Nu skal der sparkes gang i klassifikationen hos 3dbyggeri. Vi vil vide noget mere om emnet, prøve kræfter med teorien og teknikken og formidle vores erfaringer ud til alle der måtte være interesseret.

Alle ved at digitaleprodukter.dk er baseret på søgemaskineteknologi. Men når vi står opad muren, er vi nok tvunget til at indrømme, at søgemaskinen ikke kan alt. Det ville unægteligt være rart, at “have styr på tingene” på en anden måde, end hvad der til tider kan forveksles med tilfældigt kaos.

Derfor har vi kastet os over et teknisk eksperiment og prøver kræfter med et system som kan hjælpe os med at holde styr på tingene.

Om der så er klassifikation, et nummersystem, et referencesystem, en navigationsstruktur, en taksonomi – det kommer vist an på hvem man er og hvilken kontekst man ser det i.

Ikke desto mindre har vi nu, igennem vores fremragende samarbejde med Byggeteknikernes Index Service (BIS) v/Lise Borup, valgt at offentliggøre en online præsentation af Lises BIS kode system.

BIS kode systemets klassifikationskoder eller numre er udviklet af Lise Borup, for at byggeriets generelt anvendelige og projektspecifikke viden, informationer og data kan søges og findes. Lise har siden efteråret 1970 serviceret hos arkitekter og ingeniører ved at klassificere byggeriets produktinformation og gjort den tilgængelig i tegnestuernes samlinger af producenters og forhandleres originale produktinformation samt på deres websites på Internettet.

Indtil nu har BIS kode systemet ligget i en række dokumenter på www.lisesbibliotek.dk, men nu har vi valgt, som et forsøg, at se om vi kunne få systemet ned i en databasestruktur, og synliggjort dem mere direkte på nettet.

Det er indtil videre blevet til en foreløbig præsentation på bis.3dbyggeri.dk.

Præsentationen er en “beta”-udgave under udvikling, men vi har altså valgt at gøre det til en offentlig beta, så vi måske kan få noget feedback fra interesserede i branchen. Vi vil med præsentationen også demonstrerer at vi faktisk godt kan finde ud af at håndtere denne slags systemer – bemærk i øvrigt at alle koder også fås i en XML-udgave.

For anden gang indenfor 14 dage optrådte 3dbyggeri danmark i Ingeniørenes ugeblad, denne gang i hele 3 artikler i fagtillægget “Byggeri” fra den 31. oktober 2008.

Under overskriften “Materialefirmaer halter efter med digitalisering” blev der på både forsiden af fagtillægget “Byggeri” og på dobbeltopslag inde i bladet, sat fokus på digitaliseringen af byggematerialer og de gevinster der er ved dette både for ingeniører, arkitekter og byggematerialeproducenter.

Ud over Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri, blev også Anne Windfeldt Trolle, direktør i DI Byggematerialer, interviewet om situationen.

Hun udtaler sig bla.:

Noget tyder på, at producenterne ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på, at ingeniører og arkitekters søgning efter byggematerialer har ændret sig. Og det er klart, at en ingeniør, der for anden gang går forgæves efter information eller digital dokumentation til et projekt, nok skal finde et andet sted at handle.

Anne Windfeldt Trolle, direktør i DI Byggematerialer

Vi mener at Anne her har fat i en af de helt centrale problematikker omkring digitaliseringen: Det er på tide at producenterne får øjnene op for de muligheder der ligger i digitaliseringen og internettet som informationskilde. Alternativet er at billigt vundne markedsandele går danske producenter næsen forbi.

Læs artiklerne i deres fulde længde på Ingeniørens hjemmeside.
De direkte links er angivet nedenfor, men artiklerne er låst for ikke abonnenter den første måned. Så Jer der ikke er ingeniører må desværre vente indtil 1. december med at læse artiklerne.

