Hvad vil du helst: Betale én timepris for en opgave af en hvis varighed, eller betale den dobbelte timepris hvis tiden bliver halveret og kvaliteten forøges? Altså: Vil du betale det samme for noget der laves hurtigere i højere kvalitet?

For en måneds tid siden var jeg lige ved at få ørerne i maskinen, da jeg til en paneldebat blev (fejl-) tolket til at sige at fordi det er hårde tider kan entreprenører og bygherrer presse arkitekterne til at bruge digitale arbejdsmetoder og BIM uden at betale mere for det, og på den måde presse markedet yderligere i knæ.

Intet kunne være længere fra min mening. Man skal ikke bruge dårlige tider til at presse i forvejen hårdt pressede samarbejdspartnere!

Men jeg mener sagtens at man som entreprenør eller bygherre kan kræve digitale arbejdsmetoder af sine rådgiver uden (totalt set) at skulle betale ekstra for det, for der er penge i digitaliseringen især for arkitekter og ingeniører.

Og hvis du som kunde ikke er opmærksom på dette faktum, risikerer du at stå med de dårligste og dyreste firmaer som dine rådgivere!

For mens dårlige virksomhedsledere bruger krisen som undskyldning for alt der går galt, har gode ledere brugt tiden til at se indad og effektivicere virksomhedens processer for at være konkurrencedygtige. Og de har effektivicerer meget, og det kan komme alle til gavn.

For sådan nogle som os hos 3dbyggeri, der løbende har en bred kontaktflade bland arkitekter og ingeniører er der ingen tvivl: Flere og fler går over til nye digitale (BIM) værktøjer, og selv om det i første omgang kan være pga tvang fra bygherren, så er der ingen der bagefter konkluderer at ‘det der er da godt nok noget l***. Det gør vi aldrig igen!’

Nej, de fortsætter udviklingen, og nu af fri vilje.

Men kan det betale sig? Hvad får de ud af det?
Det koster trods alt en hel del penge og ressourcer at lave et sådan skift. Penge og ressourcer som specielt arkitekterne ikke ligefrem er kendt for at have i disse dage.

Men de fortsætter fordi det giver en bedre forretning. Det gør de fordi det effektivicerer deres virksomhed af flere grunde, som vi alle har hørt om igen og igen: Man skal kun tegne tingene en gang, frem for én gang pr tegning, der bliver lavet færre fejl i projekteringen, man har lettere ved at overskue komplicerede former og løsninger etc.

Alt sammen effektivicering som leder frem til at du får meget mere ud af én times arbejde end du gjorde før.

Men så kommer problemet: hvad sker der så med honoraret.

For virkeligheden er jo at rigtig mange af arkitekterne og ingeniørerne aflønnes pr time, frem for fast honorar, og eftersom at man ikke får højere timepris af at være mere effektiv kan det jo ikke betale sig at være hurtigere, for så tjener du mindre.

Derved indbygger vi ineffektivitet i vores aftaler med hinanden.

Tag f.eks statens rammeaftaler, som går i udbud i to runder: Den første udvælgelse sker på baggrund af kompetencer og (ikke mindst) timepris. Derfra tildeles der så opgaver baseret på hvor mange (eller få) timer tegnestuen byder ind med.

Resultat: Du får den billigste tegnestue, der bruger færrest timer til at udfører opgaven.

Det lyder måske besnærende, men tænk over det: Den mindst værdifulde ressource i kortest tid! Er det sådan vi laver bedere byggeri?

Sandheden er jo at en virksomhed der kan lave tingene hurtigere, men til en højere timepris kan ende med at være den billigste. Det er som med sparepæren som koster mere at købe, men bliver billigere i længden.

Konsekvenser af dette er at vi ser flere og flere tegnestuer som bruger BIM-værktøjer internt, men ikke reklamerer med det udadtil.

For kunden ser det ud som det altid har gjort: de samme inputs, det samme output, den samme pris.

Men internt i virksomheden sker der noget helt andet, og det gør at der anvendes færre timer på tegningen, og timeprisen derved bliver højere.

Faktisk så meget højere at mange taler om at software og efteruddannelse har betalt sig hjem efter den første sag. Derfra er det rent overskud!

