Den sidste uges tid har der været nogle gode drøje indspark i diskussionen om BIM, 3D-arbejdsmetoder og effekterne af disse i byggeriet, primært i arkitektvirksomhederne.

Debatten startede med en artikel i Licitationen ifm Jesper Hundebøls PHD forsvar fredag den 10 juni, et forsvar jeg personligt overværede med stor fornøjelse.

Det er et flot og interessant stykke arbejde Jesper Hundebøl smider på bordet, og han tager fat i nogle meget interessante diskussioner. Diskussioner som kan være ubehagelige for BIM-fanatikere som undertegnede, fordi de tager fat i nogle af de centrale udfordringer vi står overfor ifm implementeringen af BIM.

I dag er jeg citeret i en ny artikel i ArkByg (Licitationens fredags indstik), hvor jeg prøver at give lidt mere perpektiv på arbejdsprocesserne og udfordringerne, og hvorfor jeg ikke ser BIM som en modstander til kreativiteten, men måske nærmere som en medspiller.

Der har også været andre interessante indspark i debatten, men desværre ligger enkelte låst bag password adgang et stykke tid.

Hvis der er andre der har links til debat indlæg mv, så post dem endelig her.

Hvis digitaliseringen af byggesektoren skal være en succes, er det essentielt at de udførende er med, og kan udnytte de nye mulighederne på selve byggepladsen.

Man skal ikke have været længe i byggebranchen før man gentagene gange har hørt udtalelser som ‘30% af tiden på pladsen er spildtid’ og ligende statements. Statements som igen og igen er blev dokumenteret og sat fokus på.

Men hvordan får de udførende værdi af den digitalisering der sker i byggeriet netop nu og hvilke processer ligger lige for at ’sætte strøm til’?

Dette var nogle af spørgsmålene projektet Produktionskort – ny viden i byggefagene under Implementeringsnetværket søgte at afdække og komme med løsningsforslag til.

Sammen med tømrervirksomheden Jakon A/S og en række andre spillere på området har 3dbyggeri danmark siden efteråret 2010 udviklet og afprøvet en prototype på produktionskortet, med udgangspunkt i Jakons eksisterende svendemapper, som i dag bruges aktivt på byggepladsen.

Afprøvningsprojektet er nu tilendebragt, og der er blevet samlet op og konkluderet. Bla er der blevet lavet følgende to korte videoer, som gennemgår proces og resultat, og som giver seeren mulighed for at danne sig overblik over projekt og resultater, set fra forskellige vinkler, samt se Thomas’ demonstration af selve prototypen.

BIM er lidt som at bygge med legoklodser. Man tager enkelte – ofte meget forskellige – byggeklodser, og sætter dem sammen til en ny og spændende helhed. Forudsætningen for at skabe effektivitet er, at objekterne lever op til krav om informationsoverførsel og samarbejde.

Denne artikel er oprindeligt bragt i Arkitekten’s specialudgave om BIM.

BIMs centrale byggesten er digitale gengivelser af virkelighedens produkter og løsninger – også kaldet objekterne. De muliggør effektivitet og at vi kan teste vores byggeri, før vi bygger det.

BIM-objekterne giver os muligheden for at tegne mange bygningsdele i få steger, og derefter lade computeren/programmet regne ud, hvor mange ’klodser’ der skal anvendes, og hvor de enkelte dele er placeret. Det er i objekterne BIMs styrke ligger, og det er også derfor, BIM betegnes som objektorienteret modellering.

Mens man i de traditionelle vektorbaserede 2D og 3D programmer (fx Autocad og Sketchup), tegner med ’uintelligente’ streger, som computeren kun opfatter som geometriske former, modellerer man i BIM-programmerne med intelligente 3D objekter, hvor computeren ved, hvad objektet repræsenterer – fx. et vindue, en væg eller et rum. Den kan også få at vide, hvilke materialer produktet er lavet af, hvilken U-værdi det har, hvad garantien og den forventede levetid er, hvilke brandkrav det lever op til osv. Principielt al information, der er om netop dette produkt eller denne bygningsdel. Information som vi så kan anvende til test, simuleringer, mængdeudtræk osv.

