For mange data, forkerte data, og data der ikke er valide. Faldgruberne i byggebranchen er mange i takt med, at digitaliseringen griber om sig. Derfor gælder det om, at branchens aktører udviser det nødvendige ledelsesansvar således, at det komplekse gøre operationelt og enkelt for alle. Det mener to repræsentanter for den danske arkitektbranche.

Af Henrik Malmgreen

Digitaliseringen i byggebranchen er i fuld gang. Stort set alle faggrupper er med på vognen, men den helt store udfordring er, hvorledes data og information udveksles bedst muligt på tværs af de faglige siloer på en ensartet og standardiseret måde så misforståelser og fejltagelser undgås. Det er måske i virkeligheden nok her, at den største udfordring i branchens digitaliseringsproces ligger. Automatisering er nemlig ikke ensbetydende med, at alt kører smertefrit.

I denne artikel kigger vi nærmere på de muligheder samt ikke mindst udfordringer, branchen er nødt til at forholde sig til. Udfordringer og muligheder, der starter helt ude i værdikædens første led, nemlig hos arkitekterne. Vi har talt med Jens Majdal Kaarsholm, der er Director of Design Technology i Bjarke Engels Group, BIG, og Simon Andreas Arnbjerg, der er Chefspecialist, Digital Lead i Arkitema.

”Der er både en risiko for, at data ikke når frem til modtageren, og – hvis de gør – at de læses forkert af det modtagende stykke software. Samtidig er der en tendens til, at der overføres mange flere data i en proces. Ikke fordi det er nødvendigt, men fordi man kan. Vi er ganske enkelt nødt til at blive lidt mere pragmatiske i vores omgang med data”,
Jens Majdal Kaarsholm, Director of Design Technology i Bjarke Ingels Group, BIG

Skal være mere pragmatiske

Ifølge Jens Majdal Kaarsholm har digitaliseringsprocessen været i gang i flere år i arkitektbranchen, men han erkender samtidig, at det er en proces, hvor der er rigtig mange faktorer at forholde sig til, lige som der ikke er nogen, som sidder med den endegyldige løsning på samtlige udfordringer. Han understreger, at man hos BIG stadig er gode til at mødes fysisk i stedet for blot at smide en stak data afsted via nettet, men siger samtidig, at man skal holde sig de datamæssige faldgruber for øje.

”Der er både en risiko for, at data ikke når frem til modtageren, og – hvis de gør – at de læses forkert af det modtagende stykke software. Samtidig er der en tendens til, at der overføres mange flere data i en proces. Ikke fordi det er nødvendigt, men fordi man kan. Vi er ganske enkelt nødt til at blive lidt mere pragmatiske i vores omgang med data”, siger Jens Majdal Kaarsholm samtidig med, at han understreger, at tilgangen til data ikke er standardiseret på tværs af byggebranchen.

For mange kokke fordærver maden

Desuden påpeger han et andet problem, hvor et stigende antal bygherrerådgivere og BIM-konsulenter forsøger at lukrere på det evigt mere komplekse landskab af software og digitale løsninger, der er tilgængeligt. Hvor man som arkitekt og rådgiver af og til ikke kan lade være med at mistænke dem for at stille diverse ekstra krav til data og BIM-modeller – blot for at genere mere arbejde for dem selv, uden at det egentlig er et direkte krav eller ønske fra bygherre.

”Hvis man skal kigge efter udfordringer i digitaliseringsprocessen, er det bestemt en af dem. Det at være bygherrerådgiver har udviklet sig til en lukrativ forretning. Samtidig oplever vi, at vi som arkitekter på opfordring fra bygherrerådgiverne ofte skal levere mere data, end det egentlig er nødvendigt, og ofte også langt tidligere end nødvendigt. Vi ser tit bygherrerådgivere, som kræver driftsdata længe før, et projekt er færdigt, og ofte har bygherre på dette tidspunkt ingen idé om, hvilket driftssystem, de påtænker at bruge, eller i hvilke formater driftsdata skal udveksles”, siger Jens Majdal Kaarsholm.

”Digitalisering kommer ikke af sig selv.  Der skal investeres både økonomisk og medarbejdermæssigt. Det betyder, at ledelsen både skal understøtte processen og være forandringsvillig”,
Simon Andreas Arnbjerg, Chefspecialist, Digital Lead i Arkitema.

