Den sidste uges tid har der været nogle gode drøje indspark i diskussionen om BIM, 3D-arbejdsmetoder og effekterne af disse i byggeriet, primært i arkitektvirksomhederne.

Debatten startede med en artikel i Licitationen ifm Jesper Hundebøls PHD forsvar fredag den 10 juni, et forsvar jeg personligt overværede med stor fornøjelse.

Det er et flot og interessant stykke arbejde Jesper Hundebøl smider på bordet, og han tager fat i nogle meget interessante diskussioner. Diskussioner som kan være ubehagelige for BIM-fanatikere som undertegnede, fordi de tager fat i nogle af de centrale udfordringer vi står overfor ifm implementeringen af BIM.

I dag er jeg citeret i en ny artikel i ArkByg (Licitationens fredags indstik), hvor jeg prøver at give lidt mere perpektiv på arbejdsprocesserne og udfordringerne, og hvorfor jeg ikke ser BIM som en modstander til kreativiteten, men måske nærmere som en medspiller.

Der har også været andre interessante indspark i debatten, men desværre ligger enkelte låst bag password adgang et stykke tid.

Hvis der er andre der har links til debat indlæg mv, så post dem endelig her.

I det seneste nummer af bips nyt (pdf) kan man læse hvorledes MT Højgaard A/S og datterselskabet Ajos har taget det gratis 3D modelleringsværktøj Google SketchUp i brug til bl.a. planlægning og styring af byggepladsindretning.

Brugen af 3D værktøjer til planlægning af byggepladser er en helt ny tankegang i Danmark, og brugen af SketchUp i denne sammenhæng er smart, da værktøjet er gratis og hurtigt at lære at bruge.

Når logistikken på en byggeplads skal planlægges tegnes pladsen hurtigt op i Google SketchUp og komponenter – f.eks. skurvogne, kraner og containere – trækkes ind i modellen. Derved bliver det let at planlægge, få overblik, visualisere og diskutere løsningen i projektgruppen, samt få styr på hvilke enkeltdele der skal bruges, og om forskellige krav til byggepladsen er overholdt.

3dbyggeri har været tæt indvolveret i udviklingen af denne nye arbejdsmetode, og har bl.a. hjulpet til med udvikling af såkaldte “dynamic components” og har ligeledes udviklet et SketchUp plugin ved navn “Site Inventory”.

Site Invetory er værktøjet der gør det muligt hurtigt at få et overblik over både hvilket materiel der er i brug på byggepladsen, hvor mange m² adgangsvej m.m. modellen indeholder og om krav til forskellige typer materiel er overholdt.

Værktøjet er derudover lavet så det spiller sammen med MT Højgaards andre værktøjer, så det f.eks. til slut er muligt at eksportere listen over byggepladsmateriel direkte til Sigma eller Microsoft Excel, hvilket er med til at sikre en meget nemmere og præcis kalkulation.

Et spændende ‘lille’ projekt, som viser hvor langt man kan komme med med en målrettet indsats, såfremt man får overblik over ens processer, værdikæde samt vurderer hvilke værktøjer der ligger indenfor rækkevidde.

BIM er lidt som at bygge med legoklodser. Man tager enkelte – ofte meget forskellige – byggeklodser, og sætter dem sammen til en ny og spændende helhed. Forudsætningen for at skabe effektivitet er, at objekterne lever op til krav om informationsoverførsel og samarbejde.

Denne artikel er oprindeligt bragt i Arkitekten’s specialudgave om BIM.

BIMs centrale byggesten er digitale gengivelser af virkelighedens produkter og løsninger – også kaldet objekterne. De muliggør effektivitet og at vi kan teste vores byggeri, før vi bygger det.

BIM-objekterne giver os muligheden for at tegne mange bygningsdele i få steger, og derefter lade computeren/programmet regne ud, hvor mange ’klodser’ der skal anvendes, og hvor de enkelte dele er placeret. Det er i objekterne BIMs styrke ligger, og det er også derfor, BIM betegnes som objektorienteret modellering.

