I’ve been following the BIMserver.org project for some years now, and I’m a big fan of the idea of a simple open source model server, which enables the whole team to work with the same model.

But one thing I’ve been missing (a lot) is a online method for visualising the model, moving and manipulating it – and I know I’m not the only one with this feature request.

Introducing BIM surfer, made by Rehno Lindeque.

An open source online (webGL for those this makes sense to) IFC viewer for viewing IFC files from either your harddrive or directly from a BIMserver.org model server.

The webviewer runs smooth, has some great basic features and generally looks nice.

That said the project is still very beta, and although there is a demo site – and some sample model – I still haven’t been able to connect it to a BIMserver yet, and test it with large models.

So thumbs up for the initiative – It’s impressive to see this being done by one person with some initiative and expertise. We’re looking forward to seeing more, and if we can help in any way (testing etc.) we’ll be happy to.

Nu skal der sparkes gang i klassifikationen hos 3dbyggeri. Vi vil vide noget mere om emnet, prøve kræfter med teorien og teknikken og formidle vores erfaringer ud til alle der måtte være interesseret.

Alle ved at digitaleprodukter.dk er baseret på søgemaskineteknologi. Men når vi står opad muren, er vi nok tvunget til at indrømme, at søgemaskinen ikke kan alt. Det ville unægteligt være rart, at “have styr på tingene” på en anden måde, end hvad der til tider kan forveksles med tilfældigt kaos.

Derfor har vi kastet os over et teknisk eksperiment og prøver kræfter med et system som kan hjælpe os med at holde styr på tingene.

Om der så er klassifikation, et nummersystem, et referencesystem, en navigationsstruktur, en taksonomi – det kommer vist an på hvem man er og hvilken kontekst man ser det i.

Ikke desto mindre har vi nu, igennem vores fremragende samarbejde med Byggeteknikernes Index Service (BIS) v/Lise Borup, valgt at offentliggøre en online præsentation af Lises BIS kode system.

BIS kode systemets klassifikationskoder eller numre er udviklet af Lise Borup, for at byggeriets generelt anvendelige og projektspecifikke viden, informationer og data kan søges og findes. Lise har siden efteråret 1970 serviceret hos arkitekter og ingeniører ved at klassificere byggeriets produktinformation og gjort den tilgængelig i tegnestuernes samlinger af producenters og forhandleres originale produktinformation samt på deres websites på Internettet.

Indtil nu har BIS kode systemet ligget i en række dokumenter på www.lisesbibliotek.dk, men nu har vi valgt, som et forsøg, at se om vi kunne få systemet ned i en databasestruktur, og synliggjort dem mere direkte på nettet.

Det er indtil videre blevet til en foreløbig præsentation på bis.3dbyggeri.dk.

Præsentationen er en “beta”-udgave under udvikling, men vi har altså valgt at gøre det til en offentlig beta, så vi måske kan få noget feedback fra interesserede i branchen. Vi vil med præsentationen også demonstrerer at vi faktisk godt kan finde ud af at håndtere denne slags systemer – bemærk i øvrigt at alle koder også fås i en XML-udgave.

Lad være med at lave det andre har lavet før. Lav det du er god til.

Det sidste stykke tid er jeg stødt på flere projekter, der vil lave software som understøtter IFC.
Det er ofte udviklere af eksisterende specialistsoftware til kalkulation, energiberegning osv. der kan se det smarte i at understøtte IFC.
Der er god forretningslogik i at ens software kan arbejde sammen med andre typer software.

Knap så god forretningslogik er dog, at der gang på gang bliver brugt et hav af ressourcer på at skabe de helt basale grundsten – f.eks. import og visning af modellen – frem for det man er specialist i!

Hvad der kunne have været et enkelt lille projekt, bliver hurtigt tungt og ressourcekrævende.

Dette sker gang på gang, og det er jo ikke fordi der mangler software som kan grundfunktionerne.
Prøv selv at søge på IFC viewer på Google, og se hvor meget der allerede er.

Så man spørger sig selv: “Hvorfor ikke bruge ressourcerne i fællesskab og skabe et fundament alle kan bygge oven på?”

Igen, se på IT-verdenen.
Der er masser er åbne kerner, andre kan bygge forretning oven på!
Det er en kæmpe succes, udviklingen går stærkt og pengene strømmer ind.
Hvorfor ikke få en bid af kagen?

“Hvad skal en sådan kerne kunne?”

Jeg tror ikke det behøver være så kompliceret til at starte med, vi skal i første omgang bare have de helt basale ting på plads:

• Import og tolkning af IFC modeller fra de mest brugte programmer (Archicad, Revit & Microstation)
• Visning af modellen visuelt og i lister, og sammenhæng mellem disse (når man vælger et objekt i en liste lyser den op i den visuelle del).
• Open source licens, så alle løbende kan være med til at forbedre kernen, så staten og uddannelsesinstitutionerne også kan være med, og så vi kan tiltrække de hårde nørder fra IT-sektoren – de arbejder ikke med andet!

Man skal selvfølgelig indflette flere funktioner over tid, men lad os starte med at plukke de lavt hængende frugter.

“Hvem skal betale?”

Alene i Danmark kender jeg til 5 virksomheder, 2 uddannelsesinstitutioner, 1 forening og endnu flere projekter på tværs, som bruger ressourcer på opgaven, bare hver for sig.
Så ressourcerne er der allerede, de bliver bare brugt forkert.

Der kan sikkert søges offentlige midler.
Det er high-tech, tværfagligt og samarbejde mellem virksomheder.
Ting som for alvor er på dagsordenen.

…og så er der også noget med en hensigtserklæring om mere IFC…

“Hvordan kommer vi så i gang?”

