Byggebranchen skriger på produktspecifikke EPD’er, og behovet for gennemskuelig information er markant. Anvendelsen af generisk eller branchespecifik giver nemlig kun sjældent et retvisende billede af miljøbelastningen. Faktisk kan fejlmargin være på helt op til 30. pct.

Af Henrik Malmgreen

Bæredygtigt byggeri vinder mere og mere frem, men selv om ambitionerne er fine i miljøets navn, er det lidt som at sælge elastik i metermål. Det handler om tillid, og så længe producenterne af byggematerialer i vid udstrækning gør brug af generiske branche EPD’er (Environmental Product Declaration), er det endog særdeles svært at få et retvisende billede af, hvor bæredygtigt et byggeri rent faktisk er.

”Løsningen hedder produktspecifikke EPD’er, der helt præcist beskriver indholdet i et givent byggemateriale. Det er nødvendigt i en tid, hvor der stilles stadig større krav til datadokumentation i byggeriet og ganske enkelt forudsætningen for at kunne foretage en nøjagtig LCA (Life Cycle Assessment), der er en beregning af en bygnings samlede klimaaftryk over hele dens livscyklus, altså dens levetid”, siger arkitekt og administrerende direktør i 3dbyggeri danmark Tore Hvidegaard.

Har brug for specifikke tal

Det kræver imidlertid, at materialeproducenterne stiller specifikke miljøvaredeklarationer til rådighed i en langt større skala, end tilfældet er i dag. I en forskningsrapport ”Tilgængelighed og betydning af EPD´er” har en gruppe forskere på Instituttet BUILD således undersøgt tilgængeligheden af specifikke miljødata, samt hvilken betydning EPD-data kan have på LCA-resultater. Med rapporten håber man på at kunne skubbe branchen mod en større forståelse for nødvendigheden af bedre tilgængelighed af data.

”Vi har brug for en større andel af mere specifikke data, så vi kan opnå et mere retvisende billede og derved få bedre mulighed for at sammenligne projekter på baggrund af reelle tal i stedet for generiske tal”, siger professor på instituttet Harpa Birgisdottir og henviser til en rapport fra Rambøll, ”CO2 besparelse ved konventionelt byggeri’, der viser, at brugen af generiske data i visse tilfælde kan give et ukorrekt beslutningsgrundlag.

 

Data skal være retvisende

Rapporten fra Rambøll er udført for Dansk beton, Danske Tegl samt VarmeIsoleringsforeningen, og den viser, at hvis man udskifter generiske data for byggematerialer med specifikke data for de nyeste, danske konventionelle byggematerialer i en livscyklusberegning, kan der opnås en CO2 besparelse på op mod 30 pct. Der er altså et stort behov for at få udskiftet generiske data i LCA-beregninger med produktspecifikke data, hvis et retvisende billede af et byggeris miljøpåvirkning og ressourceforbrug skal opnås.

Foto: Ricky John Molloy

”Rapporten belyser, at generiske data giver et ukorrekt beslutningsgrundlag, når der skal opføres byggeri med f.eks. beton, tegl, stål og isolering. Vi har behov for, at nye produkt- og branchespecifikke data bliver implementeret i værktøjer som LCAbyg og InfraLCA, hvis danske materialeproducenter – der løbende udvikler mindre klimabelastende materialer – skal have mulighed for at blive vurderet på baggrund af reelle egenskaber og ikke på baggrund af et generisk datagrundlag,” siger Dorthe Mathiesen, der er chef for Dansk Beton.

 

Mange forskellige databaser

Ifølge rapporten er den gængse regnemodel i Danmark til at beregne livscyklusvurderinger – LCAbyg – næsten udelukkende baseret på generiske data hentet fra blandt andre den tyske database Ökobau. Ifølge Klaus Birk, der er formand for VarmeisoleringsForeningen, giver det upræcise resultater, der ikke flugter med virkeligheden, hvis LCA-beregninger bygger på ældre tyske data, og det kan give et billede af en større klimapåvirkning, end der reelt er tale om.

