Hvad vil du helst: Betale én timepris for en opgave af en hvis varighed, eller betale den dobbelte timepris hvis tiden bliver halveret og kvaliteten forøges? Altså: Vil du betale det samme for noget der laves hurtigere i højere kvalitet?

For en måneds tid siden var jeg lige ved at få ørerne i maskinen, da jeg til en paneldebat blev (fejl-) tolket til at sige at fordi det er hårde tider kan entreprenører og bygherrer presse arkitekterne til at bruge digitale arbejdsmetoder og BIM uden at betale mere for det, og på den måde presse markedet yderligere i knæ.

Intet kunne være længere fra min mening. Man skal ikke bruge dårlige tider til at presse i forvejen hårdt pressede samarbejdspartnere!

Men jeg mener sagtens at man som entreprenør eller bygherre kan kræve digitale arbejdsmetoder af sine rådgiver uden (totalt set) at skulle betale ekstra for det, for der er penge i digitaliseringen især for arkitekter og ingeniører.

Og hvis du som kunde ikke er opmærksom på dette faktum, risikerer du at stå med de dårligste og dyreste firmaer som dine rådgivere!

For mens dårlige virksomhedsledere bruger krisen som undskyldning for alt der går galt, har gode ledere brugt tiden til at se indad og effektivicere virksomhedens processer for at være konkurrencedygtige. Og de har effektivicerer meget, og det kan komme alle til gavn.

For sådan nogle som os hos 3dbyggeri, der løbende har en bred kontaktflade bland arkitekter og ingeniører er der ingen tvivl: Flere og fler går over til nye digitale (BIM) værktøjer, og selv om det i første omgang kan være pga tvang fra bygherren, så er der ingen der bagefter konkluderer at ‘det der er da godt nok noget l***. Det gør vi aldrig igen!’

Nej, de fortsætter udviklingen, og nu af fri vilje.

Men kan det betale sig? Hvad får de ud af det?
Det koster trods alt en hel del penge og ressourcer at lave et sådan skift. Penge og ressourcer som specielt arkitekterne ikke ligefrem er kendt for at have i disse dage.

Men de fortsætter fordi det giver en bedre forretning. Det gør de fordi det effektivicerer deres virksomhed af flere grunde, som vi alle har hørt om igen og igen: Man skal kun tegne tingene en gang, frem for én gang pr tegning, der bliver lavet færre fejl i projekteringen, man har lettere ved at overskue komplicerede former og løsninger etc.

Alt sammen effektivicering som leder frem til at du får meget mere ud af én times arbejde end du gjorde før.

Men så kommer problemet: hvad sker der så med honoraret.

For virkeligheden er jo at rigtig mange af arkitekterne og ingeniørerne aflønnes pr time, frem for fast honorar, og eftersom at man ikke får højere timepris af at være mere effektiv kan det jo ikke betale sig at være hurtigere, for så tjener du mindre.

Derved indbygger vi ineffektivitet i vores aftaler med hinanden.

Tag f.eks statens rammeaftaler, som går i udbud i to runder: Den første udvælgelse sker på baggrund af kompetencer og (ikke mindst) timepris. Derfra tildeles der så opgaver baseret på hvor mange (eller få) timer tegnestuen byder ind med.

Resultat: Du får den billigste tegnestue, der bruger færrest timer til at udfører opgaven.

Det lyder måske besnærende, men tænk over det: Den mindst værdifulde ressource i kortest tid! Er det sådan vi laver bedere byggeri?

Sandheden er jo at en virksomhed der kan lave tingene hurtigere, men til en højere timepris kan ende med at være den billigste. Det er som med sparepæren som koster mere at købe, men bliver billigere i længden.

Konsekvenser af dette er at vi ser flere og flere tegnestuer som bruger BIM-værktøjer internt, men ikke reklamerer med det udadtil.

For kunden ser det ud som det altid har gjort: de samme inputs, det samme output, den samme pris.

