Digitalisering af byggebranchen handler om meget mere end blot det at sætte strøm til nogle processer. Der er tale om en ændring af hele branchen, som betyder både helt nye samarbejdsformer og ikke mindst helt nye ansvarsområder.

 

Af Henrik Malmgreen

Titlen lyder umiddelbart tør og kedelig – ”Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri”. Samtidig er der heller ikke så meget nyt i den, for bekendtgørelsen har efterhånden mere end 15 år på bagen. Ikke desto mindre er bekendtgørelsen mere aktuel end nogensinde før. Ikke så meget på grund af indholdet, men på grund af, at verden bliver mere og mere digital.

”Det gælder også i byggebranchen, hvor nye, digitale kommunikations- og samarbejdsformer vinder frem. Når vi anvender digitale bygningsmodeller, skal vi være skarpe og præcise i vores kommunikation. Ellers er der i høj grad risiko for misforståelse. Desuden skal vi være klar over, at en og samme model ikke nødvendigvis kan anvendes til alt”. Det siger arkitekt og administrerende direktør i 3dbyggeri danmark Tore Hvidegaard.

 

Krav til præcis kommunikation

Dermed understreger han vigtigheden af, at der er viden om de digitale processer og konsekvenserne af disse hos projektledelsen forstået på den måde, at ansvaret for den digitale kommunikation skal være defineret på tværs af hele byggeprojektet. Dette kan f.eks. være ved brug af en klassificering af den digitale projektinformation ved anvendelse af en fælles klassifikation, der er beskrevet i projektets IKT-specifikation, som blandt andet omfatter formål og omfang.

”En sådan er en rigtig god ting at lægge til selve bygherreaftalen, da der på den måde sikres digital sporbarhed og sammenhæng gennem hele byggeprojektet. Jeg kan blandt andet nævne, at Molio – Byggeriets Videnscenter har et IKT-specifikationsværktøj, der gør det enkelt at definere omfanget af de IKT-ydelser, der indgår som en del af det aftalegrundlag, byggeriets parter arbejder ud fra i et projekt”, siger Tore Hvidegaard videre.

Alle i projektet har et ansvar

Helt grundlæggende handler det om forventningsafstemning, og i den sammenhæng er det essentielt, at der er fuldstændig klarhed over, hvem, der skal levere hvilken information hvornår samt ikke mindst i hvilket format, det skal ske. IKT er nemlig tæt forbundet med ABR 18 (Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed), når det gælder beskrivelse af de digitale bygningsmodeller samt, hvad de kan og skal bruges til.

”Det er vigtigt, at understrege, at alle parter i et byggeprojekt har ansvaret for eget arbejde, og det må ikke blive sådan, at IKT bliver til øretævernes holdeplads, hvor man prøver at skubbe ansvaret frem og tilbage”, uddyber Tore Hvidegaard, som derfor også forudser, at en af de helt store udfordringer i det digitale samarbejdsunivers vil være at få opgraderet medarbejderne til at kunne håndtere de digitale processer.

 

Brug for helt nye kompetencer

Der er en lang række gevinster forbundet med implementering af IKT og den modelbaserede (3D) arbejdsmetode, men ifølge en række casestudier for det digitale byggeri, foretaget af Aalborg universitet, er de foreløbige erfaringer også, at den største omkostning ikke ligger i anskaffelse af hard- eller software, men i implementeringen af såvel nye arbejdsmetoder som et generelt kompetenceløft hos medarbejderne.

”I sidste ende skal de digitale arbejdsprocesser jo gerne være med til at give et både bedre og mere effektivt byggeri, lige som vi i processen skal sikre, at de ydelser, bygherren betaler for, rent faktisk leveres. Derfor vil vi også se en række nye IKT-specifikke specialistroller i byggeprojekternes organisationsdiagram. Roller der får ansvaret for at styre de digitale processer godt i mål”, vurderer Tore Hvidegaard.

 

”Vi står over for et paradigmeskift, der omfatter nye roller, nye ydelser, nye forretningsmodeller og ikke mindst nye aktører. Derfor er det nødvendigt med forståelse for digitaliseringsprocessen hos ledelsen”. Tore Hvidegaard, 3dbyggeri danmark.

 

Vi vil se helt nye ansvarsroller

Det er roller som f.eks. en IKT-leder, der refererer til projekteringsledelsen og planlægger, koordinerer samt afstemmer det digitale samarbejde, en IKT-projektkoordinator, der refererer til projektlederen med ansvar for at koordinere projektets digitale processer på tværs af organisationen, samt en IKT-fagkoordinator, der referer til faglederen og sørger for at koordinere fagets digitale gennemførelse, herunder produktion af tegninger etc.

”Endelig vil vi se en IKT-bygherrerådgiver, der refererer direkte til bygherren og sørger for at udarbejde projektets IKT-specifikationer samt følge op på de digitale leverancer fra projektholdet”, forklarer Tore Hvidegaard, idet han understreger, at der er tale om et paradigmeskift, som omfatter mere, end man umiddelbart tror. Derfor er det vigtigt, at man i branchen taler sammen om og diskuterer de nye udfordringer.

 

FAKTABOKS:

Konsekvenser for bygherren:
  • Beslutninger tidligere i processen.
  • Skal kende sin egen organisations behov.
  • Skal sætte rammerne – og leve med dem.
  • Skal gøre plads til digitalisering i organisationen.
Konsekvenser for bygherrerådgiverne:
  • Skal kunne hjælpe bygherren på et helt nyt område.
  • Skal kunne forholde sig til konsekvenserne af digitalisering i en aftalemæssig kontekst.
  • Skal hjælpe med at afdække og sætte niveauet.
  • Skal muligvis være med i processen i længere tid.
  • Bliver udfordret af IKT-bygherrerådgiverne.
Konsekvenser for rådgiverne:
  • Bygningsmodeller i konkurrencer og projektering.
  • Datakrav og krav til struktur i materialet.
  • Præcision i leverancerne og øget transparens.
  • Nye ydelser og ansvar på nye områder (mængder, opmåling)
  • Øget afhængighed af samarbejdspartnere.
Konsekvenser for entreprenørerne:
  • Mere transparens på godt og ondt.
  • Samprojektering skal afklares tidligere.
  • Mængdeansatte udbud – men hvilke mængder.
  • Kompetencekløft og manglende værktøjer.