Måske er der allerede nogen af Jer som har set dette projekt lavet af drengene fra Dalux. Det blev offentliggjort i starten af maj, og Dalux præsenterede det også på deres stand på bips konferencen 2009.

Men her på bloggen mener vi, at projektet sagtens kan holde til mere opmærksomhed.

Som alle snart ved, er en af grundtankerne bag BIM genbrug af data. Og når den danske lovgivning nu er skruet sammen på den måde, at der skal laves en Be06 beregning, hvorfor så ikke lave en lille online-app som fletter Revit (og andre programmer der kan eksporterer til gbXML) og Rockwool energy designer (tidligere Builddesk – nu gratis) sammen.

Og nu når man har lavet den, hvorfor så ikke gøre den gratis…

Dalux drengenes forklaring på hvorfor de lavede et var, at de havde viden og evnerne, så hvorfor ikke!

Det er den rette ånd

Se video demo
Prøv værktøjet

Er BIM ren hype, eller kan det rent faktisk leve op til forventningerne når det rulles ud i praksis?

Netop dette handler den seneste artikel fra AECbytes – ‘Transcending the BIM Hype: How to Make Sense and Dollars from Building Information Modeling‘ – om.

Artiklen er skrevet af ansatte i DPR construction (et stort amerikansk entreprenørfirma), og deres udgangspunkt er at se på hvor BIM pt. befinder sig på ‘Gartner Hype Cycle‘ – en model for at vurdere hvor modne teknologier er – og forholde resultatet til de konkrete erfaringer de har fra ‘real world’ projekter’.

Forventninger er der jo nok af, og det er heller ikke svært for forfatterne at at finde citater, hvor folk har de helt store visionsbriller på, hvilket kan få en til at konkludere, at BIM pt. befinder sin på ‘Peak of inflated expectations’ – der hvor der er masser af forventninger, men også masser af varm luft.

Men forfatterne har en dybere mening med artiklen end bare at pege fingre af hypet, de vil dele deres erfaringer med:

1. Hvordan man griber en implementeringen af BIM an- hvem, hvad, hvor meget, kontrakter, kompensation etc
2. Hvilke erfaringer de har fra gennemførte projekter hvor de har brugt BIM.

Der er nok at tage fat på, og man kan hurtigt komme i hype cyclens ‘Trough of Disillusionment’ når man tænker over alle de små dele der skal på plads, hvordan ting skal koordineres, og hvor langt der kan være til man får opfyldt sine drømme.

Men heldigvis er konklusionen klar – Eksemplificeret med 3 konkrete cases, hvor jeg vil fremhæve følgende:

Camino Medical Group Mountain View campus – Using BIM to build the 250,000-sq.-ft. outpatient medical center resulted in an estimated cost and time savings of at least $9 million and 6 months over the traditional CM-at-risk approach. The cost of modeling the Camino project was less than 0.5% of its $96.9 million construction price tag. Moreover, the productivity for installing the mechanical and electrical systems was 5% to 30% above industry standards.

Fra vores egen lille verden husker jeg at Erik Falk i 2007 på Bips konferencen præsenterede Gottlieb Paludans BIM proces med netop Gartners Hype Cycle. Her var det ift. hans og Gottlieb Palludans interne hype, og konklusionen var at nu var de stille og rolig på vej op på ‘Plateu og productivity’. Det er en hård proces, men det kan betale sig.

Det er denne historie jeg begynder at høre flere og flere steder fra, specielt fra arkitekt- og ingeniørvirksomheder.

Mulighederne er der, mange muligheder er ved at blive forløst, nogle gange så hurtigt og gennemført – og med så små midler – at selv en inkarneret ‘believer’ som undertegnede kan blive overrasket.

Personlig er jeg stadig høj på Niels Treldals (Rambøll) gennegang af hans arbejde med de forskellige ingeniørfag på ombygningen af DI’s hovedsæde. Her viste han hvordan han bruger de forskellige værktøjer til at udveksle data på kryds og tværs, og derved åbner for helt nye muligheder, som gør at han er 1) mere effektiv 2) langt mindre tilbøjelig til at lave fejl.

Der blev optaget en video af hans præsenterede præsentation af projektet på BuildingSMART dagen afholdt netop hos DI, og jeg skal være den første til at bringe denne så snart den bliver offentliggjort, så I alle kan se at der er en sjovere og mere farbar vej på den anden side af hypet.

Nu skal der sparkes gang i klassifikationen hos 3dbyggeri. Vi vil vide noget mere om emnet, prøve kræfter med teorien og teknikken og formidle vores erfaringer ud til alle der måtte være interesseret.