Men internt i virksomheden sker der noget helt andet, og det gør at der anvendes færre timer på tegningen, og timeprisen derved bliver højere.

Faktisk så meget højere at mange taler om at software og efteruddannelse har betalt sig hjem efter den første sag. Derfra er det rent overskud!

Udfordringen for os der ser det udefra er at gennemskue hvad der foregår, for alt ser jo ‘normalt’ ud herfra.

Derfor er der bygherre og entreprenører der i dag kræver digitale ydelser for samme beløb som før, for de ved at det allerede bliver udført. Og de ved at de tegnestuer der kræver flere penge for denne ydelse, er dem der vil have dækket deres opstartsomkostninger ind, dvs dem der ikke er gået i gang.

Dem der er med på de digitale ydelser er dem der allerede har set muligheden for bedre forretning, og er i gang.

Og dem der kan lave tingene lidt billigere end deres konkurrenter er i nogle tilfælde effektive virksomheder som er villige til at sænke deres pris (og derved lave indhug i deres overskud) for at sikre sig opgaverne. Men pointen er at de har et overskud at give af.

Så hvad der på overfladen kan ligne et kanibalistisk blodbad i arkitektbranchen, er måske i virkeligheden et udeskillelsesløb mellem dem der driver en god forretning, og dem der ikke forstår at tilpasse deres forretning.

Den sidste uges tid har der været nogle gode drøje indspark i diskussionen om BIM, 3D-arbejdsmetoder og effekterne af disse i byggeriet, primært i arkitektvirksomhederne.

Debatten startede med en artikel i Licitationen ifm Jesper Hundebøls PHD forsvar fredag den 10 juni, et forsvar jeg personligt overværede med stor fornøjelse.

Det er et flot og interessant stykke arbejde Jesper Hundebøl smider på bordet, og han tager fat i nogle meget interessante diskussioner. Diskussioner som kan være ubehagelige for BIM-fanatikere som undertegnede, fordi de tager fat i nogle af de centrale udfordringer vi står overfor ifm implementeringen af BIM.

I dag er jeg citeret i en ny artikel i ArkByg (Licitationens fredags indstik), hvor jeg prøver at give lidt mere perpektiv på arbejdsprocesserne og udfordringerne, og hvorfor jeg ikke ser BIM som en modstander til kreativiteten, men måske nærmere som en medspiller.

Der har også været andre interessante indspark i debatten, men desværre ligger enkelte låst bag password adgang et stykke tid.

Hvis der er andre der har links til debat indlæg mv, så post dem endelig her.

København er borgernes by – men potentialet i byen bliver langt fra udnyttet.
Så hvad sker der hvis vi for alvor ryster posten, og sætter de store/skøre/skæve tanker i spil?

Denne tilgang til København er omdrejningspunktet bag den nye debat-/ideside kaerekbh.com.

Med 5 åbne breve til politikere og borgere i København som udgangspunkt – indeholdende en blanding af skæve inputs, frækhed, ideologi og (lidt) realisme  - forsøger gruppen at sætte fokus på hvordan man for udnyttet de potentialer København har, og får skabt en by med borgeren i centrum.

1. brev er afsendt nu, og kan findes på hjemmesiden, og de andre breve følger snart.

Der findes også en facebookgruppe, hvor man kan gå mere aktivt ind i debatten, hvilket mange forhåbenlig vil benytte sig af.

Godt at se lidt (skævt) initiativ på den arkitektoniske debatfront, som til tider virker noget død

BIM er lidt som at bygge med legoklodser. Man tager enkelte – ofte meget forskellige – byggeklodser, og sætter dem sammen til en ny og spændende helhed. Forudsætningen for at skabe effektivitet er, at objekterne lever op til krav om informationsoverførsel og samarbejde.

Denne artikel er oprindeligt bragt i Arkitekten’s specialudgave om BIM.

