If you are not working in the danish construction industry, chances are that you don’t know Sigma – a great cost calculation application from the (small) danish company Codegroup.

What’s special about Sigma is that it works well as a part of the BIM process with Revit and other applications, so good that the company just had had a (huge) venture investment, and now aims to take over the US market.

See the short video om the company website, and get an idea of how it all works.

Oh, and did I mention that the people working on the project are great guys too

I just read the blogpost Optimizing Performance with Autodesk Software, Windows, Parallels, and Mac OS X on Ideates blog, a great overview of the experience of Derek Wielkopolski when going from PC to Mac in a job where you are depending on using Autodesk software (and other PC software) on a daily basis. And heads up for breaking down some of the The-Construction-industry-is-only-for-windows-taboos.

Ok, my 5 cents:

I’ve been using various systems for using windows on a Mac, and I’m currently running windows using Parallels desktop for macon a 1 year old quad-core Macbook pro with 4 GB ram and 128 GB Solid-state drive (SSD).

I have allocated 2 CPUS and (only) 1,5 GB of ram to the installation (The recommended allocation) , and it runs smooth – much better than on most PCs I’ve used!

But in my experience the trick is the SSD, as Harddisk access is the biggest roadblock today for most computers, especially when your working with applications that use huge amounts of virtual memory – Revit for instance. I only bought a 128 GB SSD (the price in ind) and I have to keep the harddisk neat and tight. But today I would have bought a bigger drive.

Earlier on I’ve been using VM ware Fusion, but the newest versions of Parallels Desktop seem to be beating Fusion in every way in all the test I have read on the Internet. Especially on the 3D graphics side Parallels is superior.

I have used Bootcamp earlier, but the last three times I’ve tried to install it it has made error with the Hard disk, and failed the installation. So now I only run windows directly from a Parallels installation. This allows me to use the ‘Sleep’ mode for quick disconnection of windows – but I rarely use this, as booting/shutting down windows is extremely fast.

After 5 years of working with Revit and other Autodesk applications on Mac I would newer go back to a windows PC only, and I would newer work without a SSD as my primary harddisk.

Share your experience, we’re more Mac users than you think.

Dalux ‘Building viewer’ screenshot

BIM er for alvor ved at sejre i byggebranchen.

Men nu hvor folk har fået øjnene op for de lavthængende frugter - og er begyndt at høste værdien af disse – hvor peger pilen så hen i fremtiden – Der vi forventer det eller åbner der sig helt nye muligheder  nu når vi får programmerne og arbejdsmetoderne ind under huden?

Dette fik man en del bud på på bips konferencen 2011 som løb af staben 26.-27- september 2011, og det var 5. gang undertegnede deltog i DK eneste IT-relaterede byggekonference.

Selv om det officielt ikke er IT der er omdrejningspunktet – og der strengt taget også er andet indhold – er BIM blevet det centrale omdrejningspunkt for konferencen, og dermed den årlige update på hvor er branchen, hvor er udfordringerne i dag, og hvor er mulighederne fremadrettet.

Så hvilke hovedindtryk tog vi fra 3dbyggeri danmark os med hjem efter 2 dages intensiv foredrags beskuen?

For det første er det klart at BIM er på sporet, og gevinsterne er klare. Hvor den første bips konference undertegnede deltog i (2007) handlede meget om teorier og ideer i forlængelse af ‘det digitale byggeri‘, er det over de sidste år blevet tydeligt at virksomhederne har taget værkstøjerne til sig.

Dette har medført at 1) forventede gevinster bliver høstet – f.eks hurtigere og bedre projektering med færre fejl; 2) nogle gevinster udebliver – dataflow mellem de forskellige aktører og 3) nye værdiskabende muligheder opstår.

Det punkt der som fremgik som noget nyt og værdifuldt, var i høj grad eksempler på og diskussionen om kommunikation omkring modellerne.

Nu har vi bygget dem, vi kan hælde data på dem, men hvordan kan andre end de yperste fagfolk (aka nørderne) tilgå disse modeller og dermed høste værdien potentielt indeholdt i disse.

Mikkel N. Hansen fra Alectias indlæg (hent det her) viste netop gode eksempler på kommunikation omkring modellerne, med en række visuelle udtræk for modellerne for at kommunikere med bygherre, brugere etc, på andre måder end traditionelt plan, snit, opstalt krydret med en 3d visualisering eller to. Ikke noget stort og avanceret, men netop eksempler på at når vi alligevel har modellerne, hvad kan vi så også anvende dem til.