Udfordringen for os der ser det udefra er at gennemskue hvad der foregår, for alt ser jo ‘normalt’ ud herfra.

Derfor er der bygherre og entreprenører der i dag kræver digitale ydelser for samme beløb som før, for de ved at det allerede bliver udført. Og de ved at de tegnestuer der kræver flere penge for denne ydelse, er dem der vil have dækket deres opstartsomkostninger ind, dvs dem der ikke er gået i gang.

Dem der er med på de digitale ydelser er dem der allerede har set muligheden for bedre forretning, og er i gang.

Og dem der kan lave tingene lidt billigere end deres konkurrenter er i nogle tilfælde effektive virksomheder som er villige til at sænke deres pris (og derved lave indhug i deres overskud) for at sikre sig opgaverne. Men pointen er at de har et overskud at give af.

Så hvad der på overfladen kan ligne et kanibalistisk blodbad i arkitektbranchen, er måske i virkeligheden et udeskillelsesløb mellem dem der driver en god forretning, og dem der ikke forstår at tilpasse deres forretning.

Så er der for alvor debat i byggeriet, og så om et klassifikationssystem!

I en kronik i Ingeniøren (+ opfølgende artikel) langer virksomhederne bag sammenslutningen Digital Konvergens for alvor ud efter Dansk Bygge Klassifikation bedre kendt som DBK.

De har undersøgt om DBK virker i praksis, og man kan vist roligt sige at deres undersøgelse ikke falder ud til DBKs fordel.

Som resultat af undersøgelsen har de oplistet 5 forhold omkring DBK som skal være afklares. Og hvis disse ikke er afklaret inden et år, så vil virksomhederne droppe standarden!

Men er dette dødsstødet for DBK? Og hvad betyder det for Det Digitale Byggeri?

For hvis DBK falder, tager det så Det Digitale Byggeri med i faldet?
For som der står starten af den opfølgende artikel:

Syv af de største aktører inden for byggebranchen går i fælles front mod Det Digitale Byggeri, som de kalder ‘en ufuldstændig standard’.

Alle som er bare lidt inde i sagerne vil se kunne se fejlen i denne sætning – Det er ikke Det Digitale Byggeri de gør front mod, men DBK!

Men jeg mener alligevel at denne fejl understreger noget helt centralt i debatten – og som jeg kommer til at høre meget om det næste stykke tid – nemlig at alt for mange tror at Det Digitale Byggeri = DBK!

Så her mener jeg, at man lige skal stoppe op og se på tingene som de i virkeligheden er.

Formålet med bekendtgørelsen om Det Digitale Byggeri og de 10 IKT-krav bag, er at fremme brugen af IT i byggeriet, altså indfører mere “digitalt byggeri”.
Dette skal ske for at øge effektiviteten i byggeriet, som vi alle ved er for dårlig.

For at gøre det, har man indført en række krav som skal skubbe til udviklingen, herunder DBK, som ganske rigtig er det eneste krav som er skrevet direkte ind i selve bekendtgørelsen.

Så der er altså tale om to ting “digitalt byggeri” (målet) og “Det Digitale Byggeri” (midlet), og som det ser ud nu, så er vi godt på vej mod målet før vi har midlet!

For DBK er ikke (som mange tror) en nødvendighed for digitalt byggeri! Men det er det selvfølgelig for Det Digitale Byggeri, fordi det er skrevet ind i lovteksten (men det er der nok også nogle som ærgrer sig over nu!)

For mens nogle mener at DBK er det egentlige resultat i Det Digitale Byggeri, så vil jeg mene at det centrale resultat er det store fokus på digitalt byggeri og digitalearbejdsmetoder generelt. Et fokus som allerede nu har ført til skift i arbejdsmetoder og samarbejdsformer i byggeriet, og som vi nu kan se giver gevinster i form af øget effektivicering, færre fejl og et generelt sjovere arbejde.

For sandheden er jo, at mens der er blevet diskuteret standarder, udveksling osv, er branchen begyndt at omstille sig. Og de gør det ikke pga de få statslige byggerier hvor kravene er blevet stillet.