BIMs centrale byggesten er digitale gengivelser af virkelighedens produkter og løsninger – også kaldet objekterne. De muliggør effektivitet og at vi kan teste vores byggeri, før vi bygger det.

BIM-objekterne giver os muligheden for at tegne mange bygningsdele i få steger, og derefter lade computeren/programmet regne ud, hvor mange ’klodser’ der skal anvendes, og hvor de enkelte dele er placeret. Det er i objekterne BIMs styrke ligger, og det er også derfor, BIM betegnes som objektorienteret modellering.

Mens man i de traditionelle vektorbaserede 2D og 3D programmer (fx Autocad og Sketchup), tegner med ’uintelligente’ streger, som computeren kun opfatter som geometriske former, modellerer man i BIM-programmerne med intelligente 3D objekter, hvor computeren ved, hvad objektet repræsenterer – fx. et vindue, en væg eller et rum. Den kan også få at vide, hvilke materialer produktet er lavet af, hvilken U-værdi det har, hvad garantien og den forventede levetid er, hvilke brandkrav det lever op til osv. Principielt al information, der er om netop dette produkt eller denne bygningsdel. Information som vi så kan anvende til test, simuleringer, mængdeudtræk osv.

Det er her I’et i BIM – ’information’ – for alvor kommer ind. Objekterne er de centrale informationsbærere.

Mange muligheder – men hvor er produktinformationen

De fleste BIM-programmer har udviklet funktioner, som kan gøre objekterne mere intelligente og derved stærkere værktøjer. Fx kan man tilpasse objekterne, så de ikke bare passer til ét enkelt produkt, men en hel række produkter, fx en serie fra en producent. Det muliggør, at man med få klik kan skifte fra den ene model i serien til en anden. Derved kan man hurtigt se konsekvenserne af ændringerne i ens valg af produkt, uanset om det er størrelse, u-værdi eller materiale det drejer sig om.

Men her kommer forskellen på de forskellige typer BIM-software ind, og forskellen på hvordan de arbejder med objekter.

Programmer som Archicad kan lave objekter med praktisk talt uendelige muligheder også til meget komplekse systemløsninger, mens programmer som Revit satser på en mere low-tech løsning, som til gengæld gør det lettere for brugeren selv at lave og tilpasse de enkelte objekter.

Det gør det lettere at udvikle objekter til Revit, mens Archicad typisk bedre kan opfylde arkitektens og producentens ønsker på den længere bane – men kræver lidt flere ressourcer for at komme i gang.

Som i alle andre sammenhænge bliver værdien aldrig bedre end den information, objekterne bærer på og hvor enkelt de kan bruges i praksis. Det helt centrale bliver derfor, hvor informationen bliver tilføjet første gang.

I dag kan informationen være svær at skaffe, og noget information er også vigtigere for nogle parter end andre. Derved er der risiko for, at aktørerne på et givent tidspunkt i processen kun har fokus på egne behov, frem for at tænke de næste led i værdikæden med ind.

Nødvendigt at gøre det selv

For at BIM-programmerne er anvendelige fra starten af, lægger IT-leverandøren altid en stak objekter med i BIM-programmet. Men vær opmærksom på, at objekterne langt fra altid passer til det man netop står og skal bruge. Så må man ud på internettet, og se om der er nogen, som vil dele eller sælge deres objekter.

Til dette findes der både internationale sider som Objects online og Revitcity, og på dansk den nye side BIMbyen. Disse sider er typisk dedikeret et enkelt eller få programmer, ofte i kombination med et forum hvor man kan diskutere programmerne og spørge andre brugere om hjælp.

Men selv om man finder objekter, som passer til ens behov og program, er de sjældent præcis som man vil have dem. Derfor skal man næsten altid tilpasse objekterne, og det kan være yderst tidskrævende. Og så finder man måske et andet produkt, som der er objekter til.

Kan producenterne levere varen?

Selv om der er stort fokus på området – både i Danmark og internationalt – følger de danske producenter desværre ikke med i samme tempo som danske arkitekter og internationale konkurrenter.