Alle ved at digitaleprodukter.dk er baseret på søgemaskineteknologi. Men når vi står opad muren, er vi nok tvunget til at indrømme, at søgemaskinen ikke kan alt. Det ville unægteligt være rart, at “have styr på tingene” på en anden måde, end hvad der til tider kan forveksles med tilfældigt kaos.

Derfor har vi kastet os over et teknisk eksperiment og prøver kræfter med et system som kan hjælpe os med at holde styr på tingene.

Om der så er klassifikation, et nummersystem, et referencesystem, en navigationsstruktur, en taksonomi – det kommer vist an på hvem man er og hvilken kontekst man ser det i.

Ikke desto mindre har vi nu, igennem vores fremragende samarbejde med Byggeteknikernes Index Service (BIS) v/Lise Borup, valgt at offentliggøre en online præsentation af Lises BIS kode system.

BIS kode systemets klassifikationskoder eller numre er udviklet af Lise Borup, for at byggeriets generelt anvendelige og projektspecifikke viden, informationer og data kan søges og findes. Lise har siden efteråret 1970 serviceret hos arkitekter og ingeniører ved at klassificere byggeriets produktinformation og gjort den tilgængelig i tegnestuernes samlinger af producenters og forhandleres originale produktinformation samt på deres websites på Internettet.

Indtil nu har BIS kode systemet ligget i en række dokumenter på www.lisesbibliotek.dk, men nu har vi valgt, som et forsøg, at se om vi kunne få systemet ned i en databasestruktur, og synliggjort dem mere direkte på nettet.

Det er indtil videre blevet til en foreløbig præsentation på bis.3dbyggeri.dk.

Præsentationen er en “beta”-udgave under udvikling, men vi har altså valgt at gøre det til en offentlig beta, så vi måske kan få noget feedback fra interesserede i branchen. Vi vil med præsentationen også demonstrerer at vi faktisk godt kan finde ud af at håndtere denne slags systemer – bemærk i øvrigt at alle koder også fås i en XML-udgave.

Så er der for alvor debat i byggeriet, og så om et klassifikationssystem!

I en kronik i Ingeniøren (+ opfølgende artikel) langer virksomhederne bag sammenslutningen Digital Konvergens for alvor ud efter Dansk Bygge Klassifikation bedre kendt som DBK.

De har undersøgt om DBK virker i praksis, og man kan vist roligt sige at deres undersøgelse ikke falder ud til DBKs fordel.

Som resultat af undersøgelsen har de oplistet 5 forhold omkring DBK som skal være afklares. Og hvis disse ikke er afklaret inden et år, så vil virksomhederne droppe standarden!

Men er dette dødsstødet for DBK? Og hvad betyder det for Det Digitale Byggeri?

For hvis DBK falder, tager det så Det Digitale Byggeri med i faldet?
For som der står starten af den opfølgende artikel:

Syv af de største aktører inden for byggebranchen går i fælles front mod Det Digitale Byggeri, som de kalder ‘en ufuldstændig standard’.

Alle som er bare lidt inde i sagerne vil se kunne se fejlen i denne sætning – Det er ikke Det Digitale Byggeri de gør front mod, men DBK!

Men jeg mener alligevel at denne fejl understreger noget helt centralt i debatten – og som jeg kommer til at høre meget om det næste stykke tid – nemlig at alt for mange tror at Det Digitale Byggeri = DBK!

Så her mener jeg, at man lige skal stoppe op og se på tingene som de i virkeligheden er.

Formålet med bekendtgørelsen om Det Digitale Byggeri og de 10 IKT-krav bag, er at fremme brugen af IT i byggeriet, altså indfører mere “digitalt byggeri”.
Dette skal ske for at øge effektiviteten i byggeriet, som vi alle ved er for dårlig.

For at gøre det, har man indført en række krav som skal skubbe til udviklingen, herunder DBK, som ganske rigtig er det eneste krav som er skrevet direkte ind i selve bekendtgørelsen.

Så der er altså tale om to ting “digitalt byggeri” (målet) og “Det Digitale Byggeri” (midlet), og som det ser ud nu, så er vi godt på vej mod målet før vi har midlet!

For DBK er ikke (som mange tror) en nødvendighed for digitalt byggeri! Men det er det selvfølgelig for Det Digitale Byggeri, fordi det er skrevet ind i lovteksten (men det er der nok også nogle som ærgrer sig over nu!)

