For anden gang indenfor 14 dage optrådte 3dbyggeri danmark i Ingeniørenes ugeblad, denne gang i hele 3 artikler i fagtillægget “Byggeri” fra den 31. oktober 2008.

Under overskriften “Materialefirmaer halter efter med digitalisering” blev der på både forsiden af fagtillægget “Byggeri” og på dobbeltopslag inde i bladet, sat fokus på digitaliseringen af byggematerialer og de gevinster der er ved dette både for ingeniører, arkitekter og byggematerialeproducenter.

Ud over Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri, blev også Anne Windfeldt Trolle, direktør i DI Byggematerialer, interviewet om situationen.

Hun udtaler sig bla.:

Noget tyder på, at producenterne ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på, at ingeniører og arkitekters søgning efter byggematerialer har ændret sig. Og det er klart, at en ingeniør, der for anden gang går forgæves efter information eller digital dokumentation til et projekt, nok skal finde et andet sted at handle.

Anne Windfeldt Trolle, direktør i DI Byggematerialer

Vi mener at Anne her har fat i en af de helt centrale problematikker omkring digitaliseringen: Det er på tide at producenterne får øjnene op for de muligheder der ligger i digitaliseringen og internettet som informationskilde. Alternativet er at billigt vundne markedsandele går danske producenter næsen forbi.

Læs artiklerne i deres fulde længde på Ingeniørens hjemmeside.
De direkte links er angivet nedenfor, men artiklerne er låst for ikke abonnenter den første måned. Så Jer der ikke er ingeniører må desværre vente indtil 1. december med at læse artiklerne.

• Materialefirmaer halter efter med digitalisering
• Klima sætter dagsorden for nye byggematerialer
• Ny portal vil skabe overblik over byggematerialer

Girafsprog, ’skrigepuder’ og samarbejdsevalueringer hver 14. dag. Tre unge iværksættere gør brug af alternative terapeutiske metoder for at blive gode ledere.

Vi er glade for opmærksomheden og interessen for den måde vi har valgt at gøre tingene på. Vi tror og håber at budskabet bliver taget godt i mod, og opfordrer alle til at læse artiklen (Artiklen offentliggøres først for ikke-abonnenter efter 1 måned).

Og lad os så lige benytte lejligheden til lidt reklame:

Først og fremmest, kig på vores produkt og se hvor langt man kan komme med “girafsprog og skrigepuder”: digitaleprodukter.dk
Dernæst skal vi rette en særlig tak til Lars Mygind for hans bistand og menneskelige indsigt i vores arbejde med ledelse og konflikthåndtering indtil nu.

Links:
www.digitaleprodukter.dk
www.skrigepude.dk

Nu har vi gjort det, startet vores marketingskampagne omkring digitaleprodukter.dk.

Vi skød det hele i gang på bips konferencen 2008 hvor vi bl.a. delte en række postkort ud, som reklamerede for digitaleprodukter.dk, og skubbede til debatten om niveauet på producenternes digitale materiale.

Og det må man sige gik over al forventning.

Specielt kortet med påskriften “Jeg kan ikke være konstruktør under disse forhold” var i høj kurs. Så meget at vi har fået “bestillinger” ind på ekstra postkort efter konferencen!

Faktisk har efterspørgselen været så stor at vi er løbet tør for kort med netop denne påskrift!

Men bare rolig, vi får snart trykt endnu flere.

Hvis du også vil have nogle af disse utrolig populære kort – eller alternativt nogle med teksten “arkitekt” eller “ingeniør” – så skriv en mail til info@digitaleprodukter.dk, så sørge vi for at du har dem hurtigst muligt.

For dem der slet ikke kan vente, kan man her dowloade pdf’er af følgende postkort:

• Jeg kan ikke være arkitekt under disse forhold
• Jeg kan ikke være konstruktør under disse forhold

Lad være med at lave det andre har lavet før. Lav det du er god til.