Producentens objekter har en stor fordel, da de passer fuldstændig til deres sortiment. De har også let ved at tilføje mængder viden/egenskabsdata til det enkelte objekt, da de jo har denne relevante viden om netop deres produkter.

Derfor vil den mest effektive løsning for arkitekten altid være, at bruge de objekter producenterne stiller til rådighed. Samtidig får producenterne flere fordele, ved at deres produkters unikke egenskaber kan udnyttes. Det gør det også sværere at udskifte produktet senere i processen, fx efter et udbud.

Dette rejser selvfølgelig en diskussion om, hvornår i processen man vælger specifikke byggematerialer, og hvor meget man vil gøre sig afhængig af den enkelte producent. På den ene side vil man helst vente til så sent i processen som muligt før, man fastlægger sig på en konkret producent – og i offentlige udbud må man ikke pege på konkrete produkter. Men på den anden side arbejder man i 9 ud af 10 tilfælde med udgangspunkt i konkrete produkter fra starten af, om ikke andet så for at spare tid og penge.

Men hvordan man håndterer denne problemstilling, må i høj grad være en afvejning i den enkelte situation og på den enkelte tegnestue. For nogle vil friheden til produktvalg være afgørende, for andre vil den sikre ressourcebesparende løsning tælle højest.

Mere integreret arbejdsproces på vej

Objekter er omdrejningspunktet i BIM, det ved alle som bare har berørt BIM perifert. Igen: det er svært at bygge med Lego uden klodserne.

Samtidig er det klart, at det er en teknologi i udvikling, og at vi derfor på den ene side har set de første muligheder, mens vi på den anden side må leve med de mangler der pt. er.

Der er ingen tvivl om at udviklingen går i retning af mere objekt modellering, hvilket kan ses i det antal af arkitekt-, ingeniør- og nu også entreprenørvirksomheder som går over til en BIM baseret arbejdsmetode.

- Der arbejdes i dag med forskellige løsninger, som kan frigøre den store værdi, der er i en mere integreret arbejdsproces med BIM som det centrale omdrejningspunkt. I denne proces vil samarbejdet mellem leddene i værdikæden blive tættere – ikke mindst mellem producenterne og arkitekterne, og jeg er sikker på at vi kun kan se toppen af isbjerget derfra hvor vi står nu.

Links

ArchiCAD-Talk
Forum for ArchiCAD brugere, med et omfattende objektbibliotek med Archicads GDL-objekter.

Autodesk Seek
Producenten af Autocad og Revits producentspecifikke online katalog. Primært dedikeret til Autocad og Revit, men indeholder også filer og objekter til Microstation og Sketchup.

BIMbyen
Dansk brugerdreven side dedikeret til alt om BIM. Har bibliotek hvor brugerne kan dele objekter med hinanden.

Digitalt Produktkatalog
Danmarks største online produktkatalog med produktspecifikke data, cad-tegninger, udbudsbeskrivelser, BIM objekter etc. Indeholder objekter og filer til alle typer BIM- og CAD-software.

Objects online
Side dedikeret til køb og salg af Archicad og Vektorworks objekter.

RevitCity
Brugerdreven side om Revit hvor brugerne kan dele deres objekter med hinanden.

Hvorfor skal det være en kunst at få fat i noget så simpelt som en DWG til et produkt?
Hr. producent, jeg er arkitekt, jeg vil anvende dit produkt, hvorfor gør du det svært for mig!

