Det er altid rart at se at de objekter vi hos 3dbyggeri udvikler for vores kunder bliver flittigt brugt hos de projekterende.

Tegnestuen Siem har modelleret Amager hospital op i Revit så bygningsejeren kan få bedre overblik over de tekniske installationer, og de har i den forbindelse lavet en fin lille video der giver et visuelt inddtryk af hvor mange stik og afbrydere der er i en bygning af denne størrelse.

Se flere af Siems små videoer, og har du behov for stik og afbrydere fra Lauritz Knudsen, så hent dem på deres hjemmeside, eller på digitaleprodukter.dk.

Vi er altid interesseret i feedback fra brugerne af det materiale vi udvikler, så har du feddback, kommentarer eller forslag til forbedringer, så skriv til os på info@3dbyggeri.dk.

Udviklingen indenfor BIM vokser eksplosivt for tiden, og det sætter hele tiden nye krav (og åbner nye muligheder) for de producenter som ønsker et bedre samarbejde med arkitekter og ingeniører.

Til stor irritation for specielt arkitekterne har en af de store udfordringer i bla Autodesk Revit været at lave objekter med dobbeltkrumme flader. Problemet er at Revit ikke som udgangspunkt understøtter opbygning af disse former, og resultatet har alt for ofte været familier der enten blev unødig tunge at arbejde med eller alt for facetterede/hakkede at se på.

Hvor de fleste bygningsdele kan bygges op ved brug af de simple geometriske former Revit stiller til rådighed for brugerne, har opbygningen af central designobjekter i bygningen – som møbler og sanitetsprodukter der ofte er bløde og gennemdesignet i formen – resulteret i grove familier og dårlige visualiseringer, der ikke lever op til arkitekernes høje niveau. Bløde former er blevet hakkede, og importerede CAD formater har resulteret i tunge filer, som har været umulige at arbejde med.

Nu kan 3dbyggeri danmark præsentere en helt ny måde at bygge Revit familier op på, så man på én gang får familier der er lette at arbejde med, ikke tynger bygningsmodellen ned og samtidig giver flotte naturtro visualiseringer.

Vi har arbejdet på denne metode i knap et halvt år, og er stolte af i samarbejde med Max Sibbern – Ifös generalagentur i Danmark – at kunne præsentere de første professionelle Revit familier udviklet på denne måde – både i DK og internationalt!

Som billederne ovenfor illustrerer er der tale om sanitetsprodukter med komplicerede former og mange dobbeltkrumme flader, og Max Sibbern har lagt stor vægt på naturtro og genkendelighed i projektet, da det rene nordiske design er en af de egenskaber som har gjort Ifö’s produkter til arkitekternes foretrukne valg, mens 3dbyggeri har sikret små fleksible filer.

Resultatet er ikke til at tage fejl af, og kommer til at sætte nye standarder for brugen af komplicerede designformer i BIM programmer. Vi glæder os til at I tager fat i dem og prøver dem af – og som altid er vi meget modtagelig overfor kommentarer og konstruktiv kritik, så vi fortsat kan udvikle og raffinere vores metoder.

Filerne kan hentes Max Sibberns produktsider på digitaleprodukter.dk.

BIM er lidt som at bygge med legoklodser. Man tager enkelte – ofte meget forskellige – byggeklodser, og sætter dem sammen til en ny og spændende helhed. Forudsætningen for at skabe effektivitet er, at objekterne lever op til krav om informationsoverførsel og samarbejde.

Denne artikel er oprindeligt bragt i Arkitekten’s specialudgave om BIM.

BIMs centrale byggesten er digitale gengivelser af virkelighedens produkter og løsninger – også kaldet objekterne. De muliggør effektivitet og at vi kan teste vores byggeri, før vi bygger det.

BIM-objekterne giver os muligheden for at tegne mange bygningsdele i få steger, og derefter lade computeren/programmet regne ud, hvor mange ’klodser’ der skal anvendes, og hvor de enkelte dele er placeret. Det er i objekterne BIMs styrke ligger, og det er også derfor, BIM betegnes som objektorienteret modellering.

