Aftaler i byggeriet skal først og fremmest understøtte de mål, vi ønsker at nå – og naturligvis skal de også overholde lovgivningen på området. Tore Hvidegaard, direktør for 3dbyggeri, underviser på Molios IKT-koordinator og -lederuddannelse i, hvordan man kobler de juridiske rammer med praktiske aftaler, der skaber værdi for alle involverede parter.
Hans undervisning giver deltagerne indblik i, hvorfor præcision og forståelse af aftaler er afgørende for godt samarbejde – og viser, hvordan teori omsættes til praksis i en kompleks byggebranche.

Af Katrine Sekjær

Når digitale samarbejder skal fungere på byggeprojekter, kræver det mere end teknologi og software. Det handler om at lave aftaler, der skaber retning og fremdrift, samtidig med at de juridiske rammer overholdes. Tore Hvidegaard, der til daglig er direktør for 3dbyggeri, underviser på Molios IKT-koordinator og -lederuddannelse, hvor han giver deltagerne konkrete værktøjer til at omsætte lovgivning og regler til aftaler, der virker i praksis.

Med fokus på både ‘hvorfor vi gør, som vi gør’ og ‘hvordan vi aftaler os til de ønskede mål’ hjælper han deltagerne med at forstå, at lovgivning ikke blot er et krav, men en ramme, der kan understøtte effektive, konstruktive og værdiskabende byggeprojekter.

Hvorfor gør vi det – og hvordan

Tore Hvidegaard underviser først og fremmest i to hovedområder, fortæller han:

“Jeg underviser i grundlaget for, hvorfor vi laver IKT i Danmark, lovgivningen på området, og så underviser jeg i aftale-setup’et: Hvordan får man indgået aftaler på forskellige niveauer. De to ting er vigtige at finde ud af. Det er selvfølgelig vigtigt, hvad man aftaler, men det centrale er, at give en forståelse af, hvorfor man gør, som man gør.”

Med det mener han, at det er relevant at se lovgivningen i en historisk kontekst – altså, hvad er ideen med, at vi overhovedet har lovgivning på området – men også give et indblik i, hvad man har ønsket at opnå – eller undgå – med den.

“Det er nemt nok at sige, at man gerne vil have et bedre samarbejde gennem det digitale, men hvordan gør man det rent praktisk og får omsat det?,” siger han og uddyber, at det centrale for ham er, at give deltagerne viden, så de bliver i stand til at se på en byggesag gennem et prisme, der handler om, hvad man gerne vil opnå:

“Så er spørgsmålet, om det, man vil opnå, er indenfor det, man kan kalde ‘normale rammer,’ eller om det er noget ekstraordinært. For noget af det centrale er at forstå, at vi ikke skal digitalisere og lave alle mulige krav for kravenes skyld – vi skal gøre det, fordi vi vil opnå noget. Det mest simple kan være, at vi vil overholde lovgivningen på området. Derudover kan det være, at vi vil have nogle ekstra benefits – det kan være et specielt projekt eller en speciel organisation – som kræver, at vi skal have specielle forhold i forholdt til den efterfølgende drift eller overblik over tid og økonomi med også.”

Digitalisering skal være en hjælp – ikke et benspænd

Tore Hvidegaard understreger, at vi i Danmark er gode til det grundlæggende, når det kommer til IKT i byggeriet, fordi vi i forvejen er langt fremme i digitaliseringen i forhold til mange andre lande. Hvis man ikke har brug for mere end det grundlæggende, er der ingen grund til at komplicere tingene yderligere, pointerer han. 

For ham er det et bærende princip, at digitaliseringen skal optimere en proces – ikke komplicere den. Digitalisering er ikke et mål i sig selv, men et middel til målet, som er bedre byggeprocesser og oplyste beslutninger truffet på et stærkt vidensgrundlag.

Som eksempel nævner han, at når man i dag laver CO2-beregninger som en del af det digitale arbejde, så er målet hverken er byggeriet i sig selv eller det principielle i at samle den information, men om at skabe en grønnere og mere bæredygtig verden. Et andet eksempel er beregninger af om konstruktionen holder i kommende bygninger:

“De beregninger har nogle helt klare formål. Digitalisering understøtter alle de punkter, men digitaliseringen er jo ikke et mål i sig selv. Det skal man huske på, for man har indflydelse på enormt mange ting. Det kan også være forvirrende – man blander sig i alle mulige ting, fordi alt er digitalt i dag,” siger Tore Hvidegaard, der gerne vil lære andre, hvordan de skelner mellem information, der er relevant, og hvilke data, der ikke er nødvendige og som derfor ikke bør ‘larme’ i den samlede datamængde.