Men selv om jeg er blevet udsat for alt fra “udfyld dette lange skema og vi sender dig en CD i løbet af 14 dage” til “Brug 10 minutter på at registrerer dig som bruger, så kan du få lov at se hvad vi kan tilbyde dig”, så blev jeg alligevel overrasket af denne situation i dag:

Case: international (tysk) producent

1. Kommer ind på deres hjemmeside – som jo er på tysk – og bliver da glad for at se at den også findes i en engelsk udgave.
   Det viser sig hurtigt at der er forskel på indhold på den engelske og tyske del, så tilbage på tysk for at finde “CAD-Bibliothek”.
2. Fint. Udfyld skema og få tilsendt CD… (CD? er det her 1992?) – Nej tak. Download tegninger? Ja tak.
3. …downloading 350 mb! For cadtegninger!
4. …15 min senere: vil du INSTALLERE x’s program på din computer! – Nej for pokker… men nu er jeg alligevel nået så langt
5. …endnu senere: programmet er installeret… nå nej, filerne er bare pakket ud…
6. …endnu endnu senere: Endelig installeret – på tysk :s
7. Gennem en mærkeligt tysk brugergrænseflade famler jeg mig frem… og så har jeg endelig tegningen – Juhu!
8. …og finder NU ud af at de slet ikke har den tegning jeg skal bruge! Det var lige en halv time der blev spildt!
9. LUK, AFINSTALLER og find et konkurrerende produkt jeg kan bruge!

Så måske er det på plads med et par gode råd til producenter, der gerne vil have at arkitekterne bruger deres materiale.

• Gør det nu let for os, vi sørge for at Jeres produkter bliver solgt – gør det klart fra starten hvor jeg kan finde de ting jeg skal bruge, så jeg ikke skal gennem 100 menuer før jeg finder noget.
• Jeg kigger på enkelte af Jeres produkter, og skal bruge tegninger til netop dem – når jeg har fundet det relevante produkt, vil jeg derfra kunne hente de relevante tegninger, og KUN de relevante tegninger! Hvorfor skal man altid over et helt andet sted på hjemmesiden for at finde tingene, og så enten downloade ALLE tegningerne (!) eller lede gennem et kæmpe skema efter det produktnavn man allerede har glemt.
• Jeres produkt er ikke det eneste der anvendes – Rådgivere – arkitekter især – anvender 100-vis af produkter i hver eneste byggesag. Lad derfor være med at tro at han gider download, og derefter installere et specielt program for at se om i har tingene i orden.
• Jeg vil ikke melde os til til et nyhedsbrev, eller oprette en konto – Vi skal bruge tingene nu, og gider ikke spilde tiden med at “knytte bånd” før vi ved at der er noget at knytte bånd for.
• Digitalt er fremtiden, analogt er i skraldespanden – I al min tid på tegnestuer har jeg aldrig set et fysik produktbibliotek som bliver brugt til at finde byggematerialer. Jeres mapper ryger ned i kælderen eller i skraldespanden.
• Ingen CD’er, det hele on-line – Det skal bruge materialet NU, ikke om 4 dage når CD’en ankommer med posten.
• “Skævt” materiale er bedre end intet materiale - Har du det på tysk og ikke på dansk, så læg det alligevel op på den danske hjemmeside.

Se evt også Thomas Graabæks indlæg fra DI-byggematerialers inspirationsdag
Der findes faktisk gode eksempler, og det er rimelig lige til, så der er ingen undskyldning længere.

Som f.eks. når man snubler over dette indlæg på arkitekt Rasmus Brønnum blog, hvor vores tidligere omdelte postkort bliver brugt i deres rette kontekst

Godt at se at vores budskab er “out there”.

Nu har vi gjort det, startet vores marketingskampagne omkring digitaleprodukter.dk.

Vi skød det hele i gang på bips konferencen 2008 hvor vi bl.a. delte en række postkort ud, som reklamerede for digitaleprodukter.dk, og skubbede til debatten om niveauet på producenternes digitale materiale.

Og det må man sige gik over al forventning.

Specielt kortet med påskriften “Jeg kan ikke være konstruktør under disse forhold” var i høj kurs. Så meget at vi har fået “bestillinger” ind på ekstra postkort efter konferencen!

Faktisk har efterspørgselen været så stor at vi er løbet tør for kort med netop denne påskrift!

Men bare rolig, vi får snart trykt endnu flere.