Det er her I’et i BIM – ’information’ – for alvor kommer ind. Objekterne er de centrale informationsbærere.

Mange muligheder – men hvor er produktinformationen

De fleste BIM-programmer har udviklet funktioner, som kan gøre objekterne mere intelligente og derved stærkere værktøjer. Fx kan man tilpasse objekterne, så de ikke bare passer til ét enkelt produkt, men en hel række produkter, fx en serie fra en producent. Det muliggør, at man med få klik kan skifte fra den ene model i serien til en anden. Derved kan man hurtigt se konsekvenserne af ændringerne i ens valg af produkt, uanset om det er størrelse, u-værdi eller materiale det drejer sig om.

Men her kommer forskellen på de forskellige typer BIM-software ind, og forskellen på hvordan de arbejder med objekter.

Programmer som Archicad kan lave objekter med praktisk talt uendelige muligheder også til meget komplekse systemløsninger, mens programmer som Revit satser på en mere low-tech løsning, som til gengæld gør det lettere for brugeren selv at lave og tilpasse de enkelte objekter.

Det gør det lettere at udvikle objekter til Revit, mens Archicad typisk bedre kan opfylde arkitektens og producentens ønsker på den længere bane – men kræver lidt flere ressourcer for at komme i gang.

Som i alle andre sammenhænge bliver værdien aldrig bedre end den information, objekterne bærer på og hvor enkelt de kan bruges i praksis. Det helt centrale bliver derfor, hvor informationen bliver tilføjet første gang.

I dag kan informationen være svær at skaffe, og noget information er også vigtigere for nogle parter end andre. Derved er der risiko for, at aktørerne på et givent tidspunkt i processen kun har fokus på egne behov, frem for at tænke de næste led i værdikæden med ind.

Nødvendigt at gøre det selv

For at BIM-programmerne er anvendelige fra starten af, lægger IT-leverandøren altid en stak objekter med i BIM-programmet. Men vær opmærksom på, at objekterne langt fra altid passer til det man netop står og skal bruge. Så må man ud på internettet, og se om der er nogen, som vil dele eller sælge deres objekter.

Til dette findes der både internationale sider som Objects online og Revitcity, og på dansk den nye side BIMbyen. Disse sider er typisk dedikeret et enkelt eller få programmer, ofte i kombination med et forum hvor man kan diskutere programmerne og spørge andre brugere om hjælp.

Men selv om man finder objekter, som passer til ens behov og program, er de sjældent præcis som man vil have dem. Derfor skal man næsten altid tilpasse objekterne, og det kan være yderst tidskrævende. Og så finder man måske et andet produkt, som der er objekter til.

Kan producenterne levere varen?

Selv om der er stort fokus på området – både i Danmark og internationalt – følger de danske producenter desværre ikke med i samme tempo som danske arkitekter og internationale konkurrenter.

Producentens objekter har en stor fordel, da de passer fuldstændig til deres sortiment. De har også let ved at tilføje mængder viden/egenskabsdata til det enkelte objekt, da de jo har denne relevante viden om netop deres produkter.

Derfor vil den mest effektive løsning for arkitekten altid være, at bruge de objekter producenterne stiller til rådighed. Samtidig får producenterne flere fordele, ved at deres produkters unikke egenskaber kan udnyttes. Det gør det også sværere at udskifte produktet senere i processen, fx efter et udbud.

Dette rejser selvfølgelig en diskussion om, hvornår i processen man vælger specifikke byggematerialer, og hvor meget man vil gøre sig afhængig af den enkelte producent. På den ene side vil man helst vente til så sent i processen som muligt før, man fastlægger sig på en konkret producent – og i offentlige udbud må man ikke pege på konkrete produkter. Men på den anden side arbejder man i 9 ud af 10 tilfælde med udgangspunkt i konkrete produkter fra starten af, om ikke andet så for at spare tid og penge.

Men hvordan man håndterer denne problemstilling, må i høj grad være en afvejning i den enkelte situation og på den enkelte tegnestue. For nogle vil friheden til produktvalg være afgørende, for andre vil den sikre ressourcebesparende løsning tælle højest.