Det kan imidlertid være svært for dem, der arbejder med LCA at vide, hvor de kan få fat i retvisende EPD-data. Rapporten viser nemlig også, at knapt halvdelen af de relevante data for det danske marked ligger hos EPD-Danmark, hvorimod den resterende halvdel ligger hos EPD Norge, IBU i Tyskland og hos den svenske EPD-aktør. Ifølge Harpa Birgisdottir fra BUILD er det derfor vigtigt at gøre det nemt for dem, der arbejder LCA at få fat i relevante og præcise data.

 

Er ofte bedre end deres ry

”Vores rapport viser, at der er stor spredning i emissionerne for forskellige materialegrupper, og at brugen af produktspecifikke data for materialer vil give os mere retvisende resultat, når vi beregner bygningers klimapåvirkning”, siger Harpa Birgisdottir, og hun bakkes op af Gitte K. Nielsen, der er direktør i Danske Tegl. Hun siger således, at de konventionelle byggematerialer er bedre end deres ry, og at de danske producenter er kommet langt i udviklingen af mindre klimabelastende materialer.

 

Interessen for både at udvikle nye materialer og ikke mindst dokumentere deres bæredygtighed er da også stor blandt materialeproducenterne. Udfordringen lige nu er imidlertid, at branchen har været for afventende og passiv og, at det er kommet bag på mange, hvor stor en forandring, der rent faktisk er tale om. Det mener Pierre Marie, der er DGNB-konsulent hos vinduesproducenten Velfac.

 

Branchen kan ikke følge med

”Man kan næsten sige, at udviklingen lige nu går for stærkt, til at vi kan følge med. Når vi f.eks. tager kontakt til en producent, rådgiver eller certificeringsmyndighed med henblik på udarbejdelse af en EPD, mærker vi, at man har svært ved at følge med og ikke kan finde relevante profiler til at tage sig af opgaverne”, siger Pierre Marie. Han føjer til, at det i dag er meget få, byggematerialer, der overhovedet er forsynet med en generisk eller branchespecifik EPD, og endnu færre har en produktspecifik EPD.

Pierre Marie pointerer derfor, at selv om både regeringens bæredygtighedsstrategi, der allerede fra 2023 stiller specifikke krav til CO2 regnskabet i et byggeri, og at den frivillige bæredygtighedsklasse på sigt bliver integreret i Bygningsreglementet, vil der gå lang tid, før det for alvor bliver muligt at vurdere den grønne og bæredygtige profil på et realistisk grundlag. Datamaterialet er ganske enkelt ikke tilgængeligt.

 

Bolden ligger hos producenterne

Samtidig lurer EU’s nye taksonomi i horisonten. Det er et nyt klassifikationssystem for afrapportering af bæredygtige investeringer samt aktiviteter har nemlig fokus på klima og CO2 reduktion. Den vil få store konsekvenser for såvel nybyggeri som ejendomsinvesteringer, og for nylig hørte Pierre Marie for første gang nogensinde faktisk om et dansk byggeprojekt, der blev nægtet finansiering, fordi det ikke kunne præstere en bæredygtighedsprofil.

”Som repræsentant for en vinduesproducent må jeg erkende, at ingen af de vinduer, der i dag anvendes i dansk byggeri, kan præstere en produktspecifik EPD – men jeg håber naturligvis, det kommer hurtigst muligt. Vi står dog over for to store udfordringer, nemlig en standardisering for udformning af produktspecifikke EPD’er samt, at materialeproducenterne samlet set både påtager sig ansvaret for at stille disse data til rådighed samt, hvorledes det skal ske”, siger Pierre Marie fra Velfac.

 

FAKTABOKS:

Stort behov for produktspecifikke data

Byggebranchen står for 39 pct. af den samlede CO2 udledning, og 11. pct. stammer fra materialerne alene. Derfor er behovet for produktspecifikke EPD’er til at få øje på. Det har man gennem snart flere år gjort sig til, talsmand for i Brancheforeningen Danske Byggecentre, der administrerer databasen Bygdok.dk. Ud af cirka 650.000 registrerede materialer i databasen, er det dog kun i omegnen af 15.000, der er forsynet med enten en branchespecifik eller en produktspecifik EPD.