Også Jerker Hagglund fra Autodesk havde et inspirerende indlæg (kan desværre ikke downloades) om hvordan man hurtigt kunne visualisere på en række måder. Selv om dette mest var reklame for Autodesk produkter, blev der for alvor taget kegler med præsentationen af Autodesk Cloud Services f.eks Render servicen (tidligere i Beta, nu tilgængelig for Autodesk Subsciption kunder). En fantastisk hurtig måde at få lavet Renderinger på, så man til møder kan lave ændringer og se resultaterne (næsten) med det samme.

Men det bedste eksempel var dog Dalux’s ‘Building viewer’ (hjemmeside endnu ikke offentliggjort) til tablets (f.eks iPad).

Et simpelt værktøj, som giver helt almindelige brugere adgang til store og komplekse modeller uden at de skal åbne og håndtere avancerede programmer – eller en computer for den sags skyld. ‘Touch-and-go’, let og intuitivt.

Viser hvor meget man kan med enkle midler og den rigtige teknik bag. Der er ikke forsøgt at lave noget ultra komplekst og avanceret, men noget enkelt og brugbart for alle.

Programmet er lavet primært til drift- og vedligehold samt bygningsinspektion, men jeg tror vi kun har set toppen af muligheder denne enkle og brugervenlige tilgang til modellerne kan tilbyde.

Vi ser allerede frem til næste år at se endnu flere virksomheder byder ind med deres bud på værdiskabelse omkring vores modeller. Det er garanteret ikke der hvor vi forventer det – det er tættere på.

Dalux ‘Building viewer’ screenshot

Hvad vil du helst: Betale én timepris for en opgave af en hvis varighed, eller betale den dobbelte timepris hvis tiden bliver halveret og kvaliteten forøges? Altså: Vil du betale det samme for noget der laves hurtigere i højere kvalitet?

For en måneds tid siden var jeg lige ved at få ørerne i maskinen, da jeg til en paneldebat blev (fejl-) tolket til at sige at fordi det er hårde tider kan entreprenører og bygherrer presse arkitekterne til at bruge digitale arbejdsmetoder og BIM uden at betale mere for det, og på den måde presse markedet yderligere i knæ.

Intet kunne være længere fra min mening. Man skal ikke bruge dårlige tider til at presse i forvejen hårdt pressede samarbejdspartnere!

Men jeg mener sagtens at man som entreprenør eller bygherre kan kræve digitale arbejdsmetoder af sine rådgiver uden (totalt set) at skulle betale ekstra for det, for der er penge i digitaliseringen især for arkitekter og ingeniører.

Og hvis du som kunde ikke er opmærksom på dette faktum, risikerer du at stå med de dårligste og dyreste firmaer som dine rådgivere!

For mens dårlige virksomhedsledere bruger krisen som undskyldning for alt der går galt, har gode ledere brugt tiden til at se indad og effektivicere virksomhedens processer for at være konkurrencedygtige. Og de har effektivicerer meget, og det kan komme alle til gavn.

For sådan nogle som os hos 3dbyggeri, der løbende har en bred kontaktflade bland arkitekter og ingeniører er der ingen tvivl: Flere og fler går over til nye digitale (BIM) værktøjer, og selv om det i første omgang kan være pga tvang fra bygherren, så er der ingen der bagefter konkluderer at ‘det der er da godt nok noget l***. Det gør vi aldrig igen!’

Nej, de fortsætter udviklingen, og nu af fri vilje.

Men kan det betale sig? Hvad får de ud af det?
Det koster trods alt en hel del penge og ressourcer at lave et sådan skift. Penge og ressourcer som specielt arkitekterne ikke ligefrem er kendt for at have i disse dage.

Men de fortsætter fordi det giver en bedre forretning. Det gør de fordi det effektivicerer deres virksomhed af flere grunde, som vi alle har hørt om igen og igen: Man skal kun tegne tingene en gang, frem for én gang pr tegning, der bliver lavet færre fejl i projekteringen, man har lettere ved at overskue komplicerede former og løsninger etc.

Alt sammen effektivicering som leder frem til at du får meget mere ud af én times arbejde end du gjorde før.

Men så kommer problemet: hvad sker der så med honoraret.

For virkeligheden er jo at rigtig mange af arkitekterne og ingeniørerne aflønnes pr time, frem for fast honorar, og eftersom at man ikke får højere timepris af at være mere effektiv kan det jo ikke betale sig at være hurtigere, for så tjener du mindre.