Mens man i de traditionelle vektorbaserede 2D og 3D programmer (fx Autocad og Sketchup), tegner med ’uintelligente’ streger, som computeren kun opfatter som geometriske former, modellerer man i BIM-programmerne med intelligente 3D objekter, hvor computeren ved, hvad objektet repræsenterer – fx. et vindue, en væg eller et rum. Den kan også få at vide, hvilke materialer produktet er lavet af, hvilken U-værdi det har, hvad garantien og den forventede levetid er, hvilke brandkrav det lever op til osv. Principielt al information, der er om netop dette produkt eller denne bygningsdel. Information som vi så kan anvende til test, simuleringer, mængdeudtræk osv.

Det er her I’et i BIM – ’information’ – for alvor kommer ind. Objekterne er de centrale informationsbærere.

Mange muligheder – men hvor er produktinformationen

De fleste BIM-programmer har udviklet funktioner, som kan gøre objekterne mere intelligente og derved stærkere værktøjer. Fx kan man tilpasse objekterne, så de ikke bare passer til ét enkelt produkt, men en hel række produkter, fx en serie fra en producent. Det muliggør, at man med få klik kan skifte fra den ene model i serien til en anden. Derved kan man hurtigt se konsekvenserne af ændringerne i ens valg af produkt, uanset om det er størrelse, u-værdi eller materiale det drejer sig om.

Men her kommer forskellen på de forskellige typer BIM-software ind, og forskellen på hvordan de arbejder med objekter.

Programmer som Archicad kan lave objekter med praktisk talt uendelige muligheder også til meget komplekse systemløsninger, mens programmer som Revit satser på en mere low-tech løsning, som til gengæld gør det lettere for brugeren selv at lave og tilpasse de enkelte objekter.

Det gør det lettere at udvikle objekter til Revit, mens Archicad typisk bedre kan opfylde arkitektens og producentens ønsker på den længere bane – men kræver lidt flere ressourcer for at komme i gang.

Som i alle andre sammenhænge bliver værdien aldrig bedre end den information, objekterne bærer på og hvor enkelt de kan bruges i praksis. Det helt centrale bliver derfor, hvor informationen bliver tilføjet første gang.

I dag kan informationen være svær at skaffe, og noget information er også vigtigere for nogle parter end andre. Derved er der risiko for, at aktørerne på et givent tidspunkt i processen kun har fokus på egne behov, frem for at tænke de næste led i værdikæden med ind.

Nødvendigt at gøre det selv

For at BIM-programmerne er anvendelige fra starten af, lægger IT-leverandøren altid en stak objekter med i BIM-programmet. Men vær opmærksom på, at objekterne langt fra altid passer til det man netop står og skal bruge. Så må man ud på internettet, og se om der er nogen, som vil dele eller sælge deres objekter.

Til dette findes der både internationale sider som Objects online og Revitcity, og på dansk den nye side BIMbyen. Disse sider er typisk dedikeret et enkelt eller få programmer, ofte i kombination med et forum hvor man kan diskutere programmerne og spørge andre brugere om hjælp.

Men selv om man finder objekter, som passer til ens behov og program, er de sjældent præcis som man vil have dem. Derfor skal man næsten altid tilpasse objekterne, og det kan være yderst tidskrævende. Og så finder man måske et andet produkt, som der er objekter til.

Kan producenterne levere varen?

Selv om der er stort fokus på området – både i Danmark og internationalt – følger de danske producenter desværre ikke med i samme tempo som danske arkitekter og internationale konkurrenter.

Producentens objekter har en stor fordel, da de passer fuldstændig til deres sortiment. De har også let ved at tilføje mængder viden/egenskabsdata til det enkelte objekt, da de jo har denne relevante viden om netop deres produkter.

Derfor vil den mest effektive løsning for arkitekten altid være, at bruge de objekter producenterne stiller til rådighed. Samtidig får producenterne flere fordele, ved at deres produkters unikke egenskaber kan udnyttes. Det gør det også sværere at udskifte produktet senere i processen, fx efter et udbud.

