Digitaliseringsprocessen i byggebranchen er nået langt, men træerne vokser som bekendt ikke ind i himmelen. Derfor er det vigtigt både at få brudt de datamæssige siloer ned og at arbejde for et løft til hele værdikæden, så alle led bliver opgraderet på de digitale kompetencer.

Af Henrik Malmgreen

Byggebranchen er i fuld gang med en omfattende digitaliseringsproces, der kommer til at få indflydelse på hele branchens værdikæde. En af de helt store udfordringer er imidlertid, at de store mængder af data, der efterhånden udveksles på tværs af aktørerne, mangler den fornødne struktur. I hvert fald, hvis man spørger BIM-Manager Mads Harbo fra COWI. Han mener, at vi først kan se den fulde værdi af digitaliseringen den dag, data for alvor udveksles i en struktureret form.

”Vi er nået langt med hensyn til digitaliseringsprocessen i byggebranchen, men vi mangler stadig et fælles sprog for så vidt angår data, og det er et sprog, der meget gerne må anskues i et internationalt perspektiv”, siger Mads Harbo samtidig med, at han understreger vigtigheden af, at hele branchens værdikæde kommer med i processen. Det må ikke blive et lukket kredsløb kun for de store i branchen.

”De store virksomheder har også gavn af, at de mindre og mellemstore virksomheder i branchen bliver opgraderet på de digitale kompetencer, så kompetenceudvikling gennem hele værdikæden er meget vigtigt. Blandt andet fordi kompleksiten og myndighedskrav til byggeprojekterne vokser”
Troels Hoff, Senior Specialist Manager i Rambøll

Det fælles bundniveau skal hæves

Det er Senior Specialist Manager i Rambøll, Troels Hoff, helt enig i. Han understreger vigtigheden af at hæve det fælles bundniveau for digitalt samarbejde samt udveksling af data, og han udtrykker det på den måde, at det ikke er nok med nogle få store virksomheder, der trækker læsset. Det er fint at være et skridt foran, men er man to skridt foran, har man hægtet nogen af, er hans argumentation for en fælles indsats.

”De store virksomheder har også gavn af, at de mindre og mellemstore virksomheder i branchen bliver opgraderet på de digitale kompetencer, så kompetenceudvikling gennem hele værdikæden er meget vigtigt”, understreger han. Blandt andet fordi kompleksiten og myndighedskrav til byggeprojekterne vokser, mener altså Troels Hoff.

”Hvis byggebranchen skal lykkes med at komme i mål med sine bæredygtighedsambitioner, er det vigtigt med en fælles datastruktur”
Mads Harbo, BIM-Manager i COWI

Vigtigt med fælles datastruktur

I den sammenhæng fremhæver både han og Mads Harbo det standardiseringsarbejde, som foregår i regi af Molio – Byggeriets Videnscenter, nemlig i form af LeksiCON, der er byggeriets digitale dataordbog. Den understøtter udveksling af entydige data, fordi den er baseret på danske og internationale standarder og kan anvendes både internt i den enkelte virksomhed og i samarbejdet med andre aktører i et byggeprojekt.

”Hvis byggebranchen skal lykkes med at komme i mål med sine bæredygtighedsambitioner, er det vigtigt med en fælles datastruktur”, siger Mads Harbo, og Troels Hoff føjer til, at den nye EU-taksonomi uden tvivl vil være en løftestang for den proces. Såvel COWI som Rambøll er endvidere med i DiKon (Digital Konvergens), der er et branchefællesskab med den mission at udvikle og bidrage til det digitale grundlag for værdiskabende processer i byggebranchen.

Virkeligheden er ganske kompleks

”På 3D-geometrisiden er byggebranchen kommet langt, men til gengæld mangler vi standardisering på datasiden. Modellerne indeholder jo kun en del af virkeligheden. Vi skal jo også arbejde med beskrivelser, datablade samt 2D-detaljer, og det er hele denne sum af information og data, der udgør et byggeprojekt”, uddyber Troels Hoff fra Rambøll.

Mads Harbo fra COWI føjer til, at det samtidig handler om at kunne formidle den rigtige information på det rigtige tidspunkt, hvilket skal forstås på den måde, at den rette detaljeringsgrad skal kunne knyttes til objekterne på det rigtige tidspunkt i projektet. En detaljeringsgrad, der i sagens natur vokser samtidig med, at projektet skrider frem, og arkitektens vision skal omsættes til ingeniørens beregninger.

Konsistens på tværs af formater

Langt hen ad vejen løser IFC-formatet, der udvikles og drives af buildingSMART organisationen, udfordringen, når information og data skal udveksles på tværs af forskellige BIM-programmer, men selv om – eller måske snarere lige præcis fordi – der er tale om et format til udveksling af data er struktureret navngivning af objekter vigtig. En navngivning, der ifølge Mads Harbo skal kunne ske konsistent på tværs af forskellige leverandørers programformater.

”Hvis vi f.eks. arbejder med U-værdien på et objekt, kalder det ene program den måske for A, mens et andet program kalder den for B, og når vi så oversætter til IFC-format, hedder den måske pludselig C. Sådan noget skal vi blive enige om at få løst i byggebranchen. Det er nemt at berige vores modeller med information, men det er afgørende, at vi er enige om såvel struktur som navngivning”, siger Mads Harbo.

Kompetenceløft til hele værdikæden

Selv om IFC-formatet i sig selv er ISO-certificeret, er dataudveksling ifølge Troels Hoff ikke uproblematisk, når forskellige aktører arbejder i hver deres originalprogram og skal udveksle data fra den ene formatsilo til den anden. Men nok så væsentligt understreger han vigtigheden af også at have fokus på, hvorledes data flyder retur fra byggepladsen og tilbage i modellerne, når der f.eks. sker ændringer i et projekt.

”Kommunikationen kører begge veje, og informationen skal være entydig, både når projektlederen på byggepladsen modtager den, og når han sender eventuelle ændringer tilbage til entreprenøren eller rådgiveren. Derfor er det essentielt, at der sker et kompetenceløft og en opkvalificering gennem hele værdikæden, lige som vi også skal have øje for, hvorledes vi får videreformidlet de data, der skal anvendes i en senere driftsfase af et byggeri”, slutter Troels Hoff.