“Der er store gevinster at hente for entreprenøren ved BIM”. En efterhånden kendt sætning i diskutionen om mere digitalisering i byggeriet, men er der nogle der har beviser?

Nu er der!

I seneste nummer af bips nyt, er der interview med Jan Mouritsen og Flemming Vestergaard som har foretaget den første videnskabelige undersøgelse af effekterne ved brugen af BIM i DK.

Der skrives blandt andet.

“Ved opførelsen af Rambølls nye hovedsæde hentede den tekniske entreprenør en produktivitetsgevinst på 15% i kraft af færre montagestop og hurtigere udførelse som følge af et mere fejlfrit projektmateriale. I en anden case modtager bygherren merydelser fra sine fagentreprenører, der svarer til 15% af entreprisesummen som ”betaling” for et mere effektivt kalkulationsog udførelsesgrundlag. Mens en fagentreprenør i en tredje case forlods skærer 10% af sit tilbud, fordi han har erfaring for, at projektmateriale fra den pågældende rådgiver er så pålideligt og gennemarbejdet, at han kan arbejde tilsvarende mere effektivt.”

Hent hele artiklen her (side 36-37), og læs ved samme lejlighed også de andre gode artikler om den generelle udvikling, som f.eks at nu bliver kommunerne også snart ‘tvunget’ til at bygge digitalt!

Og hvorfor skulle de ikke det, der er bundlinje i det.

Så skete det endelig!

Vi er blevet lovet det i 2 år, og nu er bips’ nye hjemmeside lanceret.

Og lad det være sagt som det første: Den er 100 gange bedre (og kønnere) end den gamle – men den var godt nok også ringe… (og ikke køn).

Nå, men ud over et web 2.0-look med fine farver og runde hjørner hvad kan siden så?

Indholdet er gjort lidt bedre og lettere tilgængelig, og der er tilknyttet forskellige faner omkring beskrivelsen af f.eks materiale, såsom vejledning, baggrund og relaterede sider.
Alt i alt ganske fint, men omkring det centrale – anvendelsen af standarder og metoder – mangler der stadig grundlæggende introduktioner, vejledninger og eksempler, som fortæller hvordan standarderne skal anvendes.

Det er noget vi har efterspurgt i lang tid nu, og nu må det da komme – alternativet er en forening hvor medlemmerne implementerer standarderne på hver deres måde.

Ikke meget standard over det, men sådan er virkeligheden p.t.

Centralt på hovedsiden er tilføjet en søgefunktion, som virker vha bla ajax (man får løbende forslag til søgetermer baseret på hvad man skriver) og umiddelbart virker ok. Ajax delen reagerer på publikationer og overskrifter på artikler mv., men ikke på artikler og publikationers indholdsord. Det er sådanset ok, men gør at hvor man i starten tror man får hjælp til sine søgninger, hurtigt løber tør for hjælp. Det er lidt forvirrende.

Måske en ide at samle op på hvad folk søger på, og løbende tilføje disse ord til den liste Ajax’en henter hjælpord fra.

Og så er der de dele der ganske enkelt ikke virker, f.eks den øverste menubjælke, hvor flere dele bringer en til forsiden frem for der man ønsker at komme hen.
Hele afsnittet ‘Viden og udvikling’ sender f.eks en tilbage til hovedsiden! (Nogle ville sikkert mene at dette ikke er en fejl, men en realitet ift foreningens virke, men lad os håbe på det første )

Endelig så er der de små ting, som måske grænser til flueknepperi. Men jeg kan ikke lade være med at kommentere på videoen om videncenteret, der – udover et udemærket indhold – er groft forvrænget (distortet), og  lader at være optaget af en parkinsonpationt med et håndholdt kamera.

Resultat: En meget langhovedet direktør optaget under et jordskælv.

Så for at summere op: Det er nn pæn ny (nutidig) side, der langt om længe har set dagens lys, men denne arkitekt mener at der stadig er centrale mangler i indholdet og så er der lige børensygdommene der skal udrydes.

Det sidste er lige til, men tiden må vise om det første bliver taget alvorligt.

Hvad er det nu det der BIM er for noget?

Er du en en af dem der følger Digitaliseringen af byggebranchen lidt fra sidelinjen, eller måske en af dem der gang på gang skal fortælle kollegaer og chefen om hvorfor BIM er smart, så er der nu hjælp til dig.

Drengene fra BIMbyen har i samarbejde med Implementeringsnetværket lavet en fin lille tegnefilm omkring BIM og fordelene ved denne.

