Udviklingen indenfor BIM vokser eksplosivt for tiden, og det sætter hele tiden nye krav (og åbner nye muligheder) for de producenter som ønsker et bedre samarbejde med arkitekter og ingeniører.

Til stor irritation for specielt arkitekterne har en af de store udfordringer i bla Autodesk Revit været at lave objekter med dobbeltkrumme flader. Problemet er at Revit ikke som udgangspunkt understøtter opbygning af disse former, og resultatet har alt for ofte været familier der enten blev unødig tunge at arbejde med eller alt for facetterede/hakkede at se på.

Hvor de fleste bygningsdele kan bygges op ved brug af de simple geometriske former Revit stiller til rådighed for brugerne, har opbygningen af central designobjekter i bygningen – som møbler og sanitetsprodukter der ofte er bløde og gennemdesignet i formen – resulteret i grove familier og dårlige visualiseringer, der ikke lever op til arkitekernes høje niveau. Bløde former er blevet hakkede, og importerede CAD formater har resulteret i tunge filer, som har været umulige at arbejde med.

Nu kan 3dbyggeri danmark præsentere en helt ny måde at bygge Revit familier op på, så man på én gang får familier der er lette at arbejde med, ikke tynger bygningsmodellen ned og samtidig giver flotte naturtro visualiseringer.

Vi har arbejdet på denne metode i knap et halvt år, og er stolte af i samarbejde med Max Sibbern – Ifös generalagentur i Danmark – at kunne præsentere de første professionelle Revit familier udviklet på denne måde – både i DK og internationalt!

Som billederne ovenfor illustrerer er der tale om sanitetsprodukter med komplicerede former og mange dobbeltkrumme flader, og Max Sibbern har lagt stor vægt på naturtro og genkendelighed i projektet, da det rene nordiske design er en af de egenskaber som har gjort Ifö’s produkter til arkitekternes foretrukne valg, mens 3dbyggeri har sikret små fleksible filer.

Resultatet er ikke til at tage fejl af, og kommer til at sætte nye standarder for brugen af komplicerede designformer i BIM programmer. Vi glæder os til at I tager fat i dem og prøver dem af – og som altid er vi meget modtagelig overfor kommentarer og konstruktiv kritik, så vi fortsat kan udvikle og raffinere vores metoder.

Filerne kan hentes Max Sibberns produktsider på digitaleprodukter.dk.

BIM er lidt som at bygge med legoklodser. Man tager enkelte – ofte meget forskellige – byggeklodser, og sætter dem sammen til en ny og spændende helhed. Forudsætningen for at skabe effektivitet er, at objekterne lever op til krav om informationsoverførsel og samarbejde.

Denne artikel er oprindeligt bragt i Arkitekten’s specialudgave om BIM.

BIMs centrale byggesten er digitale gengivelser af virkelighedens produkter og løsninger – også kaldet objekterne. De muliggør effektivitet og at vi kan teste vores byggeri, før vi bygger det.

BIM-objekterne giver os muligheden for at tegne mange bygningsdele i få steger, og derefter lade computeren/programmet regne ud, hvor mange ’klodser’ der skal anvendes, og hvor de enkelte dele er placeret. Det er i objekterne BIMs styrke ligger, og det er også derfor, BIM betegnes som objektorienteret modellering.

Mens man i de traditionelle vektorbaserede 2D og 3D programmer (fx Autocad og Sketchup), tegner med ’uintelligente’ streger, som computeren kun opfatter som geometriske former, modellerer man i BIM-programmerne med intelligente 3D objekter, hvor computeren ved, hvad objektet repræsenterer – fx. et vindue, en væg eller et rum. Den kan også få at vide, hvilke materialer produktet er lavet af, hvilken U-værdi det har, hvad garantien og den forventede levetid er, hvilke brandkrav det lever op til osv. Principielt al information, der er om netop dette produkt eller denne bygningsdel. Information som vi så kan anvende til test, simuleringer, mængdeudtræk osv.

Det er her I’et i BIM – ’information’ – for alvor kommer ind. Objekterne er de centrale informationsbærere.

