Som bygherre er det svært at være alle steder på én gang og samtidig være opdateret på alt fra bygningskonstruktion, bæredygtighed, økonomi og lovpligtige regler. Kunsten er at vide, hvilke roller bygherren bør overlade til specialister – og derefter finde de rette. Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri fortæller her, hvad en bygherre skal overveje, og hvorfor det er vigtigt at have livliner klar, før man får brug for dem.

Af Katrine Sekjær

Et afgørende spørgsmål, enhver bygherre skal stille sig selv, er: ‘Hvem af de mange involverede i et byggeprojekt, har udelukkende bygherrens bedste for øje?’ 

Mange bygherrer tænker, at de allerede har specialister omkring sig i form af arkitekter og ingeniører, men ifølge Tore Hvidegaard, administrerende direktør fra 3dbyggeri, er der tale om en helt anden type faglighed, når man taler om de specialiserede bygherrerådgivere, en bygherre i dag har brug for. 

Til daglig rådgiver Tore Hvidegaard netop bygherrer i, hvordan man skaber både tydelige rollefordelinger og formulerer klare forventninger i en byggeproces:

“Når vi bygger byggerier i dag, så er de voldsomt komplicerede. Der er mange dele i dem. Der er også meget lovgivning og forskellige ting, man skal leve op til på et byggeprojekt. Det vil sige, det er jo uretfærdigt mange ting, man skal vide som bygherre som udgangspunkt,”siger han.

Bygherrerådgivere har bygherrens mål for øje

Han fortæller, at det ikke er menneskeligt muligt at rumme så meget detaljeret information som bygherre, og at han derfor ofte oplever, at bygherrer føler sig overvældede og måske også, at deres kompetencer er blevet strukket for meget – i bedste mening.

“Så har man behov for, at kunne ringe til en ven. Problemet er her ofte at skulle få fat i en livline, når det hele er brændt på, eller når man er bange for, at det sker. Men så kender personen ikke projektet, og skal først sættes ind i det. Der er ikke tid, og det er ikke prioriteret. Så det er noget, der skal forberedes,” siger Tore Hvidegaard.

Arkitekter, ingeniører og entreprenører arbejder inden for deres egne faglige rammer og roller, og i entrepriseformer som for eksempel totalentreprise kan deres prioriteringer i praksis være styret af entreprenørens interesser, forklarer han. 

“Bygherren har måske før haft arkitekten som vigtigste kilde til viden, men pludselig er der en totalentreprenør mellem bygherre og arkitekten, som konstant siger, at ‘det kan ikke lade sig gøre’, eller ‘så bliver det meget dyrere’, og hvordan vurderer man så om det faktisk er korrekt?” siger Tore Hvidegaard.
Derfor har bygherren brug for rådgivere, der udelukkende varetager hans sag og sikrer, at projektets overordnede mål ikke overskygges af andre agendaer. Netop den uafhængighed skaber den tryghed, som gør det muligt at træffe de rette beslutninger i et komplekst byggeri – og det er her, de specialiserede bygherrerådgivere kommer ind i billedet.

Vær på forkant: Invester i livliner

Han forklarer, at mange problemer kan undgås eller løses, hvis bygherren er på forkant og har investeret lidt tid og penge i begyndelsen af projektet. Det er ikke en stor investering i forhold til det samlede byggeri, og ofte tjener det sig selv hjem mange gange. Livlinerne skal være på plads, så man kan trække i dem, når behovet opstår:

“Det er nemt at ringe til en, som ved en lille smule om projektet og har fulgt det – og så tage en telefonsamtale på en halv time, hvor man lige opdaterer dem og forklarer nogle problematikker. Så kommer de med nogle klare svar. Dér kan man komme langt på en halv time,” siger Tore Hvidegaard og tilføjer, at hvis først man skal sætte en anden person ind i projektet kommer det til at tage dage – og derfor kommer bygherren ikke til at gøre det, fordi der på det tidspunkt allerede er pres på, fordi problemerne begynder at kræve hurtig handling.

