Et svar fra en AI-bot kan derfor ikke beskyttes. Det er primært her, vi rådgiver medlemmerne om at være påpasselige. Altså ikke lægge information ud i en chat, som man ikke vil have, den skal lære af. I takt med at data siver ud i det åbne rum, vil der være risiko for, at scrapede og aggregerede data kan blive alle mands eje. Det er en trussel både mod ophavsretten og muligheden for at sikre sig, at data er valide,” slutter Inge Ebbensgaard.

5 gode råd til at bevare kontrollen over dine data

Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri danmark  er IKT-bygherrerådgiver for flere store bygherre, som også arbejder med udvikling af egne cloud værktøjer. Her er 5 gode råd til, hvad man skal være opmærksom på.

  1. Gør dig klart, hvem der ejer platformen og data på den. Bruger du f.eks. en rådgivers platform, skal rådgiveren have styr på dette, og principielt kan rådgiveren lukke dig ude forbindelse med en konflikt, så du ikke kan få adgang til hverken data eller historik.
  2. Husk på, at den, der betaler for platformen, har kontrakten med udbyderen og dermed sidder med magten over adgang etc.
  3. Hvis det er en platform, man ikke betaler for, skal man generelt tænke sig ekstra godt om – for så er man nok selv produktet, og så er spørgsmålet, hvor meget af ens data, der faktisk er til salg til andre.
  4. Du skal sikre dig, at du altid kan få alle data ud – også uden at skulle betale platformen for det. Det kan f.eks. være en simpel “eksportfunktion”, som du selv kan aktivere, og i en sådan eksport skal alt med. Det gælder også korrespondance, historik, versionering etc. Husk det skal ske i et åbent formater, som du har adgang til.
  5. Tjek om platformen har åbne API’er – det vil sige åbne, digitale grænseflader. Det kan gøre det meget lettere at få data ud. Det kan godt være, du ikke selv ved, hvordan man bruger API’er, men det fortæller meget om platformens tankegang, hvorvidt det er let eller svært for brugerne at få adgang til deres egne data.

Denne artikel er den anden af to, hvor vi kigger nærmere på de farer og udfordringer, der er i det digitale workflow. Den første artikel kan du læse her