Bygherrer og andre aktører i byggeriet har allerede al den viden, der skal til for at få et byggeprojekt til at køre optimalt med digitale værktøjer og Bygnings Informations Modellering, BIM. Grunden, til at det ofte kuldsejler, skyldes, at informationerne er gemt i siloer, ligger skjult i dokumenter og indeholder data, der ikke samkøres. Tore Hvidegaard, direktør for 3dbyggeri, fortæller at man ved at skabe en systematik og lave en proces-strategi allerede fra byggeprocessens spæde start, både kan få en optimal byggeproces, et bedre samarbejde mellem aktører og undgå ressourcespild – i tid, penge og materialer.

Af Katrine Sekjær

Har du nogensinde hørt om en byggeproces, der gik helt efter bogen? Hvor både tidsplaner, økonomi og materialevalg ikke ændrede sig undervejs? Nej, for den bog findes ikke. Eller det vil sige, den skal faktisk skrives, hver gang et nyt byggeri planlægges.

BIM som buzzword 

I byggebranchen bruger man Bygnings Informations Modellering, BIM, som er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. BIM fungerer både som en model og arbejdsmetode, der forbinder forskellige aktører i byggeprojektet og – hvis det fungerer – skaber et tættere samarbejde mellem dem. Problemet med BIM er bare, at det ikke er et klart defineret begreb, forklarer Tore Hvidegaard, direktør for 3dbyggeri:

“Det er et buzzword, der refererer til noget så teknisk som en database, altså en ting. Så var der nogen, der mente, at det handler om processer: Ikke om hvad, vi laver, men hvordan vi gør det. Så var der andre, der mente, at det handler om, hvordan vi styrer vores data, så derfor foreslog de at BIM skulle stå for building information management. Og sandheden er, at det er alt sammen på én gang.”

Problemet med så mange forskelligartede opfattelser af BIM er, at man meget hurtigt kommer til at tale forbi hinanden: Man tror, man taler om det samme og er enige, men det er man faktisk ikke.

“Det dækker over alt og intet indenfor digitalisering af byggebranchen. Men det gør også, at der er mange forskellige meninger om det,” siger Tore Hvidegaard og tilføjer:

“BIM er fint som overordnet begreb, men det er jo ligesom at bruge ordet digitalisering. Hvad betyder det egentlig? Vi kan bruge det til at pege i en retning, men det er ikke særlig præcist.”

Uden klar definition af BIM, taler vi forbi hinanden

Tore Hvidegaard oplever ofte, at man i byggebranchen misforstår hinanden, både fordi et byggeri kræver mange forskellige fagligheder, og fordi de involverede aktører ikke altid har den samlede viden om projektet til rådighed.

“Vi bruger meget tid på at snakke forbi hinanden – og typisk er udfordringen, at vi meget sent finder ud af, at vi har snakket forbi hinanden hele tiden. På det tidspunkt er projektet kørt af sporet. Det er jo først dér, vi finder ud af, at vi ikke var enige. Og så bliver det meget ressourcekrævende at rette op på det,” siger han og tilføjer, at konsekvensen er en utilfreds bygherre, der har bestilt noget, og som helt grundlæggende ikke får den ønskede leverance.

For at undgå misforståelser foretrækker Tore Hvidegaard, at undgå BIM som fast begreb og stedet gribe byggeprocessen med et digitalt udgangspunkt, hvor man allerede fra starten definerer præcist hvad BIM er i netop dette projekt med netop disse aktører:

“Vi prøver at få skilt tingene ad og puttet dem i de rigtige kasser. Vi gør det ultra-konkret og meget nemt at gå til. Skal vi bruge en 3D BIM-model – hvad betyder det så helt konkret? Hvad vil vi bruge den til? Skal vi bare lave nogle tegninger ud fra den? Skal vi lave tidsplaner? Skal vi regne økonomi ud fra den? Bæredygtighed? Hvis vi vil have de her forskellige ting, skal vi være helt skarpe fra starten,” siger Hvidegaard og uddyber, at det handler om at gøre sig klart, hvordan modellen skal laves, hvilke data, den skal indeholde, og hvordan man kontrollerer, at man har den rigtige information:

“Det er ikke fordi, det er stort og svært. Det skal bare være meget præcist. Det er faktisk en relativt kort proces, men for at være helt præcis må man skære igennem og ikke mindst skære fra. For vi skal hele tiden fokusere på, at det at arbejde digitalt og dermed at arbejde med BIM giver en kæmpestor værdi. Men du kan snildt putte ti gange så meget ligegyldigt arbejde ovenpå. Og det skal vi have væk.”