Derved indbygger vi ineffektivitet i vores aftaler med hinanden.

Tag f.eks statens rammeaftaler, som går i udbud i to runder: Den første udvælgelse sker på baggrund af kompetencer og (ikke mindst) timepris. Derfra tildeles der så opgaver baseret på hvor mange (eller få) timer tegnestuen byder ind med.

Resultat: Du får den billigste tegnestue, der bruger færrest timer til at udfører opgaven.

Det lyder måske besnærende, men tænk over det: Den mindst værdifulde ressource i kortest tid! Er det sådan vi laver bedere byggeri?

Sandheden er jo at en virksomhed der kan lave tingene hurtigere, men til en højere timepris kan ende med at være den billigste. Det er som med sparepæren som koster mere at købe, men bliver billigere i længden.

Konsekvenser af dette er at vi ser flere og flere tegnestuer som bruger BIM-værktøjer internt, men ikke reklamerer med det udadtil.

For kunden ser det ud som det altid har gjort: de samme inputs, det samme output, den samme pris.

Men internt i virksomheden sker der noget helt andet, og det gør at der anvendes færre timer på tegningen, og timeprisen derved bliver højere.

Faktisk så meget højere at mange taler om at software og efteruddannelse har betalt sig hjem efter den første sag. Derfra er det rent overskud!

Udfordringen for os der ser det udefra er at gennemskue hvad der foregår, for alt ser jo ‘normalt’ ud herfra.

Derfor er der bygherre og entreprenører der i dag kræver digitale ydelser for samme beløb som før, for de ved at det allerede bliver udført. Og de ved at de tegnestuer der kræver flere penge for denne ydelse, er dem der vil have dækket deres opstartsomkostninger ind, dvs dem der ikke er gået i gang.

Dem der er med på de digitale ydelser er dem der allerede har set muligheden for bedre forretning, og er i gang.

Og dem der kan lave tingene lidt billigere end deres konkurrenter er i nogle tilfælde effektive virksomheder som er villige til at sænke deres pris (og derved lave indhug i deres overskud) for at sikre sig opgaverne. Men pointen er at de har et overskud at give af.

Så hvad der på overfladen kan ligne et kanibalistisk blodbad i arkitektbranchen, er måske i virkeligheden et udeskillelsesløb mellem dem der driver en god forretning, og dem der ikke forstår at tilpasse deres forretning.

Jeg prøver for tiden at lære lidt basic programmering, og der gik ikke mange minutter fra jeg havde begivet mig ud på de nye vande, til jeg stiftede bekendskab med Stackoverflow – et site dedikeret til spørgsmål og svar fra brugerne omkring kode.

Konceptet er simpelt: Har du et spørgsmål skriver du det, og så byder folk ind med svar. Det er der sådan set ikke noget nyt i, forum konceptet har eksisteret i længere tid.

Nej, pointen her er at folk bliver belønnet for at stille spørgsmål og give svar, og specielt for gode og hurtige svar. En belønning, som godt nok ‘kun’ er i form af point – så man kan se hvem der er ‘bedst’ på siden – men som jeg hurtigt fandt ud af også havde en tilknytning til den rigtige verden.

Min kammerat som hjælper mig lidt opfordrede mig nemlig til at skrive mine (dumme) spørgsmål der frem for at ringe/maile ham direkte. Så ville han være hurtig til at svare, og så score point på svarene.

En point-junky langt fra den virkelige verden tænker man så.

Men nej, langt fra. Hans situation er nemlig at han er freelancer/jobsøgende, og googler man hans navn, vil man også finde hans stockoverflow status.
Det betyder at potentielle kunder/arbejdsgivere hurtigt vil få et billede af min kammerat som en dygtig programmør, som kan hjælpe andre på vej.
Og det er jo sådan én man vil have på sit team.

Super smart – everbody wins!

Så hvorfor har vi ikke noget lignende i byggeriet? Et sted hvor man – privat som professionel -  vil kunne stille spørgsmål, og så kan eksperterne svare og blive belønnet for deres indsats efter svarhastighed og -kvalitet.

Der er 1.000 vis af spørgsmål derude, men også store gevinster for dem der har svarene.

En ting er folk med ekspertisen, som kan få en personlig fordel af det (f.eks en konstruktør der søger job), men der er også en masse virksomheder der ville kunne bruge dette som reklame, specielt byggemateriale producenter og tømmerhandler, som jo svare på spørgsmål dagen lang. hvorfor ikke gøre det synligt hvem der har den bedste viden om det de sælger.