Nej, en stor tegnestue som Arkitema skifter ikke 100% om til nye digitale arbejdsgange for at kunne byde ind på endnu et par opgaver! De gør det fordi der er god forretning i det!

Så husk nu på at DBK blot er en del af noget meget større. Og jeg mener ikke det er en uundværlig del. Det er et nice-to-have, ikke et need-to-have. Andre funktioner som løser DBK’s opgaver eksisterer allerede i dag.

Det er klart at projektet Det Digitale Byggeri har fået en enorm kæberyster med Digital Konvergens’ kritik, men jeg vil dog stadig vove at påstå at ingen med den mindste indsigt i sagen vil påstå at digitalt byggeri ikke er fremtiden.
Hvis der er nogle som alligevel betvivler dette, så skriv en kommentar i feltet nedenfor, og lade os tage debatten

Og så lige til sidst vil gerne tage hatten af for Digital konvergens, og for det ansvar de har taget på deres skuldre, i form af afprøvning af regler og systemer.
Det er forbilledligt at der er nogle som tager dette ansvar af egen vilje, og derefter deler ud af deres erfaringer og får sat fokus på muligheder og problematikker.
Det er desværre set al for sjældent i byggeriet.

Begrebet IKT anvendes i flæng i Det Digitale Byggeri. Men det er langt fra alle som kender det, og alt for mange gange har jeg fået spørgsmålet: “Hvad er IKT?”

Så nu må det være tid til en kort redegørelse.

IKT står for Informations- og kommunikationsteknologi. Begrebet anvendes næsten udelukkende indenfor det offentlige. Det gælder sig både her i Danmark og udlandet. På engelsk hedder begrebet Information and Communications Technology. Søger man i midlertidig på dette på wikipedia, bliver man omdirrigeret til Information technology (IT)! Det samme gælder i den danske udgave.

Men er IKT så noget andet end IT? Svaret her må være nej!

Oprindeligt var der god mening i at klargøre at det her drejer sig om både Informations- og kommunikations teknologi, fra dengang IT kun var envejskommunikation (og hed EDB).

Men tiderne skifter, og som der står i wikipedia:

“Today, the term information technology has ballooned to encompass many aspects of computing and technology, and the term is more recognizable than ever before”

Ellers som Jan Skøt skriver – om anvendelsen af IT i uddannelsessystemet – i Computerworld d. 15. februar 2008:

“…systemet er så ude af trit med virkeligheden, at de kalder IT for IKT … som om man kunne have det ene uden det andet.”

Måske kan dette overføres til byggeriet… i hvert fald optræder IKT rigtig mange gange i bekendtgørelsen bag Det Digitale Byggeri, til trods for at der ikke et eneste sted er nævnt et kommunikationsværktøj som ikke er direkte IT-relateret.

Måske er det på tide at følge med udviklingen, og undgå forvirringen i stedet for at understrege hvor langt byggesektoren (mfl.) er bagefter.

Så når du ser bogstaverne IKT, kan du altså roligt erstatte dem med det mere velkendte IT.

På den måde bliver ens viden konstant udfordret og udviklet. Det jo også det en stor del af DDB handler om, bedre kommunikation og mere vidensdeling.

Byggebranchen er ikke just kendt for at være den, som først implementerer nye værktøjer og åbner op, og slet ikke når det drejer sig om IT. Enkeltdelene i DDB har eksisteret i mange år og DDB er som sådan bare en opsamling af eksisterende metoder og værktøjer sat i orden og gjort obligatoriske. I andre lande er det store bygherrer der tager initiativet til dette, men Danmark har åbenbart en størrelse som gør at det er staten der skal være forgangsmand. Og det var tydeligvis lige det kick der skulle til, for der er godt gang i byggebranchens omstillingen til den digitale verden.

Der er stor interesse for DDB, og jeg forstår godt hvorfor. Alle kan blive bjergtaget af de nye ting der sker, de muligheder der udfolder sig og den “fagre nye verden” diskurs der er kommet frem. En anden ting er alle følgevirkningerne, og de spørgsmål som ingen rigtig har taget stilling til endnu. Det er de ting som godt kan gøre folk urolige og skeptiske.

