Kravene til LCA-beregninger og dokumentation af bæredygtighed i byggeriet er vokset markant. Heldigvis er flere værktøjer kommet på markedet, som kan være med til at løfte denne udfordring, men det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er en verden, hvor one-size-fits-all.

Af Henrik Malmgreen

Fra og med den 1. januar 2023 blev det et krav i bygningsreglementet, at der skal laves LCA-beregninger for alt nybyggeri. For nybyggeri over 1.000 kvm. blev der desuden indført en grænseværdi på 12 kg CO2 eq./kvm./år, og over tid vil den blive skærpet. Det betyder, at LCA – Life Cycle Assessment – skal tages alvorligt af alle i byggeriets værdikæde, både i designprocessen, og ved den endelige aflevering af bygningen.

Digitaliseringen af byggebranchen betyder, at LCA-beregninger i høj grad handler om adgang til data og muligheden for at udveksle dem på tværs af et byggeprojekt. Data, der over tid desuden burde kunne akkumuleres på en central dataplatform i form af et fælles erfaringsgrundlag til gavn for hele byggebranchen. 

I forbindelse med de nye krav er en underskov af digitale LCA-værktøjer kommet på markedet. LCAbyg fra Build har længe været branchestandarden, og i foråret blev værktøjet LCAcollect lanceret med fokus på indsamling af data til den afsluttende LCA-beregning og -dokumentation. Men selv om det gør det lettere for alle i byggebranchen at indsamle data om byggematerialers klimaaftryk og udarbejde detaljerede LCA-beregninger, er det kun et skridt på vejen.

”Jeg havde gerne set, at man med lanceringen af LCA-krav i Bygningsreglementet havde oprettet en database til alle LCA-beregninger, der afleveres til myndighedsbehandling, som en fri og tilgængelig database,”
Nel Jan Schipull, arkitekt maa/ph.d. og partner i tegnestuen Vandkunsten i København

Savner platform for generiske data

I hvert fald hvis man spørger Nel Jan Schipull, der er arkitekt maa/ph.d. og partner i tegnestuen Vandkunsten i København, hvor det i det daglige arbejde ikke er muligt at identificere den præcise LCA-facitliste for et givent byggeprojekt. Blandt andet fordi byggeprojekter over tid normalt undergår forandringer undervejs, hvilket betyder, at det i selve designprocessen langt fra altid er muligt at have kendskab til præcist, hvilke byggematerialer, der i sidste ende anvendes.

”Jeg havde gerne set, at man med lanceringen af LCA-krav i Bygningsreglementet havde oprettet en database til alle LCA-beregninger, der afleveres til myndighedsbehandling, som en fri og tilgængelig database. Jeg har det fint med at arbejde med estimater, men data ér bestemt vigtige, og derfor ville det have været godt, hvis jeg kunne få mulighed for at trække generiske branchedata fra en database, der over tid kunne rumme data fra alle nye byggeprojekter,” forklarer Nel Jan Schipull.

Arkitekten behøver ikke en facitliste

Det understreges, at naturligvis skal grænseværdierne overholdes, men det at arbejde med LCA-data i et byggeris indledende fase frem for at stræbe efter en endelig facitliste handler nemlig lige så meget om at skubbe projektet i den rigtige retning, når det gælder om at opnå det lavest mulige klimaaftryk. En fælles platform med akkumulerede, generiske branchedata ville i høj grad have været med til at gøre dette nemmere.

”Selvfølgelig vælger vi de bedst mulige materialer set ud fra projektets specifikationer, men grundlæggende har jeg ikke brug for produktspecifikke EPD’er. Jeg kan sagtens arbejde med antagelser og overslagsdata i et projekt, men det ville være rart at kunne trække branchedata og datasæt, der over en bred kam kunne være med til at afspejle materialernes egenskaber,” siger Nel Jan Schipull videre.

”Vi mangler ganske enkelt en egentlig infrastruktur for digital udveksling og sammenligning af LCA-data. Det er allerede i dag svært for ikke at sige umuligt at sammenligne data for en bygning i forskellige programmer, og i takt med at LCA-kravene skærpes, dukker der masser af nye LCA-programmer op, hvilket ikke gør situationen bedre,”
Christian Kongsgaard, seniorspecialist i digitalisering og bæredygtighed hos Arkitema

Arbejder med estimater i designet

Der er brug for værktøjer, som gør det muligt at lave estimater og træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Til det formål har Vandkunsten udviklet værktøjet LCA estimator. Med dette prøver man at give et bud på miljøpåvirkninger for et givent byggeri allerede inden, der er tegnet en bygning – lidt som man er i stand til at gøre det med et byggeris økonomi og LCC (Life Cycle Costing). Alt, man skal angive, er areal samt overordnet materialitet for de mest relevante bygningsdele.

Værktøjet anvender data fra SBI/BUILD’s rapport 2020:04 “Klimapåvirkning fra 60 bygninger” med henblik på at give et estimat på en LCA-beregning. LCA Estimator kan ligeledes anvendes den anden vej rundt, hvis man f.eks. ønsker at finde ud af, hvilke materialer det er optimalt at anvende indenfor et givent “CO2-budget”. Værktøjet matcher cases fra databasen med de input, der er tilgængelige for projektet, og jo bedre match, der opnås, desto mere præcist bliver resultatet.

Udveksling af LCA-data

Det siger imidlertid sig selv, at jo længere et byggeri skrider frem, desto vigtigere bliver det detaljeret at kunne dokumentere klimaaftrykket, og så er estimater ikke længere godt nok. Christian Kongsgaard er seniorspecialist i digitalisering og bæredygtighed hos Arkitema. Han er ansat i digitaliseringsafdelingen, men arbejder i det daglige med at udvikle værktøjer til bæredygtighedsafdelingen. I samarbejde med Rambøll har han desuden haft ansvaret for at udvikle LCAcollect, der i dag drives af Molio, Byggeriets Videnscenter.

Automatisering kræver infrastruktur

”Vi mangler ganske enkelt en egentlig infrastruktur for digital udveksling og sammenligning af LCA-data. Det er allerede i dag svært for ikke at sige umuligt at sammenligne data for en bygning i forskellige programmer, og i takt med at LCA-kravene skærpes, dukker der masser af nye LCA-programmer op, hvilket ikke gør situationen bedre,” siger Christian Kongsgaard. Han fortsætter:

 ”Det er nødvendigt med reel digitalisering således, at vi kan gøre brugen af værktøjerne skalérbar. Behovet for at kunne arbejde effektivt med LCA-beregninger er vokset og vil fortsat vokse markant. Derfor er vi nødt til at gøre en indsats for at følge med udviklingen og skabe et format for, hvorledes man beskriver samt udveksler LCA-data,” uddyber Christian Kongsgaard.

LCA-beregninger handler om samarbejde

Han påpeger, at LCA-beregninger i høj grad er en samarbejdsdisciplin, og netop derfor er det vigtigt at kunne opsamle dokumentation fra alle led i byggeriets værdikæde, og det kan kun ske ved at bryde datasiloerne ned. I øvrigt understreger Christian Kongsgaard den synergieffekt, som bedre digitalisering af LCA-data vil få på den øvrige del af byggebranchen. Det vil nemlig betyde, at datakvaliteten ligeledes bliver bedre i BIM-modellerne.