Digitaliseringsprocessen er i fuld gang i byggebranchen. Men det handler om meget mere end bare at sætte strøm til. Digitaliseringsprocessen må nødvendigvis medføre nye samarbejdsformer samt ikke mindst en ny økonomisk infrastruktur branchens aktører imellem. Fordi ting bliver nemmere, er det jo ikke ensbetydende med, at de f.eks. skal være gratis.

 

Af Henrik Malmgreen

At digitalisere byggebranchen byder ikke kun på datamæssige udfordringer. Det er mindst lige så vigtigt at forholde sig til de procesmæssige udfordringer. Eller sagt på godt dansk – hvem skal betale for de nye arbejdsprocesser, som digitaliseringen medfører? Hvis byggebranchen for alvor skal blive digital, er det en nødvendighed, at hele værdikæden kommer med, men lige nu er der faktisk en risiko for, at kæden hopper af undervejs.

”En af de største udfordringer er, at langt de fleste byggeprojekter indebærer udformningen af en digital BIM-model. Desværre er det kun de færreste bygherrer, der rent faktisk er interesseret i at betale for en sådan”. Ordene kommer fra Lene Espersen, der er administrerende direktør i Danske Ark, og på sine medlemmers vegne – de danske arkitektvirksomheder – åbent giver udtryk for en ægte bekymring.

 

Adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder Lene Espersen

”Desværre er det kun de færreste bygherrer, der rent faktisk er interesseret i at betale for en BIM-model. Det er en af branchens største udfordringer lige nu, siger Lene Espersen, der er administrerende direktør i Danske Ark.

Digitale ydelser skal koste

Hvorledes retningslinjerne for ejerskabet til de immaterielle rettigheder, som f,eks, en BIM-model udgør, skal håndteres i fremtiden, er en af de centrale problematikker. Udfordringen i den sammenhæng er, at en BIM-model typisk sættes i værk allerede i et byggeprojekts konkurrenceface og tjener til at dokumentere arkitektfirmaets konceptuelle idégrundlag. Men den dag kontrakten eventuelt er i hus, er det så arkitektfirmaet eller bygherren, der har rettighederne?

Det klare udgangspunkt er at rettighederne ligger hos arkitektfirmaet, som jo laver designet, men risikoen for, at modellen bliver uretmæssigt kopieret, er åbenlys. Ganske som det er risikoen med andre former for digitale værktøjer. Derfor pointerer Lene Espersen, at alting har en pris, og det har byggeriets digitaliseringsproces også. Det betyder, at de enkelte led i byggeriets værdikæde skal være indstillet på at honorere hinanden for de digitale ydelser.

 

Kostbare softwarelicenser

”Hvis byggebranchen for alvor ønsker at arbejde digitalt, er aktørerne nødt til at indse, at det koster på investeringskontoen”, siger Lene Espersen videre. Samtidig retter hun dog et angreb mod softwareudbydere som f.eks. Autodesk, der står for softwaren AutoCAD og Revit, idet de efter hendes mening har udnyttet situationen og har presset priserne for softwarelicenser op på et eksorbitant højt niveau.

”Man fristes til at sige, der er tale om en monopollignende situation, som branchen efter min vurdering er nødt til at rejse i forhold til EU-kommissionen. Det er under alle omstændigheder et forhold, der ikke er med til at fremme den digitaliseringsproces, som er så nødvendig”, uddyber Lene Espersen. Hun ser dog også en række andre udfordringer i det digitale fremtidsscenarie.

 

Fokus på ansvar og risiko

Nemlig hvordan, vi håndterer såvel ansvar som risiko i et byggeprojekt. Et skrækindjagende eksempel på, hvor galt det kan gå, er Niels Bohr bygningen i København. Derfor bakker Lene Espersen op om et projekt, der er igangsat på Københavns Universitet, som blandt andet skal sætte fokus på ansvars- og risikoscenariet. Det at digitalisere byggebranchen er nemlig ikke i sig selv en mirakelkur.

”Det skal blive langt mere gennemskueligt, hvem der ændrer hvad hvornår i en digital BIM-model. Det kan være arkitekten, det kan være el-installatøren, det kan være hvem som helst. Vi skal blot være sikre på at kunne identificere, hvor et ansvar kan placeres, hvis noget går galt”, siger Lene Espersen. I den sammenhæng mener hun, at der fra projektering til den detaljeringsgrad, der vokser under arbejdet, er et dokumentationsgab, som ikke er udfyldt.

