Tirsdag d. 26. juni gjorde 3dbyggeri danmark og Teknologisk Institut ord til handling, og afholdt den første af i alt 5 workshops, som skal danne grundlaget for realiseringen af projektet ”Digitalt Produktkatalog”.

Oplægget var problemstillinger i forbindelse med digital projektering, og hvordan et digitalt produktkatalog kan skabe merværdi for de projekterende parter. De inviterede var arkitekter, ingeniører, konstruktører og tekniske tegnere, alle blandt de førende indenfor digital projektering anvendt i praksis.

Gennem hele workshoppen blev der debatteret ivrigt, og mange problemstillinger og løsningsforslag blev bragt på banen. Blandt disse blev følgende fremhævet som helt centrale:

• Fra generiske til produktspecifikke objekter. Hvornår bruger man hvad og hvordan arbejder de sammen? I dag er det besværligt at skifte objekterne ud, og man kan ikke overfører parametre fra et objekt til et andet.
• Versionering og opdatering. Når rådgiverne skal anvende producenternes digitale produkter, er det essentielt at disse altid er up-to-date. Producenterne skal være opmærksom på dette fra starten af.
• Standarder og internationalisering. Standarder er fint, men de skal være internationale. Danske arkitekter arbejder også andre steder end i Danmark. “Det er spild af tid at lære alle arkitekter bips!” – svaret er mere brugervenlighed, indpakning af teknikaliteter og mere internationalisering.
• Flere indgangsvinkler til samme produktkatalog. Man har forskellige behov på forskellige tidspunkter, nogle gange skal man finde et produkt hurtigt, ude fra en række specifikke søgekriterier, andre gange vil man bare surfe lidt rundt og se hvad der er af nye produkter.

Referatet fra workshoppen vil blive offentliggjort på projektet eget website. Vi annoncerer offentliggørelsen her på bloggen, når den finder sted. I mellemtiden kan billederne fra dagen ses i vores nye Flickr galleri.

Den næste workshop afholdes d. 17. august 2007 og de inviterede er denne gang byggematerialeproducenterne. Der skal diskuteres udfordringer og muligheder i forbindelse med Det Digitale Byggeri og hvordan man skaber mulighed for bedre kontakt mellem producenter og de projekterende parter.

Ja, jeg ved godt at DDB ikke (kun) handler om software, men især om udfordringen med implementering og nye metoder. Men implementering af ny software er nu den helt konkrete problemstilling, som mange af rådgivervirksomhederne står overfor lige nu, og at benægte softwarens plads i DDB vil være fuldstændig forrykt. Om rådgiverne så går i gang med implementeringen af lyst eller nød, hører en anden diskussion til…

Men for at blive lidt klogere på vidensdelingsområdet har jeg browset nettet og snakket med en række folk om hvad der egentlig findes. Der findes selvfølgelig en del fora o.lign. på engelsk, hvor der diskuteres arkitektur og CAD, men der er der af gode grunde ikke noget om DDB og danske forhold. Derfor har jeg hovedsageligt beskæftiget mig med de danske steder på nettet.

Resultatet af min søgning er som følger:

• Arkitema’s Blog – Adm. direktør Per Feldthaus debaterer arkitektur og arkitekturpolitik. Endelig en som deler sine tanker om faget. Desværre har bloggen ikke en såkaldt blogroll, dvs. links til andre sider.
• MAA Netværk – Nyoprettet arkitektnetværk, hvor alle medlemmer fra arkitektforeningen er med. Godt at se af der fra foreningsside er initiativer om networking. Desværre er det lukket område for andre end MAA’erne.
• Link UP – Networking mm for unge designere og arkitekter. Flere fine nyhedsindlæg, men ikke rigtig nogen debat.
• Bips’ Cadforum – Diskussionsforum, handler selvfølgelig mest om bips.
• Archicadnet – Debatforum omhandlende Archicad. Medlemskab påkrævet for at få fuldt undnytte af forummet, men i princippet åben for alle.
• Støvsparkernes forum – Her diskuteres om alt muligt inde for byggebranchen, og hvordan man kan komme i gang med nye tiltag. Dog kun for (de relativt unge) medlemmer.

Ikke ligefrem et imponerende udvalg, men dog en start. Det er ikke alle sider der sker lige meget på, men da de fleste er brugerdrevne er det jo bare om at komme i gang.

Sidder du nu med nogle sider som ikke er med her, så skriv dem endelig i en kommentar, så vil jeg sørge for at listen bliver vedligeholdt, så også andre kan få gavn af den.

Ideen til dette indlæg opstod da vi deltog i Bygherreforeningens årskonference: “Internationaliseringen af dansk byggeri“.

“Internationaliseringen er over os!” – løb budskabet, men er det nu også helt rigtigt?

Udfordringen

Der er en række udfordringer der skal overvindes, før en internationalisering af byggeriet slår rigtigt igennem. En af de største barrierer er de nationale standarder og regler, som præger byggesektoren i hele EU. Udenlandske entreprenører byder ikke på opgaver i Danmark, fordi de ikke forstår AB92 eller ABT93, påstår kritikerne. De nationale standarder fungerer som en slags “toldmur”, som beskytter de danske entreprenører og producenter. Det har sendt priserne i vejret. Der er behov for at åbne for disse “toldmure”.

Samtidig kritiseres branchen for at begå for mange fejl og være for ineffektiv. Derfor tager Erhvervs- og Byggestyrelsen en række initiativer til at fremme effektiviteten og mindske antallet af fejl i byggeriet, senest med indførelsen af “Det Digitale Byggeri”. Men indførelsen af Det Digitale Byggeri er også indførelsen af et nyt nationalt regelsæt, som måske er medvirkende til yderligere barrierer for internationaliseringen.

Rationalisering og effektivisering af branchen gennem nye nationale standarder er altså et tveægget sværd. De nationale standarder risikerer at holde udenlandske virksomheder fra at gå ind på det danske marked, og det giver selvsagt ringere konkurrence. Vil man både rationalisere og internationalisere, er det måske på tide at harmonisere reguleringen af byggesektoren indenfor EU.

Et nyt paradigme

På internationalt plan sker der ikke noget på den politiske scene. I EU er der endnu ingen, der taler harmonisering af byggesektoren. Så ud over at prøve at råbe politikerne op, hvad kan vi gøre for at opnå en effektiv branche med international konkurrence?

Der er behov for et paradigmeskifte i den danske byggebranche, hvis vi skal overvinde disse barrierer og samtidig overleve den stigende internationalisering, som vil komme.

• Bygherren skal blive en bedre køber – “den bevidste forbruger” er ikke et begreb der begrænser sig til hr og fru Jensen ved køledisken i et supermarked. Modenhed og teknologi skal blive en større del af bygherrens værktøjskasse.
• Rådgiverne skal tage teknologien til sig og bruge de effektiviserede arbejdsgange til at forbedre grundlaget for eksport af dansk arkitektur.
• Entreprenørene skal lære at håndtere den udenlandske arbejdskraft og udnytte potentialerne ved dette.
• Producenterne skal blive mere moderne, og forstå, at fremtidens produkt findes både digitalt og fysisk – de fysiske produkter kan ikke længere stå alene.

Ovenstående er naturligvis et oplæg til diskussion. Der er lagt op til at uddybe rollernes opgaver, men det står overordnet klart, at byggebranchen skal ind i en udviklingsfase, hvor nogle af de tunge sten skal vendes. Støvet skal sparkes af de gamle måder at anskue verden på, hvis vi skal være klar, når internationaliseringen kommer over os.