Selvom han underviser i lovgivning og aftaleindgåelse, lægger han meget stor vægt på det praktisk og konkrete aspekt, altså realiseringen af et byggeprojekt:

“Meget af det, vi snakker om, handler om det implementeringsmæssige; hvordan får vi gode digitale arbejdsmetoder ind i organisationen, hvordan får vi det ind på projekterne, hvordan får man andre med på projektet, når man indsætter IKT-krav i aftalerne – for eksempel den genstridige kollega, der ikke gider ‘alt det der digitale’, men hellere vil skrive det ned. Hvordan arbejder du med folk – for vi tror tit, at når vi arbejder med aftaler, så handler det om klare juridiske ting, og der står, hvad folk skal gøre – og så gør de det, for ellers er der repressalier. Men det er jo ikke sådan, verden virker. Vi er en hel masse mennesker, der arbejder sammen, og vi har allesammen travlt. Det handler mere om at få afstemt tingene, så vi hver især kan gøre det, der skal til for at løse opgaven.”

Blandede fagligheder styrker undervisningen

Uddannelsens deltagere kommer typisk med forskellige roller og erfaringer fra byggebranchen – arkitekter, ingeniører, bygherrer og andre fagfolk. Blandingen af faglighed og forskellige roller gør undervisningen stærkere, fordi perspektiverne bliver bredere, og dialogen mere nuanceret, forklarer Tore Hvidegaard. 

Holdene består af maksimalt 20 deltagere, og det giver plads til diskussioner, refleksion og netværksdannelse. På den måde kan deltagerne både udfordre hinanden og få nye vinkler på egne udfordringer.

“Kurset er godt, fordi man har mulighed for at diskutere med underviserne, og det synes jeg jo er dejligt, fordi man får noget modspil og en masse spørgsmål, og det er rigtig godt for de medstuderende. Når der sidder en 20-30 personer fra alle steder i branchen, så er der måske nogle arkitekter, der kan brokke sig over, at for eksempel entreprenørerne er på en bestemt måde – men så sidder der nogle entreprenører i rummet og siger; ‘ja, arkitekter, men har I tænkt over, at arkitekter gør sådan og sådan, og det er faktisk rigtig besværligt for os?’,” siger Tore Hvidegaard.

På den måde bliver forståelsen for, hvad der sker på den anden side af bordet større og mere nuanceret – og det tager kursisterne med sig, når de næste gang sidder med et projekt.

Den røde tråd fra lovgivning til praksis

IKT-bekendtgørelser og de juridiske rammer kan virke tørre, men de er fundamentet for digitalt samarbejde, forklarer Tore Hvidegaard og tilføjer, at han oplever, at mange kursister ikke er bevidste om den røde tråd fra lovgivning til konkrete aftaler. Netop den sammenhæng bruger han tid på at demonstrere:

“Som udgangspunkt er kursisterne folk, der har arbejdet med tingene og kan deres begreber. Så er det jo altid sjovt, når der er nogle ting, folk har arbejdet med i mange år, som de har svært ved at svare på, når man sætter det på spidsen: Når man spørger, ‘hvad er det her?’. Så opstår der nogle diskussioner om noget helt grundlæggende, umiddelbart simple ting – som jo selvfølgelig er udvalgt, fordi de giver mening i konteksten, når man folder dem ud. Mens det har folk egentlig aldrig tænkt over før.”

For Tore Hvidegaard handler undervisningen ikke kun om jura og bekendtgørelser, men om at skabe et grundlag for samarbejde, der virker i praksis blandt alle de forskellige faggrupper. Efter kurset har de kommende IKT-koordinatorer både en forståelse af de lovmæssige rammer og konkrete værktøjer til at gøre arbejdet lettere i hverdagen. For branchen betyder det, at projekter gennemføres med færre konflikter, bedre dokumentation og større fokus på værdiskabelse. 

“På den måde kan IKT-koordinering og -ledelse være med til at løfte byggebranchen som helhed – fra at tale om digitalisering som en udfordring, til at bruge det som et redskab til effektivitet, kvalitet og bæredygtighed,” slutter Tore Hvidegaard.