Dette rejser selvfølgelig en diskussion om, hvornår i processen man vælger specifikke byggematerialer, og hvor meget man vil gøre sig afhængig af den enkelte producent. På den ene side vil man helst vente til så sent i processen som muligt før, man fastlægger sig på en konkret producent – og i offentlige udbud må man ikke pege på konkrete produkter. Men på den anden side arbejder man i 9 ud af 10 tilfælde med udgangspunkt i konkrete produkter fra starten af, om ikke andet så for at spare tid og penge.

Men hvordan man håndterer denne problemstilling, må i høj grad være en afvejning i den enkelte situation og på den enkelte tegnestue. For nogle vil friheden til produktvalg være afgørende, for andre vil den sikre ressourcebesparende løsning tælle højest.

Mere integreret arbejdsproces på vej

Objekter er omdrejningspunktet i BIM, det ved alle som bare har berørt BIM perifert. Igen: det er svært at bygge med Lego uden klodserne.

Samtidig er det klart, at det er en teknologi i udvikling, og at vi derfor på den ene side har set de første muligheder, mens vi på den anden side må leve med de mangler der pt. er.

Der er ingen tvivl om at udviklingen går i retning af mere objekt modellering, hvilket kan ses i det antal af arkitekt-, ingeniør- og nu også entreprenørvirksomheder som går over til en BIM baseret arbejdsmetode.

- Der arbejdes i dag med forskellige løsninger, som kan frigøre den store værdi, der er i en mere integreret arbejdsproces med BIM som det centrale omdrejningspunkt. I denne proces vil samarbejdet mellem leddene i værdikæden blive tættere – ikke mindst mellem producenterne og arkitekterne, og jeg er sikker på at vi kun kan se toppen af isbjerget derfra hvor vi står nu.

Links

ArchiCAD-Talk
Forum for ArchiCAD brugere, med et omfattende objektbibliotek med Archicads GDL-objekter.

Autodesk Seek
Producenten af Autocad og Revits producentspecifikke online katalog. Primært dedikeret til Autocad og Revit, men indeholder også filer og objekter til Microstation og Sketchup.

BIMbyen
Dansk brugerdreven side dedikeret til alt om BIM. Har bibliotek hvor brugerne kan dele objekter med hinanden.

Digitalt Produktkatalog
Danmarks største online produktkatalog med produktspecifikke data, cad-tegninger, udbudsbeskrivelser, BIM objekter etc. Indeholder objekter og filer til alle typer BIM- og CAD-software.

Objects online
Side dedikeret til køb og salg af Archicad og Vektorworks objekter.

RevitCity
Brugerdreven side om Revit hvor brugerne kan dele deres objekter med hinanden.

Hvorfor skal det være en kunst at få fat i noget så simpelt som en DWG til et produkt?
Hr. producent, jeg er arkitekt, jeg vil anvende dit produkt, hvorfor gør du det svært for mig!

Men selv om jeg er blevet udsat for alt fra “udfyld dette lange skema og vi sender dig en CD i løbet af 14 dage” til “Brug 10 minutter på at registrerer dig som bruger, så kan du få lov at se hvad vi kan tilbyde dig”, så blev jeg alligevel overrasket af denne situation i dag:

Case: international (tysk) producent

1. Kommer ind på deres hjemmeside – som jo er på tysk – og bliver da glad for at se at den også findes i en engelsk udgave.
   Det viser sig hurtigt at der er forskel på indhold på den engelske og tyske del, så tilbage på tysk for at finde “CAD-Bibliothek”.
2. Fint. Udfyld skema og få tilsendt CD… (CD? er det her 1992?) – Nej tak. Download tegninger? Ja tak.
3. …downloading 350 mb! For cadtegninger!
4. …15 min senere: vil du INSTALLERE x’s program på din computer! – Nej for pokker… men nu er jeg alligevel nået så langt
5. …endnu senere: programmet er installeret… nå nej, filerne er bare pakket ud…
6. …endnu endnu senere: Endelig installeret – på tysk :s
7. Gennem en mærkeligt tysk brugergrænseflade famler jeg mig frem… og så har jeg endelig tegningen – Juhu!
8. …og finder NU ud af at de slet ikke har den tegning jeg skal bruge! Det var lige en halv time der blev spildt!
9. LUK, AFINSTALLER og find et konkurrerende produkt jeg kan bruge!