Det bliver sværere at placere et ansvar

Han mener, der i langt højere grad skal være fokus på at levere de rigtige data på det rigtige tidspunkt til den rigtige modtager. Graden af overinformation har ganske enkelt taget overhånd, mener altså Jens Majdal Kaarsholm. Det betyder, at der er gået bureaukrati i både BIM- og IKT-delen af byggeprojekterne, lige som tilgangen til disse bliver mere og mere teoretiske uden, at aktørerne nødvendigvis har den praktiske tilgang.

Det kan i sidste ende give den udfordring, at der ikke længere er klarhed over, hvem i byggeprojektet, der har ansvaret for en given proces. Spørger man Simon Andreas Arnbjerg fra Arkitema, handler digitaliseringsprocessen i byggebranchen i høj grad om modenhed, og han præciserer, at der er tale om forståelse af processer, som på tværs af hele branchen skal forankres solidt i virksomhedernes ledelse og hos den enkelte medarbejder.

Ledelsen skal bakke op om processen

”Digitalisering kommer ikke af sig selv.  Der skal investeres både økonomisk og medarbejdermæssigt. Det betyder, at ledelsen både skal understøtte processen og være forandringsvillig. Det er første trin. Næste trin er at sikre, at vi som branche i langt højere grad skal arbejde på at standardisere den måde, hvorpå vi arbejder med data. Der er alt for mange usikkerhedsfaktorer”, siger Simon Andreas Arnbjerg

Med det mener han, at det kan være svært at gennemskue, om modtagne data er valide, og om der er givet grønt lys for at arbejde videre med dem. Altså hvornår kan og må næste led i kæden gå videre i processen. Det er i hans optik et område, der i høj grad trænger til at blive italesat. Han føjer til, at der rent faktisk eksisterer en ISO standard til håndtering af data i BIM-sammenhæng, nemlig ISO 19650, men konstaterer samtidig at den er ganske kompleks og derfor kun i ringe grad udnyttet. Det drejer sig derfor om at gøre det komplekse enkelt og operationelt for alle.

“Vi siger ofte, at man kan se modenheden på bygherren ud fra deres data og digitaliseringskrav. Den umodne bygherre stiller ofte mange, men ukonkrete krav, mens den modne bygherre stiller færre, men meget præcise krav”,
Tore Hvidegaard, administrerende direktør hos 3dbyggeri danmark

Skal holde hånd i hanke med data

Han er godt klar over, at implementering af nye, digitale arbejdsprocesser ikke altid er lige nemt, men understreger vigtigheden af at gøre det så enkelt som muligt for den enkelte medarbejder at komme i gang. Derfor handler det i hans optik heller ikke om at digitalisere for digitaliseringens skyld, men om at digitalisere for processernes skyld, og han ser det som en nødvendighed, at virksomhederne har nogle ildsjæle, der kan agere som forandringsagenter.

”Hos Arkitema gør vi meget ud af at holde månedlige BIM-koordinator møder, hvor vi konkret kigger på, hvorledes data skal behandles på firmaniveau og, hvorledes vi kan skabe en fælles tilgang til vores arbejdsmetodik. Det er vigtigt at få sat ord på tingene samt have en dialog omkring fordele og ulemper”, forklarer Simon Andreas Arnbjerg, der fremhæver vigtigheden af, at det handler om at skabe simple koncepter, så alle har indsigt i hvad der sker og føler sig tryg i anvendelsen.

Et kendt problem i branchen

Hos 3dbyggeri danmark genkender administrerende direktør Tore Hvidegaard problemstillingen. Blandt andet i forhold til, hvorledes bygherren gør sig klar over hvilke data, der er brug for samt ikke mindst hvorfor. Ifølge Tore Hvidegaard er det nemt at blive fascineret af smarte dashboards i flotte farver, men hvis de bagvedliggende data ikke er valide, får man blot præsenteret en løgn – omend end flot en af slagsen.

“Vi siger ofte, at man kan se modenheden på bygherren ud fra deres data og digitaliseringskrav. Den umodne bygherre stiller ofte mange, men ukonkrete krav, mens den modne bygherre stiller færre, men meget præcise krav. Det kan f.eks. være eksakt, hvor hvilke data skal stå. Det skyldes, at han har været igennem flere projekter og har erfaret dels, hvor vigtigt det er, at data er valide samt, hvor vigtigt det er, at de overdrages på den rigtige måde, samt hvor arbejdskrævende og forstyrrende ekstra data i virkeligheden er”, mener Tore Hvidegaard.