Mere integreret arbejdsproces på vej

Objekter er omdrejningspunktet i BIM, det ved alle som bare har berørt BIM perifert. Igen: det er svært at bygge med Lego uden klodserne.

Samtidig er det klart, at det er en teknologi i udvikling, og at vi derfor på den ene side har set de første muligheder, mens vi på den anden side må leve med de mangler der pt. er.

Der er ingen tvivl om at udviklingen går i retning af mere objekt modellering, hvilket kan ses i det antal af arkitekt-, ingeniør- og nu også entreprenørvirksomheder som går over til en BIM baseret arbejdsmetode.

- Der arbejdes i dag med forskellige løsninger, som kan frigøre den store værdi, der er i en mere integreret arbejdsproces med BIM som det centrale omdrejningspunkt. I denne proces vil samarbejdet mellem leddene i værdikæden blive tættere – ikke mindst mellem producenterne og arkitekterne, og jeg er sikker på at vi kun kan se toppen af isbjerget derfra hvor vi står nu.

Links

ArchiCAD-Talk
Forum for ArchiCAD brugere, med et omfattende objektbibliotek med Archicads GDL-objekter.

Autodesk Seek
Producenten af Autocad og Revits producentspecifikke online katalog. Primært dedikeret til Autocad og Revit, men indeholder også filer og objekter til Microstation og Sketchup.

BIMbyen
Dansk brugerdreven side dedikeret til alt om BIM. Har bibliotek hvor brugerne kan dele objekter med hinanden.

Digitalt Produktkatalog
Danmarks største online produktkatalog med produktspecifikke data, cad-tegninger, udbudsbeskrivelser, BIM objekter etc. Indeholder objekter og filer til alle typer BIM- og CAD-software.

Objects online
Side dedikeret til køb og salg af Archicad og Vektorworks objekter.

RevitCity
Brugerdreven side om Revit hvor brugerne kan dele deres objekter med hinanden.

Lidt IFC og vidensdeling fra vores egne bredde grader – to gode ting, som vi her på bloggen ikke kan stå for

Eigil Nybo fra Arkitema fortæller om deres erfaringer med at udveksle bygningsmodeller via IFC med Ingeniørfirmaet Midtconsult i forbindelse med projekteringen af projektet Mikadohouse.

Læs artiklen på detdigitalebyggeri.dk og bliv lidt klogere på andres erfaring.

Det nyeste nummer af Bips nyt er ‘på gaden’ og kan hentes gratis på bips’ hjemmeside.

Som sædvanlig indeholder dette nummer en blanding af information til bips’ medlemmer krydret med historier om hvordan teori omsættes til praksis i virkelighedens verden.

Langt den største del af dette nummer er dedikeret indlæggene fra bips ordinære generalforsamling, og selv om dette kan lyde lidt tørt, er rapporterne fra de forskellige indlæg ganske informative.
Så hvis man ikke er helt up-to-date med BIM udviklingen, muligheder og udfordringer hos henholdsvis Bygherren, Arkiteken, Ingeniøren, Entreprenøren og byggematerialeproducenten, så er her muligheden.

Endelig kan man i artiklen ‘3D er kommet for at blive’ læse om de erfaringer entreprenør B. Nygaard Sørensen har fået i forbindelse med implementeringaf digitale arbejdsmetoder i projektet Nyt Himmelev Behandlingshjem.
Det er interessant læsning, som slår fast at at entreprenørerne er begyndt at rykke på BIM arbejdsmetoderne, og at de i denne proces begynder at lægge pres på deres forskellige samarbejdspartnere – fra arkitekter til materialeleverandører – for at de skal følge med i udviklingen. For som der står i artiklen: “…blev denne opgave en anledning ikke bare for os, men også for de 2 rådgiverfirmaer til at få udviklet deres 3D beredskab.”

Udvikling i på tværs af fagskel. Lige i Det Digitale Byggeris ånd.

Hent Bips nyt 2/2009 som PDF

Så er der for alvor debat i byggeriet, og så om et klassifikationssystem!

