Ingen laver fejl med vilje, men alt for ofte træffes der beslutninger i byggeprojekter på et forkert eller mangelfuldt grundlag. Det betyder øget risiko for fejl, som – hvis ikke de opdages i tide – kan få katastrofale konsekvenser for kvaliteten af et byggeri.

Af Henrik Malmgreen

Den ene gang efter den anden hører man desværre om byggeprojekter, der ikke er forløbet efter planen, og hvor aktørerne efterfølgende må mødes i retten for at få placeret ansvaret for fejl eller mangler. Et byggeprojekt er som bekendt en kompliceret affære, men for lægmand kan det være endog ganske vanskeligt at forstå, at det skal være så svært at lægge et tag eller montere en facade, der er tæt.

De seneste eksempler herpå er de nye supersygehuse i Odense og i Aalborg, men hvor er det egentlig, det går galt? I sagens natur er det bygherren, der definerer de krav, som et byggeri skal leve op til, og det er ligeledes bygherren, der har ansvaret for at følge op på, om disse krav rent faktisk bliver imødekommet, men selv om det kan lyde enkelt, er udveksling af information og data på tværs af byggeriets værdikæde langt fra altid problemfri.

Fejl giver negativ sneboldeffekt

I Dagens Byggeri gav advokat Holger Schoër fra Holst Advokater for nylig sit bud på, hvorfor mange af tidens megaprojekter ender som byggeskandaler. I sit indlæg skriver han, at ”har man lavet en fejl, og rettes den ikke hurtigt, vokser fejlen sig større og bæres videre til efterfølgende fag. Der opstår således hurtigt forsinkelse og en særdeles kostbar negativ sneboldeffekt”. Det er i virkeligheden nok en meget præcis beskrivelse.

Tore Hvidegaard, der er administrerende direktør i 3dbyggeri danmark, er meget enig, og her har man netop har udviklet værktøjet Glasshouse til at samle op på en byggesags data og derved gøre dem overskuelige for alle parter på sagen samt sikre, at man får skrevet de rigtige ting de rigtige steder, og ikke får glemt vigtig viden, eller får den gemt væk et sted dybt nede i byggesagen. 

 

”Jeg er sikker på, at alle i byggebranchen prøver at gøre det så godt som muligt, og jeg er lige så sikker på, at ingen laver fejl med vilje. Problemet er imidlertid, at der alt for ofte træffes beslutninger enten på et uoplyst eller et mangelfuldt grundlag. Nogle gange går tingene for stærkt, og nogle gange er kommunikationen ganske enkelt mangelfuld”
Stig Brinck, ekspertisedirektør hos NIRAS

Beslutninger på forkert grundlag

En tvist i en voldgiftssag kan have mange forskellige juridiske aspekter, men et element i mange sager er givet, at forudsætningerne for et byggeprojekt har ændret sig uden, at alle parter er blevet korrekt informeret. Derfor handler det ifølge Stig Brinck, der er ekspertisedirektør hos NIRAS om, at alle beslutninger kan træffes på en ordentlig måde.

Stig Brinck, ekspertisedirektør hos NIRAS

Stig Brinck, ekspertisedirektør hos NIRAS

”Jeg er sikker på, at alle i byggebranchen prøver at gøre det så godt som muligt, og jeg er lige så sikker på, at ingen laver fejl med vilje. Problemet er imidlertid, at der alt for ofte træffes beslutninger enten på et uoplyst eller et mangelfuldt grundlag. Nogle gange går tingene for stærkt, og nogle gange er kommunikationen ganske enkelt mangelfuld”, siger Stig Brinck.

Uanset hvilke tiltag, der sættes i værk for at rette op på dette, kan han ikke garantere, at fejl helt kan undgås, men risikoen kan minimeres, hvis det er muligt at levere den relevante information på det rigtige tidspunkt samt i den rette kontekst. I den sammenhæng vil nogle sikkert sige, at vi lever i en digital verden, hvor det ikke kan være så svært at kommunikere. Men det er Stig Brinck ikke enig i.