I dag er det at sælge et produkt ikke bare at lange noget over disken og tage nogle penge retur for det. Det handler om tillid og service. (Jeg tror sådan set altid det har  været sådan, men før i tiden tog man det bare for givet at sælgeren også var fagmand, og ikke en 16 årig gymnasieelev med weekendjob i Silvan. Derfor så meget fokus på dette nu).

Det er jo oplagt: Hvem ville du være mest tryg ved at købe et produkt af: ham der ved mest og kan formidle dette til dig, eller ham der ikke ved noget.
Og det bedste vil være den selvforstærkende effekt at konkurrenter i ‘virkeligheden’ også vil konkurrere om at give de bedste og hurtigste svar.

Endu en oplagt ting at tage fat i for bedre vidensdeling i byggeriet. Vi behøver jo ikke opfinde den dybe tallerken, når andre har gjort det og afprøvet det for os

Er BIM ren hype, eller kan det rent faktisk leve op til forventningerne når det rulles ud i praksis?

Netop dette handler den seneste artikel fra AECbytes – ‘Transcending the BIM Hype: How to Make Sense and Dollars from Building Information Modeling‘ – om.

Artiklen er skrevet af ansatte i DPR construction (et stort amerikansk entreprenørfirma), og deres udgangspunkt er at se på hvor BIM pt. befinder sig på ‘Gartner Hype Cycle‘ – en model for at vurdere hvor modne teknologier er – og forholde resultatet til de konkrete erfaringer de har fra ‘real world’ projekter’.

Forventninger er der jo nok af, og det er heller ikke svært for forfatterne at at finde citater, hvor folk har de helt store visionsbriller på, hvilket kan få en til at konkludere, at BIM pt. befinder sin på ‘Peak of inflated expectations’ – der hvor der er masser af forventninger, men også masser af varm luft.

Men forfatterne har en dybere mening med artiklen end bare at pege fingre af hypet, de vil dele deres erfaringer med:

1. Hvordan man griber en implementeringen af BIM an- hvem, hvad, hvor meget, kontrakter, kompensation etc
2. Hvilke erfaringer de har fra gennemførte projekter hvor de har brugt BIM.

Der er nok at tage fat på, og man kan hurtigt komme i hype cyclens ‘Trough of Disillusionment’ når man tænker over alle de små dele der skal på plads, hvordan ting skal koordineres, og hvor langt der kan være til man får opfyldt sine drømme.

Men heldigvis er konklusionen klar – Eksemplificeret med 3 konkrete cases, hvor jeg vil fremhæve følgende:

Camino Medical Group Mountain View campus – Using BIM to build the 250,000-sq.-ft. outpatient medical center resulted in an estimated cost and time savings of at least $9 million and 6 months over the traditional CM-at-risk approach. The cost of modeling the Camino project was less than 0.5% of its $96.9 million construction price tag. Moreover, the productivity for installing the mechanical and electrical systems was 5% to 30% above industry standards.

Fra vores egen lille verden husker jeg at Erik Falk i 2007 på Bips konferencen præsenterede Gottlieb Paludans BIM proces med netop Gartners Hype Cycle. Her var det ift. hans og Gottlieb Palludans interne hype, og konklusionen var at nu var de stille og rolig på vej op på ‘Plateu og productivity’. Det er en hård proces, men det kan betale sig.

Det er denne historie jeg begynder at høre flere og flere steder fra, specielt fra arkitekt- og ingeniørvirksomheder.

Mulighederne er der, mange muligheder er ved at blive forløst, nogle gange så hurtigt og gennemført – og med så små midler – at selv en inkarneret ‘believer’ som undertegnede kan blive overrasket.

Personlig er jeg stadig høj på Niels Treldals (Rambøll) gennegang af hans arbejde med de forskellige ingeniørfag på ombygningen af DI’s hovedsæde. Her viste han hvordan han bruger de forskellige værktøjer til at udveksle data på kryds og tværs, og derved åbner for helt nye muligheder, som gør at han er 1) mere effektiv 2) langt mindre tilbøjelig til at lave fejl.

Der blev optaget en video af hans præsenterede præsentation af projektet på BuildingSMART dagen afholdt netop hos DI, og jeg skal være den første til at bringe denne så snart den bliver offentliggjort, så I alle kan se at der er en sjovere og mere farbar vej på den anden side af hypet.