Mens man i de traditionelle vektorbaserede 2D og 3D programmer (fx Autocad og Sketchup), tegner med ’uintelligente’ streger, som computeren kun opfatter som geometriske former, modellerer man i BIM-programmerne med intelligente 3D objekter, hvor computeren ved, hvad objektet repræsenterer – fx. et vindue, en væg eller et rum. Den kan også få at vide, hvilke materialer produktet er lavet af, hvilken U-værdi det har, hvad garantien og den forventede levetid er, hvilke brandkrav det lever op til osv. Principielt al information, der er om netop dette produkt eller denne bygningsdel. Information som vi så kan anvende til test, simuleringer, mængdeudtræk osv.

Det er her I’et i BIM – ’information’ – for alvor kommer ind. Objekterne er de centrale informationsbærere.

Mange muligheder – men hvor er produktinformationen

De fleste BIM-programmer har udviklet funktioner, som kan gøre objekterne mere intelligente og derved stærkere værktøjer. Fx kan man tilpasse objekterne, så de ikke bare passer til ét enkelt produkt, men en hel række produkter, fx en serie fra en producent. Det muliggør, at man med få klik kan skifte fra den ene model i serien til en anden. Derved kan man hurtigt se konsekvenserne af ændringerne i ens valg af produkt, uanset om det er størrelse, u-værdi eller materiale det drejer sig om.

Men her kommer forskellen på de forskellige typer BIM-software ind, og forskellen på hvordan de arbejder med objekter.

Programmer som Archicad kan lave objekter med praktisk talt uendelige muligheder også til meget komplekse systemløsninger, mens programmer som Revit satser på en mere low-tech løsning, som til gengæld gør det lettere for brugeren selv at lave og tilpasse de enkelte objekter.

Det gør det lettere at udvikle objekter til Revit, mens Archicad typisk bedre kan opfylde arkitektens og producentens ønsker på den længere bane – men kræver lidt flere ressourcer for at komme i gang.

Som i alle andre sammenhænge bliver værdien aldrig bedre end den information, objekterne bærer på og hvor enkelt de kan bruges i praksis. Det helt centrale bliver derfor, hvor informationen bliver tilføjet første gang.

I dag kan informationen være svær at skaffe, og noget information er også vigtigere for nogle parter end andre. Derved er der risiko for, at aktørerne på et givent tidspunkt i processen kun har fokus på egne behov, frem for at tænke de næste led i værdikæden med ind.

Nødvendigt at gøre det selv

For at BIM-programmerne er anvendelige fra starten af, lægger IT-leverandøren altid en stak objekter med i BIM-programmet. Men vær opmærksom på, at objekterne langt fra altid passer til det man netop står og skal bruge. Så må man ud på internettet, og se om der er nogen, som vil dele eller sælge deres objekter.

Til dette findes der både internationale sider som Objects online og Revitcity, og på dansk den nye side BIMbyen. Disse sider er typisk dedikeret et enkelt eller få programmer, ofte i kombination med et forum hvor man kan diskutere programmerne og spørge andre brugere om hjælp.

Men selv om man finder objekter, som passer til ens behov og program, er de sjældent præcis som man vil have dem. Derfor skal man næsten altid tilpasse objekterne, og det kan være yderst tidskrævende. Og så finder man måske et andet produkt, som der er objekter til.

Kan producenterne levere varen?

Selv om der er stort fokus på området – både i Danmark og internationalt – følger de danske producenter desværre ikke med i samme tempo som danske arkitekter og internationale konkurrenter.

Producentens objekter har en stor fordel, da de passer fuldstændig til deres sortiment. De har også let ved at tilføje mængder viden/egenskabsdata til det enkelte objekt, da de jo har denne relevante viden om netop deres produkter.

Derfor vil den mest effektive løsning for arkitekten altid være, at bruge de objekter producenterne stiller til rådighed. Samtidig får producenterne flere fordele, ved at deres produkters unikke egenskaber kan udnyttes. Det gør det også sværere at udskifte produktet senere i processen, fx efter et udbud.

