Hvorfor skal det være en kunst at få fat i noget så simpelt som en DWG til et produkt?
Hr. producent, jeg er arkitekt, jeg vil anvende dit produkt, hvorfor gør du det svært for mig!

Men selv om jeg er blevet udsat for alt fra “udfyld dette lange skema og vi sender dig en CD i løbet af 14 dage” til “Brug 10 minutter på at registrerer dig som bruger, så kan du få lov at se hvad vi kan tilbyde dig”, så blev jeg alligevel overrasket af denne situation i dag:

Case: international (tysk) producent

1. Kommer ind på deres hjemmeside – som jo er på tysk – og bliver da glad for at se at den også findes i en engelsk udgave.
   Det viser sig hurtigt at der er forskel på indhold på den engelske og tyske del, så tilbage på tysk for at finde “CAD-Bibliothek”.
2. Fint. Udfyld skema og få tilsendt CD… (CD? er det her 1992?) – Nej tak. Download tegninger? Ja tak.
3. …downloading 350 mb! For cadtegninger!
4. …15 min senere: vil du INSTALLERE x’s program på din computer! – Nej for pokker… men nu er jeg alligevel nået så langt
5. …endnu senere: programmet er installeret… nå nej, filerne er bare pakket ud…
6. …endnu endnu senere: Endelig installeret – på tysk :s
7. Gennem en mærkeligt tysk brugergrænseflade famler jeg mig frem… og så har jeg endelig tegningen – Juhu!
8. …og finder NU ud af at de slet ikke har den tegning jeg skal bruge! Det var lige en halv time der blev spildt!
9. LUK, AFINSTALLER og find et konkurrerende produkt jeg kan bruge!

Så måske er det på plads med et par gode råd til producenter, der gerne vil have at arkitekterne bruger deres materiale.

• Gør det nu let for os, vi sørge for at Jeres produkter bliver solgt – gør det klart fra starten hvor jeg kan finde de ting jeg skal bruge, så jeg ikke skal gennem 100 menuer før jeg finder noget.
• Jeg kigger på enkelte af Jeres produkter, og skal bruge tegninger til netop dem – når jeg har fundet det relevante produkt, vil jeg derfra kunne hente de relevante tegninger, og KUN de relevante tegninger! Hvorfor skal man altid over et helt andet sted på hjemmesiden for at finde tingene, og så enten downloade ALLE tegningerne (!) eller lede gennem et kæmpe skema efter det produktnavn man allerede har glemt.
• Jeres produkt er ikke det eneste der anvendes – Rådgivere – arkitekter især – anvender 100-vis af produkter i hver eneste byggesag. Lad derfor være med at tro at han gider download, og derefter installere et specielt program for at se om i har tingene i orden.
• Jeg vil ikke melde os til til et nyhedsbrev, eller oprette en konto – Vi skal bruge tingene nu, og gider ikke spilde tiden med at “knytte bånd” før vi ved at der er noget at knytte bånd for.
• Digitalt er fremtiden, analogt er i skraldespanden – I al min tid på tegnestuer har jeg aldrig set et fysik produktbibliotek som bliver brugt til at finde byggematerialer. Jeres mapper ryger ned i kælderen eller i skraldespanden.
• Ingen CD’er, det hele on-line – Det skal bruge materialet NU, ikke om 4 dage når CD’en ankommer med posten.
• “Skævt” materiale er bedre end intet materiale - Har du det på tysk og ikke på dansk, så læg det alligevel op på den danske hjemmeside.

Se evt også Thomas Graabæks indlæg fra DI-byggematerialers inspirationsdag
Der findes faktisk gode eksempler, og det er rimelig lige til, så der er ingen undskyldning længere.

For anden gang indenfor 14 dage optrådte 3dbyggeri danmark i Ingeniørenes ugeblad, denne gang i hele 3 artikler i fagtillægget “Byggeri” fra den 31. oktober 2008.

Under overskriften “Materialefirmaer halter efter med digitalisering” blev der på både forsiden af fagtillægget “Byggeri” og på dobbeltopslag inde i bladet, sat fokus på digitaliseringen af byggematerialer og de gevinster der er ved dette både for ingeniører, arkitekter og byggematerialeproducenter.

Ud over Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri, blev også Anne Windfeldt Trolle, direktør i DI Byggematerialer, interviewet om situationen.

