Selv i en digital verden lurer byggeskandalerne stadig. Niels Bohr bygningen i København er et godt eksempel på dette, selv om det i virkeligheden er forholdsvis enkelt at sikre sig, at et byggeprojekt ikke kører af sporet. Det kræver blot omtanke lige fra projektets start.

Af Henrik Malmgreen

En af ambitionerne i forbindelse med den digitalisering af byggebranchen, der lige nu er i fuld gang, er ikke blot at at kunne effektivisere selve byggeprocessen, men også at kunne skabe bedre byggeri. Det lyder flot og rigtigt, men det er lige som om, de flotte tanker visner en smule, når man f.eks. kigger på Nieks Bohr bygningen på Jagtvej i København. En af de største byggeskandaler i nyere tid.

På DR’s hjemmeside kunne man sidste år læse en artikel, der opridsede en række af de væsentligste årsager til, at byggeriet ikke blot er blevet forsinket flere år, men også er blevet i omegnen af 2 mia. kr. dyrere. En af de vigtigste er ganske enkelt fejl og mangler i det projektmateriale og den 3D-model, som lå til grund for selve byggeriet. Når det ikke er i orden, siger det sig selv, at et projekt kuldsejler.

En gammelkendt sandhed

Allerede tilbage i 2017 kunne man læse en artikel i Bygge- & Anlægsavisen, hvor civilingeniør i bygningskonstruktion Knud Hjortflod Nielsen fra firmaet 3D Structural Design udtaler, at hvis 3D-modeller er præcise og gældende er de et umanerligt godt værktøj, men at de barske realiteter er, at de intet er værd, hvis de blot er vejledende og ikke 100 pct. korrekte. Det må sige at være tilfældet i forbindelse med Niels Bohr Bygningen.

Knud Hjortflod Nielsen udtaler videre, at en del aktører ikke rigtig har lyst til at skrive under på, at deres modeller er 100 pct. gældende, da det jo indbefatter erkendelse af et ansvar. Kigger man endnu længere tilbage i historien, nemlig til 2007, kan man i en rapport fra Aalborg Universitet – ”Håndbog i 3D.modeller” – faktisk læse, hvad bygherre, rådgiver og øvrige parter skal være opmærksom på i forbindelse med de aftalemæssige forhold.

Digitalisering er ikke nok

”Derfor må det undre, at projektet omkring Niels Bohr bygningen tilsyneladende er kommet så meget på afveje”. Det siger arkitekt og administrerende direktør i 3dbyggeri danmark Tore Hvidegaard, som blandt andet har udviklet værktøjet Glasshouse, der er beregnet til at hjælpe med at holde styr på data i byggeprojekter. Digitalisering i sig selv er nemlig ikke nok. Det er denne byggeskandale et godt bevis på.

Ifølge DR har Bygningsstyrelsen i et notat skrevet, at “byggeriet fra start led under et ikke-færdiggjort og mangelfuldt projektmateriale.” Samtidig har man langet ud efter rådgiveren Rambøll, der som rådgiver havde ansvar for projektmaterialet. ”Når et arbejde ikke kan udføres som tegnet og/eller beskrevet i udbudsmaterialet, kan entreprenørerne ikke fortsætte deres arbejde”, skrev Bygningsstyrelsen.

Central styring er essentiel

Tilsyneladende har der ikke været klare ansvarsmæssige snitflader mellem byggeledelse, rådgiver og Bygningsstyrelsen, hvilket har betydet, at mange beslutninger er landet mellem to stole. Endvidere har en lang række ændringer både været med til at forsinke og fordyre projektet, lige som fejl i en række installationer har spillet en stor rolle i udviklingen af byggeskandalen.

”Det beviser med al tydelighed vigtigheden af at kunne håndtere informationer og ændringer i et projekt fra centralt hold. Hvis ikke den proces er indarbejdet i et byggeprojekt, falder alle fordele ved digitaliseringen jo til jorden med et brag”, siger Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri danmark. Og skandalerne fortsætter. Så sent som i august måned kunne Vejdirektoratet, der er bygherre, meddele, at flere tusinde tekniske brandlukninger ikke er udført korrekt.