3 min og 14 sek, så kan alle være med

Oprindelig fundet på Rasmus Brønnums blog

Næsten lige meget hvad man arbejder med, så har man brug for orden. Det giver god mening at sorterer ting i bunker baseret på karakteristika, og derved få overblik og skabe mulighed for at finde tingene igen på et senere tidspunkt. Dette gælder ikke mindst når man bygger med LEGO-klodser.

Så måske klodsernes virtuelle indtog kan give inspiration til hvordan vi i byggeriet får styr på tingene – et meget omblæst emne i branchen, også kendt som klassifikation.

Alle der har bygget med LEGO-klodser kender problemet: ‘Hvor er nu dem røde 2×4 klods jeg skal bruge?’.

Uanset om man bygger med virtualle eller virkelige LEGO-klodser er der behov for at kunne finde de klodser man skal bygge med. Og selv om det nærmest er en del af LEGO projektet at rode rundt i den store usorterede bunke af klodser på jagt efter lige den rigtige klods, er denne fremgang nok langt fra den mest effektive metode.

Klodser og klasser

Så spørgsmålet er, hvordan finder man så lettest den rigtige Legoklods.

Målet må trods alt være at bygge, ikke at lede, og at have orden på klodserne er en god ting, er der ingen der er uenige i, problemet opstår når systematikken skal bestemmes.

For hvordan skal opdelingen ske? Skal det være efter farve (rød, gul, blå) eller form (firkantede, runde) eller måske efter funktion (vægge, vinduer, hjul).

Sandheden er at hvad der er den korrekte opdeling i én situation – f.eks form (’jeg skal bygge noget rundt’) – kan være helt forkert i en anden situation (’Nu skal jeg bruge de blå klodser!).

Det er her kategorisering og klassifikation opstår – opbygningen af systemer som kan holde styr på tingene så man kan finde dem.

Klassifikationssystemer tager som ofte udgangspunkt i trælignende strukturer, inddeler klodserne i grupper efter én parameter til at starte med, og derefter inddeler hver gruppe yderligere efter andre flere parametre.

Et eksempel fra på et LEGO klassifikation system kunne derfor være:

1. Form – ‘Alle de firkantede klodser bliver lagt i denne bunke (lad os kalde denne bunke 1)’
2. Farve – ‘De røde firkantede her (kaldet bunke 1.1), de blå her (kaldet bunke1.2)’.

Rimelig lige til og overskueligt. Læg forresten mærke til at vi nu også har en måde at navngive bunkerne (og derved de klodser de indeholder) på. Klodserne kan nu ligge i bunke 1.1 eller 1.2, og man kan let bygge videre på systemet med bunke 1.3, 1.4, 2, 2.1, 2.2 etc.

Alternativt kan man også navngive bunkerne med noget mere meningsbærende, f.eks bunke ‘firkantet, rød’ og bunke ‘firkantet, blå’ hvis man ønsker dette.

Dette kaldes for klassifikationskoderne, de koder (meningsbærende eller ej) der viser hvilken bunke klodser man taler om.

‘Hvad er det?’

Det smarte ved at tilknytte en klassifikationskode  til en klods er, at systemet også virker den anden vej – man kan altid se hvilken klods der er tale om, blot ved at se på koden. Dette forenkler kommunikationen enormt når man så giver klodsen (eller den bygning den sidder i) videre til en samarbejdspartner.

Det er måske ikke så relevant i situationen med fysiske legoklodser – som er ret genkendelige for alle personer – men super aktuelt når vi snakke virtuelle klodser – både til LEGO og det ‘rigtige’ byggeri.

Én ting er at stå med det fysiske produkt i hænderne, noget andet er at se på en tegning/skærm hvad en anden person har tegnet (’Er det et ovenlysvindue du har tegnet der, jeg troede bare der var hul i taget!’).

Og så kan vi tage skridtet videre og inkluderer de samarbejdspartnere, som ikke kan ’se’ klodserne på samme måde som vi kan (eller forstå hvad vi tegner) nemlig computerne. Og snakker vi BIM og virtuelt byggeri, må computeren anses som en meget central samarbejdspartner.

For computeren kan kun forstå ting hvis de er beskrevet på en bestemt måde i et bestemt system, og netop derfor er klassifiaktion er blevet helt centralt når vi snakker digitalt byggeri.

Øjnene der ser

Problemet med klassifikation opstår når man har mange klodser der kan opdeles på mange måder. Og det har man i den ‘rigtige’ byggebranche. For hvad der for én person er en logisk måde at opdele på i én situation, er ofte ulogisk for en anden (eller samme!) person i en ny situation. En arkitekt som skal tegne vinduer, skal f.eks i første omgang bruge en inddeling med vinduer først, og dernæst materiale, men når ingeniøren skal regne på energirammen, er en opdeling baseret på produkternes energiegenskaber måske mere relevant.