Mange muligheder – men hvor er produktinformationen

De fleste BIM-programmer har udviklet funktioner, som kan gøre objekterne mere intelligente og derved stærkere værktøjer. Fx kan man tilpasse objekterne, så de ikke bare passer til ét enkelt produkt, men en hel række produkter, fx en serie fra en producent. Det muliggør, at man med få klik kan skifte fra den ene model i serien til en anden. Derved kan man hurtigt se konsekvenserne af ændringerne i ens valg af produkt, uanset om det er størrelse, u-værdi eller materiale det drejer sig om.

Men her kommer forskellen på de forskellige typer BIM-software ind, og forskellen på hvordan de arbejder med objekter.

Programmer som Archicad kan lave objekter med praktisk talt uendelige muligheder også til meget komplekse systemløsninger, mens programmer som Revit satser på en mere low-tech løsning, som til gengæld gør det lettere for brugeren selv at lave og tilpasse de enkelte objekter.

Det gør det lettere at udvikle objekter til Revit, mens Archicad typisk bedre kan opfylde arkitektens og producentens ønsker på den længere bane – men kræver lidt flere ressourcer for at komme i gang.

Som i alle andre sammenhænge bliver værdien aldrig bedre end den information, objekterne bærer på og hvor enkelt de kan bruges i praksis. Det helt centrale bliver derfor, hvor informationen bliver tilføjet første gang.

I dag kan informationen være svær at skaffe, og noget information er også vigtigere for nogle parter end andre. Derved er der risiko for, at aktørerne på et givent tidspunkt i processen kun har fokus på egne behov, frem for at tænke de næste led i værdikæden med ind.

Nødvendigt at gøre det selv

For at BIM-programmerne er anvendelige fra starten af, lægger IT-leverandøren altid en stak objekter med i BIM-programmet. Men vær opmærksom på, at objekterne langt fra altid passer til det man netop står og skal bruge. Så må man ud på internettet, og se om der er nogen, som vil dele eller sælge deres objekter.

Til dette findes der både internationale sider som Objects online og Revitcity, og på dansk den nye side BIMbyen. Disse sider er typisk dedikeret et enkelt eller få programmer, ofte i kombination med et forum hvor man kan diskutere programmerne og spørge andre brugere om hjælp.

Men selv om man finder objekter, som passer til ens behov og program, er de sjældent præcis som man vil have dem. Derfor skal man næsten altid tilpasse objekterne, og det kan være yderst tidskrævende. Og så finder man måske et andet produkt, som der er objekter til.

Kan producenterne levere varen?

Selv om der er stort fokus på området – både i Danmark og internationalt – følger de danske producenter desværre ikke med i samme tempo som danske arkitekter og internationale konkurrenter.

Producentens objekter har en stor fordel, da de passer fuldstændig til deres sortiment. De har også let ved at tilføje mængder viden/egenskabsdata til det enkelte objekt, da de jo har denne relevante viden om netop deres produkter.

Derfor vil den mest effektive løsning for arkitekten altid være, at bruge de objekter producenterne stiller til rådighed. Samtidig får producenterne flere fordele, ved at deres produkters unikke egenskaber kan udnyttes. Det gør det også sværere at udskifte produktet senere i processen, fx efter et udbud.

Dette rejser selvfølgelig en diskussion om, hvornår i processen man vælger specifikke byggematerialer, og hvor meget man vil gøre sig afhængig af den enkelte producent. På den ene side vil man helst vente til så sent i processen som muligt før, man fastlægger sig på en konkret producent – og i offentlige udbud må man ikke pege på konkrete produkter. Men på den anden side arbejder man i 9 ud af 10 tilfælde med udgangspunkt i konkrete produkter fra starten af, om ikke andet så for at spare tid og penge.

Men hvordan man håndterer denne problemstilling, må i høj grad være en afvejning i den enkelte situation og på den enkelte tegnestue. For nogle vil friheden til produktvalg være afgørende, for andre vil den sikre ressourcebesparende løsning tælle højest.

Mere integreret arbejdsproces på vej

Objekter er omdrejningspunktet i BIM, det ved alle som bare har berørt BIM perifert. Igen: det er svært at bygge med Lego uden klodserne.