Hvilke konsekvenser får det for rådgivernes kontrakter og honorar, hvad sker der hvis arkitekten ikke leverer det aftalte til ingeniøren, hvis fejl er det hvis der er mangler i den beskrivende mængdefortegnelse osv. osv.

Vi skal ikke benægte problemerne ved digitalisering, det ville være det samme som at benægte fordelene. Men vi skal være bedre til fortælle om de problemer der opstår som følge af digitaliseringen og ikke mindst hvordan vi løser eller har løst dem.

Problemet er, at inden for byggebranchen er der ingen kotume for dette. Parolen er at man skjuler sine problemer (også nogle gange for sig selv!), hemmeligholder sine løsninger, og gør alt for at konkurrenter ikke får fat i dem. Men den tid hvor man holdt alt viden inden for firmaets tunge vægge er forbi; murene skal ned.

Det at et firma fortæller om hvad det kan og deler ud af sine erfaringer er ikke en svaghed, det er en styrke. Andre brancher har set dette, deres ansatte fortæller løs og firmaerne øger alligevel, eller netop på grund af dette, deres omsætning. Byggebranchen er endnu en gang bagefter, og taber endnu engang gevinsten på gulvet.

Vidensdeling MELLEM firmaer skal blive virkelighed. Vi bliver nød til at lære af hinandens fejl såvel som succeser, hvis ikke det sker er vi dømt til gentagelser.

Så lad os komme i gang, lad os åbne offentlige fora, få medarbejderne til at blogge, gå sammen i netværk og få delt den viden. Hvis du deler din viden med ti andre, så kan du få viden tifold igen!

Det er jo ikke fordi kravene er stillet for at genere. De er stillet for at optimere byggeriet. De har været på vej i 3 år, og er udarbejdet af de mest kompetente folk på området.
Ja, det er ambitiøst, og nej, det er ikke fejlfrit. Det vil tage tid før det kommer til at virke 100%, men det er langtfra en umulig opgave.

Manglen på ordentlige strukturer og standarder har medført en masse spild, misforståelser og fejl i byggeriet. Det Digitale Byggeri er sat i verden, for at forsøge at gøre op med den situation, og drage nytte af de erfaringer man har gjort i for eksempel flyindustrien. I den forbindelse er det flot af staten at tage initiativet til at bringe Danmark forrest på dette område.

De gamle støvede arkitekter skutter sig ved tanken om den digitale tidsalder. Computere er djævlens værk, der hæmmer de kreative processer. Måske skal vi bare tage os sammen, tage tyren ved hornene og se det her som det er; en kærkommen mulighed for at få rystet godt op i branchen, og skabe mere hensigtsmæssige måder at gøre tingene på. Frank Gehry har vist at man kan være nyskabende samtidigt med at man er digital og effektiv. Støvsparkerne jubler.

Men en ting er smarte ord og letkøbte punchlines. Hvad gør tegnestuerne konkret for at imødekomme de nye krav?
De kunne måske starte med at gøre sig følgende overvejelser:

• Hvilke krav er det præcist der stilles til mig?
• Hvad gør min tegnestue for at forstå kravene og hvad de indebærer?
• Hvordan kan jeg på bedst mulig bruge disse krav
• Kan jeg til gengæld stille krav til bygherren omkring forudsætningerne for at indgå i projekter med digital aflevering?
• Kan jeg viderestille krav til mine samarbejdspartnere fx. kræve digitale byggematerialer? Advarsel – skjult reklame: forfatterens virksomhed hjælper med fremstilling af digitale byggematerialer.

Husk på at den der behersker værktøjerne, har det bedste udgangspunkt. Der åbnes helt nye muligheder for kommunikation mellem de forskellige faggrupper og arkitekterne kan få en langt vigtigere rolle i den proces. Måske er der ligefrem en mulighed for at generobre tabt terræn, og igen blive den centrale spiller i hele byggeprocessen.

Danske arkitekter er gode til at se ud over danmarks grænser, og Danmark har nu chancen for at tage den globale føretrøje når det drejer sig digital projektering. Andre lande ser allerede på os, for at få inspiration til hvordan de skal bære sig ad. Vi er ikke et land som kan konkurrere på billig arbejdskraft, så hvis dansk byggeri skal kunne konkurrerer globalt, er det viden og industrialisering der skal satses på.