For mens nogle mener at DBK er det egentlige resultat i Det Digitale Byggeri, så vil jeg mene at det centrale resultat er det store fokus på digitalt byggeri og digitalearbejdsmetoder generelt. Et fokus som allerede nu har ført til skift i arbejdsmetoder og samarbejdsformer i byggeriet, og som vi nu kan se giver gevinster i form af øget effektivicering, færre fejl og et generelt sjovere arbejde.

For sandheden er jo, at mens der er blevet diskuteret standarder, udveksling osv, er branchen begyndt at omstille sig. Og de gør det ikke pga de få statslige byggerier hvor kravene er blevet stillet.

Nej, en stor tegnestue som Arkitema skifter ikke 100% om til nye digitale arbejdsgange for at kunne byde ind på endnu et par opgaver! De gør det fordi der er god forretning i det!

Så husk nu på at DBK blot er en del af noget meget større. Og jeg mener ikke det er en uundværlig del. Det er et nice-to-have, ikke et need-to-have. Andre funktioner som løser DBK’s opgaver eksisterer allerede i dag.

Det er klart at projektet Det Digitale Byggeri har fået en enorm kæberyster med Digital Konvergens’ kritik, men jeg vil dog stadig vove at påstå at ingen med den mindste indsigt i sagen vil påstå at digitalt byggeri ikke er fremtiden.
Hvis der er nogle som alligevel betvivler dette, så skriv en kommentar i feltet nedenfor, og lade os tage debatten

Og så lige til sidst vil gerne tage hatten af for Digital konvergens, og for det ansvar de har taget på deres skuldre, i form af afprøvning af regler og systemer.
Det er forbilledligt at der er nogle som tager dette ansvar af egen vilje, og derefter deler ud af deres erfaringer og får sat fokus på muligheder og problematikker.
Det er desværre set al for sjældent i byggeriet.

Lad være med at lave det andre har lavet før. Lav det du er god til.

Det sidste stykke tid er jeg stødt på flere projekter, der vil lave software som understøtter IFC.
Det er ofte udviklere af eksisterende specialistsoftware til kalkulation, energiberegning osv. der kan se det smarte i at understøtte IFC.
Der er god forretningslogik i at ens software kan arbejde sammen med andre typer software.

Knap så god forretningslogik er dog, at der gang på gang bliver brugt et hav af ressourcer på at skabe de helt basale grundsten – f.eks. import og visning af modellen – frem for det man er specialist i!

Hvad der kunne have været et enkelt lille projekt, bliver hurtigt tungt og ressourcekrævende.

Dette sker gang på gang, og det er jo ikke fordi der mangler software som kan grundfunktionerne.
Prøv selv at søge på IFC viewer på Google, og se hvor meget der allerede er.

Så man spørger sig selv: “Hvorfor ikke bruge ressourcerne i fællesskab og skabe et fundament alle kan bygge oven på?”

Igen, se på IT-verdenen.
Der er masser er åbne kerner, andre kan bygge forretning oven på!
Det er en kæmpe succes, udviklingen går stærkt og pengene strømmer ind.
Hvorfor ikke få en bid af kagen?

“Hvad skal en sådan kerne kunne?”

Jeg tror ikke det behøver være så kompliceret til at starte med, vi skal i første omgang bare have de helt basale ting på plads:

• Import og tolkning af IFC modeller fra de mest brugte programmer (Archicad, Revit & Microstation)
• Visning af modellen visuelt og i lister, og sammenhæng mellem disse (når man vælger et objekt i en liste lyser den op i den visuelle del).
• Open source licens, så alle løbende kan være med til at forbedre kernen, så staten og uddannelsesinstitutionerne også kan være med, og så vi kan tiltrække de hårde nørder fra IT-sektoren – de arbejder ikke med andet!

Man skal selvfølgelig indflette flere funktioner over tid, men lad os starte med at plukke de lavt hængende frugter.

“Hvem skal betale?”

Alene i Danmark kender jeg til 5 virksomheder, 2 uddannelsesinstitutioner, 1 forening og endnu flere projekter på tværs, som bruger ressourcer på opgaven, bare hver for sig.
Så ressourcerne er der allerede, de bliver bare brugt forkert.

Der kan sikkert søges offentlige midler.
Det er high-tech, tværfagligt og samarbejde mellem virksomheder.
Ting som for alvor er på dagsordenen.

…og så er der også noget med en hensigtserklæring om mere IFC…

“Hvordan kommer vi så i gang?”

Vi snakker sammen: Hvad har vi nu, hvad er vores planer, hvad mangler vi, hvordan skaffer vi ressourcerne?
Måske er dette et lille selvstændigt projekt, måske er det en del af noget større.