Hun udtaler sig bla.:

Noget tyder på, at producenterne ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på, at ingeniører og arkitekters søgning efter byggematerialer har ændret sig. Og det er klart, at en ingeniør, der for anden gang går forgæves efter information eller digital dokumentation til et projekt, nok skal finde et andet sted at handle.

Anne Windfeldt Trolle, direktør i DI Byggematerialer

Vi mener at Anne her har fat i en af de helt centrale problematikker omkring digitaliseringen: Det er på tide at producenterne får øjnene op for de muligheder der ligger i digitaliseringen og internettet som informationskilde. Alternativet er at billigt vundne markedsandele går danske producenter næsen forbi.

Læs artiklerne i deres fulde længde på Ingeniørens hjemmeside.
De direkte links er angivet nedenfor, men artiklerne er låst for ikke abonnenter den første måned. Så Jer der ikke er ingeniører må desværre vente indtil 1. december med at læse artiklerne.

• Materialefirmaer halter efter med digitalisering
• Klima sætter dagsorden for nye byggematerialer
• Ny portal vil skabe overblik over byggematerialer

Flere kunder har bedt os om vores vurdering af situationen, og senest har Rockwool spurgt, om vi kunne hjælpe med at afdække rådgivernes behov, i forbindelse med deres indsats i forhold til Det Digitale Byggeri.

Rockwool viser med initiativet pionerånd. Den strategiske indsats i forbindelse med Det Digitale Byggeri tages seriøst: Hvordan forholder man sig til digitale produkter, henvendt til arkitekter og ingeniører.

Samme spørgsmål blev stillet på den første workshop for producenter i forbindelse med udviklingen af det digitale produktkatalog. De danske byggematerialeproducenter ønsker at afdække rådgivernes behov i forhold til digitale byggematerialer.

Svaret skal findes i forhold til den enkelte producents egen strategi, og typen af produkter. Og netop det sidste kan volde problemer, hvis man vil ramme rådgivernes behov præcist. Rådgiverne har ved flere lejligheder udtrykt ønske om at arbejde med dynamiske byggematerialer, direkte i deres projekteringsværktøjer. Det betyder at den enkelte byggematerialeproducent skal tage livtag med mindst fire forskellige projekteringsværktøjer og dermed fire forskellige formater, for at nå hele rådgiverstanden. Dette ses som en barriere, der indtil videre har afholdt mange producenter fra at gå ind i digitaliseringsprocessen.

Derfor er det glædeligt, at producenterne nu begynder at tage problemstillingen op og stille spørgsmål til, hvordan denne problematik kan gribes an og om der findes alternative løsninger, til netop deres produkttyper.

Vores samarbejde med Rockwool har vist os, at der findes alternative løsninger. Ved at gå systematisk til værks og spørge rådgiverne til råds om deres behov og arbejdsgang omkring specifikke produkter, er det muligt at opnå indsigt i rådgivernes forhold til disse produkter. Sammenholdt med softwareteknologiens muligheder i dag og i fremtiden, kan der skabes et velfunderet beslutningsgrundlag: Man tager som byggematerialeproducent magten over de digitale byggematerialer.

Danske byggematerialeproducenter til workshop hos Teknologisk Institut

Med afslutningen på de første to parallelle workshops, fristes man til at gøre status.

Som ingeniør er det min bet at repræsentere de tekniske aspekter af en løsning på et givet problem. Mit fag er traditionelt forbundet med modtagelsen af en række krav, som herefter, så vidt muligt, skal overholdes i den løsning der udarbejdes. Disse krav er ofte formuleret af eksperter, dels indenfor det forretningsområde løsningen henvender sig til, dels indenfor den videnskab løsningen arbejder udfra – er der tale om et softwaresystem til regnskab og bogholderi, vil der sandsynligvis være tale om en revisor og en programmør.

Men når forretningsområdet er byggeri og videnskaben IT (eller IKT som byggebranchen selv kalder det), lader det til at være svært at finde eksperter, der entydigt kan vise vejen for et digitalt produktkatalog, måske fordi byggeri og IT endnu ikke er to størrelser der har fundet sig tilrette med hinanden, på samme måde som i så mange andre brancher.