I en kronik i Ingeniøren (+ opfølgende artikel) langer virksomhederne bag sammenslutningen Digital Konvergens for alvor ud efter Dansk Bygge Klassifikation bedre kendt som DBK.

De har undersøgt om DBK virker i praksis, og man kan vist roligt sige at deres undersøgelse ikke falder ud til DBKs fordel.

Som resultat af undersøgelsen har de oplistet 5 forhold omkring DBK som skal være afklares. Og hvis disse ikke er afklaret inden et år, så vil virksomhederne droppe standarden!

Men er dette dødsstødet for DBK? Og hvad betyder det for Det Digitale Byggeri?

For hvis DBK falder, tager det så Det Digitale Byggeri med i faldet?
For som der står starten af den opfølgende artikel:

Syv af de største aktører inden for byggebranchen går i fælles front mod Det Digitale Byggeri, som de kalder ‘en ufuldstændig standard’.

Alle som er bare lidt inde i sagerne vil se kunne se fejlen i denne sætning – Det er ikke Det Digitale Byggeri de gør front mod, men DBK!

Men jeg mener alligevel at denne fejl understreger noget helt centralt i debatten – og som jeg kommer til at høre meget om det næste stykke tid – nemlig at alt for mange tror at Det Digitale Byggeri = DBK!

Så her mener jeg, at man lige skal stoppe op og se på tingene som de i virkeligheden er.

Formålet med bekendtgørelsen om Det Digitale Byggeri og de 10 IKT-krav bag, er at fremme brugen af IT i byggeriet, altså indfører mere “digitalt byggeri”.
Dette skal ske for at øge effektiviteten i byggeriet, som vi alle ved er for dårlig.

For at gøre det, har man indført en række krav som skal skubbe til udviklingen, herunder DBK, som ganske rigtig er det eneste krav som er skrevet direkte ind i selve bekendtgørelsen.

Så der er altså tale om to ting “digitalt byggeri” (målet) og “Det Digitale Byggeri” (midlet), og som det ser ud nu, så er vi godt på vej mod målet før vi har midlet!

For DBK er ikke (som mange tror) en nødvendighed for digitalt byggeri! Men det er det selvfølgelig for Det Digitale Byggeri, fordi det er skrevet ind i lovteksten (men det er der nok også nogle som ærgrer sig over nu!)

For mens nogle mener at DBK er det egentlige resultat i Det Digitale Byggeri, så vil jeg mene at det centrale resultat er det store fokus på digitalt byggeri og digitalearbejdsmetoder generelt. Et fokus som allerede nu har ført til skift i arbejdsmetoder og samarbejdsformer i byggeriet, og som vi nu kan se giver gevinster i form af øget effektivicering, færre fejl og et generelt sjovere arbejde.

For sandheden er jo, at mens der er blevet diskuteret standarder, udveksling osv, er branchen begyndt at omstille sig. Og de gør det ikke pga de få statslige byggerier hvor kravene er blevet stillet.

Nej, en stor tegnestue som Arkitema skifter ikke 100% om til nye digitale arbejdsgange for at kunne byde ind på endnu et par opgaver! De gør det fordi der er god forretning i det!

Så husk nu på at DBK blot er en del af noget meget større. Og jeg mener ikke det er en uundværlig del. Det er et nice-to-have, ikke et need-to-have. Andre funktioner som løser DBK’s opgaver eksisterer allerede i dag.

Det er klart at projektet Det Digitale Byggeri har fået en enorm kæberyster med Digital Konvergens’ kritik, men jeg vil dog stadig vove at påstå at ingen med den mindste indsigt i sagen vil påstå at digitalt byggeri ikke er fremtiden.
Hvis der er nogle som alligevel betvivler dette, så skriv en kommentar i feltet nedenfor, og lade os tage debatten

Og så lige til sidst vil gerne tage hatten af for Digital konvergens, og for det ansvar de har taget på deres skuldre, i form af afprøvning af regler og systemer.
Det er forbilledligt at der er nogle som tager dette ansvar af egen vilje, og derefter deler ud af deres erfaringer og får sat fokus på muligheder og problematikker.
Det er desværre set al for sjældent i byggeriet.