Et byggeprojekt rummer en lang rækker af variabler, der i sidste ende er helt afgørende for det samlede billede i forhold til CO2 aftrykket. Hvis byggebranchen skal leve op til de nye LCA-krav, er det derfor vigtigt, at alle faktorer beregnes dynamisk helt frem mod et byggeprojekts afslutning. Ellers risikerer bygherre at stå tilbage med en LCA-beregning, der ikke lever op til kravene.

Af Henrik Malmgreen

”Det kan måske lyde lidt mærkeligt. Men i virkeligheden handler korrekte LCA-beregninger om meget mere end blot tørre tal for CO2 udledning. Hvis regnskabet skal være retvisende, handler det for det første om, at flere forskellige regnemaskiner skal i brug, og for det andet handler det om at nå frem til en proces, der dynamisk giver mulighed for at korrigere i de indtastede værdier stort set helt frem til, at et byggeprojekt er afsluttet. Vi ønsker netop at understøtte de dynamiske processer med vores værktøj Glasshouse, således også i forbindelse med LCA-beregningerne”.

Det siger administrerende direktør Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri danmark som en kommentar til de skærpede LCA-krav, der trådte i kraft den 1. januar. Han er ikke i tvivl om, at LCA-kravene fremadrettet kommer til at sætte dagsordenen for byggeriet, blandt andet fordi de vil blive skærpet over tid. Men han er heller ikke i tvivl om, at selv med den mest præcise regnemaskine, kan 2 plus 2 godt gå hen og blive 5.

Den holistiske livscyklus

”I sig selv er der ikke de store udfordringer i at sænke en bygnings klimabelastning, hvis man alene kigger på CO2 aftrykket fra eksempelvis materialerne. Men gør man det, er det kun en af flere regnemaskiner, der kommer i brug. Et byggeprojekt rummer nemlig en lang rækker af variabler, der i sidste ende er helt afgørende for det samlede billede”, forklarer Tore Hvidegaard videre. Med det mener han, at f.eks. arkitektur og æstetik ligeledes bør indgå i regnskabet.

Det er faktorer, som i høj grad har indflydelse på valget af materialer, og derfor bør de også have en rolle at spille, mener altså Tore Hvidegaard, som desuden er af den opfattelse, at i sidste ende spiller prisens indflydelse på såvel processer som valg materialer ligeledes en rolle for slutfacit. En bygnings samlede livscyklus skal altså betragtes ud fra et langt mere holistisk synspunkt, end vi er vant til at gøre i dag, men det skal være enkelt at anvende de nødvendige værktøjer til dette.

3dbyggeri danmark - LCA Byg

“I fremtiden kommer vi ikke kun til at have én regnemaskine på et projekt, men mange, som skal spille sammen. I Glasshouse har brugeren mulighed for at opstille flere scenarier over for hinanden – med forskellige valg af byggematerialer – og se konsekvenserne af valgene for henholdsvis pris, CO2 forbrug og driftsomkostninger over f.eks. 50 år. Dermed bliver det lettere at træffe de rigtige valg på et kvalificeret grundlag tidligere i processen”, siger Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri danmark.

Kan virke begrænsende

”Jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen ved at sige, at hvis det er kompliceret at foretage en beregning, er det kun de strengt nødvendige, der bliver fortaget. En af de helt store fordele ved digitaliseringen af byggebranchen handler jo om at kunne skabe et dynamisk arbejdsrum, hvor det er muligt at få et aktuelt øjebliksbillede af LCA-værdierne i et projekt”, siger Tore Hvidegaard videre.

Hvis ikke det er tilfældet ser han en risiko for, at LCA, på trods af de skærpede krav, kan blive en begrænsende faktor for det bæredygtige byggeri, lige som man kan risikere, at LCA-beregningerne ikke er præcise, men snarere er at betragte som et kvalificeret gæt. Ud over ar plædere for højere grad af brugervenlighed i værktøjerne, mener han også de skal kunne være i spil helt frem mod et projekts afslutning.

Skal understøtte processer

”Som det er i dag, foretages LCA-beregninger meget tidligt i projektet ud fra de valg og dispositioner, der er foretaget. Men typisk foretages der jo en lang række nye valg omkring f.eks. materialevalg langt hen mod forløbets afslutning. Derfor kan man meget vel komme ud for den situation, at man rammer helt forbi de ambitioner for CO2 aftryk pr. kvadratmeter, der blev sat ved projektets start”, uddyber Tore Hvidegaard.

I løbet af et byggeri indgås en masse kompromiser, der ikke afspejler sig i det endelige slutfacit, og dermed mener Tore Hvidegaard, at selv om LCA-beregningerne ved byggeriets start holder sig under en CO2 udledning på 12 kg. pr. kvadratmeter, kan det endelige resultat vise sig at være højere. Det vil kunne undgås, hvis eksempelvis LCA Byg og andre beregningsværktøjer reelt bliver procesunderstøttende.

Dynamiske værktøjer

Tore Hvidegaard er ikke i tvivl om, at byggebranchen over tid vil se en lang række nye værktøjer, såvel gratis som kommercielle, der vil adressere denne udfordring, og han betragter eksempelvis kunstig intelligens som en potentiel ressource på den front. Han ser desuden frem til den nye 2023 version af LCA-Byg, der fremadrettet vil give mulighed for integration med web-API’er, som for alvor gør kommunikation med andre værktøjer mulig.

”LCA-Byg har – ganske som byggebranchen i øvrigt – været meget siloopdelt, men den tid er heldigvis ved at være slut, så jeg ser frem til, at vi i fremtiden både kan lave langt mere præcise LCA-beregninger og gøre det dynamisk gennem et helt projektforløb. Det er i hvert planen for vores egen løsning Glasshouse idet vi på det punkt arbejder sammen med førende eksperter i branchen”, slutter Tore Hvidegaard.