Samtidig er det klart, at det er en teknologi i udvikling, og at vi derfor på den ene side har set de første muligheder, mens vi på den anden side må leve med de mangler der pt. er.

Der er ingen tvivl om at udviklingen går i retning af mere objekt modellering, hvilket kan ses i det antal af arkitekt-, ingeniør- og nu også entreprenørvirksomheder som går over til en BIM baseret arbejdsmetode.

- Der arbejdes i dag med forskellige løsninger, som kan frigøre den store værdi, der er i en mere integreret arbejdsproces med BIM som det centrale omdrejningspunkt. I denne proces vil samarbejdet mellem leddene i værdikæden blive tættere – ikke mindst mellem producenterne og arkitekterne, og jeg er sikker på at vi kun kan se toppen af isbjerget derfra hvor vi står nu.

Links

ArchiCAD-Talk
Forum for ArchiCAD brugere, med et omfattende objektbibliotek med Archicads GDL-objekter.

Autodesk Seek
Producenten af Autocad og Revits producentspecifikke online katalog. Primært dedikeret til Autocad og Revit, men indeholder også filer og objekter til Microstation og Sketchup.

BIMbyen
Dansk brugerdreven side dedikeret til alt om BIM. Har bibliotek hvor brugerne kan dele objekter med hinanden.

Digitalt Produktkatalog
Danmarks største online produktkatalog med produktspecifikke data, cad-tegninger, udbudsbeskrivelser, BIM objekter etc. Indeholder objekter og filer til alle typer BIM- og CAD-software.

Objects online
Side dedikeret til køb og salg af Archicad og Vektorworks objekter.

RevitCity
Brugerdreven side om Revit hvor brugerne kan dele deres objekter med hinanden.

For anden gang indenfor 14 dage optrådte 3dbyggeri danmark i Ingeniørenes ugeblad, denne gang i hele 3 artikler i fagtillægget “Byggeri” fra den 31. oktober 2008.

Under overskriften “Materialefirmaer halter efter med digitalisering” blev der på både forsiden af fagtillægget “Byggeri” og på dobbeltopslag inde i bladet, sat fokus på digitaliseringen af byggematerialer og de gevinster der er ved dette både for ingeniører, arkitekter og byggematerialeproducenter.

Ud over Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri, blev også Anne Windfeldt Trolle, direktør i DI Byggematerialer, interviewet om situationen.

Hun udtaler sig bla.:

Noget tyder på, at producenterne ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på, at ingeniører og arkitekters søgning efter byggematerialer har ændret sig. Og det er klart, at en ingeniør, der for anden gang går forgæves efter information eller digital dokumentation til et projekt, nok skal finde et andet sted at handle.

Anne Windfeldt Trolle, direktør i DI Byggematerialer

Vi mener at Anne her har fat i en af de helt centrale problematikker omkring digitaliseringen: Det er på tide at producenterne får øjnene op for de muligheder der ligger i digitaliseringen og internettet som informationskilde. Alternativet er at billigt vundne markedsandele går danske producenter næsen forbi.

Læs artiklerne i deres fulde længde på Ingeniørens hjemmeside.
De direkte links er angivet nedenfor, men artiklerne er låst for ikke abonnenter den første måned. Så Jer der ikke er ingeniører må desværre vente indtil 1. december med at læse artiklerne.

• Materialefirmaer halter efter med digitalisering
• Klima sætter dagsorden for nye byggematerialer
• Ny portal vil skabe overblik over byggematerialer

Så skete det – byggeriets nye søgemaskine er i luften!

Efter mange måneders planlægning, workshops, udvikling og implementering kunne vi fredag d. 29/2-08 kl. 15.45 sætte projektet Digitalt Produktkatalog i luften i sin beta-version.

Vi offentliggjorde søgemaskinen på IT-Universitetet, sammen med netværket Støvsparkerne, hvor betaversionens funktioner blev præsenteret, og fremtidige udviklingsmuligheder diskuteret.

Nu kan alle anvende søgemaskinen til at finde byggematerialer på digitaleprodukter.dk. I øjeblikket er er ca. 1000 virksomheder repræsenteret og vi arbejder efter devisen “Release early and often”, så hold godt øje med projektets blog på blog.digitaleprodukter.dk, hvor information om nye funktioner løbende vil blive offentliggjort.