Vi kan jo starte dialogen i feltet nedenfor.

Som du måske allerede ved, så har Danmark, Norge, Finland og USA netop underskrevet en hensigtserklæring om brug af åbne standarder i byggeriet. Kort sagt betyder dette at disse lande bliver foregangsmænd for brugen af det åbne IFC-filformat.

Men hvorfor er det nu lige at drømmen om den digitale byggeproces næsten altid bliver forbundet med IFC? Hvad er det IFC kan som de proprietære filformater ikke kan.

Kritikerne af IFC slår på at formatet ikke er udviklet nok, og ikke kan opfylde de behov som de forskellige parter i byggeriet stiller til det.

Dette mener jeg ikke er korrekt.

Det er klart at IFC ikke vil kunne overfører data lige så godt mellem to ens stykker software, som et filformat der er bygget til netop dette stykke software.

Men IFC er faktisk ganske udbygget og effektivt. Det samme kan desværre ikke altid siges om en række softwareprogrammers håndtering af formatet!

Der bliver arbejdet i mange forskellige typer software i byggeriet, og IFC er klart den stærkeste måde at udveksle data på byggeriet, hvis vi ikke skal gøre os afhængige af én softwareleverandør.

Én softwareleverandør er ikke løsningen.

Man fristes måske til at spørge: “Kan vi så ikke bare anvende det samme stykke software alle sammen?”

En af de ting som for tiden for alvor driver udviklingen i både byggebranchen og IT-verdenen er små uafhængige softwarevirksomheder, som via internettet hurtigt kan få synliggjort og distribueret deres innovative løsninger.

Hvis man ser på BIM og IFC området findes der allerede i dag en hel række innovative små programmer, som virkelig kan sparer byggeriet for mange fejl. Hvem havde f.eks. anvendt kollisionskontrol før Solibri kom med deres model checker?

Det er programmer som dette, som presser udviklingen fremad, og det er dem der giver det indspark og den konkurrence, der virkelig får de store softwarehuse til at flytte sig.

Det er en udvikling vi har set masser af i IT-branchen, og hvis vi for alvor skal nyde godt af denne i byggeriet er et fælles, åbent filformat vejen fremad.

Så vi hilser hensigterklæringen velkommen, og ser frem til konkrete handlinger som bakker op om de fine ord.

Vil nye IT-værktøjer skabe en revolution i byggeriet, på samme måde som nye værktøjer har revolutioneret f.eks. landbruget? Det drejer sig ikke blot om øget produktivitet, men ændringer helt ind i virksomheds- og samarbejdsformer?

De nye IT-værktøjer skaber selvsagt mere produktive medarbejdere, men også muligheden for meget mere end dette – de danner forudsætningen for helt store ændringer:

Først og fremmest giver IT-værktøjerne mulighed for at gennemskue konsekvenser af valg og fravalg hurtigt og tidligt i projekteringsprocessen.
Derved skabes muligheden for at trække en række aktører og kompetencer ind tidligere i byggeprocessen. Det kommer til at gøre op med den klassiske vandfaldsmodel, og giver helt nye muligheder for dem, som skal holde styr på de mange forskellige interesser.

Hvis IT-værktøjerne skal udnyttes optimalt, skal alle led i værdikæden kunne garantere et ordentligt IT-niveau – et mål der typisk opnås ved faste rutiner og samarbejdspartnere. Men hvordan stiller det en branche som er præget af mange mindre virksomheder, ofte med kreative sjæle, og skiftende samarbejdspartnere hvis niveau og kompetencer man ikke kender?

Her er to forskellige tilgange fra den virkelige verden:

1. Vi hjælper dem vi arbejder sammen med.
   Case: Creo arkitekter søger aktivt at uddanne deres samarbejdspartnere. De har oven i købet fået tilskud fra implementeringsnetværket til netop dette. En god løsning her i starten, hvor man ikke kan forvente at alle er med, og jeg kan forstå at resultatet kan ses på bundlinjen.
2. Vi samarbejder kun med dem som kan!
   Case: Digital Konvergens er en samling af de helt store aktører på rådgiver og entreprenørområdet. Deres mål er at lave fælles retningslinjer og udvælge standarder som samarbejdspartnere SKAL anvende. Hvis man ikke lever op til dem, kan der ikke blive noget samarbejdet!

