Nye regler for bæredygtighed på tværs hele EU vil over de kommende år få massiv betydning for hele den danske byggebranche. Både store og små virksomheder skal kunne dokumentere, at de kun arbejder med bæredygtige projekter. Det skal tages seriøst, for det handler reelt om ”licence to operate”.

Af Henrik Malmgreen

”Det kan godt være, der er nogen i byggebranchen, som vil skubbe den nye EU-taksonomi hen i et hjørne og sige, det angår ikke mig. Det er da også korrekt, at den i første omgang kun har betydning for de større, børsnoterede virksomheder, men over tid vil effekten fra taksonomien stille og roligt sive ned gennem hele værdikæden således, at den får betydning for alle virksomheder, store som små”.

Sådan siger administrerende direktør Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri danmark, og sandt er det da også, at EU-taksonomien, der er et sæt fælles regler for, hvad der kan betegnes som værende miljømæssigt bæredygtigt på tværs af EU, får betydning for alle virksomheder i byggebranchen. Målet er, at alle aktører fra långivere over investorer til bygherrer, arkitekter, rådgivere, entreprenører og håndværksvirksomheder skal kunne dokumentere, at de kun arbejder med bæredygtige projekter.

”EU-taksonomien kommer til at spille en afgørende faktor, og som repræsentant for den finansielle sektor kan jeg allerede mærke det ansvar, der kommer til at ligge på vores skuldre. Vi kommer til at spille en nøglerolle i bestræbelserne på at placere kapitalen i de grønne byggeprojekter og over tid bidrage til at fjerne den fra de byggeprojekter, der ikke er grønne”,
Klaus Kristiansen, adm. direktør i Realkredit Danmark

Et paradigmeskift i branchen

”Det kan f.eks. komme til at betyde, at hvis din virksomhed som leverandør til en f.eks. en arkitekt, rådgiver eller entreprenør ikke kan dokumentere en grøn profil, kan du risikere at blive bortdømt – ganske enkelt fordi bevisbyrden så at sige gælder hele værdikæden, hvilket er afgørende for, at investor og bygherre kan opnå den nødvendige finansiering”, siger Tore Hvidegaard videre. Det er et forhold, man allerede er opmærksom på i den finansielle sektor.

Præcist, hvorledes EU-taksonomien og de nye direktiver for bæredygtighedsrapportering skal implementeres i den danske lovgivning, er langt fra på plads endnu, og det er en proces, der givet kommer til at tage tid. Sikkert er det imidlertid, at især på ét område vil der blive tale om et paradigmeskift, der for altid vil ændre byggebranchen, nemlig konditionerne for finansiering. Pengestrømmene kommer til at løbe meget anderledes, end de gør i dag.

Møder en række udfordringer

”EU-taksonomien kommer til at spille en afgørende faktor, og som repræsentant for den finansielle sektor kan jeg allerede mærke det ansvar, der kommer til at ligge på vores skuldre. Vi kommer til at spille en nøglerolle i bestræbelserne på at placere kapitalen i de grønne byggeprojekter og over tid bidrage til at fjerne den fra de byggeprojekter, der ikke er grønne”, siger Klaus Kristiansen, der er adm. direktør i Realkredit Danmark.

En af de aktører, der allerede har mærket konsekvenserne af EU-taksonomien i konkrete byggeprojekter, er MT Højgaard, og Trine Lyng Madsen, der er bæredygtighedschef i koncernen, kan fortælle, at den i hendes optik indebærer en række udfordringer. Blandt andet gælder den for nærværende kun for private byggeprojekter og ikke offentlige byggeprojekter, hvilket efter hendes opfattelse er med til at opdele byggebranchen på en uhensigtsmæssig måde.

”I sagens natur varer det nogen tid, inden byggebranchen kommer til at mærke den fulde effekt af EU-taksonomien, men vi mærker allerede nu behovet for mere præcise LCA-beregninger, blandt andet fordi kravene til livscyklusberegninger blev strammet op her ved årsskiftet. Derfor ser jeg også et stigende behov for flere dynamiske værktøjer, der kan håndtere den opgave”,
Tore Hvidegaard, adm. direktør i 3dbyggeri danmark

Gab mellem teori og virkelighed

”Desuden rummer den ikke nogen konkrete krav til byggeriets livscyklusudledning. Den stiller blot krav om dokumentation for en LCA-beregning, ikke hvor stor en udledning, LCA-beregningen viser”, siger Trine Lyng Madsen, der grundlæggende synes, det er positivt at EU er kommet med udspillet, men at der er et stort gab mellem teori og virkelighed. På visse områder mener hun, at gabet er så stort, at det faktisk er umuligt at dokumentere korrekt.

Der er næppe nogen tvivl om, at implementeringen af den nye EU-taksonomi kommer til at give en række bump på vejen mod et mere bæredygtigt byggeri. Dokumentationskravene bliver markant forøget, og allerede nu tales der i branchen om, at der er et performancegab mellem ambitionerne i taksonomien og de værktøjer, der skal anvendes med henblik på at dokumentere, at den bliver overholdt.

Behov for dynamiske værktøjer

”I sagens natur varer det nogen tid, inden byggebranchen kommer til at mærke den fulde effekt af EU-taksonomien, men vi mærker allerede nu behovet for mere præcise LCA-beregninger, blandt andet fordi kravene til livscyklusberegninger blev strammet op her ved årsskiftet. Derfor ser jeg også et stigende behov for flere dynamiske værktøjer, der kan håndtere den opgave”, siger Tore Hvidegaard videre.

Kravet om, at nybyggeri på mere end 1.000 kvm. skal leve op til en grænseværdi på 12 kg. CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år. er et vigtigt skridt på vejen mod CO2-transparens, men bliver yderligere skærpet, og kigger vi retning mod klimapositivt byggeri, må vi nok erkende, at dertil kan vi ikke nå med de teknologier og materialer, vi råder over i dag. Mængden af nye og mere bæredygtige materialer vil derfor vokse, hvilket er godt, men øger dokumentationsbyrden.

Hvad handler EU-taksonomien egentlig om?

  • Øverst er den nye taksonomiforordning, som er et klassificeringssystem for, hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige. Målet er at skabe et klimaneutralt EU senest i 2050, og rejsen hertil vil blandt andet blive effektueret af det lige så nye CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) samt de såkaldte ESRS-standarder (European Sustainability Reporting Standards), der opstiller de helt specifikke krav til rapportering.
  • I første omgang gælder CSRD-direktivet børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte. Disse virksomheder skal rapportere efter de nye krav fra regnskabsåret 2024. Fra regnskabsåret 2025 gælder det for alle virksomheder, der overstiger 2 ud af 3 størrelsesgrænser for omsætning, balancesum og antal ansatte. For de fleste vil det betyde, at virksomheder med mere end 250 ansatte, bliver omfattet.
  • De nye krav, der afløser det hidtidige EU-direktiv om ikke-finansiel rapportering, er ganske detaljerede og kræver blandt andet flere oplysninger om værdikæden, end det tidligere har været krævet. Det betyder, at de nævnte virksomheder skal indhente oplysninger hos deres underleverandører og samarbejdspartnere. Dermed kan langt de fleste danske virksomheder i et eller andet omfang blive påvirket af de nye og skærpede krav.