I dag er det ikke lovpligtigt at forsyne byggematerialer med en EPD, men administrerende direktør i brancheforeningen, Palle Thomsen, har tidligere gjort sig til talsmand for, at politikerne bør gribe ind for at sætte gang i udviklingen. Samtidig erkender han, at branchen selv også har et ansvar for at presse på. Da boligminister Kaare Dybvad i sin tid præsenterede regeringens strategi for bæredygtigt byggeri, indeholdt den således ingen konkrete mål for CO2 udledning, men det mente byggebranchen var uambitiøst, så det blev der senere rettet op på.

”Jeg er godt klar over, at der er en række udfordringer i forbindelse med optimal anvendelse af EPD’er i byggeriet. Blandt andet, hvordan data skal udveksles korrekt – hvilket er en del af vores ansvar – så de kan anvendes gennem hele byggeriets værdikæde. Men mulighederne udvikler sig jo hele tiden, så selv om processen kommer til at tage tid, er vi på rette vej”, siger Palle Thomsen. Han ser dog muligheden for en helt konkret gulerod, nemlig at anvendelsen af produktspecifikke EPD’er automatisk giver flere points i en certificeringsproces. Det er en metode, der eksempelvis anvendes i Holland.

Hos en af landets store byggemarkedskæder, Stark, siger bæredygtighedsansvarlig Kristian Fribo, at man som leverandør til den danske byggebranche også mærker en stigende interesse for byggematerialer, der er forsynet med en EPD-deklarering. I første omgang en generisk eller branchespecifik EPD, men Kristian Fribo mærker også en øget interesse for de egentlig produktspecifikke EPD’er.

”Det er klart, at vi på det punkt kommer til at stille øgede krav til vores leverandører, men i sidste ende handler det jo også om at processen skal være så tilgængelig som mulig for alle parter, hvilket blandt andet betyder, at da produktspecifikke data skal kunne deles så nemt som muligt gennem hele byggeriets værdikæde”, siger Kristian Fribo. For Starks bæredygtighedsansvarlige handler det altså i høj grad om tilgængelighed, når det gælder dokumentation for bæredygtighed.

 

FAKTABOKS:

Bæredygtighedsdata skal flyde frit

Det at bygge bæredygtigt er i dag et strategisk indsatsområde for byggebranchen. Men det er ikke nok blot at sige, man bygger bæredygtigt. Et bæredygtigt byggeri skal naturligvis kunne dokumenteres, og i den sammenhæng spiller LCA-værktøjer (Life Cycle Assesment) en vigtig rolle. Udfordringen er imidlertid at gøre dem så tilgængelige og enkle at anvende, at de ikke besværliggør de daglige processer.

Det mener arkitekt og administrerende direktør i 3dbyggeri danmark Tore Hvidegaard, der understreger, at det især er vigtigt i en tid, hvor byggebranchen står overfor en gennemgribende digitaliseringsproces – en proces, der ikke blot skal være med til gøre byggeriets værdikæde mere smidig og effektiv, men også være med til give bedre kvalitet i de danske byggeprojekter.

”I takt med at byggebranchen digitaliseres, bliver den mere og mere datadreven. Det er rigtig fint, men det er lige præcis i den kontekst, vi må sikre os, at de samme data ikke skal indtastes flere gange samt, at de værktøjer, vi skal anvende fremadrettet, understøtter alle led i værdikæden”, siger Tore Hvidegaard. Det kræver et åbent samarbejdsmiljø, men det kommer ikke af sig selv.

 

Digitaliseringsprocessen ér i fuld gang i byggebranchen, men sammenlignet med så mange andre brancher er den i høj grad opdelt i adskilte og fagspecifikke siloer. På tværs af værdikæden er det en stor udfordring, der i det daglige betyder, at data ofte skal genindtastes for at komme videre til næste led i kæden.