Beslutninger skal kunne træffes på et kvalificeret grundlag. Derfor er der et stort behov for, at ensartede og standardiserede data kan flyde frit på tværs af hele byggeriets værdikæde. Det kan de ikke i dag, og det er en af bygebranchens største udfordringer.

 

Af Henrik Malmgreen

Hvem havde for blot få år siden troet, at den digitale revolution også skulle ramme byggebranchen med massiv kraft. Jamen for pokker, at stable nogle mursten oven på hinanden med lidt mørtel imellem eller det at sætte nogle betonelementer sammen kræver da ikke avanceret dataanalyse. Nej måske ikke, men kigger man på tværs af hele byggeriets værdikæde, er sagen en ganske anden.

Især to faktorer har været med til at drive byggebranchen frem mod den digitale tidsalder, nemlig nødvendigheden af effektivisering samt stadig større krav til bæredygtighed og deraf følgende krav til dokumentation. Men mens mange andre brancher har været langt tidligere i gang med den digitale transformationsproces, har byggebranchen til en vis grad siddet på hænderne og først reageret forholdsvis sent.

 

Skærpede krav til dokumentation

”Det skal forstås på den måde, at EU netop nu er på vej med en forordning, der bredt set stiller endog meget strenge krav til at alle virksomheder agerer bæredygtigt – herunder også byggebranchen – at regeringen i dag har en strategi for bæredygtigt byggeri og, at den frivillige bæredygtighedsklasse på et tidspunkt bliver implementeret som en del af Bygningsreglementet”.

Det siger arkitekt og administrerende direktør i 3dbyggeri danmark Tore Hvidegaard.

 

Tore Hvidegaard, arkitekt og administrerende direktør i 3dbyggeri danmark.

Lægger man dertil en markant øget interesse for certificeringsordninger såsom DGNB-ordningen og Svanemærket, ser man hurtigt konturerne af en branche, der i en lang række sammenhænge mod forlangende skal kunne fremvise dokumentation. At opsamle data vedrørende f.eks. produktionen af gipsplader eller vinduespartier er ikke det store problem. Problemet er at kunne gøre det standardiseret og på en måde, så data kan flyde frit.

 

Brug for ensartede standarder

Lige netop her venter en af branchens største udfordringer. I hvert fald hvis man skal tro sektionsleder og lektor Jan Karlshøj fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, der er i mere end 25 år har arbejdet med dataudveksling i byggebranchen. At byggebranchen arbejder med data, er der for så vidt ikke noget nyt i. Det nye består i den rolle, data kommer til at spille i byggeriet fremadrettet.

”Derfor er jeg også af den klare opfattelse, at data skal være maskinlæsbare, hvilket vil øge behovet for datamæssig ensartethed”, siger han samtidig med, at han understreger, at branchen skal gøre sig klart, både hvilke typer af data, vi skal arbejde med, og hvad vi egentlig skal bruge dem til. Det er der for lidt fokus på samtidig med, at vi i høj grad mangler standardisering.

 

Stor risiko for misfortolkning

”Jeg kan f.eks. nævne et eksempel, hvor jeg har oplevet, at tre objektbiblioteker til Revit fra tre forskellige softwareleverandører tolker objekternes egenskaber forskelligt”, fortæller Jan Karlshøj. Det er langt fra optimalt, for skal anvendelsen af data virkelig komme til sin ret, giver det ikke nogen mening, hvis der er behov for enten manuel kontrol eller for den sags skyld manuel indtastning efterfølgende.

 

Jan Karlshøj, lektor hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Jan Karlshøj gør opmærksom på yderligere et benspænd nemlig, at der faktisk ikke er den efterspørgsel på brugbare data, som der faktisk burde være – hverken fra bygherrer eller bygherrerådgivere. Det kan nok undre lidt, og derfor gør man i Molio, Byggeriets Videnscenter meget ud af at hjælpe byggebranchen ind i den digitale virkelighed blandt andet gennem byggebranchens fælles udviklingsplatform ConTech Lab. hvor der laves såkaldte pionérprojekter.

 

På tværs af hele byggebranchen

”Et af disse hedder Byggeriets Datamodel, som her i løbet af foråret skydes i gang i en ny udgave. Her bygger vi nogle ekstra indsatsområder på, blandt andet i form af øget fokus på bæredygtighed.”

Ole Berard, digitaliseringschef hos Molio

Det siger digitaliseringschef Ole Berard fra Molio. Han er helt enig med Jan Karlshøj fra DTU i, at ensartethed og sammenlignelige data er en forudsætning for at opnå det optimale udbytte af de store datamængder, der allerede i dag opsamles.

Begge ser i øvrigt også frem til, at data bliver mere intelligente og bæres frem af de nye muligheder, som eksempelvis kunstig intelligens kan tilføre dem. Ligeledes er de fortaler for, at data ikke kun hører hjemme i de enkelte byggeprojekter, men bør kunne finde anvendelse i hele byggebranchen, således at man ikke – som det stort set er tilfældet i dag – starter forfra, hver gang spaden sættes i jorden til et nyt byggeri.

 

Automatisk regeltjek på vej

Hvis man spørger ingeniør Mads Holten Rasmussen fra rådgivnings- og ingeniørvirksomheden Niras rækker anvendelsen af data imidlertid langt ud over blot det at kunne dokumentere bæredygtighed. Han er aktiv i det projekt, der hedder BART – Byggeriets Automatiske RegelTjek – som foreløbig kører frem til sommer. BART er et ekstra lag oven på de digitale modeller.

”Formålet er at højne kvaliteten i byggeprojekter gennem automatisk regeltjek. Det vil ikke blot være med til at effektivisere byggeriet, men også mindske fejl.”

Mads Holten Rasmussen, ingeniør hos Niras.

Mads Holten Rasmussen håber således, at bedre anvendelse af data ikke blot på sigt er til gavn for byggebranchen, men også til gavn for det enkelte byggeprojekt i takt med at det udvikler sig, og ændringer forekommer. Her kan det nemlig ofte gå rigtig galt, mener han.

 

FAKTABOKS:

Fremtidsperspektiver for intelligente data

Både Jan Karlshøj fra DTU, Ole Berard fra Molio, Byggeriets Videnscenter og Mads Holten Rasmussen fra Niras ser frem til den dag, hvor øget brug af data rækker helt ud til producenterne i form af produktspecifikke EPD’er, og de ser gerne et digitalt materialepas. Men for Mads Holten Rasmussen rækker ambitionen endnu længere, nemlig i form af, at byggeprojekter kan blive en digital tvilling, der også rækker ud mod omverdenen.

I BART – Byggeriets Automatiske RegelTjek – arbejder man blandt andet med konceptet Linked Data, også kaldet semantiske data, der en slags byggeriets stavekontrol. Det betyder grundlæggende, at alle data fra alle typer af platforme kan tale sammen. Ganske som vi f.eks. kender det fra de sociale medier. Det sikrer blandt andet, at de rigtige elementer placeres de rigtige steder i byggeriet.

Men i en tid, hvor vi også taler om intelligente bygninger kan et byggeri og ikke mindst dets data hjælpe brugerne af bygningerne i det daglige. Blandt andet gennem sensorer og Internet of Things, der f.eks. kan være med til at optimere drift samt vedligeholdelse. Disse rutiner børe naturligvis i videst mulige omfang kunne trække information om de materialer, der er anvendt i byggeriet, i form af ensartede og standardiserede data.