Hvis du også vil have nogle af disse utrolig populære kort – eller alternativt nogle med teksten “arkitekt” eller “ingeniør” – så skriv en mail til info@digitaleprodukter.dk, så sørge vi for at du har dem hurtigst muligt.

For dem der slet ikke kan vente, kan man her dowloade pdf’er af følgende postkort:

• Jeg kan ikke være arkitekt under disse forhold
• Jeg kan ikke være konstruktør under disse forhold

Vil nye IT-værktøjer skabe en revolution i byggeriet, på samme måde som nye værktøjer har revolutioneret f.eks. landbruget? Det drejer sig ikke blot om øget produktivitet, men ændringer helt ind i virksomheds- og samarbejdsformer?

De nye IT-værktøjer skaber selvsagt mere produktive medarbejdere, men også muligheden for meget mere end dette – de danner forudsætningen for helt store ændringer:

Først og fremmest giver IT-værktøjerne mulighed for at gennemskue konsekvenser af valg og fravalg hurtigt og tidligt i projekteringsprocessen.
Derved skabes muligheden for at trække en række aktører og kompetencer ind tidligere i byggeprocessen. Det kommer til at gøre op med den klassiske vandfaldsmodel, og giver helt nye muligheder for dem, som skal holde styr på de mange forskellige interesser.

Hvis IT-værktøjerne skal udnyttes optimalt, skal alle led i værdikæden kunne garantere et ordentligt IT-niveau – et mål der typisk opnås ved faste rutiner og samarbejdspartnere. Men hvordan stiller det en branche som er præget af mange mindre virksomheder, ofte med kreative sjæle, og skiftende samarbejdspartnere hvis niveau og kompetencer man ikke kender?

Her er to forskellige tilgange fra den virkelige verden:

1. Vi hjælper dem vi arbejder sammen med.
   Case: Creo arkitekter søger aktivt at uddanne deres samarbejdspartnere. De har oven i købet fået tilskud fra implementeringsnetværket til netop dette. En god løsning her i starten, hvor man ikke kan forvente at alle er med, og jeg kan forstå at resultatet kan ses på bundlinjen.
2. Vi samarbejder kun med dem som kan!
   Case: Digital Konvergens er en samling af de helt store aktører på rådgiver og entreprenørområdet. Deres mål er at lave fælles retningslinjer og udvælge standarder som samarbejdspartnere SKAL anvende. Hvis man ikke lever op til dem, kan der ikke blive noget samarbejdet!

Jeg syntes den første løsning er godt tænkt og sympatisk, men på samme måde som ingen i dag vil arbejde sammen med en part som tegner i hånden og ikke anvender e-mail, tror jeg den anden løsning vil være fremtiden. Det vil hurtigt gå op for folk, at hvis andre ikke kan levere hvad der er forventet af dem, er det dig som kommer lide under det.
Omkostningerne for dårligt samarbejde vil være for store, og hvad konsekvensen så bliver for de virksomheder som ikke kan/vil følge med, kan man kun gisne om.

Personligt mener jeg, at det er en oplagt mulighed til at ryddet ud i den række af forstenede virksomheder, som selv i dag ikke kan leverer hvad der forventes af dem. Virksomheder hvis manglende kompetencer alt for længe har kostet alt for meget for deres samarbejdspartnere.

At få dem fjernet fra det danske byggeri ville jo i sig selv være noget af en revolution!

Så skete det – byggeriets nye søgemaskine er i luften!

Efter mange måneders planlægning, workshops, udvikling og implementering kunne vi fredag d. 29/2-08 kl. 15.45 sætte projektet Digitalt Produktkatalog i luften i sin beta-version.

Vi offentliggjorde søgemaskinen på IT-Universitetet, sammen med netværket Støvsparkerne, hvor betaversionens funktioner blev præsenteret, og fremtidige udviklingsmuligheder diskuteret.