”For mig at se er der ikke nogen tvivl om, at det overordnede ansvar for, at et byggeri forløber problemfrit ligger hos os som bygherre. Vi skal formulere, hvad det er, vi vil have, få det skrevet ind i aftalerne med rådgiver og leverandør samt sørge for at følge op på, at vi får det, vi beder om.”
Jakob Andreassen, sektionsleder DTU Campus Service Digital (CAS)

Overinformation kan give fejl

”Digitaliseringsprocessen er endnu ikke fuldt forløst. Vi læsser godt nok masser af information på, når vi kommunikerer digitalt, men udfordringen er at sortere i informationen og gøre det enkelt at finde frem til det væsentlige. Det har vi ikke helt styr på endnu, så risikoen er, at modtageren ikke fanger det budskab, der er relevant for vedkommende”, siger Stig Brinck videre.

Han mener imidlertid, at byggebranchen er på vej i den rigtige retning, blandt andet qua projektet Byggeriets Automatiske RegelTjek – BART – og den teknologi, der hedder Linked Data (se tekstboks). Men god kommunikation handler ikke alene om teknologi. God kommunikation handler også om ansvar for at definere rammerne for samarbejde. Et arbejde, der ifølge sektionsleder Jakob Andreassen fra DTU Campus Service Digital (CAS) ligger hos bygherren.

Ansvaret ligger hos bygherren

Jakob Andreassen, sektionsleder DTU Campus Service Digital (CAS)

”For mig at se er der ikke nogen tvivl om, at det overordnede ansvar for, at et byggeri forløber problemfrit ligger hos os som bygherre. Vi skal formulere, hvad det er, vi vil have, få det skrevet ind i aftalerne med rådgiver og leverandør samt sørge for at følge op på, at vi får det, vi beder om. Som rådgiver er det nemlig svært at levere korrekt, hvis man rent faktisk ikke præcist ved, hvad det er, man skal levere”, siger Jakob Andreassen.

I hans optik er det altså både bygherrens ret og ikke mindst bygherrens pligt at gøre sit til, at et byggeprojekt forløber smertefrit. Han medgiver, at digitalisering langt hen ad vejen kan være med til at gøre kravspecifikation og ikke mindst opfølgning lettere, men han siger samtidig, at digitalisering ikke løser alle udfordringer. Desuden mener han, at nogle bygherrer har for meget tillid til, at andre i branchen nok skal sørge for at få styret digitaliseringsprocessen på plads.

Få styr på jura og kontrakter

”Det kan lyde meget banalt, at der skal være styr på tingene, men det er det ikke. Byggeprojekter er komplekse og tæller mange aktører. Derfor er det vigtigt med både godt samarbejde og god kommunikation, så man er sikker på, at alle ønsker og krav er defineret samt indeholdt i de ydelser, der skal leveres”, siger Jakob Andreassen videre. I den sammenhæng understreger han endvidere bygherrens mulighed for at være med til at flytte branchen i den rigtige retning.

Med det mener han, at bygherrerne skal være med til at præge byggebranchen og være med til at levere på det store potentiale, der ligger i netop digitalisering. Hos DTU har Jakob Andreassen ansvaret for at varetage den digitale del af såvel byggeprojekter som den efterfølgende drift, men frem for alt mener han også, at byggebranchen skal blive bedre til at få de jura- og kontraktmæssige forhold på plads i den digitale verden.

”Typisk er det i den tværfaglige koordinering af et byggeprojekt, at udfordringerne ligger. Det oplever vi typisk på den måde, at IFC formatet, der er den åbne standard for BIM, ikke bliver kvalitetssikret blandt andet i forhold til kollisioner og datakonsistens, såkaldt kollisions- og konsistenskontrol.”
Mathias Hjorth Løvhøj, IKT-projektleder hos Bygningsstyrelsen

Problem med manglende kvalitetssikring og kontrol

I Bygningsstyrelsen, der er en af landets store bygherrer, følger man naturligvis nøje med i, hvad det typisk er, der sker, når noget går galt i et byggeprojekt. Ifølge IKT-projektleder Mathias Hjorth Løvhøj har det historisk været de samme ting, der er smuttet, så uanset det faktum, at byggebranchen er blevet mere digital, er situationen i virkeligheden status quo.