Brug den viden, du allerede har

Selvom man skal definere BIM, inden man går i gang med et byggeprojekt, pointerer Tore Hvidegaard, at man skal inddrage al den viden, man allerede har fra tidligere projekter:

“Det er meget centralt for os at sige: I har nogle processer, vi ved virker. Der er nogle krav, vi ved, er realistiske i det her, så lad os få implementeret det. Det er ikke raketvidenskab – det er afprøvet. Selvom alle projekter er unikke, så er der også rigtig mange ting der er ens.”

Når han møder en ny kunde, er det vigtigt for ham at gøre opmærksom på, at der allerede ligger rigtig meget viden på projektet eller i organisationen, man skal bruge. Det kræver ikke ny software eller at finde ny information. Udfordringen ligger i at få den allerede indhentede viden frem:

“Det har vi en hel række værktøjer til. Vi bruger så mange standardværktøjer som muligt. Danmark er langt fremme på det digitale område, og vi har masser af erfaring med, hvordan man implementerer viden. Vi tager alt det ned fra hylderne, vi kan bruge,”forklarer Tore Hvidegaard.

Sammen med kunden skaber 3dbyggeri en proces med fokus på at samle viden på projektet og få den gjort tilgængelig. Al den viden, der skal bruges, er der, fastslår han:

“Den er bare skjult rundt omkring. Det, vi skal arbejde med, er at få den viden gjort synlig og tilgængelig, så de, der skal have viden, kan få den, og de der skal bruge data og information, kan få det på den rigtige måde – og i den hastighed, de skal bruge den. Det er ikke særlig svært, men det kræver noget stringens. Vi bruger hele det setup, der i forvejen eksisterer på byggesagen og i branchen til at køre en stringens ned over projektet.”

Information skal samles med en update funktion

Efterhånden som en byggeproces går i gang, skal information samles opdateres løbende for at sikre overblik og effektivitet, forklarer Tore Hvidegaard. For eksempel kan budgetter kobles direkte til tegningsgrundlaget. Ofte laves tegninger i én silo, mens budgetter udarbejdes i en anden. Ved at forbinde dem kan man automatisk opdatere budgettet, efterhånden som projektet ændrer sig — i stedet for manuelt at tælle døre eller materialer, hvilket tager tid og hurtigt bliver forældet:

“Mange sidder stadig og måler op i hånden. Det gør processen tung og giver et forsinket overblik. Resultatet er, at man ender med at spare på bagkant, styret af mavefornemmelser i stedet for opdateret data. Løsningen starter med at forstå, hvad man allerede har, og hvad man skal bruge. Ofte handler det om simple værktøjer, som et opdateret Excel-ark. Mange har rutiner, hvor data uploades én gang om ugen — men ved at automatisere processen kan man få opdaterede data. Det kræver kun små ændringer i arbejdsgangen, som måske tager fem minutter ekstra, men sparer dagevis af manuelt arbejde.”

Tore Hvidegaard forklarer, at det i sig selv ikke særlig ressourcekrævende at definere, hvad man skal bruge, hvordan og hvornår, men det er til gengæld altafgørende, at man går igennem den proces helt fra start, så man på den måde kan stille de rigtige krav til sine samarbejdspartnere:

“For hvordan skulle arkitekten, ingeniøren, entreprenøren på projektet vide, hvad de skal leve op til, hvis du ikke klart stiller de krav?,” spørger han retorisk og slutter:

“Hvis du siger, I skal levere denne her data på denne her måde på de her tidspunkter, så er det pludselig meget nemt for dem at overskue, at prissætte og at følge op på. Det viser sig igen og igen, når man gør det på den måde. Folk vil jo faktisk bare gerne levere de ting, de er blevet bedt om. Og som de kan se er værdifulde.”

Denne artikel er en del af serien ‘Den Digitale Bygherre.’ Læs mere på 3dbyggeris hjemmeside her: http://blog.3dbyggeri.dk/