Nu kan alle anvende søgemaskinen til at finde byggematerialer på digitaleprodukter.dk. I øjeblikket er er ca. 1000 virksomheder repræsenteret og vi arbejder efter devisen “Release early and often”, så hold godt øje med projektets blog på blog.digitaleprodukter.dk, hvor information om nye funktioner løbende vil blive offentliggjort.

Du kan også tilmelde dig katalogets nyhedsbrev på digitaleprodukter.dk/newsletter/, så bliver du automatisk holdt opdateret.

Vi vil gerne benytte muligheden for at sige tak til alle de personer som har hjulpet til med tilblivelsen af kataloget. Vi kunne ikke have gjort det uden Jer!

Og så er der kun at sige: “Velkommen til Byggeriets Søgemaskine”

Det er tid til at gøre status.

Vi har netop afsluttet den brugerdrevne proces, der gennem de sidste godt 6 måneder har været en helt central del af udviklingen af Digitalt Produktkatalog.

Ideen til produktkataloget var netop opstået af et behov hos brugerne (bla os selv!), og vi fandt det derfor naturligt at fortsætte med at inddrage brugerne gennem hele udviklingen og dermed undgå at begå den fejl alt for mange IT-virksomheder i byggebranchen begår – mangel på forståelse for brugernes virkelighed.

Vore tilgang var på ingen måde videnskabelig og metoden blev tilpasset løbende efterhånden som vi blev erfaringerne rigere og lærte deltagerne bedre at kende. En fleksibilitet jeg ikke ville have undværet, tingene udvikler sig langtfra altid som man havde forestillet sig.Der kan læses mere om metoder og resultater i referaterne fra de 5 workshops.

Men har det kunne betale sig? Har vi fået noget ud af det? Og frem for alt – ville vi gøre det igen?

Det korte svar er ja, uden at tøve. Det skyldes især den helt unikke forståelse for brugerne og deres virkelighed. En forståelse som vil være essentiel for produktets overlevelse, og som ellers ville have været umulig at opbygge.

Det lange svar vil fylde flere sider, så det vil jeg gemme til en anden gang.

Dog vil jeg sætte fokus på følgende punkter, som har været blandt de centrale erfaringer vi har gjort os med brugerinvolvering:

• Produktet bliver et andet end hvad du havde forestillet dig. Hvis du ikke kan acceptere det, så skal du ikke spørge brugerne. Til gengæld skal du også kunne holde projektet på sporet. Husk på det er dig som skal få noget fysisk ud af tankerne, for brugerne er udtalelserne gratis.
• Det tager tid, og der er masser af arbejde. En ting er at det tager enormt lang tid at forberede, afvikle, skrive referater, følge op osv. En anden ting er at sortere ud i de mange indputs og diskussioner, og omsætte de mange ideer til virkelighed. Dine deadlines vil blive rykket!
• Nogen gange kommer man langt med lidt. Mens den store vision om at få producenterne i gang med at producere BIM-objekter kuldsejlede, viste det sig, at et simpelt A4-ark med en prioritering af rådgivernes krav, var lige det værktøj producenterne stod og manglede. Vi vidste godt at det var noget som manglede, men alligevel overrumplede effekten os.
• Man får svar som man spørger. Hvis man spørger konkret får man et konkret svar og spørger man abstrakt, er svaret abstrakt. Man skal holde sig dette for øje når man forbereder sig. Hvis brugerne ikke var konkrete nok i deres svar, var det sikkert fordi dit spørgsmål ikke var konkret nok.
• Dokumentation er guld! Man kan ikke få fat i alle de gode pointer, og nogle gange er konteksten vigtigere end ordene. Vi video dokumenterede alle workshopsne, og gennemså dem bagefter. De gav en unik mulighed for at få fat i alle detaljerne af diskussionerne, og derved få en meget bedre forståelse.

Edelig er det store spørgsmål, om resultatet er et produkt som brugerne vil anvende, ja endsige betale for…

Ja, lige nu venter vi netop på den afgørelse, så det svar må vente til februar.