Dette rejser selvfølgelig en diskussion om, hvornår i processen man vælger specifikke byggematerialer, og hvor meget man vil gøre sig afhængig af den enkelte producent. På den ene side vil man helst vente til så sent i processen som muligt før, man fastlægger sig på en konkret producent – og i offentlige udbud må man ikke pege på konkrete produkter. Men på den anden side arbejder man i 9 ud af 10 tilfælde med udgangspunkt i konkrete produkter fra starten af, om ikke andet så for at spare tid og penge.

Men hvordan man håndterer denne problemstilling, må i høj grad være en afvejning i den enkelte situation og på den enkelte tegnestue. For nogle vil friheden til produktvalg være afgørende, for andre vil den sikre ressourcebesparende løsning tælle højest.

Mere integreret arbejdsproces på vej

Objekter er omdrejningspunktet i BIM, det ved alle som bare har berørt BIM perifert. Igen: det er svært at bygge med Lego uden klodserne.

Samtidig er det klart, at det er en teknologi i udvikling, og at vi derfor på den ene side har set de første muligheder, mens vi på den anden side må leve med de mangler der pt. er.

Der er ingen tvivl om at udviklingen går i retning af mere objekt modellering, hvilket kan ses i det antal af arkitekt-, ingeniør- og nu også entreprenørvirksomheder som går over til en BIM baseret arbejdsmetode.

- Der arbejdes i dag med forskellige løsninger, som kan frigøre den store værdi, der er i en mere integreret arbejdsproces med BIM som det centrale omdrejningspunkt. I denne proces vil samarbejdet mellem leddene i værdikæden blive tættere – ikke mindst mellem producenterne og arkitekterne, og jeg er sikker på at vi kun kan se toppen af isbjerget derfra hvor vi står nu.

Links

ArchiCAD-Talk
Forum for ArchiCAD brugere, med et omfattende objektbibliotek med Archicads GDL-objekter.

Autodesk Seek
Producenten af Autocad og Revits producentspecifikke online katalog. Primært dedikeret til Autocad og Revit, men indeholder også filer og objekter til Microstation og Sketchup.

BIMbyen
Dansk brugerdreven side dedikeret til alt om BIM. Har bibliotek hvor brugerne kan dele objekter med hinanden.

Digitalt Produktkatalog
Danmarks største online produktkatalog med produktspecifikke data, cad-tegninger, udbudsbeskrivelser, BIM objekter etc. Indeholder objekter og filer til alle typer BIM- og CAD-software.

Objects online
Side dedikeret til køb og salg af Archicad og Vektorworks objekter.

RevitCity
Brugerdreven side om Revit hvor brugerne kan dele deres objekter med hinanden.

Er BIM ren hype, eller kan det rent faktisk leve op til forventningerne når det rulles ud i praksis?

Netop dette handler den seneste artikel fra AECbytes – ‘Transcending the BIM Hype: How to Make Sense and Dollars from Building Information Modeling‘ – om.

Artiklen er skrevet af ansatte i DPR construction (et stort amerikansk entreprenørfirma), og deres udgangspunkt er at se på hvor BIM pt. befinder sig på ‘Gartner Hype Cycle‘ – en model for at vurdere hvor modne teknologier er – og forholde resultatet til de konkrete erfaringer de har fra ‘real world’ projekter’.

Forventninger er der jo nok af, og det er heller ikke svært for forfatterne at at finde citater, hvor folk har de helt store visionsbriller på, hvilket kan få en til at konkludere, at BIM pt. befinder sin på ‘Peak of inflated expectations’ – der hvor der er masser af forventninger, men også masser af varm luft.

Men forfatterne har en dybere mening med artiklen end bare at pege fingre af hypet, de vil dele deres erfaringer med:

1. Hvordan man griber en implementeringen af BIM an- hvem, hvad, hvor meget, kontrakter, kompensation etc
2. Hvilke erfaringer de har fra gennemførte projekter hvor de har brugt BIM.

