Planlagt vedligehold er en langsigtet og målrettet proces – ikke et quick fix. Det kræver tid, energi og klar budgettering at satse på, men det er en investering, der over tid betaler sig på flere parametre. Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri forklarer, at selvom strategisk planlægning af vedligehold kan virke omfattende og ressourcekrævende her og nu, kan man altid begynde med konkrete, mindre tiltag.

Af Katrine Sekjær

Den nemmeste måde, at forklare fordelen ved planlagt vedligehold og akut skadeudbedring i byggebranchen er måske at starte hos … tandlægen: Det er de færreste, der venter med at børste tænder, til tænderne falder ud. Men selvom de fleste hellere vil have ondt i pengepungen end i tænderne, kan man måske godt lige vente med det årlig tjek og med at få ordnet en gammel fyldning. Så sker der bare det, at man kommer til at udskyde det i lidt for lang tid. Og så kan en slidt fyldning pludselig blive til en akut og meget dyr rodbehandling, der kunne være undgået med planlagt vedligehold. 

Hul i taget kan blive til fugt i hele tagkonstruktionen

“Forskellen på akut vedligehold og planlagt vedligehold er, om du reparerer før eller efter der er gået hul i taget,”siger Tore Hvidegaard, direktør for 3dbyggeri og medforfatter til vejledningen fra Bygherreforeningens nye publikation om planlagt vedligehold.

Med planlagt vedligehold har man undersøgt tagets tilstand og taget stilling til, hvor lang tid, der går, før der går hul på det – og man ved, henholdsvis hvad det koster at reparere det eller at udskifte det, og hvad der bedst kan betale sig.

Når man håndterer vedligehold som en reaktiv opgave, bliver det ofte dyrt, og man ikke har andre muligheder:

“Problemet med hullet i taget er ikke bare hullet i taget. Det koster måske ikke mange tusind kroner at få lappet hullet. Problemet er, at vandet nu har bredt sig, og der er kommet vand ind i tagkonstruktionen, og så kommer der altså en masse afledte effekter af hullet i taget,” siger Tore Hvidegaard. 

Første fordel: Invester nu og spar penge på længere sigt

Det har har altså ofte store omkostninger at vente med reparation – man ved jo godt, at hullet vil opstå på et tidspunkt, men fordi man ikke ved, hvornår det sker, betyder det ofte, at man prioriterer at spare pengene her og nu. 

“Du kan have nogle ideer om, hvor hullet kommer og lappe der, eller du kan sige, at taget er i så dårlig stand, at det kan komme alle steder, og derfor skal vi skifte hele taget. Grunden til, at folk udskyder det, er, at det kræver en større investering her og nu.”

Konsekvensen af at bruge den taktik er ofte, at skaden – ganske som hos tandlægen – kræver øjeblikkelig handling og er blevet utrolig meget dyrere. 

Så fordel nummer et ved planlagt vedligehold er økonomisk: Det, du investerer nu, sparer du ofte mange gange i det lange løb.

Anden fordel: Handlefrihed og arbejdsstyring  

En anden meget stor fordel ved planlagt vedligehold er, at man kan strukturere, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at reparere eller vedligeholde. 

“Man skal også huske, at det planlagte vedligehold har jo den fordel, at du kan planlægge, hvornår det sker. Det vil sige, at du i eksemplet med taget kan skifte det i sommerferien, i stedet for når der er et projekt, der skal afleveres eller en produktion, der skal køre,” forklarer Tore Hvidegaard.

Han tilføjer, at en ting er bygningen – noget andet er den funktion, bygningen har. Hvis folk skal genhuses andre steder, mens byggeriet står på, eller hvis en virksomhed skal omlægge sin produktion på grund af reparation af bygningen har det store omkostninger på flere måder:

“Vi snakker hele tiden om bygningerne, men bygningerne er jo bare rammer for det, der foregår inden i dem. Det vil sige, hvis bygningen får en skade, der gør, at man ikke kan bruge den til det, der er dens formål, så bliver det værdiløst: Hvis jeg ikke kan have mine folk siddende på kontoret, fordi der er en skade, så er det ikke længere kun et bygningsproblem.”

Tredje fordel: Sammenlægning af processer sparer ressourcer

Når man har en større bygningsportefølje eller flere opgaver, der skal udføres på en bygning, er der ofte endnu en gevinst ved planlagt vedligehold, hvis man gør det rigtigt. Når man både har et overblik over bygningernes tilstand og samtidig en længere tidshorisont til at udføre opgaverne, bliver det muligt at sammenlægge flere processer eller opgaver på én gang. Det sparer tid, penge og almindeligt besvær:

“Man kan planlægge at gøre flere ting samtidigt. Nu snakker vi om eksemplet med taget som en enkeltstående ting, men det kan godt være, det ikke bare er hullet i taget, men det er hele taget og loftet indenfor, man vælger at skifte ud,” forklarer Tore Hvidegaard og tilføjer, at når man lægger flere processer sammen, er det muligt at spare en del af ens overhead:

“Vi ved jo godt, at det er dyrt at få en håndværker ud, men vi ved også, at en stor del af den udgift er startomkostningerne – så når du begynder at blive rigtig skarp på planlagt vedligehold, så er det måske ikke ét tag, der skal skiftes, men 20 tage på tværs af kommunens bygningsportefølge, der kan skiftes. Så har du pludselig nogle helt andre parametre at konkurrenceudsætte på: I stedet for at der er en dags arbejde, så er der måske et par måneders arbejde i det for det lokale firma, og så kan de give en bedre pris.”

På den måde kan man spare penge og undgå de dårligere og dyrere akutte løsninger pletvis.

– Vil du have konkrete værktøjer til, hvordan du kommer igang med planlagt vedligehold?

Bygherreforeningen har med støtte fra Grundejernes Investeringsfond og i tæt samarbejde med eksperter og praktikere i branchen, udviklet en ny vejledning, som du finder på deres hjemmeside:

https://bygherreforeningen.dk/viden/digitalisering/fra-tilstandsvurdering-til-planlagt-vedligehold/