• Materialefirmaer halter efter med digitalisering
• Klima sætter dagsorden for nye byggematerialer
• Ny portal vil skabe overblik over byggematerialer

Girafsprog, ’skrigepuder’ og samarbejdsevalueringer hver 14. dag. Tre unge iværksættere gør brug af alternative terapeutiske metoder for at blive gode ledere.

Vi er glade for opmærksomheden og interessen for den måde vi har valgt at gøre tingene på. Vi tror og håber at budskabet bliver taget godt i mod, og opfordrer alle til at læse artiklen (Artiklen offentliggøres først for ikke-abonnenter efter 1 måned).

Og lad os så lige benytte lejligheden til lidt reklame:

Først og fremmest, kig på vores produkt og se hvor langt man kan komme med “girafsprog og skrigepuder”: digitaleprodukter.dk
Dernæst skal vi rette en særlig tak til Lars Mygind for hans bistand og menneskelige indsigt i vores arbejde med ledelse og konflikthåndtering indtil nu.

Links:
www.digitaleprodukter.dk
www.skrigepude.dk

Nu har vi ‘networked’, afholdt workshops, haft pænt tøj på og holdt møder i lange baner, og det forretningsmæssige grundlag for Digitalt Produktkatalog ser ud til at falde på plads. Det er svært ikke at være tilfreds med den imødekommenhed og interesse vi møder fra alle sider.

Men vi har også lovet verden et produkt, som skal udvikles, og det kræver trods alt en indsats, i form af design og programmering af løsningen. Det er vi selvfølgelig i fuld gang med, og det er dødspændende!

Vores engagement i og prioriteringen af udviklingen betyder selvfølgelig også, at vi ikke har været så meget ‘om os’ rent netværksmæssigt (og socialt), som vi nogle gange kunne ønske os at have tid til.

Det er derfor vi er så stille – vi koder.

Flere kunder har bedt os om vores vurdering af situationen, og senest har Rockwool spurgt, om vi kunne hjælpe med at afdække rådgivernes behov, i forbindelse med deres indsats i forhold til Det Digitale Byggeri.

Rockwool viser med initiativet pionerånd. Den strategiske indsats i forbindelse med Det Digitale Byggeri tages seriøst: Hvordan forholder man sig til digitale produkter, henvendt til arkitekter og ingeniører.

Samme spørgsmål blev stillet på den første workshop for producenter i forbindelse med udviklingen af det digitale produktkatalog. De danske byggematerialeproducenter ønsker at afdække rådgivernes behov i forhold til digitale byggematerialer.

Svaret skal findes i forhold til den enkelte producents egen strategi, og typen af produkter. Og netop det sidste kan volde problemer, hvis man vil ramme rådgivernes behov præcist. Rådgiverne har ved flere lejligheder udtrykt ønske om at arbejde med dynamiske byggematerialer, direkte i deres projekteringsværktøjer. Det betyder at den enkelte byggematerialeproducent skal tage livtag med mindst fire forskellige projekteringsværktøjer og dermed fire forskellige formater, for at nå hele rådgiverstanden. Dette ses som en barriere, der indtil videre har afholdt mange producenter fra at gå ind i digitaliseringsprocessen.

Derfor er det glædeligt, at producenterne nu begynder at tage problemstillingen op og stille spørgsmål til, hvordan denne problematik kan gribes an og om der findes alternative løsninger, til netop deres produkttyper.

Vores samarbejde med Rockwool har vist os, at der findes alternative løsninger. Ved at gå systematisk til værks og spørge rådgiverne til råds om deres behov og arbejdsgang omkring specifikke produkter, er det muligt at opnå indsigt i rådgivernes forhold til disse produkter. Sammenholdt med softwareteknologiens muligheder i dag og i fremtiden, kan der skabes et velfunderet beslutningsgrundlag: Man tager som byggematerialeproducent magten over de digitale byggematerialer.

Danske byggematerialeproducenter til workshop hos Teknologisk Institut

Med afslutningen på de første to parallelle workshops, fristes man til at gøre status.