Vi snakker sammen: Hvad har vi nu, hvad er vores planer, hvad mangler vi, hvordan skaffer vi ressourcerne?
Måske er dette et lille selvstændigt projekt, måske er det en del af noget større.

Vi kan jo starte dialogen i feltet nedenfor.

Som du måske allerede ved, så har Danmark, Norge, Finland og USA netop underskrevet en hensigtserklæring om brug af åbne standarder i byggeriet. Kort sagt betyder dette at disse lande bliver foregangsmænd for brugen af det åbne IFC-filformat.

Men hvorfor er det nu lige at drømmen om den digitale byggeproces næsten altid bliver forbundet med IFC? Hvad er det IFC kan som de proprietære filformater ikke kan.

Kritikerne af IFC slår på at formatet ikke er udviklet nok, og ikke kan opfylde de behov som de forskellige parter i byggeriet stiller til det.

Dette mener jeg ikke er korrekt.

Det er klart at IFC ikke vil kunne overfører data lige så godt mellem to ens stykker software, som et filformat der er bygget til netop dette stykke software.

Men IFC er faktisk ganske udbygget og effektivt. Det samme kan desværre ikke altid siges om en række softwareprogrammers håndtering af formatet!

Der bliver arbejdet i mange forskellige typer software i byggeriet, og IFC er klart den stærkeste måde at udveksle data på byggeriet, hvis vi ikke skal gøre os afhængige af én softwareleverandør.

Én softwareleverandør er ikke løsningen.

Man fristes måske til at spørge: “Kan vi så ikke bare anvende det samme stykke software alle sammen?”

En af de ting som for tiden for alvor driver udviklingen i både byggebranchen og IT-verdenen er små uafhængige softwarevirksomheder, som via internettet hurtigt kan få synliggjort og distribueret deres innovative løsninger.

Hvis man ser på BIM og IFC området findes der allerede i dag en hel række innovative små programmer, som virkelig kan sparer byggeriet for mange fejl. Hvem havde f.eks. anvendt kollisionskontrol før Solibri kom med deres model checker?

Det er programmer som dette, som presser udviklingen fremad, og det er dem der giver det indspark og den konkurrence, der virkelig får de store softwarehuse til at flytte sig.

Det er en udvikling vi har set masser af i IT-branchen, og hvis vi for alvor skal nyde godt af denne i byggeriet er et fælles, åbent filformat vejen fremad.

Så vi hilser hensigterklæringen velkommen, og ser frem til konkrete handlinger som bakker op om de fine ord.

Vi havde tænkt på det, men der var (heldigvis) nogen der kom først….

Støvsparkeren Kristian Birch Sørensen har oprettet wikibyg.dk som er: “en videndelingsportal for fagfolk i byggebranchen”.

Tanken bag er at skabe ét centralt sted, hvor folk kan søge og dele viden om byggebranchen, en ting som vi jo også har agiteret en del for her på bloggen.

Ideen med en wiki er – for dem som ikke ved det – at skabe et sted hvor brugerne kan læse, oprette og redigere artikler om alt som er relevant for wiki’ens emne.
Den mest kendte Wiki er nok Wikipedia som også bygger på samme teknologi som wikibyg – systemet MediaWiki.

Det er gratis at oprette, redigere og læse arktikler på wikibyg.
Det er let at komme i gang, og tilføje den viden som netop du har. Så der er ikke længere nogle undskyldning for manglende vidensdeling.

Vi har fra 3dbyggeri’s side allerede tilføjet et par artikler, fra vores interne wiki, og vi vil gøre vores til at Wikibyg bliver en succes.

Tirsdag d. 30 oktober havde jeg den fornøjelse at holde oplæg på bips’ IT- og Cad konference i Odense.

Jeg var inviteret til at holde oplægget som repræsentant for Støvsparkerne – et netværk for unge i byggeriet – og oplæggets titel var ” Byggeri 2.0 – Hvis vi vender det hele på hovedet, falder støvet så af?”.

Tesen i oplægget var, at hvis vi skal nå det mål vi alle ønsker os – en mere effektiv byggesektor – skal vi især fokusere på de små skridt fremad, og ikke kun det gyldne – og til dels uopnåelige – slutmål.

Vi skal nok nå målet, men når det er sagt, så bliver målet givetvis anderledes end det vi forestiller os nu, og vejen dertil vil afdække nye muligheder og problemstillinger.

Flere af disse skridt ligger lige for og følgende 3 eksempler, på områder som er lige til at gå i gang med, blev hevet frem:

• Vidensdeling i byggeriet – Hvordan etablerer vi systemer for vidensdeling, dels indenfor, men også på tværs af virksomhederne. “Alle sidder med de samme problemer pt. men ingen arbejder sammen om at løse dem. Det er spild af ressourcer!”
• Den digitaliserede værdikæde – Alle snakker om det som en enorm værdiskaber i fremtiden, men muligheden – og gevinsterne ved denne – er der nu!
• Open source i byggeriet – Eksempler på værktøjer som allerede er tilgængelige, og venter på at blive brugt, og diskussionen om hvordan dette kan blive en god forretning.

Til sidst i oplægget eksemplificerede jeg hvordan vi i 3dbyggeri danmark arbejder med netop disse 3 punkter i projektet Digitalt Produktkatalog.

Pointen er, at mulighederne ligger lige for, og venter på at nogen begynder at høste frugterne. For som Torben Klitgaard fra Arkitema sagde, da han afsluttede sit oplæg med følgende billede: “Erkend udviklingen”. Det er i virkeligheden det første lille skridt…

Hent slideshowet fra oplægget