“Det, vi oplever som 3dbyggeri, er, at bygherrer har behov for at hyre specialister ind til at løse udvalgte opgaver og til at hjælpe med specifikke ting på byggesagen, bringe viden til bordet og verificere, at det, der er gjort, er okay. Tit er det at kigge på noget og sige, at ‘det her er 90 procent okay, men vi kan lige justere de her 10 procent.’ Det er det, en specialist kan: De kan identificere de 10 procent rasende hurtigt og sige til bygherren, at ‘det er her, du skal kigge’,” siger Tore Hvidegaard og uddyber, at det på den måde bliver klart for bygherren, hvilke udvalgte punkter, der er relevante at forholde sig til og hvilke, der ikke behøver bruges ressourcer på.

Sæt det rigtige hold – spørg og lyt

Men hvordan sætter man som bygherre så det helt rigtige hold? Hvordan ved man på forhånd, hvem man får brug for – og vælger de dygtigste? Her har Tore Hvidegaard også et par helt basale råd.

For det første er det vigtigt at overveje, hvilke specialister man tager kontakt til, især inden for områder, hvor de fleste bygherrer mangler kompetencer. Han nævner IKT og den digitale del af byggeriet samt bæredygtighed og LCA (Life Cycle Assessment) som oplagte felter. LCA kræver specialistviden, fordi lovgivningen kræver beregninger, som skal kunne gennemskues korrekt.

Tore Hvidegaard fortæller, at arkitekter, ingeniører og entreprenører ofte har praktiske spørgsmål om, hvordan tingene skal udføres – og dem skal bygherren kunne svare på:

“Det behøver ikke at være svært at svare på, men hvis man som bygherre svarer det forkerte, så kan det koste rigtig meget i ekstra tid eller ødelægge processerne. Bare det, at man ikke kan svare på det eller er lang tid om at svare, gør, at man forsinker. Det vil altså sige, at her har vi meget små, overkommelige standardproblemer, som pludselig kan blive store problemer, fordi de begynder at skubbe til alle mulige andre ting. Det er helt klassisk: Så kan folk ikke komme videre, fordi de ikke kan få svar på deres spørgsmål.”

Ifølge Tore Hvidegaard er det ofte sådan, at de fagligt skarpe specialister som regel kender byggebranchens andre specialister. Derfor er det andet råd, at har man fat i én dygtig person, vil han eller hun ofte kunne henvise videre til andre dygtige fagfolk.

Det tredje råd er, at det også altid en mulighed at henvende sig høfligt og spørge andre bygherrer, hvad de har gjort sig af erfaringer med gode fagfolk – hvad har virket og hvordan? Hvilke overvejelser har de gjort sig?

Bygherren har flere roller

Når man er bygherre eller projektleder, får man hurtigt mange forskellige roller på én gang. Det handler som nævnt om at overskue rollerne, fordele dem og vurdere, hvilke kompetencer man selv har, forklarer Tore Hvidegaard. Uanset hvor kompetent en bygherre er, oplever han ofte, at alene tidsfaktoren er en begrænsning, ganske enkelt fordi bygherren skal koordinere mange ting på én gang og deltage i utallige møder. Selv med den rette viden kan det være svært for en bygherre at nå det hele – og nogle gange har man brug for ekstra hænder og hoveder til konkrete opgaver.

“Der er mange bygherrer, der ønsker at tilknytte specialisterne, i forbindendelse med granskninger, for eksempel når man har nået nogle milepæle. Der er det helt oplagt at få etableret et hold tidligt, og så invitere dem med til de her milepæle, fordi det virker som en naturlig del at komme ind og blive opdateret på projektet. Det er samtidig også der, hvor de kan sætte deres viden på spidsen,” siger Tore Hvidegaard og tilføjer, at specialkonsulenterne hurtigt kan vurdere, hvad der fungerer, og hvad der skal forbedres. Han understreger også vigtigheden af at ‘holde eksperterne varme’ – altså kontinuerligt holde kontakten, så de er klar til at hjælpe, når behovet opstår.

Denne artikel er en del af serien ‘Den Digitale Bygherre.’ Læs mere på 3dbyggeris hjemmeside her: http://blog.3dbyggeri.dk/