Det sidste stykke tid er jeg stødt på flere projekter, der vil lave software som understøtter IFC.
Det er ofte udviklere af eksisterende specialistsoftware til kalkulation, energiberegning osv. der kan se det smarte i at understøtte IFC.
Der er god forretningslogik i at ens software kan arbejde sammen med andre typer software.

Knap så god forretningslogik er dog, at der gang på gang bliver brugt et hav af ressourcer på at skabe de helt basale grundsten – f.eks. import og visning af modellen – frem for det man er specialist i!

Hvad der kunne have været et enkelt lille projekt, bliver hurtigt tungt og ressourcekrævende.

Dette sker gang på gang, og det er jo ikke fordi der mangler software som kan grundfunktionerne.
Prøv selv at søge på IFC viewer på Google, og se hvor meget der allerede er.

Så man spørger sig selv: “Hvorfor ikke bruge ressourcerne i fællesskab og skabe et fundament alle kan bygge oven på?”

Igen, se på IT-verdenen.
Der er masser er åbne kerner, andre kan bygge forretning oven på!
Det er en kæmpe succes, udviklingen går stærkt og pengene strømmer ind.
Hvorfor ikke få en bid af kagen?

“Hvad skal en sådan kerne kunne?”

Jeg tror ikke det behøver være så kompliceret til at starte med, vi skal i første omgang bare have de helt basale ting på plads:

• Import og tolkning af IFC modeller fra de mest brugte programmer (Archicad, Revit & Microstation)
• Visning af modellen visuelt og i lister, og sammenhæng mellem disse (når man vælger et objekt i en liste lyser den op i den visuelle del).
• Open source licens, så alle løbende kan være med til at forbedre kernen, så staten og uddannelsesinstitutionerne også kan være med, og så vi kan tiltrække de hårde nørder fra IT-sektoren – de arbejder ikke med andet!

Man skal selvfølgelig indflette flere funktioner over tid, men lad os starte med at plukke de lavt hængende frugter.

“Hvem skal betale?”

Alene i Danmark kender jeg til 5 virksomheder, 2 uddannelsesinstitutioner, 1 forening og endnu flere projekter på tværs, som bruger ressourcer på opgaven, bare hver for sig.
Så ressourcerne er der allerede, de bliver bare brugt forkert.

Der kan sikkert søges offentlige midler.
Det er high-tech, tværfagligt og samarbejde mellem virksomheder.
Ting som for alvor er på dagsordenen.

…og så er der også noget med en hensigtserklæring om mere IFC…

“Hvordan kommer vi så i gang?”

Vi snakker sammen: Hvad har vi nu, hvad er vores planer, hvad mangler vi, hvordan skaffer vi ressourcerne?
Måske er dette et lille selvstændigt projekt, måske er det en del af noget større.

Vi kan jo starte dialogen i feltet nedenfor.

Så skete det – byggeriets nye søgemaskine er i luften!

Efter mange måneders planlægning, workshops, udvikling og implementering kunne vi fredag d. 29/2-08 kl. 15.45 sætte projektet Digitalt Produktkatalog i luften i sin beta-version.

Vi offentliggjorde søgemaskinen på IT-Universitetet, sammen med netværket Støvsparkerne, hvor betaversionens funktioner blev præsenteret, og fremtidige udviklingsmuligheder diskuteret.

Nu kan alle anvende søgemaskinen til at finde byggematerialer på digitaleprodukter.dk. I øjeblikket er er ca. 1000 virksomheder repræsenteret og vi arbejder efter devisen “Release early and often”, så hold godt øje med projektets blog på blog.digitaleprodukter.dk, hvor information om nye funktioner løbende vil blive offentliggjort.

Du kan også tilmelde dig katalogets nyhedsbrev på digitaleprodukter.dk/newsletter/, så bliver du automatisk holdt opdateret.

Vi vil gerne benytte muligheden for at sige tak til alle de personer som har hjulpet til med tilblivelsen af kataloget. Vi kunne ikke have gjort det uden Jer!