 

På vej i den rigtige retning

Inderst inde er hun optimist og siger, at byggebranchen alt andet lige bevæger sig i den rigtige retning. Dog er der brug for mange mere flere spydspidsprojekter, der kan være med til at dokumentere Best Practise. Lene Espersen gør sig til talsmand for det hun kalder en åben BIM-model og frem for alt øget fokus på vidensdeling, der gør aktørerne i byggebranchen i stand til at træffe kloge valg.

Hun mener videre, at digitalisering er nødvendig for at komme i mål med bæredygtigheden, og Inge Ebbensgaard, der er chef for Byggeri og Byggepolitik i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, er i princippet enig. Blandt andet fordi, der allerede fra den 1. januar 2023 vil blive stillet LCA-krav (Life Cycle Assessment) til de større byggerier. De endelige rammebetingelser kendes dog ikke endnu.

 

Hvem ejer egentlig data

”Der er imidlertid ikke nogen tvivl om at, data for alvor er blevet integreret i byggeriet, ikke kun i forbindelse med projektering og opførelse, men også når vi kigger ud mod drift og vedligeholdelse, hvor det virkelig gælder om at matche gode, digitale løsninger med vores bygninger”, siger hun. Ganske som Lene Espersen er hun dog en kende bekymret for selve den it-infrastruktur, der skal være fundamentet for digitaliseringen.

”For det første er jeg enig i, at de enkelte parter skal honoreres for deres digitale ydelser, også når vi kigger ud mod driften. For det andet kan vi med rette stille spørgsmålet: Hvordan sikrer vi vores data? Langt de fleste softwareløsninger er cloudbaserede, og hvis ikke man løbende sørger for at opdatere sin løsning og holder sit softwareabonnement ved lige, kan man risikere at miste sine data”, forklarer Inge Ebbensgaard.

 

Inge Ebbensgaard, chef hos Rådgivende Ingeniører.

”Der er så meget værdi at hente i at vide, hvorledes bygningerne rent faktisk performer. Men kun ved at lære fra virkeligheden kan vi gøre modellerne bedre”, siger Inge Ebbensgaard, der er chef for Byggeri og Byggepolitik i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Distribueret datamodel

Både hun og Lene Espersen er desuden opmærksomme på endnu en problematik, nemlig hvordan vi trygt, sikkert og ikke mindst effektivt kan håndtere forbrugsdata, der jo er et væsentligt element i arbejdet med en bygnings fulde LCA-profil. Her er der to udfordringer. For det første er der det persondatasikkerhedsmæssige aspekt (GDPR), for det andet udfordringen i at få trukket de rigtige data ud og få dem til at arbejde sammen.

”Vi er på vej ind i en fremtid, hvor data fra mange forskellige kilder skal kunne tale sammen, og på den front mangler vi en facilitator. Derfor er der på EU-plan sat et arbejde i gang med at skabe handelsplatforme, hvor man kan handle data med hinanden. I modellen indgår, at man kan beslutte, hvem der må få adgang til de specifikke data fra en bygning – enten gratis eller betalt. Det arbejde følger vi med interesse”, slutter Inge Ebbensgaard.

 

Kvalitet må nødvendigvis koste

“En af de grundlæggende udfordringer er, at de digitale ydelser ikke prissættes korrekt, hverken af rådgiver eller bygherre. Derved sker det ofte, at rådgivers økonomi er presset allerede når projektet går i gang, hvilket betyder, at ydelserne ofte bliver derefter. Bygherren ender således med et produkt, han ikke mener lever op til de stillede krav, og rådgiveren ender med en dårlig projektøkonomi samt ikke mindst en utilfreds kunde”.

Det siger arkitekt og administrerende direktør i 3dbyggeri danmark Tore Hvidegaard, og han føjer til, at en af udfordringerne i det aspekt er den hårde konkurrence mellem rådgiverne, hvor der er alt for meget fokus på pris. Hvis digitale arbejdsmetoder skal frigive de omkring 4 pct. af entreprisesummen – som blandt andet  opgørelser fra Københavns lufthavn viser er muligt – nytter det ikke, at man sparer på marginalerne hos rådgiverne, mener han.

 

Tore Hvidegaard, adm. direktør hos 3dbyggeri danmark

”Kvalitet koster, og rådgiverne står for den nødvendige kvalitet, som andre skal bygge et hus efter. Men det nytter ikke at spare på marginalerne, mens pengene fosser ud et andet sted”, siger arkitekt og administrerende direktør i 3dbyggeri danmark Tore Hvidegaard.