Bygherren har stor interesse i, at et byggeri bliver færdigt til tiden og til den fastsatte pris. Men hvordan sikrer bygherren sig det stærkeste videns-fundament at lægge de første mursten på? Tore Hvidegaard fra rådgivningsvirksomheden 3d-byggeri fortæller her, hvordan en bygherre udvælger og indhenter de rigtige data.

Af Katrine Sekjær

Når man begynder at indsamle data til et byggeri, kan datamængden hurtigt blive stor og uoverskuelig. For den data-utrænede bygherre kan det derfor være svært at gennemskue hvilke data, der er relevante, og derefter tjekke, om de data så også er korrekte. For eksempel kan det være væsentligt at vide, hvornår råhuset er færdig – men hvis data mangler, eller ikke er opdateret, kan man reelt ikke bruge informationen, eller informationen bliver en årsag til fejl. Det store spørgsmål er derfor, hvordan man som bygherre får et stærkt og brugbart datagrundlag.

Hvad har jeg brug for at vide?

Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri har i mange år arbejdet med at løse netop den problemstilling. Han forklarer, at det vigtigste, man som bygherre skal gøre, er først og fremmest at beslutte, hvad man har brug for at vide: 

“De vigtigste data er data, man faktisk kan bruge til noget. Selvfølgelig er det rart at vide, hvornår et byggeri starter og slutter, og hvornår det involverer bestemte personer – hvornår tømreren kommer og går. Det er rart at vide, i hvilken rækkefølge tingene kommer. Så kan man se, hvordan fremdriften er. Jeg nævner altid tid som et eksempel på en vigtig information, for vi skal jo altid vide, hvornår folk skal til og fra, og hvornår de er færdige. Det er et eksempel på noget, hvor jeg ved, hvad jeg skal bruge dataen til,” siger Tore Hvidegaard og tilføjer, at problemet ikke er, at der er for lidt data på et byggeri, men tværtimod at der er for meget. 

For meget data bidrager ikke til løsninger, men kan i sig selv blive en forhindring siger han:

“Vi skal virkelig være opmærksomme på kvalitet og kvantitet. Vi autogenererer så meget information, at vi nemt drukner i det.”

Tore Hvidegaard understreger, at det er bedre at have få, konkrete og korrekte data, som man bruger aktivt, end det er at have en stor mængde, man ikke anvender:

“Man skal ikke undervurdere det. Man tænker, at man bare skal høste data – men du skal stadig bruge ressourcer på at sortere det og kvalitetssikre det. Der er masser af udgifter i forbindelse med at have og vedligeholde data.”

Hvorfor har du brug for at vide det?

Der er ikke en tjekliste for, hvad der er relevant data, som gælder for alle bygherrer. Det afhænger ganske enkelt af bygherren selv, forklarer Tore Hvidegaard og fremhæver, at det er en selvstændig pointe:

“Jeg kan godt komme med eksempler på, hvad der kunne være relevant, men hvis du ikke som bygherre selv ved, hvad du skal bruge den information til, og hvis du ikke selv kan forklare formålet med den, så er den ikke relevant for dig.”

Selvom bygherren kan få data om for eksempel styrken på betonen, så er det ikke information, der nødvendigvis er relevant for ham, mens den data til gengæld kan være relevant for ingenøren, der står for byggeriet, tilføjer han.

Kvalitativ data er vigtigere end mængden af data

Bygherrens opgave er altså ikke at brainstorme over al den data, han kan få. Den er derimod at kvalificere data, siger Tore Hvidegaard:

“Hvis økonomien er en stor klump, der hedder ‘betonkonstruktion,’ og så er der én pris sat på, så har du kun det ene tal. Så kan det være svært at finde ud af, hvor langt man er – er der 20 eller 30 søjler? Hvis man gerne vil have det lidt mere detaljeret, er det vigtigt at kommunikere det. Det er ikke andres job at gætte på, hvad man har behov for. Det skal man selv kunne formulere.”