Alt afhænger af hvilke øjne (i hvilken situation) der ser. Og så har man den store slåskamp, for det er jo slet ikke de samme tilgange vi har til ‘klodserne’ i de forskellige byggefaser.

Den måden hidtil har gjort det på, er at der er nogle der har besluttet hvordan opdelingen ser ud i et bestemt system, og så er den ikke længere. Så kan folk ellers brokke sig over opdelingen i systemet, de vil lære det med tiden!

Men spørgsmålet er om tiden ikke er løbet fra denne model.

Nye metoder

Klassifikationssystemer bygger ofte på den beskrevne bunke-/gruppetænkning. Vi placerer ting i grupper som vi igen underinddeler. Det er den mest logiske måde for os at få overblik over ting i den fysiske verden.

Dette er til dels sandt, men hvis der er tale om systemer som skal tage højde for utrolig mange typer klodser, sætter det utrolig store krav til systemet.

Hvad mere, er det en analog måde at tænke på.

Men lad os vende tilbage til hvad LEGO har gjort ved denne problematik i deres ‘Lego Digital Designer’ (LDD).

I LDD har LEGO opdelt deres klodser efter form, hvilket i LEGOs tilfælde næsten er det samme som funktion.
Efter at have valgt en form får man så alle de tilgængelige klodser i denne gruppe stillet til rådighed, i alle tilgængelige farver. Der findes ikke undergrupper!

Der er ikke mange klodser i LDD, men allerede her bliver det svært at finde den rigtige klods til byggeriet. Specielt er det svært at overskue hvilke klodser der findes i en bestemt farve, hvis jeg f.eks kun vil bygge med hvid (jeg er jo arkitekt).

For at imødekomme denne situation har LDD en ekstra funktion kaldet filtre. Det mest interessante filter er farve filtret, som tillader brugeren at vælge hvilken farve klodser han ønsker at arbejde med, og så er det kun klodser med denne farve der bliver vist.

Det er selvfølgelig computerens kraft til lynhurtigt at lave nye sorteringer (’bunker’) der udnyttes her, i dette tilfælde baseret på farve, men dette virker principielt på alle egenskaber Legoklodsen måtte have. Man ville også kunne oprette filtre baseret på form og højde (og for den sags skyld hvor klodsen bliver produceret, hvor lang tid klodsen har været på markedet mv.). Det eneste det kræver er at disse egenskaber er tilknyttet den enkelte klods.

Både og?

Så hvorfor bare ikke droppe klassifikationen fuldstændig og bare basere os på egenskaber?

Fordelen i klassifiaktion ligger i at beskrive komplekse ting meget enkelt. Prøv at beskrive et vindue for en anden person kun med brug af egenskaber – det er svært og rodet. Sig derimod ‘Vindue’ til personen, og personen har et klart billede af hvad der er tale om, og så kan man altid rette til med relevante egenskaber (størrelse, materiale, energi etc.). Klassifikations forenkling af virkeligheden hjælper os altså hurtigt på vej.

Derudover er de relevante egenskaber forskellige fra produkt til produkt. De vigtigste egenskaber for en lampe er måske ikke relevant for et vindue (’Hvor man lux udsender dit vindue!’), så hvis alle produkter skal have alle egenskaber påsat, vil man 1) aldrig blive færdig, 2) have så mange filtre at man skal begynde at sætte filtre på dem! Og hvor langt er vi så kommet.

Så LDD har nok fat i den lange ende. Et simpelt klassifiaktionssystem (med ingen/få undergrupper), og så filtrering derfra. Farvefilteret i LDD gælder for alle grupper af klodser, men der er intet i vejen for at indfører gruppe specifikke filtre, som bliver tilgængelige når man har valgt gruppe. F.eks ville jeg gerne kunne filtrerer de skrå klodser efter hældning (jeg blander konstant de to typer sammen når jeg bygger tag), men dette filter ville nok ikke give meget mening ift de firkantede klodser.

Om de vise sten i klassifikationsspørgsmålet hermed er fundet er der nok delte meninger om. Diskussionen er lang og hård, og bliver nok ikke afgjort foreløbig.

Sandheden er jo at så lang tid der findes mennesker der anskuer verdenen på forskellige måder, er der behov for flere indgangsvinkler til tingene. Computeren kan være en stor hjælp her, noget som hidtidige klassifikationssystemer ofte for får kritik for ikke at udnytte optimalt. Men LEGO har givet et bud på hvordan man får orden på klodserne, og måske skulle vi begynde at se mere den vej,

For målet er jo det samme uanset og man bygger med LEGO eller med rigtige ‘byggeklodser’: nu mindre tid man bruger på det kedelige, jo mere tid er der til det sjove!