Og så er der kun at sige: “Velkommen til Byggeriets Søgemaskine”

DR har fået ny grafik på deres hjemmeside, men det er som om jeg har set grafikken et sted før…

Nedenfor er grafikprøven til forsiden af produktkataloget…

Ja, ja. Det er jo tilladt at lade sig inspirere, vi må tage det som ros.

…og vi går jo også ind for mere open source

Det er tid til at gøre status.

Vi har netop afsluttet den brugerdrevne proces, der gennem de sidste godt 6 måneder har været en helt central del af udviklingen af Digitalt Produktkatalog.

Ideen til produktkataloget var netop opstået af et behov hos brugerne (bla os selv!), og vi fandt det derfor naturligt at fortsætte med at inddrage brugerne gennem hele udviklingen og dermed undgå at begå den fejl alt for mange IT-virksomheder i byggebranchen begår – mangel på forståelse for brugernes virkelighed.

Vore tilgang var på ingen måde videnskabelig og metoden blev tilpasset løbende efterhånden som vi blev erfaringerne rigere og lærte deltagerne bedre at kende. En fleksibilitet jeg ikke ville have undværet, tingene udvikler sig langtfra altid som man havde forestillet sig.Der kan læses mere om metoder og resultater i referaterne fra de 5 workshops.

Men har det kunne betale sig? Har vi fået noget ud af det? Og frem for alt – ville vi gøre det igen?

Det korte svar er ja, uden at tøve. Det skyldes især den helt unikke forståelse for brugerne og deres virkelighed. En forståelse som vil være essentiel for produktets overlevelse, og som ellers ville have været umulig at opbygge.

Det lange svar vil fylde flere sider, så det vil jeg gemme til en anden gang.

Dog vil jeg sætte fokus på følgende punkter, som har været blandt de centrale erfaringer vi har gjort os med brugerinvolvering:

• Produktet bliver et andet end hvad du havde forestillet dig. Hvis du ikke kan acceptere det, så skal du ikke spørge brugerne. Til gengæld skal du også kunne holde projektet på sporet. Husk på det er dig som skal få noget fysisk ud af tankerne, for brugerne er udtalelserne gratis.
• Det tager tid, og der er masser af arbejde. En ting er at det tager enormt lang tid at forberede, afvikle, skrive referater, følge op osv. En anden ting er at sortere ud i de mange indputs og diskussioner, og omsætte de mange ideer til virkelighed. Dine deadlines vil blive rykket!
• Nogen gange kommer man langt med lidt. Mens den store vision om at få producenterne i gang med at producere BIM-objekter kuldsejlede, viste det sig, at et simpelt A4-ark med en prioritering af rådgivernes krav, var lige det værktøj producenterne stod og manglede. Vi vidste godt at det var noget som manglede, men alligevel overrumplede effekten os.
• Man får svar som man spørger. Hvis man spørger konkret får man et konkret svar og spørger man abstrakt, er svaret abstrakt. Man skal holde sig dette for øje når man forbereder sig. Hvis brugerne ikke var konkrete nok i deres svar, var det sikkert fordi dit spørgsmål ikke var konkret nok.
• Dokumentation er guld! Man kan ikke få fat i alle de gode pointer, og nogle gange er konteksten vigtigere end ordene. Vi video dokumenterede alle workshopsne, og gennemså dem bagefter. De gav en unik mulighed for at få fat i alle detaljerne af diskussionerne, og derved få en meget bedre forståelse.

Edelig er det store spørgsmål, om resultatet er et produkt som brugerne vil anvende, ja endsige betale for…

Ja, lige nu venter vi netop på den afgørelse, så det svar må vente til februar.

Nu har vi ‘networked’, afholdt workshops, haft pænt tøj på og holdt møder i lange baner, og det forretningsmæssige grundlag for Digitalt Produktkatalog ser ud til at falde på plads. Det er svært ikke at være tilfreds med den imødekommenhed og interesse vi møder fra alle sider.