Du kan også tilmelde dig katalogets nyhedsbrev på digitaleprodukter.dk/newsletter/, så bliver du automatisk holdt opdateret.

Vi vil gerne benytte muligheden for at sige tak til alle de personer som har hjulpet til med tilblivelsen af kataloget. Vi kunne ikke have gjort det uden Jer!

Og så er der kun at sige: “Velkommen til Byggeriets Søgemaskine”

DR har fået ny grafik på deres hjemmeside, men det er som om jeg har set grafikken et sted før…

Nedenfor er grafikprøven til forsiden af produktkataloget…

Ja, ja. Det er jo tilladt at lade sig inspirere, vi må tage det som ros.

…og vi går jo også ind for mere open source

Det er tid til at gøre status.

Vi har netop afsluttet den brugerdrevne proces, der gennem de sidste godt 6 måneder har været en helt central del af udviklingen af Digitalt Produktkatalog.

Ideen til produktkataloget var netop opstået af et behov hos brugerne (bla os selv!), og vi fandt det derfor naturligt at fortsætte med at inddrage brugerne gennem hele udviklingen og dermed undgå at begå den fejl alt for mange IT-virksomheder i byggebranchen begår – mangel på forståelse for brugernes virkelighed.

Vore tilgang var på ingen måde videnskabelig og metoden blev tilpasset løbende efterhånden som vi blev erfaringerne rigere og lærte deltagerne bedre at kende. En fleksibilitet jeg ikke ville have undværet, tingene udvikler sig langtfra altid som man havde forestillet sig.Der kan læses mere om metoder og resultater i referaterne fra de 5 workshops.

Men har det kunne betale sig? Har vi fået noget ud af det? Og frem for alt – ville vi gøre det igen?

Det korte svar er ja, uden at tøve. Det skyldes især den helt unikke forståelse for brugerne og deres virkelighed. En forståelse som vil være essentiel for produktets overlevelse, og som ellers ville have været umulig at opbygge.

Det lange svar vil fylde flere sider, så det vil jeg gemme til en anden gang.

Dog vil jeg sætte fokus på følgende punkter, som har været blandt de centrale erfaringer vi har gjort os med brugerinvolvering:

• Produktet bliver et andet end hvad du havde forestillet dig. Hvis du ikke kan acceptere det, så skal du ikke spørge brugerne. Til gengæld skal du også kunne holde projektet på sporet. Husk på det er dig som skal få noget fysisk ud af tankerne, for brugerne er udtalelserne gratis.
• Det tager tid, og der er masser af arbejde. En ting er at det tager enormt lang tid at forberede, afvikle, skrive referater, følge op osv. En anden ting er at sortere ud i de mange indputs og diskussioner, og omsætte de mange ideer til virkelighed. Dine deadlines vil blive rykket!
• Nogen gange kommer man langt med lidt. Mens den store vision om at få producenterne i gang med at producere BIM-objekter kuldsejlede, viste det sig, at et simpelt A4-ark med en prioritering af rådgivernes krav, var lige det værktøj producenterne stod og manglede. Vi vidste godt at det var noget som manglede, men alligevel overrumplede effekten os.
• Man får svar som man spørger. Hvis man spørger konkret får man et konkret svar og spørger man abstrakt, er svaret abstrakt. Man skal holde sig dette for øje når man forbereder sig. Hvis brugerne ikke var konkrete nok i deres svar, var det sikkert fordi dit spørgsmål ikke var konkret nok.
• Dokumentation er guld! Man kan ikke få fat i alle de gode pointer, og nogle gange er konteksten vigtigere end ordene. Vi video dokumenterede alle workshopsne, og gennemså dem bagefter. De gav en unik mulighed for at få fat i alle detaljerne af diskussionerne, og derved få en meget bedre forståelse.

Edelig er det store spørgsmål, om resultatet er et produkt som brugerne vil anvende, ja endsige betale for…

Ja, lige nu venter vi netop på den afgørelse, så det svar må vente til februar.