God byggeslyst.

Til alle byggematerialeproducenter: Di Byggematerialer inviterer til inspirationsdag om digitale byggematerialer, som afholdes den 23. april hos Rambøll i Virum.

Titlen på inspirationsdagen er ‘Er dine byggematerialer digitalt tilgængelige? Sådan bliver du synlig i 3D!‘, og det bliver en dag med fokus på producenternes muligheder i den digitale udvikling der p.t. foregår i byggeriet – en udvikling som den dygtige forretningsmand kan konvertere til en bedre markedsposition og mere salg.

På inspirationsdagen bliver der bl.a. mulighed for at høre om:

• Hvordan arkitekterne og ingeniørerne i dag arbejder med byggematerialer igennem byggesagen – fra skitser til det endelige byggeri.
• Hvad er entreprenørens status, behov og udfordringer
• Hvordan producenten udnytter mulighederne ved digitalt byggeri til at styrke sin markedsposition og salg
• Andre producenters erfaringer på området.

Som det fremgår af programmet har 3dbyggeri danmark også et indlæg på dagen, og vi glæder os til at fortælle om vores erfaringer på området, samt vise konkrete eksempler på hvordan vores kunder har båret sig an, samt hvilken værdi de har fået ud af det.

Vi ser frem til at se Jer.

• Hent program for dagen og information om tilmelding

Så er der gang i debatten om DBK på Ingeniørens hjemmeside.

Efter en række artikler i Ingeniøren – om udfordringerne og status på DBK – er det nu læserne selv der har taget bladet fra munden, og Kaj A. Jørgensen fra Aalborg Universitet, har skrevet to ‘Kommentarer’ (Ingenørens svar på kronikker) om emnet.

Her bliver der for alvor gået til stålet, og der blevet givet svar på tiltale af samme skuffe.
Der er mange (og lange) indlæg, så der er nok at gå i gang med for den engagerede læser.

• Læs første ‘Kommentar’ (og tilhørende svar)
• Læse anden ‘Kommentar’
  

NB.: Til de interesserede har vi før skrevet lidt om vores syn på DBK og sammenhængen med digitalt byggeri (se mere her).

Til alle dem der tror at 3D, BIM og IFC er en fjern fremtid: Se dette klip fra Niels Treldals indlæg på buildingSMARTs netværksmøde og tro om igen.

Til alle Jer andre: Læn Jer tilbage om nyd Rambølls data jonglør få alle programmerne til at spille sammen og virkelig få forløst værdien ved BIM.

Se mere om indlægget på buildingSMARTs blog

Den nyeste McGraw-Hill Construction Smart Market Report fra USA er nu tilgængelig.

Rapporten “The Business Value of BIM” viser en dramatisk øgning i antallet personer som bruger BIM og i de fordele de oplever.

Bland resultaterne af undersøgelsen kan nævnes følgende:

• 50% af industrien er begyndt at anvende BIM
• Alle BIM-brugere planlægger at øge brugen af BIM i fremtiden
• De fleste oplever direkte forretningsgevinster i forbindelse med brugen af BIM

Download og læs rapporten

Nogle gange er vi i virkeligheden længere fremme end vi går og tror.

Det her er Carl. Han er svejser på SEB Bank projektet på Kalvebod brygge.

Han var godt træt af at svejse ud fra Ingeniørens 2D-tegninger, når han kunne se, at der var nogle der rendte rundt på pladsen med en laptop med en 3D-model som ville gøre hans arbejde meget lettere.

Så han bad om en bærbar computer med en 3D model, som han kunne svejse efter, og så gik han i gang. Hvorfor skulle det nu være så svært!

Så kan man jo spørge sig selv om hvorfor vi har alle disse langhårede diskussioner om hvordan vi får håndværkeren på pladsen med i digitaliseringen af byggebranchen, når de udemærket kan tænke og tage hånd om sagen selv?

Godt at se at initiativ belønnes.

Tak for billedet til gutterne hos Rambøll.

Grontmij | Carl Bro har stillet et samlet og opdateret adresseset over Danmark til rådighed for Findvej.dk. Siden, som er et frivilligt “mashup” projekt, blander information fra googlemaps og wikipedia med adressedata fra Danmark, og serverer det på en enkel og brugbar måde. Problemet før har været at adressedataen var fra 2002, og krævede alt for mange ressourcer at vedligeholde for et projekt som Findvej.dk

Det problem har Grontmij | Carl Bro løst med et trylleslag, og så vidt jeg kan se uden at kræve noget igen!

Så her er beviset på at man kan skabe fremragende brugbare løsninger ved at dele viden og data, så er spørgsmålet bare hvornår et initiativ af denne kaliber finder vej til byggebranchen.