IKT-bekendtgørelserne satte i 2007 skub på digitaliseringen af byggeriet. Krav til IKT-værktøjer, IKT-processer og IKT-roller har siden spredt sig til hele branchen, som har brug for øget digitalisering og bedre samarbejde på tværs af alle faggrupper for at nå en række økonomiske, produktivitets-, kvalitets- og bæredygtighedsrettede mål.

Af Henrik Malmgreen

I år kan Molio’s IKT-leder uddannelse fejre 10-års jubilæum, og interessen for den er større end nogensinde før. Det melder Kristian Stenild, der er uddannelsesleder hos Molio – Byggeriets Videnscenter, som udbyder uddannelsen. Grunden til den store interesse skyldes primært tre forhold.

For det første er det mere reglen end undtagelsen, at offentlige bygherrer i form af stat, regioner og kommuner stiller krav om, at en IKT-leder skal være tilknyttet byggeprojekterne, for det andet har Byggereglementets krav om LCA-beregninger øget interessen, og for det tredje er det samme tilfældet for så vidt de stramninger i samme, der træder i kraft fra 1. juli 2025.

Målgruppen er blevet langt bredere

En af de helt store drivkræfter for udbredelsen af uddannelsen har altså været de voksende krav til bæredygtighed, som byggebranchen i dag skal efterleve, og ifølge Kristian Stenild besættes pladserne på uddannelsen af et meget bredt udsnit af byggebranchens faggrupper, hvilket har ændret sig over tid.

”Tidligere var det primært rådgivere, ingeniører og entreprenører, der udviste interesse, men i dag ser vi også både bygherrer – såvel offentlige som private – og landskabsarkitekter samt i en vis udstrækning ligeledes repræsentanter fra byggevareproducenterne, så det synes jeg er en glædelig udvikling,” siger Kristian Stenild.

Forståelse giver bedre samarbejde

For nærværende har knapt tre hundrede kursister været igennem uddannelsen, der består af tre moduler af hver tre dage samt en afsluttende eksamen. Ifølge uddannelseslederen handler det ikke kun om at lære nye færdigheder i forbindelse med den stadig stigende digitalisering af byggebranchen, men også om at opnå større forståelse for hinandens fagligheder.

”Jeg ser uddannelsesforløbet som en slags frirum, hvor deltagerne lærer at forstå hinandens ønsker og behov i byggeprocessen. Når man på den måde er med til at bryde byggebranchens traditionelle fagsiloer ned, er det samtidig ensbetydende med, at man bliver bedre til at samarbejde,” forklarer Kristian Stenild.

IKT-lederen er omdrejningspunktet

Han overtog jobbet som uddannelsesleder for fem år siden og har netop arbejdet intenst på at styrke forståelsen for grænsefladerne i samarbejdet samt forståelsen for såvel eksisterende som nye samarbejdsmodeller. Med en uddannelse som IKT-leder i rygsækken bliver man i hans optik altså bedre til at arbejde sammen, men tiden står som bekendt ikke stille.

”Vi skal være omstillingsparat i branchen, og vi skal være klar til at flytte os, når det er nødvendigt. F.eks. stiller digitalisering af byggebranchen større krav til samarbejde end tidligere. I dag er stort set alle processer digitaliseret, og derfor er IKT-lederen nøglen til det gode og velfungerende samarbejde i et byggeprojekt,” uddyber Kristian Stenild.

Kompetence styrker karriereforløbet

Han er selv af den opfattelse, at udsagnet står til troende, for når han siden følger kursisterne på f.eks. LinkedIn, noterer han sig ofte, at de efter uddannelsesforløbet udvikler sig markant såvel job- som karrieremæssigt. Den indsigt og forståelse, håber han på, kan være med til at løsne op for de relativt fastlåste positioner, byggebranchens aktører traditionelt har befundet sig i.

”Vi har ikke været særlig gode til at kigge ud over vores egen næsetip, blandt andet fordi byggebranchen har været presset økonomisk. Og hvorfor har den det? Blandt andet fordi vi ikke har været særlig gode til at arbejde sammen, så det er ganske enkelt en nødvendighed, at vi bliver det,” siger Kristian Stenild videre.

Digitalisering udfordrer hele branchen

En forstærkende effekt i det perspektiv er netop byggebranchens digitalisering, og det hænger ifølge Kristian Stenild sammen med, at mens digitalisering på den ene sider byder på en række nye værktøjer til gavn for byggebranchen, lurer der samtidig en fare for diskrepans mellem de traditionelle håndværksdiscipliner og de digitale processer.

”Digitaliseringsprocessen udfordrer de klassiske samarbejdsmodeller. Men selv om det i sig selv byder på udfordringer, giver det samtidig mulighed for at anskue de samme udfordringer på en helt ny måde og gentænke samarbejdet. Derfor er det vigtigt, at uddannelsen som IKT-leder giver deltagerne konkrete værktøjer, de kan arbejde videres med i organisationen,” siger Kristian Stenild.

Helt nye kontraktformer i fremtiden

Han lægger vægt på, at uddannelsen som IKT-leder hele tiden kigger ind i nye muligheder for samarbejde i byggebranchen, og som et helt naturligt lag oven på den digitaliseringsproces, der allerede er i fuld gang, har han store forventninger til det potentiale, der blandt andet er i kunstig intelligens.

”Jeg er sikker på, at det er en teknologi, der vil ændre byggebranchen markant. Når jeg kigger i krystalkuglen, ser jeg helt nye kontraktformer, hvor man som deltager i et byggeprojekt aflønnes efter den værdi, man tilfører projektet. Det handler blandt andet om mere effektivt samarbejde, og det kræver såvel kunstig intelligens som en IKT-leder med greb om tingene,” slutter Kristian Stenild.