Molios nye beskrivelsesværktøj er så småt ved at ramme den danske byggebranche. Det byder på en lang række forbedringer i forhold til det eksisterende værktøj, men betyder også, at kendte arbejdsrutiner skal ændres.
Af Henrik Malmgreen
”Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Molios nye beskrivelsesværktøj er en fordel for byggebranchen. Nu er der tale om et ægte, digitalt værktøj, der helt klart vil betyde langt mere enkel og effektiv kommunikation på tværs af hele byggeriets værdikæde. Men når det er sagt, skal man også være klar over, at det nye værktøj kræver implementering, hvilket vil betyde ændrede arbejdsrutiner”. Det siger administrerende direktør Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri danmark.
Der er tale om en så gennemgribende revision af beskrivelsesværktøjet, at det stiller krav såvel til den interne organisation i virksomhederne som til samarbejdet med de øvrige partnere i et byggeprojekt. For at få det fulde udbytte af værktøjet, kræver det faktisk, at alle partnere i et byggeprojekt er på samme version. Man skal tænke på det som en form for forbundne kar, hvor alle kommunikerer på samme platform, mener Tore Hvidegaard.
”Vi understøtter naturligvis Molio’s beskrivelsesværktøj 2.0 i vores egen software Glasshouse, og vi er også klar over, at der vil blive tale om en indkøringsperiode. Derfor er det vigtigt med en åben dialog branchens aktører imellem således, at vi hurtigst muligt kan få udbredt en god og effektiv arbejdsplatform til gavn for hele byggebranchen”
Tore Hvidegaard, administrerende direktør i 3dbyggeri danmark
Lær værktøjet ordentligt at kende
Han er ikke i tvivl om, at version 2.0 af Molios beskrivelsesværktøj bliver til gavn for hele byggebranchen, men i hans optik vil der naturligvis opstå bump på vejen, når en så omfattende revision skal implementeres på tværs af en hel branche. Derfor råder Tore Hvidegaard til, at man tænker sig om og starter skridt for skridt med at lære det nye værktøj ordentligt at kende.
”Der er tale om et helt nyt værktøj, som vi skal have implementeret i byggebranchen. Derfor er det svært bare at tage springet fuldt og helt. Det vil være nødvendigt at køre at parløb i virksomheden, hvor igangsatte projekter afvikles på det eksisterende værktøj, og hvor udvalgte nye projekter afvikles på det nye. Det handler om at kende sit ambitionsniveau og være forberedt på at kunne møde de udfordringer, som kan opstå i forbindelse med enhver implementering”, siger Tore Hvidegaard videre.
Start med et projekt eller to
Han anbefaler derfor, at man kommer i gang, men starter med et projekt eller to for at lære værktøjet ordentligt at kende. Baseret på de indhøstede erfaringer kan flere af virksomhedens øvrige projekter flyttes over. Desuden anbefaler han, at transformationsprocessen ikke hænger på én enkelt medarbejder, men på en gruppe af medarbejdere, der kan være fælles om indsatsen. Derved sikrer man fremdrift samtidig med, at man beskytter virksomheden, såfremt centrale medarbejdere bliver overbebyrdede, eller forlader virksomheden. Tore Hvidegaard anbefaler endvidere, at man er i tæt dialog med de øvrige partnere i de byggeprojekter, der flyttes over på den nye platform.
”Som nævnt giver det nye beskrivelsesværktøj en række fordele på tværs af hele byggeriets værdikæde, og netop derfor vil det være en fordel, at man stemmer forventningerne af, inden et projekt sættes i gang. Det er en god måde at undgå ubehagelige overraskelser på”, uddyber Tore Hvidegaard. Derfor anbefaler han ligeledes, at virksomheden har en backup plan klar således, at det er muligt at agere, hvis noget skulle gå galt.
Skal implementeres over tid
Han er godt klar over, at selv om startskuddet nu for alvor lyder for Molios beskrivelsesværktøj version 2.0, vil der være tale om en indkørings- og implementeringsfase byggebranchen. Den kan meget vel strække sig over flere år, lige som der undervejs vil blive tale om opdatering og justeringer af beskrivelsesværktøjet i takt med, at det skal stå sin prøve i praksis og anvendes i en lang række forskellige sammenhænge.
”Vi understøtter naturligvis Molio’s beskrivelsesværktøj 2.0 i vores egen software Glasshouse, og vi er også klar over, at der vil blive tale om en indkøringsperiode. Derfor er det vigtigt med en åben dialog branchens aktører imellem således, at vi hurtigst muligt kan få udbredt en god og effektiv arbejdsplatform til gavn for hele byggebranchen”, slutter Tore Hvidegaard, der selv har store forventninger til det nye værktøj.
Vigtige fordele ved det nye beskrivelsesværktøj
- Beskrivelsesværktøj 2.0 kan inddele beskrivelserne, så de enkelte aktører på et byggeri i højere grad kan nøjes med at forholde sig til det, som har direkte relevans for deres arbejdsopgaver.
- Det sikrer mindre afvigelser mellem tegninger, beskrivelser og den praktiske udførelse af byggeriet, hvilket i sidste ende betyder færre fejl og mangler på det færdige byggeri.
- Beskrivelsesværktøj 2.0 rummer mere end dobbelt så mange beskrivelser som den tidligere version. Det gør det mere fleksibelt at tilpasse beskrivelsesmaterialet til det enkelte projekt. Det afspejler endvidere de nuværende standarder i bygningsreglementet.
- Hos 3dbyggeri danmark har man i Glasshouse gennem flere år understøttet beskrivelser og BIM modeller. Her laver udvikler man naturligvis også værktøjer til den nye standard, hvilket betyder endnu bedre funktionalitet, lige som der i Glasshouse er gode søgemuligheder, der gør det lettere at finde rundt.
Leave a Reply