Nu har vi ‘networked’, afholdt workshops, haft pænt tøj på og holdt møder i lange baner, og det forretningsmæssige grundlag for Digitalt Produktkatalog ser ud til at falde på plads. Det er svært ikke at være tilfreds med den imødekommenhed og interesse vi møder fra alle sider.

Men vi har også lovet verden et produkt, som skal udvikles, og det kræver trods alt en indsats, i form af design og programmering af løsningen. Det er vi selvfølgelig i fuld gang med, og det er dødspændende!

Vores engagement i og prioriteringen af udviklingen betyder selvfølgelig også, at vi ikke har været så meget ‘om os’ rent netværksmæssigt (og socialt), som vi nogle gange kunne ønske os at have tid til.

Det er derfor vi er så stille – vi koder.

Tirsdag d. 30 oktober havde jeg den fornøjelse at holde oplæg på bips’ IT- og Cad konference i Odense.

Jeg var inviteret til at holde oplægget som repræsentant for Støvsparkerne – et netværk for unge i byggeriet – og oplæggets titel var ” Byggeri 2.0 – Hvis vi vender det hele på hovedet, falder støvet så af?”.

Tesen i oplægget var, at hvis vi skal nå det mål vi alle ønsker os – en mere effektiv byggesektor – skal vi især fokusere på de små skridt fremad, og ikke kun det gyldne – og til dels uopnåelige – slutmål.

Vi skal nok nå målet, men når det er sagt, så bliver målet givetvis anderledes end det vi forestiller os nu, og vejen dertil vil afdække nye muligheder og problemstillinger.

Flere af disse skridt ligger lige for og følgende 3 eksempler, på områder som er lige til at gå i gang med, blev hevet frem:

• Vidensdeling i byggeriet – Hvordan etablerer vi systemer for vidensdeling, dels indenfor, men også på tværs af virksomhederne. “Alle sidder med de samme problemer pt. men ingen arbejder sammen om at løse dem. Det er spild af ressourcer!”
• Den digitaliserede værdikæde – Alle snakker om det som en enorm værdiskaber i fremtiden, men muligheden – og gevinsterne ved denne – er der nu!
• Open source i byggeriet – Eksempler på værktøjer som allerede er tilgængelige, og venter på at blive brugt, og diskussionen om hvordan dette kan blive en god forretning.

Til sidst i oplægget eksemplificerede jeg hvordan vi i 3dbyggeri danmark arbejder med netop disse 3 punkter i projektet Digitalt Produktkatalog.

Pointen er, at mulighederne ligger lige for, og venter på at nogen begynder at høste frugterne. For som Torben Klitgaard fra Arkitema sagde, da han afsluttede sit oplæg med følgende billede: “Erkend udviklingen”. Det er i virkeligheden det første lille skridt…

Hent slideshowet fra oplægget

Danske byggematerialeproducenter til workshop hos Teknologisk Institut

Med afslutningen på de første to parallelle workshops, fristes man til at gøre status.

Som ingeniør er det min bet at repræsentere de tekniske aspekter af en løsning på et givet problem. Mit fag er traditionelt forbundet med modtagelsen af en række krav, som herefter, så vidt muligt, skal overholdes i den løsning der udarbejdes. Disse krav er ofte formuleret af eksperter, dels indenfor det forretningsområde løsningen henvender sig til, dels indenfor den videnskab løsningen arbejder udfra – er der tale om et softwaresystem til regnskab og bogholderi, vil der sandsynligvis være tale om en revisor og en programmør.

Men når forretningsområdet er byggeri og videnskaben IT (eller IKT som byggebranchen selv kalder det), lader det til at være svært at finde eksperter, der entydigt kan vise vejen for et digitalt produktkatalog, måske fordi byggeri og IT endnu ikke er to størrelser der har fundet sig tilrette med hinanden, på samme måde som i så mange andre brancher.

Derfor har vi i 3dbyggeri danmark udråbt os til selvbestaltede eksperter og kastet os over projektet. Dog besluttede vi at supplere processen, ved at samle nogle af systemets kommende brugere og spørge dem hvordan de kunne forestille sig, det skulle se ud og fungere. Det er nu, i samarbejde med Teknologisk Institut, foreløbigt mundet ud i to workshops, en med rådgivere og en med byggematerialeproducenter.