Ideelt set skal man som bygherre vide, hvilken information man ønsker helt fra start og sørge for at få det skrevet ind i aftalen. Man skal jordnært formulere, at ’jeg skal bruge denne information om de her ting, på det her tidspunkt.’ De fleste aktører vil med glæde komme med information før projektet, hvis man spørger dem og er specifik i sine ønsker og forventninger, fortæller Tore Hvidegaard og tilføjer:

“Det kan være dyrt at få den information på bagkant. Så skal folk grave det frem, og så er der travlt og så videre. Så det er altid bedst at få det på forkant. Vi har masser af erfaring med at komme ind i et projekt, hvor man ikke har bestemt det, og så skal man til at finde det frem. Det har vi nu maskiner til.”

Der er også en anden kategori af data, som ifølge Tore Hvidegaard kan være utrolig relevant for bygherren, men mindre relevant for ingeniøren – og det er driftsdata: Hvad koster det at vedligeholde bygningen, når den engang står færdig?

Hvis bygherren også skal drifte bygningen, når den er færdig, kan det blive en dyr fornøjelse ikke at have undersøgt det, inden byggeriet blev sat igang. 

Den viden og erfaring om hvilke data, der er relevante både før, under og efter byggeriet, bruger 3dbyggeri, når de arbejder for bygherrer med at skaffe det mest relevante og anvendelige datagrundlag.

Tjek at din data er korrekt data

Når bygherren har gjort sig klart, hvad man har brug for at vide, kommer næste opgave, som er at sikre, at data er korrekte. Her duer det ifølge Tore Hvidegaard ikke med stikprøver. Der er kun en vej frem, og det er den hårde:

“Du er nødt til at tjekke alt. Det er vi ret dårlige til som mennesker, men det er maskiner rigtig gode til. Det kan du lave en funktion til for eksempel i et Excel-ark. Før i tiden gjorde vi det selv. Nu har vi lavet maskiner, der gør det: Vi får en aflevering, vi læser den ind, og så tjekker vi den igennem. Står der de tilladte værdier de rigtige steder? Står der bogstaver, der hvor der skulle stå tal?,” siger Tore Hvidegaard.

Ved at gennemgå data-materialet systematisk og grundigt, bliver det også klart, om bygherren har fået den korrekte information:

“Meget ofte antager man, at det, man har betalt for, også er det, man har fået. Men det er ikke altid sådan, der forholder sig”, fortæller Tore Hvidegaard. Og her kan et datatjek gøre en stor forskel.

Struktur i anvendelsen af data optimerer byggeproces

Hos 3dbyggeri har man specialiseret sig i hurtigt og effektivt at gennemgå og faktatjekke data, så der ikke er modstridende oplysninger. Før i tiden gennemgik Tore Hvidegaard og hans kolleger materialet manuelt, men med tiden har 3dbyggeri udviklet egne værktøjer, der kan gøre arbejdet grundigt og hurtigere, end det er menneskeligt muligt:

“Det gør meget for feedbacket. Det er meget hurtigere, og det har kæmpe betydning, at man får opdateret informationen og at den er til rådighed, når man skal bruge den. At man ikke skal vente en uge på at få den,”siger han.

Tore Hvidegaard pointerer, at udover datagrundlaget er det vigtigt som bygherre at have den rigtige proces at gå til opgaven med. Her har 3dbyggeri mange års erfaring med effektivt at skabe struktur i en byggeproces, hvor data inddrages:

“Man skal vide, hvad man laver og hvorfor. Når man så kører det struktureret, bliver det hele konkret. Man siger, ‘upload de her ting, hov, der er fejl, de her tre steder’,” siger han og tilføjer, at det gør arbejdet specifikt og håndgribeligt. 

Fejl og mangler bliver opdaget rettidigt. Når processen er struktureret, bliver det tydeligt for alle involverede, hvem, der skal vide hvad hvornår. Det giver klarhed, som igen giver bedre arbejdsgange, bedre kommunikation og en mere harmonisk arbejdsproces.

Når man beder om et stykke data og kan nemt kan forklare, hvorfor man skal have det, skaber det en positiv effekt, som Tore Hvidegaard ofte har bemærket forplanter sig til de øvrige aktører i byggeriet:

“Det at bede om data kan skabe en transparens for alle. Du får pludselig indsigt i andres arbejde. Når der kommer information, der står knivskarpt, så leverer du også bedre,” siger han og slutter: “Det skaber tillid og giver på alle måder de bedste resultater.”

 

Denne artikel er en del af serien ‘Den Digitale Bygherre.’ Læs mere på 3dbyggeris hjemmeside her: http://blog.3dbyggeri.dk/