Derfor har vi i 3dbyggeri danmark udråbt os til selvbestaltede eksperter og kastet os over projektet. Dog besluttede vi at supplere processen, ved at samle nogle af systemets kommende brugere og spørge dem hvordan de kunne forestille sig, det skulle se ud og fungere. Det er nu, i samarbejde med Teknologisk Institut, foreløbigt mundet ud i to workshops, en med rådgivere og en med byggematerialeproducenter.

Og jeg skal være den første til at indrømme, at denne lidt utraditionelle tilgangsvinkel, foreløbigt har været hele indsatsen værd. De mange input og meninger er naturligvis en anelse overvældende. Hvordan skal vi dog kunne leve op til alle disse forventninger og krav, fra hver sin side? Men når det er sagt, så skal det tilføjes, at de mange forskelligartede syn på sagen, ikke alene har givet os et indtryk af hvilke krav vi skal leve op til, og efter hvilken prioritet. De har også givet os et klarere indtryk af hvor branchen står i dag, og hvilken indsats det kræver at få parterne til at forstå hinanden og formidle den viden, det kræver for succesfuld anvendelse af IT-baserede systemer.

Workshopsne bygger bro over kommunikationsbarrieren mellem producenter og rådgivere

Den kommende periode bliver en spændende og udfordrende en af slagsen, som giver mig mulighed for at arbejde med de input vi har fået, og prøve at danne nogle konkrete eksempler på systemets udformning og funktionalitet. En udfordring jeg ser frem til at tage op, så vi langt om længe kan bringe den digitale tidsalder til byggebranchen!

Baggrund

Fredag d. 17. august – for nu en uge siden – blev 1. workshop for producenter, vedrørende “Digitalt Produktkatalog”, afholdt hos Teknologisk Institut i Taastrup. Forløbet, som varede godt en halv dag, var fyldt med gode input og spændende debat deltagerne imellem. Arrangørerne, Teknologisk Institut og 3dbyggeri danmark, betegner selv workshoppen som en succes. De mange vigtige informationer, der blev indsamlet på workshoppen, vil blive formidlet i et referat, som i uge 36 vil blive offentliggjort på produktkatalogets hjemmeside.

Tirsdag d. 26. juni gjorde 3dbyggeri danmark og Teknologisk Institut ord til handling, og afholdt den første af i alt 5 workshops, som skal danne grundlaget for realiseringen af projektet ”Digitalt Produktkatalog”.

Oplægget var problemstillinger i forbindelse med digital projektering, og hvordan et digitalt produktkatalog kan skabe merværdi for de projekterende parter. De inviterede var arkitekter, ingeniører, konstruktører og tekniske tegnere, alle blandt de førende indenfor digital projektering anvendt i praksis.

Gennem hele workshoppen blev der debatteret ivrigt, og mange problemstillinger og løsningsforslag blev bragt på banen. Blandt disse blev følgende fremhævet som helt centrale:

• Fra generiske til produktspecifikke objekter. Hvornår bruger man hvad og hvordan arbejder de sammen? I dag er det besværligt at skifte objekterne ud, og man kan ikke overfører parametre fra et objekt til et andet.
• Versionering og opdatering. Når rådgiverne skal anvende producenternes digitale produkter, er det essentielt at disse altid er up-to-date. Producenterne skal være opmærksom på dette fra starten af.
• Standarder og internationalisering. Standarder er fint, men de skal være internationale. Danske arkitekter arbejder også andre steder end i Danmark. “Det er spild af tid at lære alle arkitekter bips!” – svaret er mere brugervenlighed, indpakning af teknikaliteter og mere internationalisering.
• Flere indgangsvinkler til samme produktkatalog. Man har forskellige behov på forskellige tidspunkter, nogle gange skal man finde et produkt hurtigt, ude fra en række specifikke søgekriterier, andre gange vil man bare surfe lidt rundt og se hvad der er af nye produkter.

Referatet fra workshoppen vil blive offentliggjort på projektet eget website. Vi annoncerer offentliggørelsen her på bloggen, når den finder sted. I mellemtiden kan billederne fra dagen ses i vores nye Flickr galleri.

Den næste workshop afholdes d. 17. august 2007 og de inviterede er denne gang byggematerialeproducenterne. Der skal diskuteres udfordringer og muligheder i forbindelse med Det Digitale Byggeri og hvordan man skaber mulighed for bedre kontakt mellem producenter og de projekterende parter.