Og jeg skal være den første til at indrømme, at denne lidt utraditionelle tilgangsvinkel, foreløbigt har været hele indsatsen værd. De mange input og meninger er naturligvis en anelse overvældende. Hvordan skal vi dog kunne leve op til alle disse forventninger og krav, fra hver sin side? Men når det er sagt, så skal det tilføjes, at de mange forskelligartede syn på sagen, ikke alene har givet os et indtryk af hvilke krav vi skal leve op til, og efter hvilken prioritet. De har også givet os et klarere indtryk af hvor branchen står i dag, og hvilken indsats det kræver at få parterne til at forstå hinanden og formidle den viden, det kræver for succesfuld anvendelse af IT-baserede systemer.

Workshopsne bygger bro over kommunikationsbarrieren mellem producenter og rådgivere

Den kommende periode bliver en spændende og udfordrende en af slagsen, som giver mig mulighed for at arbejde med de input vi har fået, og prøve at danne nogle konkrete eksempler på systemets udformning og funktionalitet. En udfordring jeg ser frem til at tage op, så vi langt om længe kan bringe den digitale tidsalder til byggebranchen!

Baggrund

Fredag d. 17. august – for nu en uge siden – blev 1. workshop for producenter, vedrørende “Digitalt Produktkatalog”, afholdt hos Teknologisk Institut i Taastrup. Forløbet, som varede godt en halv dag, var fyldt med gode input og spændende debat deltagerne imellem. Arrangørerne, Teknologisk Institut og 3dbyggeri danmark, betegner selv workshoppen som en succes. De mange vigtige informationer, der blev indsamlet på workshoppen, vil blive formidlet i et referat, som i uge 36 vil blive offentliggjort på produktkatalogets hjemmeside.

Tirsdag d. 26. juni gjorde 3dbyggeri danmark og Teknologisk Institut ord til handling, og afholdt den første af i alt 5 workshops, som skal danne grundlaget for realiseringen af projektet ”Digitalt Produktkatalog”.

Oplægget var problemstillinger i forbindelse med digital projektering, og hvordan et digitalt produktkatalog kan skabe merværdi for de projekterende parter. De inviterede var arkitekter, ingeniører, konstruktører og tekniske tegnere, alle blandt de førende indenfor digital projektering anvendt i praksis.

Gennem hele workshoppen blev der debatteret ivrigt, og mange problemstillinger og løsningsforslag blev bragt på banen. Blandt disse blev følgende fremhævet som helt centrale:

• Fra generiske til produktspecifikke objekter. Hvornår bruger man hvad og hvordan arbejder de sammen? I dag er det besværligt at skifte objekterne ud, og man kan ikke overfører parametre fra et objekt til et andet.
• Versionering og opdatering. Når rådgiverne skal anvende producenternes digitale produkter, er det essentielt at disse altid er up-to-date. Producenterne skal være opmærksom på dette fra starten af.
• Standarder og internationalisering. Standarder er fint, men de skal være internationale. Danske arkitekter arbejder også andre steder end i Danmark. “Det er spild af tid at lære alle arkitekter bips!” – svaret er mere brugervenlighed, indpakning af teknikaliteter og mere internationalisering.
• Flere indgangsvinkler til samme produktkatalog. Man har forskellige behov på forskellige tidspunkter, nogle gange skal man finde et produkt hurtigt, ude fra en række specifikke søgekriterier, andre gange vil man bare surfe lidt rundt og se hvad der er af nye produkter.

Referatet fra workshoppen vil blive offentliggjort på projektet eget website. Vi annoncerer offentliggørelsen her på bloggen, når den finder sted. I mellemtiden kan billederne fra dagen ses i vores nye Flickr galleri.

Den næste workshop afholdes d. 17. august 2007 og de inviterede er denne gang byggematerialeproducenterne. Der skal diskuteres udfordringer og muligheder i forbindelse med Det Digitale Byggeri og hvordan man skaber mulighed for bedre kontakt mellem producenter og de projekterende parter.