Hvad vil du helst: Betale én timepris for en opgave af en hvis varighed, eller betale den dobbelte timepris hvis tiden bliver halveret og kvaliteten forøges? Altså: Vil du betale det samme for noget der laves hurtigere i højere kvalitet?

For en måneds tid siden var jeg lige ved at få ørerne i maskinen, da jeg til en paneldebat blev (fejl-) tolket til at sige at fordi det er hårde tider kan entreprenører og bygherrer presse arkitekterne til at bruge digitale arbejdsmetoder og BIM uden at betale mere for det, og på den måde presse markedet yderligere i knæ.

Intet kunne være længere fra min mening. Man skal ikke bruge dårlige tider til at presse i forvejen hårdt pressede samarbejdspartnere!

Men jeg mener sagtens at man som entreprenør eller bygherre kan kræve digitale arbejdsmetoder af sine rådgiver uden (totalt set) at skulle betale ekstra for det, for der er penge i digitaliseringen især for arkitekter og ingeniører.

Og hvis du som kunde ikke er opmærksom på dette faktum, risikerer du at stå med de dårligste og dyreste firmaer som dine rådgivere!

For mens dårlige virksomhedsledere bruger krisen som undskyldning for alt der går galt, har gode ledere brugt tiden til at se indad og effektivicere virksomhedens processer for at være konkurrencedygtige. Og de har effektivicerer meget, og det kan komme alle til gavn.

For sådan nogle som os hos 3dbyggeri, der løbende har en bred kontaktflade bland arkitekter og ingeniører er der ingen tvivl: Flere og fler går over til nye digitale (BIM) værktøjer, og selv om det i første omgang kan være pga tvang fra bygherren, så er der ingen der bagefter konkluderer at ‘det der er da godt nok noget l***. Det gør vi aldrig igen!’

Nej, de fortsætter udviklingen, og nu af fri vilje.

Men kan det betale sig? Hvad får de ud af det?
Det koster trods alt en hel del penge og ressourcer at lave et sådan skift. Penge og ressourcer som specielt arkitekterne ikke ligefrem er kendt for at have i disse dage.

Men de fortsætter fordi det giver en bedre forretning. Det gør de fordi det effektivicerer deres virksomhed af flere grunde, som vi alle har hørt om igen og igen: Man skal kun tegne tingene en gang, frem for én gang pr tegning, der bliver lavet færre fejl i projekteringen, man har lettere ved at overskue komplicerede former og løsninger etc.

Alt sammen effektivicering som leder frem til at du får meget mere ud af én times arbejde end du gjorde før.

Men så kommer problemet: hvad sker der så med honoraret.

For virkeligheden er jo at rigtig mange af arkitekterne og ingeniørerne aflønnes pr time, frem for fast honorar, og eftersom at man ikke får højere timepris af at være mere effektiv kan det jo ikke betale sig at være hurtigere, for så tjener du mindre.

Derved indbygger vi ineffektivitet i vores aftaler med hinanden.

Tag f.eks statens rammeaftaler, som går i udbud i to runder: Den første udvælgelse sker på baggrund af kompetencer og (ikke mindst) timepris. Derfra tildeles der så opgaver baseret på hvor mange (eller få) timer tegnestuen byder ind med.

Resultat: Du får den billigste tegnestue, der bruger færrest timer til at udfører opgaven.

Det lyder måske besnærende, men tænk over det: Den mindst værdifulde ressource i kortest tid! Er det sådan vi laver bedere byggeri?

Sandheden er jo at en virksomhed der kan lave tingene hurtigere, men til en højere timepris kan ende med at være den billigste. Det er som med sparepæren som koster mere at købe, men bliver billigere i længden.

Konsekvenser af dette er at vi ser flere og flere tegnestuer som bruger BIM-værktøjer internt, men ikke reklamerer med det udadtil.

For kunden ser det ud som det altid har gjort: de samme inputs, det samme output, den samme pris.

Men internt i virksomheden sker der noget helt andet, og det gør at der anvendes færre timer på tegningen, og timeprisen derved bliver højere.

Faktisk så meget højere at mange taler om at software og efteruddannelse har betalt sig hjem efter den første sag. Derfra er det rent overskud!

Udfordringen for os der ser det udefra er at gennemskue hvad der foregår, for alt ser jo ‘normalt’ ud herfra.

Derfor er der bygherre og entreprenører der i dag kræver digitale ydelser for samme beløb som før, for de ved at det allerede bliver udført. Og de ved at de tegnestuer der kræver flere penge for denne ydelse, er dem der vil have dækket deres opstartsomkostninger ind, dvs dem der ikke er gået i gang.

Dem der er med på de digitale ydelser er dem der allerede har set muligheden for bedre forretning, og er i gang.

Og dem der kan lave tingene lidt billigere end deres konkurrenter er i nogle tilfælde effektive virksomheder som er villige til at sænke deres pris (og derved lave indhug i deres overskud) for at sikre sig opgaverne. Men pointen er at de har et overskud at give af.

Så hvad der på overfladen kan ligne et kanibalistisk blodbad i arkitektbranchen, er måske i virkeligheden et udeskillelsesløb mellem dem der driver en god forretning, og dem der ikke forstår at tilpasse deres forretning.

Hvis digitaliseringen af byggesektoren skal være en succes, er det essentielt at de udførende er med, og kan udnytte de nye mulighederne på selve byggepladsen.

Man skal ikke have været længe i byggebranchen før man gentagene gange har hørt udtalelser som ‘30% af tiden på pladsen er spildtid’ og ligende statements. Statements som igen og igen er blev dokumenteret og sat fokus på.

Men hvordan får de udførende værdi af den digitalisering der sker i byggeriet netop nu og hvilke processer ligger lige for at ’sætte strøm til’?

Dette var nogle af spørgsmålene projektet Produktionskort – ny viden i byggefagene under Implementeringsnetværket søgte at afdække og komme med løsningsforslag til.

Sammen med tømrervirksomheden Jakon A/S og en række andre spillere på området har 3dbyggeri danmark siden efteråret 2010 udviklet og afprøvet en prototype på produktionskortet, med udgangspunkt i Jakons eksisterende svendemapper, som i dag bruges aktivt på byggepladsen.

Afprøvningsprojektet er nu tilendebragt, og der er blevet samlet op og konkluderet. Bla er der blevet lavet følgende to korte videoer, som gennemgår proces og resultat, og som giver seeren mulighed for at danne sig overblik over projekt og resultater, set fra forskellige vinkler, samt se Thomas’ demonstration af selve prototypen.

I det seneste nummer af bips nyt (pdf) kan man læse hvorledes MT Højgaard A/S og datterselskabet Ajos har taget det gratis 3D modelleringsværktøj Google SketchUp i brug til bl.a. planlægning og styring af byggepladsindretning.

Brugen af 3D værktøjer til planlægning af byggepladser er en helt ny tankegang i Danmark, og brugen af SketchUp i denne sammenhæng er smart, da værktøjet er gratis og hurtigt at lære at bruge.

Når logistikken på en byggeplads skal planlægges tegnes pladsen hurtigt op i Google SketchUp og komponenter – f.eks. skurvogne, kraner og containere – trækkes ind i modellen. Derved bliver det let at planlægge, få overblik, visualisere og diskutere løsningen i projektgruppen, samt få styr på hvilke enkeltdele der skal bruges, og om forskellige krav til byggepladsen er overholdt.

3dbyggeri har været tæt indvolveret i udviklingen af denne nye arbejdsmetode, og har bl.a. hjulpet til med udvikling af såkaldte “dynamic components” og har ligeledes udviklet et SketchUp plugin ved navn “Site Inventory”.

Site Invetory er værktøjet der gør det muligt hurtigt at få et overblik over både hvilket materiel der er i brug på byggepladsen, hvor mange m² adgangsvej m.m. modellen indeholder og om krav til forskellige typer materiel er overholdt.

Værktøjet er derudover lavet så det spiller sammen med MT Højgaards andre værktøjer, så det f.eks. til slut er muligt at eksportere listen over byggepladsmateriel direkte til Sigma eller Microsoft Excel, hvilket er med til at sikre en meget nemmere og præcis kalkulation.

Et spændende ‘lille’ projekt, som viser hvor langt man kan komme med med en målrettet indsats, såfremt man får overblik over ens processer, værdikæde samt vurderer hvilke værktøjer der ligger indenfor rækkevidde.

De kan noget de kinesere!

Selv om næsten alt omkring denne video er skrevet på kinesisk, er det noget der er til at forstå.

Først bygger de konstruktionen til et 15 etagers hus på under 2 døgn, og derefter apterer de det på 90 timer!

Kønt er det ikke, men hvad pokker. De har bygget 15 etagerdet med prefab-elementer på under en uge, kan vi gøre det samme i Danmark på under et år?

Er BIM ren hype, eller kan det rent faktisk leve op til forventningerne når det rulles ud i praksis?

Netop dette handler den seneste artikel fra AECbytes – ‘Transcending the BIM Hype: How to Make Sense and Dollars from Building Information Modeling‘ – om.

Artiklen er skrevet af ansatte i DPR construction (et stort amerikansk entreprenørfirma), og deres udgangspunkt er at se på hvor BIM pt. befinder sig på ‘Gartner Hype Cycle‘ – en model for at vurdere hvor modne teknologier er – og forholde resultatet til de konkrete erfaringer de har fra ‘real world’ projekter’.

Forventninger er der jo nok af, og det er heller ikke svært for forfatterne at at finde citater, hvor folk har de helt store visionsbriller på, hvilket kan få en til at konkludere, at BIM pt. befinder sin på ‘Peak of inflated expectations’ – der hvor der er masser af forventninger, men også masser af varm luft.

Men forfatterne har en dybere mening med artiklen end bare at pege fingre af hypet, de vil dele deres erfaringer med:

1. Hvordan man griber en implementeringen af BIM an- hvem, hvad, hvor meget, kontrakter, kompensation etc
2. Hvilke erfaringer de har fra gennemførte projekter hvor de har brugt BIM.

Der er nok at tage fat på, og man kan hurtigt komme i hype cyclens ‘Trough of Disillusionment’ når man tænker over alle de små dele der skal på plads, hvordan ting skal koordineres, og hvor langt der kan være til man får opfyldt sine drømme.

Men heldigvis er konklusionen klar – Eksemplificeret med 3 konkrete cases, hvor jeg vil fremhæve følgende:

Camino Medical Group Mountain View campus – Using BIM to build the 250,000-sq.-ft. outpatient medical center resulted in an estimated cost and time savings of at least $9 million and 6 months over the traditional CM-at-risk approach. The cost of modeling the Camino project was less than 0.5% of its $96.9 million construction price tag. Moreover, the productivity for installing the mechanical and electrical systems was 5% to 30% above industry standards.

Fra vores egen lille verden husker jeg at Erik Falk i 2007 på Bips konferencen præsenterede Gottlieb Paludans BIM proces med netop Gartners Hype Cycle. Her var det ift. hans og Gottlieb Palludans interne hype, og konklusionen var at nu var de stille og rolig på vej op på ‘Plateu og productivity’. Det er en hård proces, men det kan betale sig.

Det er denne historie jeg begynder at høre flere og flere steder fra, specielt fra arkitekt- og ingeniørvirksomheder.

Mulighederne er der, mange muligheder er ved at blive forløst, nogle gange så hurtigt og gennemført – og med så små midler – at selv en inkarneret ‘believer’ som undertegnede kan blive overrasket.

Personlig er jeg stadig høj på Niels Treldals (Rambøll) gennegang af hans arbejde med de forskellige ingeniørfag på ombygningen af DI’s hovedsæde. Her viste han hvordan han bruger de forskellige værktøjer til at udveksle data på kryds og tværs, og derved åbner for helt nye muligheder, som gør at han er 1) mere effektiv 2) langt mindre tilbøjelig til at lave fejl.

Der blev optaget en video af hans præsenterede præsentation af projektet på BuildingSMART dagen afholdt netop hos DI, og jeg skal være den første til at bringe denne så snart den bliver offentliggjort, så I alle kan se at der er en sjovere og mere farbar vej på den anden side af hypet.

Det nyeste nummer af Bips nyt er ‘på gaden’ og kan hentes gratis på bips’ hjemmeside.

Som sædvanlig indeholder dette nummer en blanding af information til bips’ medlemmer krydret med historier om hvordan teori omsættes til praksis i virkelighedens verden.

Langt den største del af dette nummer er dedikeret indlæggene fra bips ordinære generalforsamling, og selv om dette kan lyde lidt tørt, er rapporterne fra de forskellige indlæg ganske informative.
Så hvis man ikke er helt up-to-date med BIM udviklingen, muligheder og udfordringer hos henholdsvis Bygherren, Arkiteken, Ingeniøren, Entreprenøren og byggematerialeproducenten, så er her muligheden.

Endelig kan man i artiklen ‘3D er kommet for at blive’ læse om de erfaringer entreprenør B. Nygaard Sørensen har fået i forbindelse med implementeringaf digitale arbejdsmetoder i projektet Nyt Himmelev Behandlingshjem.
Det er interessant læsning, som slår fast at at entreprenørerne er begyndt at rykke på BIM arbejdsmetoderne, og at de i denne proces begynder at lægge pres på deres forskellige samarbejdspartnere – fra arkitekter til materialeleverandører – for at de skal følge med i udviklingen. For som der står i artiklen: “…blev denne opgave en anledning ikke bare for os, men også for de 2 rådgiverfirmaer til at få udviklet deres 3D beredskab.”