Mathias Hjorth Løvhøj, IKT-projektleder hos Bygningsstyrelsen

”Typisk er det i den tværfaglige koordinering af et byggeprojekt, at udfordringerne ligger. Det oplever vi typisk på den måde, at IFC formatet, der er den åbne standard for BIM, ikke bliver kvalitetssikret blandt andet i forhold til kollisioner og datakonsistens, såkaldt kollisions- og konsistenskontrol. Vi oplever også at leverandører “glemmer” at aflevere i det åbne format, hvilket forsinker bygherres kvalitetssikring af projektmaterialet”, siger Mathias Hjorth Løvhøj. Han siger videre, at mange blot eksporterer til IFC og uploader filerne uden at kigge på dem.

Entydig standard mangler

Men en ting er udveksling af data, som kan være svært nok. En anden udfordring er ifølge Mathias Hjorth Løvhøj, at der anvendes flere forskellige sprog, eksempelvis klassifikationssystemer. I byggebranchen er man ikke enig om, hvor data skal indtastes eller, hvilken standard der skal anvendes. Dette opleves som værende med til at gøre det vanskeligt for leverandører, rådgivere og entreprenører, at levere konsistente data om bygningsdele.

Udover at der er usikkerhed over, hvad de forskellige bygningskomponenter kaldes, og hvor man kan finde klassifikationskoden, mener Mathias Hjorth Løvhøj endvidere, at klassifikationskoderne er vanskelige at forstå og huske. Klassifikationssystemerne er ikke bygget op omkring den menneskelige logik. Det vil sige, at man er nødt til at slå koderne op eller lære de koder, som er relevant for ens eget fag, at kende. De fleste ved bare ikke, hvor de slår koderne op. 

Kunstig intelligens viser vejen

På trods af en udstrakt grad af digitalisering i byggebranchen er dataudveksling mellem de forskellige fagsiloer i et byggeprojekt altså stadig i høj grad håndholdt. I den sammenhæng føjer ekspertisedirektør hos NIRAS Stig Brinck, at lige som der anvendes flere forskellige klassifikationssystemer, anvender branchen også en række forskellige LCA-programmer, hvilket han ikke mener er optimalt.

”AL denne forvirring betyder, at konsekvenserne af en beslutning kan være svære at forudse, og derfor er det måske ikke så mærkeligt, at det en gang imellem går grueligt galt, for en fejl ét sted i et byggeprojekt kan hurtigt få en omsiggribende dominoeffekt. Måske kan kunstig intelligens betyde, at der kan skabes nogle mere enkle softwareløsninger, som vil give en mere ensartet struktur”, siger Stig Brinck.

Se Bygningsstyrelsens liste over typiske projekteringssvigt: https://bygst.dk/media/9488/typiske-projekteringssvigt_version-02.pdf

Fakta: Her flyder data helt frit

  • Teknologien Linked Data kender vi fra eksempelvis de sociale medier, og den kan sagtens anvendes i byggebranchen. Det forudsætter blot, at branchen gradvist enes om en fælles dataontologi og på den måde opbygger datafællesskaber, der giver værdi til alle uden, at alt skal samles på én platform. Man kan via internettet give andre adgang til lige præcis de data, de skal have adgang til og ikke andre.
  • Teknologien kaldes også for distribuerede data og skal forstås på samme måde som internettet, hvor vi kan spørge på information på tværs af alle en byggesags parter. Standarder er vedtaget i W3C, som standardiserer internettet, og potentialet er stort, da det åbner op for at lade computere lave regeltjek og kontrollere på tværs af projektmateriale. Man kan kalde det for byggeriets stavekontrol, og et projekt er allerede søsat, nemlig BART – Byggeriets Automatiske RegelTjek.