Om denne blog
Denne blog er startet og drevet af 3dbyggeri danmark. Vi bestræber os på at skrive et indlæg ca. et par gange om måneden, så der ikke er for meget, og ikke for lidt, at kigge på.
Byggeri 2.0 drives fra 3dbyggeri danmarks kontor i København.
Bloggen opstod fordi vi i 3dbyggeri danmark følte at der er behov for en mere livlig og frigjort debat i byggebranchen. Den er et supplement til initiativer fra støvsparkerne, som vi også er en del af. Vi debatterer digital projektering, krav, teknik og brugervenlighed.
Om forfatteren
Tore Hvidegaard
Tore er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole. Han har gennem en række år arbejdet med konkurrencer og projektering i arkitektfirmaet Nobel Arkitekter a/s. Gennem dette arbejde har Tore opbygget et bredt kendskab til arkitektens virke og den samlede byggeproces fra skitse til udførsel.
Tore har gennem sit arbejde i 3dbyggeri danmark oparbejdet stor viden om statens initiativ “Det Digitale Byggeri” og digital projektering. Gennem tæt samarbejde med førende spillere indenfor området, arbejder han med at sikre at denne viden hele tiden opdateres og øges. I 3dbyggeri danmark rådgiver han virksomheder i hvordan initiativet påvirker dem, med fokus på at få gjort teori til praksis.
Indgangsvinklen er mere og bedre tværfaglig kommunikation i byggeriet og brugen af IT-værktøjer til at muliggøre dette. Specielt hvordan den rigtige information kommer ind i processen på rette tidspunkt, og hvordan de forskellige parter løfter deres del af opgaven på bedst mulige måde. “Hvis digitalisering af byggeriet skal blive en succes er det vigtigt at løfte i fælleskab, og frem for alt, at hver part er klar over præcist hvad der er forventet af vedkommende.”