Det nyeste nummer af Bips nyt er ‘på gaden’ og kan hentes gratis på bips’ hjemmeside.

Som sædvanlig indeholder dette nummer en blanding af information til bips’ medlemmer krydret med historier om hvordan teori omsættes til praksis i virkelighedens verden.

Langt den største del af dette nummer er dedikeret indlæggene fra bips ordinære generalforsamling, og selv om dette kan lyde lidt tørt, er rapporterne fra de forskellige indlæg ganske informative.
Så hvis man ikke er helt up-to-date med BIM udviklingen, muligheder og udfordringer hos henholdsvis Bygherren, Arkiteken, Ingeniøren, Entreprenøren og byggematerialeproducenten, så er her muligheden.

Endelig kan man i artiklen ‘3D er kommet for at blive’ læse om de erfaringer entreprenør B. Nygaard Sørensen har fået i forbindelse med implementeringaf digitale arbejdsmetoder i projektet Nyt Himmelev Behandlingshjem.
Det er interessant læsning, som slår fast at at entreprenørerne er begyndt at rykke på BIM arbejdsmetoderne, og at de i denne proces begynder at lægge pres på deres forskellige samarbejdspartnere – fra arkitekter til materialeleverandører – for at de skal følge med i udviklingen. For som der står i artiklen: “…blev denne opgave en anledning ikke bare for os, men også for de 2 rådgiverfirmaer til at få udviklet deres 3D beredskab.”

Udvikling i på tværs af fagskel. Lige i Det Digitale Byggeris ånd.

Hent Bips nyt 2/2009 som PDF

Nu skal der sparkes gang i klassifikationen hos 3dbyggeri. Vi vil vide noget mere om emnet, prøve kræfter med teorien og teknikken og formidle vores erfaringer ud til alle der måtte være interesseret.

Alle ved at digitaleprodukter.dk er baseret på søgemaskineteknologi. Men når vi står opad muren, er vi nok tvunget til at indrømme, at søgemaskinen ikke kan alt. Det ville unægteligt være rart, at “have styr på tingene” på en anden måde, end hvad der til tider kan forveksles med tilfældigt kaos.

Derfor har vi kastet os over et teknisk eksperiment og prøver kræfter med et system som kan hjælpe os med at holde styr på tingene.

Om der så er klassifikation, et nummersystem, et referencesystem, en navigationsstruktur, en taksonomi – det kommer vist an på hvem man er og hvilken kontekst man ser det i.

Ikke desto mindre har vi nu, igennem vores fremragende samarbejde med Byggeteknikernes Index Service (BIS) v/Lise Borup, valgt at offentliggøre en online præsentation af Lises BIS kode system.

BIS kode systemets klassifikationskoder eller numre er udviklet af Lise Borup, for at byggeriets generelt anvendelige og projektspecifikke viden, informationer og data kan søges og findes. Lise har siden efteråret 1970 serviceret hos arkitekter og ingeniører ved at klassificere byggeriets produktinformation og gjort den tilgængelig i tegnestuernes samlinger af producenters og forhandleres originale produktinformation samt på deres websites på Internettet.

Indtil nu har BIS kode systemet ligget i en række dokumenter på www.lisesbibliotek.dk, men nu har vi valgt, som et forsøg, at se om vi kunne få systemet ned i en databasestruktur, og synliggjort dem mere direkte på nettet.

Det er indtil videre blevet til en foreløbig præsentation på bis.3dbyggeri.dk.

Præsentationen er en “beta”-udgave under udvikling, men vi har altså valgt at gøre det til en offentlig beta, så vi måske kan få noget feedback fra interesserede i branchen. Vi vil med præsentationen også demonstrerer at vi faktisk godt kan finde ud af at håndtere denne slags systemer – bemærk i øvrigt at alle koder også fås i en XML-udgave.

Så er der for alvor debat i byggeriet, og så om et klassifikationssystem!

I en kronik i Ingeniøren (+ opfølgende artikel) langer virksomhederne bag sammenslutningen Digital Konvergens for alvor ud efter Dansk Bygge Klassifikation bedre kendt som DBK.

De har undersøgt om DBK virker i praksis, og man kan vist roligt sige at deres undersøgelse ikke falder ud til DBKs fordel.

Som resultat af undersøgelsen har de oplistet 5 forhold omkring DBK som skal være afklares. Og hvis disse ikke er afklaret inden et år, så vil virksomhederne droppe standarden!

Men er dette dødsstødet for DBK? Og hvad betyder det for Det Digitale Byggeri?