Jeg syntes den første løsning er godt tænkt og sympatisk, men på samme måde som ingen i dag vil arbejde sammen med en part som tegner i hånden og ikke anvender e-mail, tror jeg den anden løsning vil være fremtiden. Det vil hurtigt gå op for folk, at hvis andre ikke kan levere hvad der er forventet af dem, er det dig som kommer lide under det.
Omkostningerne for dårligt samarbejde vil være for store, og hvad konsekvensen så bliver for de virksomheder som ikke kan/vil følge med, kan man kun gisne om.

Personligt mener jeg, at det er en oplagt mulighed til at ryddet ud i den række af forstenede virksomheder, som selv i dag ikke kan leverer hvad der forventes af dem. Virksomheder hvis manglende kompetencer alt for længe har kostet alt for meget for deres samarbejdspartnere.

At få dem fjernet fra det danske byggeri ville jo i sig selv være noget af en revolution!

Begrebet IKT anvendes i flæng i Det Digitale Byggeri. Men det er langt fra alle som kender det, og alt for mange gange har jeg fået spørgsmålet: “Hvad er IKT?”

Så nu må det være tid til en kort redegørelse.

IKT står for Informations- og kommunikationsteknologi. Begrebet anvendes næsten udelukkende indenfor det offentlige. Det gælder sig både her i Danmark og udlandet. På engelsk hedder begrebet Information and Communications Technology. Søger man i midlertidig på dette på wikipedia, bliver man omdirrigeret til Information technology (IT)! Det samme gælder i den danske udgave.

Men er IKT så noget andet end IT? Svaret her må være nej!

Oprindeligt var der god mening i at klargøre at det her drejer sig om både Informations- og kommunikations teknologi, fra dengang IT kun var envejskommunikation (og hed EDB).

Men tiderne skifter, og som der står i wikipedia:

“Today, the term information technology has ballooned to encompass many aspects of computing and technology, and the term is more recognizable than ever before”

Ellers som Jan Skøt skriver – om anvendelsen af IT i uddannelsessystemet – i Computerworld d. 15. februar 2008:

“…systemet er så ude af trit med virkeligheden, at de kalder IT for IKT … som om man kunne have det ene uden det andet.”

Måske kan dette overføres til byggeriet… i hvert fald optræder IKT rigtig mange gange i bekendtgørelsen bag Det Digitale Byggeri, til trods for at der ikke et eneste sted er nævnt et kommunikationsværktøj som ikke er direkte IT-relateret.

Måske er det på tide at følge med udviklingen, og undgå forvirringen i stedet for at understrege hvor langt byggesektoren (mfl.) er bagefter.

Så når du ser bogstaverne IKT, kan du altså roligt erstatte dem med det mere velkendte IT.

Vi havde tænkt på det, men der var (heldigvis) nogen der kom først….

Støvsparkeren Kristian Birch Sørensen har oprettet wikibyg.dk som er: “en videndelingsportal for fagfolk i byggebranchen”.

Tanken bag er at skabe ét centralt sted, hvor folk kan søge og dele viden om byggebranchen, en ting som vi jo også har agiteret en del for her på bloggen.

Ideen med en wiki er – for dem som ikke ved det – at skabe et sted hvor brugerne kan læse, oprette og redigere artikler om alt som er relevant for wiki’ens emne.
Den mest kendte Wiki er nok Wikipedia som også bygger på samme teknologi som wikibyg – systemet MediaWiki.

Det er gratis at oprette, redigere og læse arktikler på wikibyg.
Det er let at komme i gang, og tilføje den viden som netop du har. Så der er ikke længere nogle undskyldning for manglende vidensdeling.

Vi har fra 3dbyggeri’s side allerede tilføjet et par artikler, fra vores interne wiki, og vi vil gøre vores til at Wikibyg bliver en succes.

Derfor er det altid sjovt at se tilbage på hvordan man så på fremtiden før i tiden.

Indslaget et taget fra TV-showet “Disneyland” fra 1958, og var det afsluttende indslag i programmet.
Stilen er optimistisk, tankerne er visonære på den der præ-68 måde og mange af ideerne faktisk ret interessante den dag i dag…

Blandt alle visionerne, er der dog to ting som er værd at fremhæve:

1. Familiens far er den eneste som tager på arbejde, moderen shopper sammen med børnene!
2. Der er kun en ting som minder en lille smule om en computer, og den fodres med et hulkort!

Så det er nok rigtig når Niels Bohr (eller var det Storm P) sagde: “Det er svært at spå, specielt om fremtiden“.
Det eneste vi i virkeligheden kan er at fremskrive nutiden.

Indgangen til filmen blev fundet på PartIV