Så måske er det på plads med et par gode råd til producenter, der gerne vil have at arkitekterne bruger deres materiale.

• Gør det nu let for os, vi sørge for at Jeres produkter bliver solgt – gør det klart fra starten hvor jeg kan finde de ting jeg skal bruge, så jeg ikke skal gennem 100 menuer før jeg finder noget.
• Jeg kigger på enkelte af Jeres produkter, og skal bruge tegninger til netop dem – når jeg har fundet det relevante produkt, vil jeg derfra kunne hente de relevante tegninger, og KUN de relevante tegninger! Hvorfor skal man altid over et helt andet sted på hjemmesiden for at finde tingene, og så enten downloade ALLE tegningerne (!) eller lede gennem et kæmpe skema efter det produktnavn man allerede har glemt.
• Jeres produkt er ikke det eneste der anvendes – Rådgivere – arkitekter især – anvender 100-vis af produkter i hver eneste byggesag. Lad derfor være med at tro at han gider download, og derefter installere et specielt program for at se om i har tingene i orden.
• Jeg vil ikke melde os til til et nyhedsbrev, eller oprette en konto – Vi skal bruge tingene nu, og gider ikke spilde tiden med at “knytte bånd” før vi ved at der er noget at knytte bånd for.
• Digitalt er fremtiden, analogt er i skraldespanden – I al min tid på tegnestuer har jeg aldrig set et fysik produktbibliotek som bliver brugt til at finde byggematerialer. Jeres mapper ryger ned i kælderen eller i skraldespanden.
• Ingen CD’er, det hele on-line – Det skal bruge materialet NU, ikke om 4 dage når CD’en ankommer med posten.
• “Skævt” materiale er bedre end intet materiale - Har du det på tysk og ikke på dansk, så læg det alligevel op på den danske hjemmeside.

Se evt også Thomas Graabæks indlæg fra DI-byggematerialers inspirationsdag
Der findes faktisk gode eksempler, og det er rimelig lige til, så der er ingen undskyldning længere.

For anden gang indenfor 14 dage optrådte 3dbyggeri danmark i Ingeniørenes ugeblad, denne gang i hele 3 artikler i fagtillægget “Byggeri” fra den 31. oktober 2008.

Under overskriften “Materialefirmaer halter efter med digitalisering” blev der på både forsiden af fagtillægget “Byggeri” og på dobbeltopslag inde i bladet, sat fokus på digitaliseringen af byggematerialer og de gevinster der er ved dette både for ingeniører, arkitekter og byggematerialeproducenter.

Ud over Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri, blev også Anne Windfeldt Trolle, direktør i DI Byggematerialer, interviewet om situationen.

Hun udtaler sig bla.:

Noget tyder på, at producenterne ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på, at ingeniører og arkitekters søgning efter byggematerialer har ændret sig. Og det er klart, at en ingeniør, der for anden gang går forgæves efter information eller digital dokumentation til et projekt, nok skal finde et andet sted at handle.

Anne Windfeldt Trolle, direktør i DI Byggematerialer

Vi mener at Anne her har fat i en af de helt centrale problematikker omkring digitaliseringen: Det er på tide at producenterne får øjnene op for de muligheder der ligger i digitaliseringen og internettet som informationskilde. Alternativet er at billigt vundne markedsandele går danske producenter næsen forbi.

Læs artiklerne i deres fulde længde på Ingeniørens hjemmeside.
De direkte links er angivet nedenfor, men artiklerne er låst for ikke abonnenter den første måned. Så Jer der ikke er ingeniører må desværre vente indtil 1. december med at læse artiklerne.

• Materialefirmaer halter efter med digitalisering
• Klima sætter dagsorden for nye byggematerialer
• Ny portal vil skabe overblik over byggematerialer

Så skete det – byggeriets nye søgemaskine er i luften!

Efter mange måneders planlægning, workshops, udvikling og implementering kunne vi fredag d. 29/2-08 kl. 15.45 sætte projektet Digitalt Produktkatalog i luften i sin beta-version.

