Byggebranchen skal blive bedre til at anvende standarder, der fungerer godt såvel nationalt som internationalt. Men implementeringen af dem er ikke altid lige let. På den ene side skal de være med til at sikre ansvarsfordelingen i byggeriet, og på den anden side må de ikke lægge bånd på udviklingen i branchen

 

Af Henrik Malmgreen

I efteråret sagde standardiseringsdirektør i Dansk Standard, Jens Heiede, til Dagens Byggeri, at selv om data og digitalisering fortsat spiller en vigtig rolle i byggeriet, er anvendelsen af internationale standarder langt fra så udbredte i den danske byggebranche, som der er brug for. Her et halvt års tid efter er status stort set den samme, hvis man skal tro Anne Holm Sjøberg, der er afdelingschef i Dansk Standard med ansvar for netop byggeriet.

”Interessen er der, og branchen efterspørger mere viden om standarderne, samt hvordan de kan anvendes i praksis. Men vi mangler ganske enkelt flere gode cases, der kan bane vejen for, at den danske byggebranche arbejder mere med de internationale standarder”, siger Anne Holm Sjøberg. Hun føjer til, at selv om der selvfølgelig er tale om komplekst stof, når man kigger helt ned i detaljerne, er der dog ikke noget at være nervøs for.

 

”Vi skal have skabt en fælles begrebsramme og en fælles forståelse for, hvilke data, der skal udveksles hvornår samt ikke mindst i hvilket format”. Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard.

 

BIM er det fælles udgangspunkt

”Først og fremmest handler det om at komme i gang med arbejdet og få tilpasset de internationale standarder, så de giver mening og passer til den praksis, der anvendes i den danske byggebranche”, siger Anne Holm Sjøberg, idet hun understreger, at det også set i internationalt perspektiv er vigtigt at få fod på standarderne. Udenlandske virksomheder opererer jo i Danmark, og danske virksomheder opererer i udlandet.

Det giver altså rigtig god mening at nå frem til en ensartet og fælles tilgang. I den sammenhæng er BIM modellerne (Building Information Modelling) konceptuelt det centrale omdrejningspunkt, men det ændrer ikke ved, at byggeriets parter nemt kan gå fejl af hinanden, hvis ikke man grundlæggende er enig om, hvorledes information og data skal udveksles.

 

Metode og konsensus er vigtig

”For det første er det nødvendigt at udbrede kendskabet til standarderne, og for det andet er det vigtigt at øge forståelsen for, hvad de kan, og hvorledes de skal anvendes. Det handler blandt andet om at skabe en fælles begrebsramme og en fælles forståelse for, hvilke data, der skal udveksles hvornår samt ikke mindst i hvilket format”, understreger Anne Holm Sjøberg.

Digitaliseringsprocessen i sig selv er nemlig ikke en mirakelkur. Digitalisering handler i høj grad om at automatisere processer i bestræbelserne på at skabe både bedre byggeri og gøre processen mere effektiv, men hvis man i denne proces ikke har skabt konsensus om metoden, er risikoen for, at meget kan gå galt, ganske stor. Faktisk højere end i den analoge verden, hvor parterne typisk har dialog i det fysiske rum.

 

Vigtigt at definere ansvaret

”Men vi skal se at komme i gang. Vi er sammen med Molio i gang med at udbrede kendskabet til standarderne”, siger Anne Holm Sjøberg, idet hun påpeger, at man allerede er godt på vej i udlandet. Blandt andet i England er man meget langt fremme på det punkt, uddyber hun samtidig med, at hun påpeger, at den danske byggebranche mangler nogen, der går forrest. Men også ansvarsfordelingen er vigtig, når samarbejdsrammerne skal defineres.

”Tillid, transparens og gennemsigtighed er tre vigtige nøglefaktorer, og i den sammenhæng er det vigtigt at have defineret, hvem der tager ansvaret for validering af den information og de data, der udveksles”, siger Anne Holm Sjøberg. Hun bakkes op af arkitekt og administrerende direktør i 3dbyggeri danmark Tore Hvidegaard, der forudser en række helt nye ansvarsroller i byggeriet.