Men vi har også lovet verden et produkt, som skal udvikles, og det kræver trods alt en indsats, i form af design og programmering af løsningen. Det er vi selvfølgelig i fuld gang med, og det er dødspændende!

Vores engagement i og prioriteringen af udviklingen betyder selvfølgelig også, at vi ikke har været så meget ‘om os’ rent netværksmæssigt (og socialt), som vi nogle gange kunne ønske os at have tid til.

Det er derfor vi er så stille – vi koder.

Tirsdag d. 30 oktober havde jeg den fornøjelse at holde oplæg på bips’ IT- og Cad konference i Odense.

Jeg var inviteret til at holde oplægget som repræsentant for Støvsparkerne – et netværk for unge i byggeriet – og oplæggets titel var ” Byggeri 2.0 – Hvis vi vender det hele på hovedet, falder støvet så af?”.

Tesen i oplægget var, at hvis vi skal nå det mål vi alle ønsker os – en mere effektiv byggesektor – skal vi især fokusere på de små skridt fremad, og ikke kun det gyldne – og til dels uopnåelige – slutmål.

Vi skal nok nå målet, men når det er sagt, så bliver målet givetvis anderledes end det vi forestiller os nu, og vejen dertil vil afdække nye muligheder og problemstillinger.

Flere af disse skridt ligger lige for og følgende 3 eksempler, på områder som er lige til at gå i gang med, blev hevet frem:

• Vidensdeling i byggeriet – Hvordan etablerer vi systemer for vidensdeling, dels indenfor, men også på tværs af virksomhederne. “Alle sidder med de samme problemer pt. men ingen arbejder sammen om at løse dem. Det er spild af ressourcer!”
• Den digitaliserede værdikæde – Alle snakker om det som en enorm værdiskaber i fremtiden, men muligheden – og gevinsterne ved denne – er der nu!
• Open source i byggeriet – Eksempler på værktøjer som allerede er tilgængelige, og venter på at blive brugt, og diskussionen om hvordan dette kan blive en god forretning.

Til sidst i oplægget eksemplificerede jeg hvordan vi i 3dbyggeri danmark arbejder med netop disse 3 punkter i projektet Digitalt Produktkatalog.

Pointen er, at mulighederne ligger lige for, og venter på at nogen begynder at høste frugterne. For som Torben Klitgaard fra Arkitema sagde, da han afsluttede sit oplæg med følgende billede: “Erkend udviklingen”. Det er i virkeligheden det første lille skridt…

Hent slideshowet fra oplægget

Vi føler det er meget vigtigt at kende sine egne begrænsninger, og mindst lige så vigtigt at søge hjælp og vejledning hos nogle gode rådgivere og mentorer på de punkter hvor man ikke selv er stærk.

Vi har derfor brugt megen tid på at opbygge et solidt netværk af professionelle folk som kan hjælpe og guide os i vores udvikling som virksomhed. Det kan være i form at juridisk hjælp til konkrete kontrakter, eller mere generel hjælp til de langsigtede forretningsstrategiske beslutninger.

For at få endnu mere ud af denne sparing, har vi derfor valgt at nedsætte en professionel bestyrelse. Det er en beslutning som vi længe har set frem til og det er derfor med stor glæde at vi i dag kan byde 3 nye ansigter velkommen.

Preben Engell som er tidligere administerende direktør for IDG Danmark A/S tiltræder som bestyrelsesformand. Derudover indtræder Katrine Steen, Managing Partner hos Kreab Copenhagen, og Anette Vainer, VP, Sales fra Resultmaker A/S.

Som virksomhed står vi midt i en rivende udvikling og det næste halve år kommer til at blive utrolig interessant. Jeg glæder mig derfor utrolig meget til samarbejdet og tror på at det bliver både spænende, lærerigt og ikke mindst rigtig sjovt.