Brancheglidning handler ikke kun om, at kompetencer flytter eller skifter hænder. Den handler også om at fastholde sin faglige identitet. Det er ikke lykkedes lige godt alle steder i byggebranchen, mener Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri danmark.

 

Af Henrik Malmgreen

Brancheglidning er der for så vidt ikke noget usædvanligt i. Både den teknologiske og den almindelige samfundsmæssige udvikling betyder over tid, at fag udvikler sig, og at kompetencer skifter eller bytter hænder. Udfordringen i den proces er så at fastholde et niveau, som sikrer, at ens eget fag ikke udvandes og mister betydning. Risikoen for er nemlig nærliggende.

”Brancheglidning er helt naturlig, blandt andet fordi ansvarsområder ændres eller flytter sig. Det sker selvfølgelig også inden for byggebranchen qua den digitaliseringsproces, som er i fuld gang”. Det siger arkitekt og administrerende direktør i 3dbyggeri danmark Tore Hvidegaard, men han spørger samtidig, om alle faggrupper har formået at holde fanen højt i den proces?

 

Digitalisering kræver omstilling

Her tænker han blandt andre på arkitekterne, der historisk set både er kendt for deres kunstneriske talent og det at være tæt på bygherren samt ikke mindst have dennes tillid. Midt i den digitale transformation står arkitekterne imidlertid overfor en række nye udfordringer, og Tore Hvidegaard er ikke i tvivl om, at det kræver en ikke helt uvæsentlig opgradering af deres kompetencer.

”Der er ikke nogen tvivl om, at hvis den enkelte arkitekt fortsat skal være centralt placeret i et byggeprojekt, kræver det en indsats. Lige nu ser vi en tendens til, at antallet af totalentrepriser øges, hvilket kan skyldes, at afstanden mellem, hvad bygherren efterspørger – f.eks. i form af byggeriets pris samt bygbarhed – og hvad arkitekten kan levere, er blevet for stor. Derved kan bygherren måske føle, han betaler for noget, han ikke får”, uddyber Tore Hvidegaard.

 

Bæredygtighed kommer i fokus

Han føjer til, at det er hans vurdering, at bygherrerne rent faktisk efterspørger en central rådgiver på arkitektsiden, men at manglende tillid til kompetencer inden for tid og økonomi driver antallet af totalentrepriser frem, hvilket betyder, at andre aktører i langt højere grad bliver bygherrens centrale rådgiver. Samtidig har han noteret sig, at også bygherrerne selv i stadig højere grad opruster på specialiseret rådgivning i eget hus.

Et af de områder, hvorpå Tore Hvidegaard føler, at arkitekterne ikke helt har været gode nok til at opkvalificere deres kompetencer, er bæredygtighed, der jo til stadighed kommer mere og mere i fokus. Det oplagte spørgsmål er lige præcis, hvor i systemet, disse ydelser er placeret bedst muligt. Hos arkitekten eller ingeniøren? På dette punkt har de to faggrupper dog taget initiativ til et samarbejde, hvor de kan nærme sig hinanden.

 

Arbejder tættere nu sammen

Adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder Lene Espersen

I efteråret 2019 indgik Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører nemlig en samarbejdsaftale, der mundede ud i et såkaldt Memorandum of Understanding. Dels fordi stadig flere byggevirksomheder tilbyder kunderne en samlet palet af ydelser, der spænder over såvel arkitekt- som ingeniørfaglige discipliner, dels fordi de to organisationer oplever stadig flere fælles medlemsvirksomheder.

”Der er behov for, at vi arbejder tættere sammen på mange af de aktuelle dagsordner f.eks. klimahandlingsplaner, frivillig bæredygtighedsklasse, reduktion af transaktionsomkostninger, digitalisering og vores nye aftalesystem ABR (Almindelige Betingelser for rådgivning og bustand i bygge- og anlægsvirksomhed)”, sagde administrerende direktør Lene Espersen i Danske Arkitektvirksomheder således i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftalen.

 

Har fået flere fælles grænseflader

Henrik Garver, der er administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører har tidligere ligeledes påpeget, at der gennem de seneste år er kommet flere fælles grænseflader mellem arkitektvirksomheder og rådgivende ingeniørvirksomheder. Det gælder på de faglige områder inden for eksempelvis byggeri og byudvikling, men også på indenfor de rent forretningsmæssige forhold, pointerer han.

Om de nye initiativer rent faktisk når fra brancheorganisationernes skrivebord og ud i medlemsvirksomhederne, må fremtiden vise, men Tore Hvidegaard understreger, at vi ser flere og flere virksomheder tilbyde såvel arkitekt- som ingeniørkompetencer under samme tag, hvilket også kan give nogle nye muligheder og dynamik samt måske en øget konkurrencefordel for disse virksomheder.

Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører