If you are not working in the danish construction industry, chances are that you don’t know Sigma – a great cost calculation application from the (small) danish company Codegroup.

What’s special about Sigma is that it works well as a part of the BIM process with Revit and other applications, so good that the company just had had a (huge) venture investment, and now aims to take over the US market.

See the short video om the company website, and get an idea of how it all works.

Oh, and did I mention that the people working on the project are great guys too

Dalux ‘Building viewer’ screenshot

BIM er for alvor ved at sejre i byggebranchen.

Men nu hvor folk har fået øjnene op for de lavthængende frugter - og er begyndt at høste værdien af disse – hvor peger pilen så hen i fremtiden – Der vi forventer det eller åbner der sig helt nye muligheder  nu når vi får programmerne og arbejdsmetoderne ind under huden?

Dette fik man en del bud på på bips konferencen 2011 som løb af staben 26.-27- september 2011, og det var 5. gang undertegnede deltog i DK eneste IT-relaterede byggekonference.

Selv om det officielt ikke er IT der er omdrejningspunktet – og der strengt taget også er andet indhold – er BIM blevet det centrale omdrejningspunkt for konferencen, og dermed den årlige update på hvor er branchen, hvor er udfordringerne i dag, og hvor er mulighederne fremadrettet.

Så hvilke hovedindtryk tog vi fra 3dbyggeri danmark os med hjem efter 2 dages intensiv foredrags beskuen?

For det første er det klart at BIM er på sporet, og gevinsterne er klare. Hvor den første bips konference undertegnede deltog i (2007) handlede meget om teorier og ideer i forlængelse af ‘det digitale byggeri‘, er det over de sidste år blevet tydeligt at virksomhederne har taget værkstøjerne til sig.

Dette har medført at 1) forventede gevinster bliver høstet – f.eks hurtigere og bedre projektering med færre fejl; 2) nogle gevinster udebliver – dataflow mellem de forskellige aktører og 3) nye værdiskabende muligheder opstår.

Det punkt der som fremgik som noget nyt og værdifuldt, var i høj grad eksempler på og diskussionen om kommunikation omkring modellerne.

Nu har vi bygget dem, vi kan hælde data på dem, men hvordan kan andre end de yperste fagfolk (aka nørderne) tilgå disse modeller og dermed høste værdien potentielt indeholdt i disse.

Mikkel N. Hansen fra Alectias indlæg (hent det her) viste netop gode eksempler på kommunikation omkring modellerne, med en række visuelle udtræk for modellerne for at kommunikere med bygherre, brugere etc, på andre måder end traditionelt plan, snit, opstalt krydret med en 3d visualisering eller to. Ikke noget stort og avanceret, men netop eksempler på at når vi alligevel har modellerne, hvad kan vi så også anvende dem til.

Også Jerker Hagglund fra Autodesk havde et inspirerende indlæg (kan desværre ikke downloades) om hvordan man hurtigt kunne visualisere på en række måder. Selv om dette mest var reklame for Autodesk produkter, blev der for alvor taget kegler med præsentationen af Autodesk Cloud Services f.eks Render servicen (tidligere i Beta, nu tilgængelig for Autodesk Subsciption kunder). En fantastisk hurtig måde at få lavet Renderinger på, så man til møder kan lave ændringer og se resultaterne (næsten) med det samme.

Men det bedste eksempel var dog Dalux’s ‘Building viewer’ (hjemmeside endnu ikke offentliggjort) til tablets (f.eks iPad).

Et simpelt værktøj, som giver helt almindelige brugere adgang til store og komplekse modeller uden at de skal åbne og håndtere avancerede programmer – eller en computer for den sags skyld. ‘Touch-and-go’, let og intuitivt.

Viser hvor meget man kan med enkle midler og den rigtige teknik bag. Der er ikke forsøgt at lave noget ultra komplekst og avanceret, men noget enkelt og brugbart for alle.

Programmet er lavet primært til drift- og vedligehold samt bygningsinspektion, men jeg tror vi kun har set toppen af muligheder denne enkle og brugervenlige tilgang til modellerne kan tilbyde.

Vi ser allerede frem til næste år at se endnu flere virksomheder byder ind med deres bud på værdiskabelse omkring vores modeller. Det er garanteret ikke der hvor vi forventer det – det er tættere på.

Dalux ‘Building viewer’ screenshot

Hvad vil du helst: Betale én timepris for en opgave af en hvis varighed, eller betale den dobbelte timepris hvis tiden bliver halveret og kvaliteten forøges? Altså: Vil du betale det samme for noget der laves hurtigere i højere kvalitet?

For en måneds tid siden var jeg lige ved at få ørerne i maskinen, da jeg til en paneldebat blev (fejl-) tolket til at sige at fordi det er hårde tider kan entreprenører og bygherrer presse arkitekterne til at bruge digitale arbejdsmetoder og BIM uden at betale mere for det, og på den måde presse markedet yderligere i knæ.

Intet kunne være længere fra min mening. Man skal ikke bruge dårlige tider til at presse i forvejen hårdt pressede samarbejdspartnere!

Men jeg mener sagtens at man som entreprenør eller bygherre kan kræve digitale arbejdsmetoder af sine rådgiver uden (totalt set) at skulle betale ekstra for det, for der er penge i digitaliseringen især for arkitekter og ingeniører.

Og hvis du som kunde ikke er opmærksom på dette faktum, risikerer du at stå med de dårligste og dyreste firmaer som dine rådgivere!

For mens dårlige virksomhedsledere bruger krisen som undskyldning for alt der går galt, har gode ledere brugt tiden til at se indad og effektivicere virksomhedens processer for at være konkurrencedygtige. Og de har effektivicerer meget, og det kan komme alle til gavn.

For sådan nogle som os hos 3dbyggeri, der løbende har en bred kontaktflade bland arkitekter og ingeniører er der ingen tvivl: Flere og fler går over til nye digitale (BIM) værktøjer, og selv om det i første omgang kan være pga tvang fra bygherren, så er der ingen der bagefter konkluderer at ‘det der er da godt nok noget l***. Det gør vi aldrig igen!’

Nej, de fortsætter udviklingen, og nu af fri vilje.

Men kan det betale sig? Hvad får de ud af det?
Det koster trods alt en hel del penge og ressourcer at lave et sådan skift. Penge og ressourcer som specielt arkitekterne ikke ligefrem er kendt for at have i disse dage.

Men de fortsætter fordi det giver en bedre forretning. Det gør de fordi det effektivicerer deres virksomhed af flere grunde, som vi alle har hørt om igen og igen: Man skal kun tegne tingene en gang, frem for én gang pr tegning, der bliver lavet færre fejl i projekteringen, man har lettere ved at overskue komplicerede former og løsninger etc.

Alt sammen effektivicering som leder frem til at du får meget mere ud af én times arbejde end du gjorde før.

Men så kommer problemet: hvad sker der så med honoraret.

For virkeligheden er jo at rigtig mange af arkitekterne og ingeniørerne aflønnes pr time, frem for fast honorar, og eftersom at man ikke får højere timepris af at være mere effektiv kan det jo ikke betale sig at være hurtigere, for så tjener du mindre.

Derved indbygger vi ineffektivitet i vores aftaler med hinanden.

Tag f.eks statens rammeaftaler, som går i udbud i to runder: Den første udvælgelse sker på baggrund af kompetencer og (ikke mindst) timepris. Derfra tildeles der så opgaver baseret på hvor mange (eller få) timer tegnestuen byder ind med.

Resultat: Du får den billigste tegnestue, der bruger færrest timer til at udfører opgaven.

Det lyder måske besnærende, men tænk over det: Den mindst værdifulde ressource i kortest tid! Er det sådan vi laver bedere byggeri?

Sandheden er jo at en virksomhed der kan lave tingene hurtigere, men til en højere timepris kan ende med at være den billigste. Det er som med sparepæren som koster mere at købe, men bliver billigere i længden.

Konsekvenser af dette er at vi ser flere og flere tegnestuer som bruger BIM-værktøjer internt, men ikke reklamerer med det udadtil.

For kunden ser det ud som det altid har gjort: de samme inputs, det samme output, den samme pris.

Men internt i virksomheden sker der noget helt andet, og det gør at der anvendes færre timer på tegningen, og timeprisen derved bliver højere.

Faktisk så meget højere at mange taler om at software og efteruddannelse har betalt sig hjem efter den første sag. Derfra er det rent overskud!

Udfordringen for os der ser det udefra er at gennemskue hvad der foregår, for alt ser jo ‘normalt’ ud herfra.

Derfor er der bygherre og entreprenører der i dag kræver digitale ydelser for samme beløb som før, for de ved at det allerede bliver udført. Og de ved at de tegnestuer der kræver flere penge for denne ydelse, er dem der vil have dækket deres opstartsomkostninger ind, dvs dem der ikke er gået i gang.

Dem der er med på de digitale ydelser er dem der allerede har set muligheden for bedre forretning, og er i gang.

Og dem der kan lave tingene lidt billigere end deres konkurrenter er i nogle tilfælde effektive virksomheder som er villige til at sænke deres pris (og derved lave indhug i deres overskud) for at sikre sig opgaverne. Men pointen er at de har et overskud at give af.

Så hvad der på overfladen kan ligne et kanibalistisk blodbad i arkitektbranchen, er måske i virkeligheden et udeskillelsesløb mellem dem der driver en god forretning, og dem der ikke forstår at tilpasse deres forretning.

Den sidste uges tid har der været nogle gode drøje indspark i diskussionen om BIM, 3D-arbejdsmetoder og effekterne af disse i byggeriet, primært i arkitektvirksomhederne.

Debatten startede med en artikel i Licitationen ifm Jesper Hundebøls PHD forsvar fredag den 10 juni, et forsvar jeg personligt overværede med stor fornøjelse.

Det er et flot og interessant stykke arbejde Jesper Hundebøl smider på bordet, og han tager fat i nogle meget interessante diskussioner. Diskussioner som kan være ubehagelige for BIM-fanatikere som undertegnede, fordi de tager fat i nogle af de centrale udfordringer vi står overfor ifm implementeringen af BIM.

I dag er jeg citeret i en ny artikel i ArkByg (Licitationens fredags indstik), hvor jeg prøver at give lidt mere perpektiv på arbejdsprocesserne og udfordringerne, og hvorfor jeg ikke ser BIM som en modstander til kreativiteten, men måske nærmere som en medspiller.

Der har også været andre interessante indspark i debatten, men desværre ligger enkelte låst bag password adgang et stykke tid.

Hvis der er andre der har links til debat indlæg mv, så post dem endelig her.

Lidt IFC og vidensdeling fra vores egne bredde grader – to gode ting, som vi her på bloggen ikke kan stå for

Eigil Nybo fra Arkitema fortæller om deres erfaringer med at udveksle bygningsmodeller via IFC med Ingeniørfirmaet Midtconsult i forbindelse med projekteringen af projektet Mikadohouse.

Læs artiklen på detdigitalebyggeri.dk og bliv lidt klogere på andres erfaring.

Måske er der allerede nogen af Jer som har set dette projekt lavet af drengene fra Dalux. Det blev offentliggjort i starten af maj, og Dalux præsenterede det også på deres stand på bips konferencen 2009.

Men her på bloggen mener vi, at projektet sagtens kan holde til mere opmærksomhed.

Som alle snart ved, er en af grundtankerne bag BIM genbrug af data. Og når den danske lovgivning nu er skruet sammen på den måde, at der skal laves en Be06 beregning, hvorfor så ikke lave en lille online-app som fletter Revit (og andre programmer der kan eksporterer til gbXML) og Rockwool energy designer (tidligere Builddesk – nu gratis) sammen.

Og nu når man har lavet den, hvorfor så ikke gøre den gratis…

Dalux drengenes forklaring på hvorfor de lavede et var, at de havde viden og evnerne, så hvorfor ikke!

Det er den rette ånd

Se video demo
Prøv værktøjet

Det nyeste nummer af Bips nyt er ‘på gaden’ og kan hentes gratis på bips’ hjemmeside.

Som sædvanlig indeholder dette nummer en blanding af information til bips’ medlemmer krydret med historier om hvordan teori omsættes til praksis i virkelighedens verden.

Langt den største del af dette nummer er dedikeret indlæggene fra bips ordinære generalforsamling, og selv om dette kan lyde lidt tørt, er rapporterne fra de forskellige indlæg ganske informative.
Så hvis man ikke er helt up-to-date med BIM udviklingen, muligheder og udfordringer hos henholdsvis Bygherren, Arkiteken, Ingeniøren, Entreprenøren og byggematerialeproducenten, så er her muligheden.

Endelig kan man i artiklen ‘3D er kommet for at blive’ læse om de erfaringer entreprenør B. Nygaard Sørensen har fået i forbindelse med implementeringaf digitale arbejdsmetoder i projektet Nyt Himmelev Behandlingshjem.
Det er interessant læsning, som slår fast at at entreprenørerne er begyndt at rykke på BIM arbejdsmetoderne, og at de i denne proces begynder at lægge pres på deres forskellige samarbejdspartnere – fra arkitekter til materialeleverandører – for at de skal følge med i udviklingen. For som der står i artiklen: “…blev denne opgave en anledning ikke bare for os, men også for de 2 rådgiverfirmaer til at få udviklet deres 3D beredskab.”

Udvikling i på tværs af fagskel. Lige i Det Digitale Byggeris ånd.

Hent Bips nyt 2/2009 som PDF

Nu skal der sparkes gang i klassifikationen hos 3dbyggeri. Vi vil vide noget mere om emnet, prøve kræfter med teorien og teknikken og formidle vores erfaringer ud til alle der måtte være interesseret.

Alle ved at digitaleprodukter.dk er baseret på søgemaskineteknologi. Men når vi står opad muren, er vi nok tvunget til at indrømme, at søgemaskinen ikke kan alt. Det ville unægteligt være rart, at “have styr på tingene” på en anden måde, end hvad der til tider kan forveksles med tilfældigt kaos.

Derfor har vi kastet os over et teknisk eksperiment og prøver kræfter med et system som kan hjælpe os med at holde styr på tingene.

Om der så er klassifikation, et nummersystem, et referencesystem, en navigationsstruktur, en taksonomi – det kommer vist an på hvem man er og hvilken kontekst man ser det i.

Ikke desto mindre har vi nu, igennem vores fremragende samarbejde med Byggeteknikernes Index Service (BIS) v/Lise Borup, valgt at offentliggøre en online præsentation af Lises BIS kode system.

BIS kode systemets klassifikationskoder eller numre er udviklet af Lise Borup, for at byggeriets generelt anvendelige og projektspecifikke viden, informationer og data kan søges og findes. Lise har siden efteråret 1970 serviceret hos arkitekter og ingeniører ved at klassificere byggeriets produktinformation og gjort den tilgængelig i tegnestuernes samlinger af producenters og forhandleres originale produktinformation samt på deres websites på Internettet.

Indtil nu har BIS kode systemet ligget i en række dokumenter på www.lisesbibliotek.dk, men nu har vi valgt, som et forsøg, at se om vi kunne få systemet ned i en databasestruktur, og synliggjort dem mere direkte på nettet.

Det er indtil videre blevet til en foreløbig præsentation på bis.3dbyggeri.dk.

Præsentationen er en “beta”-udgave under udvikling, men vi har altså valgt at gøre det til en offentlig beta, så vi måske kan få noget feedback fra interesserede i branchen. Vi vil med præsentationen også demonstrerer at vi faktisk godt kan finde ud af at håndtere denne slags systemer – bemærk i øvrigt at alle koder også fås i en XML-udgave.

Så er der for alvor debat i byggeriet, og så om et klassifikationssystem!

I en kronik i Ingeniøren (+ opfølgende artikel) langer virksomhederne bag sammenslutningen Digital Konvergens for alvor ud efter Dansk Bygge Klassifikation bedre kendt som DBK.

De har undersøgt om DBK virker i praksis, og man kan vist roligt sige at deres undersøgelse ikke falder ud til DBKs fordel.

Som resultat af undersøgelsen har de oplistet 5 forhold omkring DBK som skal være afklares. Og hvis disse ikke er afklaret inden et år, så vil virksomhederne droppe standarden!

Men er dette dødsstødet for DBK? Og hvad betyder det for Det Digitale Byggeri?

For hvis DBK falder, tager det så Det Digitale Byggeri med i faldet?
For som der står starten af den opfølgende artikel:

Syv af de største aktører inden for byggebranchen går i fælles front mod Det Digitale Byggeri, som de kalder ‘en ufuldstændig standard’.

Alle som er bare lidt inde i sagerne vil se kunne se fejlen i denne sætning – Det er ikke Det Digitale Byggeri de gør front mod, men DBK!

Men jeg mener alligevel at denne fejl understreger noget helt centralt i debatten – og som jeg kommer til at høre meget om det næste stykke tid – nemlig at alt for mange tror at Det Digitale Byggeri = DBK!

Så her mener jeg, at man lige skal stoppe op og se på tingene som de i virkeligheden er.

Formålet med bekendtgørelsen om Det Digitale Byggeri og de 10 IKT-krav bag, er at fremme brugen af IT i byggeriet, altså indfører mere “digitalt byggeri”.
Dette skal ske for at øge effektiviteten i byggeriet, som vi alle ved er for dårlig.

For at gøre det, har man indført en række krav som skal skubbe til udviklingen, herunder DBK, som ganske rigtig er det eneste krav som er skrevet direkte ind i selve bekendtgørelsen.

Så der er altså tale om to ting “digitalt byggeri” (målet) og “Det Digitale Byggeri” (midlet), og som det ser ud nu, så er vi godt på vej mod målet før vi har midlet!

For DBK er ikke (som mange tror) en nødvendighed for digitalt byggeri! Men det er det selvfølgelig for Det Digitale Byggeri, fordi det er skrevet ind i lovteksten (men det er der nok også nogle som ærgrer sig over nu!)

For mens nogle mener at DBK er det egentlige resultat i Det Digitale Byggeri, så vil jeg mene at det centrale resultat er det store fokus på digitalt byggeri og digitalearbejdsmetoder generelt. Et fokus som allerede nu har ført til skift i arbejdsmetoder og samarbejdsformer i byggeriet, og som vi nu kan se giver gevinster i form af øget effektivicering, færre fejl og et generelt sjovere arbejde.

For sandheden er jo, at mens der er blevet diskuteret standarder, udveksling osv, er branchen begyndt at omstille sig. Og de gør det ikke pga de få statslige byggerier hvor kravene er blevet stillet.

Nej, en stor tegnestue som Arkitema skifter ikke 100% om til nye digitale arbejdsgange for at kunne byde ind på endnu et par opgaver! De gør det fordi der er god forretning i det!

Så husk nu på at DBK blot er en del af noget meget større. Og jeg mener ikke det er en uundværlig del. Det er et nice-to-have, ikke et need-to-have. Andre funktioner som løser DBK’s opgaver eksisterer allerede i dag.

Det er klart at projektet Det Digitale Byggeri har fået en enorm kæberyster med Digital Konvergens’ kritik, men jeg vil dog stadig vove at påstå at ingen med den mindste indsigt i sagen vil påstå at digitalt byggeri ikke er fremtiden.
Hvis der er nogle som alligevel betvivler dette, så skriv en kommentar i feltet nedenfor, og lade os tage debatten

Og så lige til sidst vil gerne tage hatten af for Digital konvergens, og for det ansvar de har taget på deres skuldre, i form af afprøvning af regler og systemer.
Det er forbilledligt at der er nogle som tager dette ansvar af egen vilje, og derefter deler ud af deres erfaringer og får sat fokus på muligheder og problematikker.
Det er desværre set al for sjældent i byggeriet.