 

Nye grænseflader og nye roller

“Vi møder nye roller som f.eks. IKT-ledere, der er en del af projekteringsledelsen. De skal koordinere det digitale samarbejde og i højere grad have styr på, hvorledes f.eks. data skal anvendes både på tværs af grænsefladerne og gennem hele byggeprocessen.

Med flere standarder får vi et bedre udgangspunkt at arbejde ud fra, men der opstår  ligeledes områder, man skal vide meget mere om.

Det er områder man skal kunne omsætte fra teor til praksis. Det vil sige, at rollernes ansvarsområde bliver udvidet og på mange måder bliver mere centrale. Det kræver ligeledes, at IKT-lederen udvider sine kompetencer og tænker ud over, hvad en IKT-leder normalt arbejder med – ellers kommer vi ikke nogen steder”, tilføjer Tore Hvidegaard.

Ifølge Rolf Simonsen, der er programdirektør for Værdibyg er netop sådan noget som definition af grænseflader i byggeriet en ting, man er meget opmærksom på, især når det gælder samspillet mellem proces og digitalisering. Det skal forstås på den måde, at det er rigtig godt, at vi råder over en række digitale værktøjer, der er gode hver for sig, men det er vigtigt at forholde sig til, hvorledes de bedst muligt arbejder sammen.

 

”Det nytter ikke, at vi alene tænker i standarder, og jeg vil ligeledes gerne advare imod, at vi kun tænker i teori. I min optik er det vigtigt at finde frem til den indre værdi i en byggeproces, som standarder kan give”. Rolf Simonsen, programdirektør for Værdibyg.

 

Teori skal passe til praksis

”Set med standardiseringsbrillerne på, hænger det fint sammen, men det nytter ikke, at vi alene tænker i standarder”, siger Rolf Simonsen, som med den udtalelse advarer imod, at vi kun tænker i teori. I hans optik er det vigtigt at finde frem til den indre værdi i en byggeproces, som standarder kan give. Lysten til at anvende standarder skal være der, og den lyst næres bedst af et samspil mellem teori og praksis.

Præcis på det punkt mener Gitte Gylling Olesen, der er Green Transition and Sustainability Market Director i COWI, at der lige nu er en udfordring i arbejdet med standarder. Hun siger nemlig, at især når det gælder bæredygtighed, går udviklingen for langsomt, hvilket betyder, at det er svært at implementere bæredygtighed i projekterne i det tempo, der rent faktisk er brug for.

 

”I byggebranchen vil vi meget gerne udvikle os, men vi skal også passe på, at standarder ikke i stedet bliver snærende bånd, der begrænser os”, Gitte Gylling Olesen, Green Transition and Sustainability Market Director i COWI.

 

Standarder må ikke begrænse

Ved årsskiftet træder nye krav til CO₂ udledningen i byggeriet i kraft, krav der bliver implementeret i Bygningsreglementet. Også i den sammenhæng er standarder og enighed om data på tværs af hele byggebranchen en nøglefaktor, men ifølge Gitte Gylling Olesen er der lige nu et misforhold mellem netop teori og praksis, og i den sammenhæng er hun bekymret for om den samlede branche når at blive klar.

”Bygningsstyrelsen har sammen med BUILD ansvaret for de databaser, der skal håndtere CO₂ kravene til byggeriet, en udvikling der kræver stor transparens og samarbejde med branchens aktører. Vi er klar til at rådgive kunderne om, hvad de nye regler betyder, men uden det rette datagrundlag er det ikke muligt, og derfor er vi bekymrede over tidshorisonten. I byggebranchen vil vi meget gerne udvikle os, så vi skal også passe på, at standarder ikke i stedet bliver snærende bånd, der begrænser os”, siger Gitte Gylling Olesen.