Lige om lidt bliver 2022 til 2023. Men hvad talte vi egentlig om i byggebranchen i året, der snart er gået? I denne artikel spoler vi tiden lidt tilbage og kigger ind i nogle af de synspunkter, som branchefolk gjorde sig til talsmand for her på bloggen.

Af Henrik Malmgreen

2022 nærmer sig så småt sin afslutning, og selv om byggebranchen her ved indgangen til 2023 står over for markant skrappere krav til opfyldelse af de politiske bæredygtighedsambitioner – blandt andet i form af nye krav til LCA-beregninger, der nu implementeres i Bygningsreglementet – er det nok værd også at kigge lidt bagud for at se på, hvad 2022 egentlig bød på. I løbet af året blev der naturligt nok talt en hel del om digitalisering.

”Jo mere digital, byggebranchen bliver, jo vigtigere bliver det så at sige være enige om de data, der ligger til grund for digitaliseringen. Det handler ganske enkelt om, at branchen arbejder ud fra fælles regelsæt og standarder, for hvis ikke det sker, er der en risiko for, at de enkelte aktører taler forbi hinanden, når data skal udveksles.

”Jo mere digital, byggebranchen bliver, jo vigtigere bliver det så at sige være enige om de data, der ligger til grund for digitaliseringen”,
Tore Hvidegaard, 3dbyggeri danmark.

Data skal være maskinlæsbare

Det siger arkitekt og administrerende direktør Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri danmark, der er firmaet bag Glasshouse. Han er af den overbevisning, at hvis byggebranchen virkelig skal drage nytte af digitaliseringsprocessen, skal data kunne flyde frit, og den mening er han bestemt ikke ene om at have. Spørg blot sektionsleder og lektor Jan Karlshøj fra DTU. Han siger:

”Jeg er af den opfattelse, at data skal være maskinlæsbare, hvilket vil øge behovet for datamæssig ensartethed. Jeg vil også gerne understrege, at branchen skal gøre sig klart, både hvilke typer af data, vi skal arbejde med, og hvad vi egentlig skal bruge dem til. Det er der for lidt fokus på, og samtidig mangler vi i alt for høj grad standardisering”.

Muligheder i kunstig intelligens

Så vidt Jan Karlshøj, men han bakkes op af flere andre branchefolk, blandt andre digitaliseringschef Ole Berard fra Molio, som i foråret var med til at skyde en ny udgave af pionérprojektet ”Byggeriets Datamodel” i gang. Han er helt enig i at ensartethed og sammenlignelige data er en forudsætning for at opnå det optimale udbytte af de store datamængder, der opsamles.

Begge ser i øvrigt også frem til, at data bliver mere intelligente og bæres frem af de nye muligheder, som eksempelvis kunstig intelligens kan tilføre dem. Ligeledes er de fortaler for, at data ikke kun hører hjemme i de enkelte byggeprojekter, men bør kunne finde anvendelse i hele byggebranchen, således at man ikke starter forfra, hver gang et nyt byggeri påbegyndes.

”Jeg er af den opfattelse, at data skal være maskinlæsbare, hvilket vil øge behovet for datamæssig ensartethed”,
Jan Karlshøj, sektionsleder og lektor, DTU.

Fælles regelsæt og standarder

Året bød også på lanceringen af version 2.0 af Molios beskrivelsesværktøj. Et værktøj, der dog først nu for alvor er på vej til at blive taget i brug og som derfor også vil være med til at sætte dagsordenen i byggebranchen i løbet af ikke bare det kommende år, men også de kommende år, hvor det gerne skulle være med til at gør hverdagen lettere for branchens aktører.

Lanceringen af det nye beskrivelsesværktøj hænger i høj grad sammen med den digitaliseringsindsats, der er i fuld gang i byggebranchen, men det er samtidig en indsats med udfordringer. Det handler nemlig om, hvordan man anvender digitaliseringen som værktøj. En ny hammer er jo ingen garanti mod at slå søm skævt i.

Flere produktspecifikke EPD’er

I det såkaldte BART projekt – Byggeriets Automatiske RegelTjek – har man arbejdet med konceptet Linked Data, også kaldet semantiske data, der en slags byggeriets stavekontrol. Det betyder grundlæggende, at alle data fra alle typer af platforme kan tale sammen. Ganske som det kendes det fra de sociale medier. Det sikrer, at de rigtige elementer placeres de rigtige steder i byggeriet.

Projektet er nu afsluttet, men der er næppe nogen tvivl om, at fokus på det frie dataflow holdes, blandt andet også når det gælder samspillet med et andet årets store interesseområder, nemlig de produktspecifikke EPD’er, der fremadrettet kommer til at udfordre materialeproducenterne. Især fordi kravene til bæredygtighedsdokumentation fremadrettet øges markant.

”Jeg håber, at bæredygtighed kan blive en løftestang for den fortsatte digitalisering i byggebranchen”,
Ole Berard, digitaliseringschef, Molio

Bæredygtighed og digitalisering

Når Ole Berard fra Molio kigger tilbage på året, der gik, er han imidlertid af den opfattelse, at netop bæredygtighed er at de områder, hvor det tværgående samarbejde omkring digitalisering og udveksling af data rent faktisk fungerer. Blandt andet fordi det er i alles interesse at lykkes med et mere bæredygtigt byggeri.

”Det håber jeg kan blive en løftestang for den fortsatte digitalisering i byggebranchen”, siger Ole Berard. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himmelen, og hvis man f.eks. spørger Niels Treldal, der er Senior Director, Digital Transformation & Innovation, Business Line Denmark hos COWI, har byggebranchen grundlæggende bug for et gevaldigt kompetenceløft.

”Hvis den danske byggebranche skal opnå det optimale udbytte af digitaliseringsprocessen, skal data flyde frit gennem hele branchens værdikæde”,
Niels Treldal, Senior Director, Digital Transformation & Innovation, Business Line Denmark, COWI.

Der er brug for et kompetenceløft

”For mig at se er der alt for ofte tale om manglende forventningsafstemning mellem de forskellige led i byggeriets værdikæde. Branchen er præget af et informationsmæssigt overflow simpelt hen fordi, de enkelte led i kæden ikke har styr på dels, hvilke data, de selv har brug for, og hvilke data de skal levere videre til næste led i kæden”, siger Niels Treldal.

Grundlæggende handler det om mangel på struktur. Der bruges alt for megen tid på at finde frem til de rigtige data, og alt for ofte er de rigtige data ikke til rådighed. Manglende tværfaglig digitalisering handler nemlig ikke så meget om teknologisk inkompetence, men om manglende gensidig og tværfaglig forståelse, og det er her, kompetencen skal løftes.

Endnu mere digitalisering i 2023

”Hvis den danske byggebranche skal opnå det optimale udbytte af digitaliseringsprocessen, skal data flyde frit gennem hele branchens værdikæde. Det lyder enkelt, men er det i virkeligheden ikke, da byggebranchen er kendetegnet ved at være opdelt i mange forskellige typer af virksomheder, som genererer data i silo- og fagopdelte applikationer”, siger Tore Hvidegaard videre.

Set i bakspejlet er der altså ikke nogen tvivl om, at digitalisering, data, workflow og ikke mindst dokumentation var nogle af de helt store emner i 2022 – og der er næppe heller nogen tvivl om, at det er et område, der ligeledes vil være fokus på i 2023. Det vil den nye bæredygtigheds EU-taksonomi, der kommer til at påvirke alle i byggebranchen – store som små – være garant for.