Udvikling i på tværs af fagskel. Lige i Det Digitale Byggeris ånd.

Hent Bips nyt 2/2009 som PDF

Vil nye IT-værktøjer skabe en revolution i byggeriet, på samme måde som nye værktøjer har revolutioneret f.eks. landbruget? Det drejer sig ikke blot om øget produktivitet, men ændringer helt ind i virksomheds- og samarbejdsformer?

De nye IT-værktøjer skaber selvsagt mere produktive medarbejdere, men også muligheden for meget mere end dette – de danner forudsætningen for helt store ændringer:

Først og fremmest giver IT-værktøjerne mulighed for at gennemskue konsekvenser af valg og fravalg hurtigt og tidligt i projekteringsprocessen.
Derved skabes muligheden for at trække en række aktører og kompetencer ind tidligere i byggeprocessen. Det kommer til at gøre op med den klassiske vandfaldsmodel, og giver helt nye muligheder for dem, som skal holde styr på de mange forskellige interesser.

Hvis IT-værktøjerne skal udnyttes optimalt, skal alle led i værdikæden kunne garantere et ordentligt IT-niveau – et mål der typisk opnås ved faste rutiner og samarbejdspartnere. Men hvordan stiller det en branche som er præget af mange mindre virksomheder, ofte med kreative sjæle, og skiftende samarbejdspartnere hvis niveau og kompetencer man ikke kender?

Her er to forskellige tilgange fra den virkelige verden:

1. Vi hjælper dem vi arbejder sammen med.
   Case: Creo arkitekter søger aktivt at uddanne deres samarbejdspartnere. De har oven i købet fået tilskud fra implementeringsnetværket til netop dette. En god løsning her i starten, hvor man ikke kan forvente at alle er med, og jeg kan forstå at resultatet kan ses på bundlinjen.
2. Vi samarbejder kun med dem som kan!
   Case: Digital Konvergens er en samling af de helt store aktører på rådgiver og entreprenørområdet. Deres mål er at lave fælles retningslinjer og udvælge standarder som samarbejdspartnere SKAL anvende. Hvis man ikke lever op til dem, kan der ikke blive noget samarbejdet!

Jeg syntes den første løsning er godt tænkt og sympatisk, men på samme måde som ingen i dag vil arbejde sammen med en part som tegner i hånden og ikke anvender e-mail, tror jeg den anden løsning vil være fremtiden. Det vil hurtigt gå op for folk, at hvis andre ikke kan levere hvad der er forventet af dem, er det dig som kommer lide under det.
Omkostningerne for dårligt samarbejde vil være for store, og hvad konsekvensen så bliver for de virksomheder som ikke kan/vil følge med, kan man kun gisne om.

Personligt mener jeg, at det er en oplagt mulighed til at ryddet ud i den række af forstenede virksomheder, som selv i dag ikke kan leverer hvad der forventes af dem. Virksomheder hvis manglende kompetencer alt for længe har kostet alt for meget for deres samarbejdspartnere.

At få dem fjernet fra det danske byggeri ville jo i sig selv være noget af en revolution!

Deres projekt har været i gang siden 2001, og siden da er det blevet til 11 versioner (!) af programmet, som nu køre på alle firmaets sager. Der var som sådan ikke noget nyt ved softwaren, der baserede sig på den traditionelle projektweb tanke, med alle tegninger, dokumenter og e-mails samlet på ét sted, dog var tilgangen til brugervenlighed en noget anden.

Indgangsvinklen var, at hvis det digitale system skulle blive en succes på byggepladsen, skulle alle være med, også manden på gulvet. Med features som sms’er, der fortalte om nye tegningsrevisioner, kameratelefoner som uploader billeder til løbende kvalitetssikring og aftaler med kopicentre om at få printet og bragt nyeste tegninger til byggepladsen, var nogle af de jordnære og utrolig praktiske tiltag. Det var forbilledligt at se hvor langt man kan nå med små praktiske løsninger og initiativer sat ind i den rigtige kontekst og udviklet af folk, som arbejder med problemerne dagligt. Det er brugerdreven innovation!

Det er befriende at der er nogle i denne støvende branche, som tager tyren ved hornene og skaber gode, og frem for alt, brugbare løsninger.

Læs mere om Klug’s digitale byggestyring.