For hvis DBK falder, tager det så Det Digitale Byggeri med i faldet?
For som der står starten af den opfølgende artikel:

Syv af de største aktører inden for byggebranchen går i fælles front mod Det Digitale Byggeri, som de kalder ‘en ufuldstændig standard’.

Alle som er bare lidt inde i sagerne vil se kunne se fejlen i denne sætning – Det er ikke Det Digitale Byggeri de gør front mod, men DBK!

Men jeg mener alligevel at denne fejl understreger noget helt centralt i debatten – og som jeg kommer til at høre meget om det næste stykke tid – nemlig at alt for mange tror at Det Digitale Byggeri = DBK!

Så her mener jeg, at man lige skal stoppe op og se på tingene som de i virkeligheden er.

Formålet med bekendtgørelsen om Det Digitale Byggeri og de 10 IKT-krav bag, er at fremme brugen af IT i byggeriet, altså indfører mere “digitalt byggeri”.
Dette skal ske for at øge effektiviteten i byggeriet, som vi alle ved er for dårlig.

For at gøre det, har man indført en række krav som skal skubbe til udviklingen, herunder DBK, som ganske rigtig er det eneste krav som er skrevet direkte ind i selve bekendtgørelsen.

Så der er altså tale om to ting “digitalt byggeri” (målet) og “Det Digitale Byggeri” (midlet), og som det ser ud nu, så er vi godt på vej mod målet før vi har midlet!

For DBK er ikke (som mange tror) en nødvendighed for digitalt byggeri! Men det er det selvfølgelig for Det Digitale Byggeri, fordi det er skrevet ind i lovteksten (men det er der nok også nogle som ærgrer sig over nu!)

For mens nogle mener at DBK er det egentlige resultat i Det Digitale Byggeri, så vil jeg mene at det centrale resultat er det store fokus på digitalt byggeri og digitalearbejdsmetoder generelt. Et fokus som allerede nu har ført til skift i arbejdsmetoder og samarbejdsformer i byggeriet, og som vi nu kan se giver gevinster i form af øget effektivicering, færre fejl og et generelt sjovere arbejde.

For sandheden er jo, at mens der er blevet diskuteret standarder, udveksling osv, er branchen begyndt at omstille sig. Og de gør det ikke pga de få statslige byggerier hvor kravene er blevet stillet.

Nej, en stor tegnestue som Arkitema skifter ikke 100% om til nye digitale arbejdsgange for at kunne byde ind på endnu et par opgaver! De gør det fordi der er god forretning i det!

Så husk nu på at DBK blot er en del af noget meget større. Og jeg mener ikke det er en uundværlig del. Det er et nice-to-have, ikke et need-to-have. Andre funktioner som løser DBK’s opgaver eksisterer allerede i dag.

Det er klart at projektet Det Digitale Byggeri har fået en enorm kæberyster med Digital Konvergens’ kritik, men jeg vil dog stadig vove at påstå at ingen med den mindste indsigt i sagen vil påstå at digitalt byggeri ikke er fremtiden.
Hvis der er nogle som alligevel betvivler dette, så skriv en kommentar i feltet nedenfor, og lade os tage debatten

Og så lige til sidst vil gerne tage hatten af for Digital konvergens, og for det ansvar de har taget på deres skuldre, i form af afprøvning af regler og systemer.
Det er forbilledligt at der er nogle som tager dette ansvar af egen vilje, og derefter deler ud af deres erfaringer og får sat fokus på muligheder og problematikker.
Det er desværre set al for sjældent i byggeriet.

Girafsprog, ’skrigepuder’ og samarbejdsevalueringer hver 14. dag. Tre unge iværksættere gør brug af alternative terapeutiske metoder for at blive gode ledere.

Vi er glade for opmærksomheden og interessen for den måde vi har valgt at gøre tingene på. Vi tror og håber at budskabet bliver taget godt i mod, og opfordrer alle til at læse artiklen (Artiklen offentliggøres først for ikke-abonnenter efter 1 måned).

Og lad os så lige benytte lejligheden til lidt reklame:

Først og fremmest, kig på vores produkt og se hvor langt man kan komme med “girafsprog og skrigepuder”: digitaleprodukter.dk
Dernæst skal vi rette en særlig tak til Lars Mygind for hans bistand og menneskelige indsigt i vores arbejde med ledelse og konflikthåndtering indtil nu.

Links:
www.digitaleprodukter.dk
www.skrigepude.dk