Der er nok at tage fat på, og man kan hurtigt komme i hype cyclens ‘Trough of Disillusionment’ når man tænker over alle de små dele der skal på plads, hvordan ting skal koordineres, og hvor langt der kan være til man får opfyldt sine drømme.

Men heldigvis er konklusionen klar – Eksemplificeret med 3 konkrete cases, hvor jeg vil fremhæve følgende:

Camino Medical Group Mountain View campus – Using BIM to build the 250,000-sq.-ft. outpatient medical center resulted in an estimated cost and time savings of at least $9 million and 6 months over the traditional CM-at-risk approach. The cost of modeling the Camino project was less than 0.5% of its $96.9 million construction price tag. Moreover, the productivity for installing the mechanical and electrical systems was 5% to 30% above industry standards.

Fra vores egen lille verden husker jeg at Erik Falk i 2007 på Bips konferencen præsenterede Gottlieb Paludans BIM proces med netop Gartners Hype Cycle. Her var det ift. hans og Gottlieb Palludans interne hype, og konklusionen var at nu var de stille og rolig på vej op på ‘Plateu og productivity’. Det er en hård proces, men det kan betale sig.

Det er denne historie jeg begynder at høre flere og flere steder fra, specielt fra arkitekt- og ingeniørvirksomheder.

Mulighederne er der, mange muligheder er ved at blive forløst, nogle gange så hurtigt og gennemført – og med så små midler – at selv en inkarneret ‘believer’ som undertegnede kan blive overrasket.

Personlig er jeg stadig høj på Niels Treldals (Rambøll) gennegang af hans arbejde med de forskellige ingeniørfag på ombygningen af DI’s hovedsæde. Her viste han hvordan han bruger de forskellige værktøjer til at udveksle data på kryds og tværs, og derved åbner for helt nye muligheder, som gør at han er 1) mere effektiv 2) langt mindre tilbøjelig til at lave fejl.

Der blev optaget en video af hans præsenterede præsentation af projektet på BuildingSMART dagen afholdt netop hos DI, og jeg skal være den første til at bringe denne så snart den bliver offentliggjort, så I alle kan se at der er en sjovere og mere farbar vej på den anden side af hypet.

For anden gang indenfor 14 dage optrådte 3dbyggeri danmark i Ingeniørenes ugeblad, denne gang i hele 3 artikler i fagtillægget “Byggeri” fra den 31. oktober 2008.

Under overskriften “Materialefirmaer halter efter med digitalisering” blev der på både forsiden af fagtillægget “Byggeri” og på dobbeltopslag inde i bladet, sat fokus på digitaliseringen af byggematerialer og de gevinster der er ved dette både for ingeniører, arkitekter og byggematerialeproducenter.

Ud over Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri, blev også Anne Windfeldt Trolle, direktør i DI Byggematerialer, interviewet om situationen.

Hun udtaler sig bla.:

Noget tyder på, at producenterne ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på, at ingeniører og arkitekters søgning efter byggematerialer har ændret sig. Og det er klart, at en ingeniør, der for anden gang går forgæves efter information eller digital dokumentation til et projekt, nok skal finde et andet sted at handle.

Anne Windfeldt Trolle, direktør i DI Byggematerialer

Vi mener at Anne her har fat i en af de helt centrale problematikker omkring digitaliseringen: Det er på tide at producenterne får øjnene op for de muligheder der ligger i digitaliseringen og internettet som informationskilde. Alternativet er at billigt vundne markedsandele går danske producenter næsen forbi.

Læs artiklerne i deres fulde længde på Ingeniørens hjemmeside.
De direkte links er angivet nedenfor, men artiklerne er låst for ikke abonnenter den første måned. Så Jer der ikke er ingeniører må desværre vente indtil 1. december med at læse artiklerne.

• Materialefirmaer halter efter med digitalisering
• Klima sætter dagsorden for nye byggematerialer
• Ny portal vil skabe overblik over byggematerialer