Vi offentliggjorde søgemaskinen på IT-Universitetet, sammen med netværket Støvsparkerne, hvor betaversionens funktioner blev præsenteret, og fremtidige udviklingsmuligheder diskuteret.

Nu kan alle anvende søgemaskinen til at finde byggematerialer på digitaleprodukter.dk. I øjeblikket er er ca. 1000 virksomheder repræsenteret og vi arbejder efter devisen “Release early and often”, så hold godt øje med projektets blog på blog.digitaleprodukter.dk, hvor information om nye funktioner løbende vil blive offentliggjort.

Du kan også tilmelde dig katalogets nyhedsbrev på digitaleprodukter.dk/newsletter/, så bliver du automatisk holdt opdateret.

Vi vil gerne benytte muligheden for at sige tak til alle de personer som har hjulpet til med tilblivelsen af kataloget. Vi kunne ikke have gjort det uden Jer!

Og så er der kun at sige: “Velkommen til Byggeriets Søgemaskine”

Det er tid til at gøre status.

Vi har netop afsluttet den brugerdrevne proces, der gennem de sidste godt 6 måneder har været en helt central del af udviklingen af Digitalt Produktkatalog.

Ideen til produktkataloget var netop opstået af et behov hos brugerne (bla os selv!), og vi fandt det derfor naturligt at fortsætte med at inddrage brugerne gennem hele udviklingen og dermed undgå at begå den fejl alt for mange IT-virksomheder i byggebranchen begår – mangel på forståelse for brugernes virkelighed.

Vore tilgang var på ingen måde videnskabelig og metoden blev tilpasset løbende efterhånden som vi blev erfaringerne rigere og lærte deltagerne bedre at kende. En fleksibilitet jeg ikke ville have undværet, tingene udvikler sig langtfra altid som man havde forestillet sig.Der kan læses mere om metoder og resultater i referaterne fra de 5 workshops.

Men har det kunne betale sig? Har vi fået noget ud af det? Og frem for alt – ville vi gøre det igen?

Det korte svar er ja, uden at tøve. Det skyldes især den helt unikke forståelse for brugerne og deres virkelighed. En forståelse som vil være essentiel for produktets overlevelse, og som ellers ville have været umulig at opbygge.

Det lange svar vil fylde flere sider, så det vil jeg gemme til en anden gang.

Dog vil jeg sætte fokus på følgende punkter, som har været blandt de centrale erfaringer vi har gjort os med brugerinvolvering:

• Produktet bliver et andet end hvad du havde forestillet dig. Hvis du ikke kan acceptere det, så skal du ikke spørge brugerne. Til gengæld skal du også kunne holde projektet på sporet. Husk på det er dig som skal få noget fysisk ud af tankerne, for brugerne er udtalelserne gratis.
• Det tager tid, og der er masser af arbejde. En ting er at det tager enormt lang tid at forberede, afvikle, skrive referater, følge op osv. En anden ting er at sortere ud i de mange indputs og diskussioner, og omsætte de mange ideer til virkelighed. Dine deadlines vil blive rykket!
• Nogen gange kommer man langt med lidt. Mens den store vision om at få producenterne i gang med at producere BIM-objekter kuldsejlede, viste det sig, at et simpelt A4-ark med en prioritering af rådgivernes krav, var lige det værktøj producenterne stod og manglede. Vi vidste godt at det var noget som manglede, men alligevel overrumplede effekten os.
• Man får svar som man spørger. Hvis man spørger konkret får man et konkret svar og spørger man abstrakt, er svaret abstrakt. Man skal holde sig dette for øje når man forbereder sig. Hvis brugerne ikke var konkrete nok i deres svar, var det sikkert fordi dit spørgsmål ikke var konkret nok.
• Dokumentation er guld! Man kan ikke få fat i alle de gode pointer, og nogle gange er konteksten vigtigere end ordene. Vi video dokumenterede alle workshopsne, og gennemså dem bagefter. De gav en unik mulighed for at få fat i alle detaljerne af diskussionerne, og derved få en meget bedre forståelse.

Edelig er det store spørgsmål, om resultatet er et produkt som brugerne vil anvende, ja endsige betale for…

Ja, lige nu venter vi netop på den afgørelse, så det svar må vente til februar.