Som ingeniør er det min bet at repræsentere de tekniske aspekter af en løsning på et givet problem. Mit fag er traditionelt forbundet med modtagelsen af en række krav, som herefter, så vidt muligt, skal overholdes i den løsning der udarbejdes. Disse krav er ofte formuleret af eksperter, dels indenfor det forretningsområde løsningen henvender sig til, dels indenfor den videnskab løsningen arbejder udfra – er der tale om et softwaresystem til regnskab og bogholderi, vil der sandsynligvis være tale om en revisor og en programmør.

Men når forretningsområdet er byggeri og videnskaben IT (eller IKT som byggebranchen selv kalder det), lader det til at være svært at finde eksperter, der entydigt kan vise vejen for et digitalt produktkatalog, måske fordi byggeri og IT endnu ikke er to størrelser der har fundet sig tilrette med hinanden, på samme måde som i så mange andre brancher.

Derfor har vi i 3dbyggeri danmark udråbt os til selvbestaltede eksperter og kastet os over projektet. Dog besluttede vi at supplere processen, ved at samle nogle af systemets kommende brugere og spørge dem hvordan de kunne forestille sig, det skulle se ud og fungere. Det er nu, i samarbejde med Teknologisk Institut, foreløbigt mundet ud i to workshops, en med rådgivere og en med byggematerialeproducenter.

Og jeg skal være den første til at indrømme, at denne lidt utraditionelle tilgangsvinkel, foreløbigt har været hele indsatsen værd. De mange input og meninger er naturligvis en anelse overvældende. Hvordan skal vi dog kunne leve op til alle disse forventninger og krav, fra hver sin side? Men når det er sagt, så skal det tilføjes, at de mange forskelligartede syn på sagen, ikke alene har givet os et indtryk af hvilke krav vi skal leve op til, og efter hvilken prioritet. De har også givet os et klarere indtryk af hvor branchen står i dag, og hvilken indsats det kræver at få parterne til at forstå hinanden og formidle den viden, det kræver for succesfuld anvendelse af IT-baserede systemer.

Workshopsne bygger bro over kommunikationsbarrieren mellem producenter og rådgivere

Den kommende periode bliver en spændende og udfordrende en af slagsen, som giver mig mulighed for at arbejde med de input vi har fået, og prøve at danne nogle konkrete eksempler på systemets udformning og funktionalitet. En udfordring jeg ser frem til at tage op, så vi langt om længe kan bringe den digitale tidsalder til byggebranchen!

Baggrund

Fredag d. 17. august – for nu en uge siden – blev 1. workshop for producenter, vedrørende “Digitalt Produktkatalog”, afholdt hos Teknologisk Institut i Taastrup. Forløbet, som varede godt en halv dag, var fyldt med gode input og spændende debat deltagerne imellem. Arrangørerne, Teknologisk Institut og 3dbyggeri danmark, betegner selv workshoppen som en succes. De mange vigtige informationer, der blev indsamlet på workshoppen, vil blive formidlet i et referat, som i uge 36 vil blive offentliggjort på produktkatalogets hjemmeside.

Ideen til dette indlæg opstod da vi deltog i Bygherreforeningens årskonference: “Internationaliseringen af dansk byggeri“.

“Internationaliseringen er over os!” – løb budskabet, men er det nu også helt rigtigt?

Udfordringen

Der er en række udfordringer der skal overvindes, før en internationalisering af byggeriet slår rigtigt igennem. En af de største barrierer er de nationale standarder og regler, som præger byggesektoren i hele EU. Udenlandske entreprenører byder ikke på opgaver i Danmark, fordi de ikke forstår AB92 eller ABT93, påstår kritikerne. De nationale standarder fungerer som en slags “toldmur”, som beskytter de danske entreprenører og producenter. Det har sendt priserne i vejret. Der er behov for at åbne for disse “toldmure”.

Samtidig kritiseres branchen for at begå for mange fejl og være for ineffektiv. Derfor tager Erhvervs- og Byggestyrelsen en række initiativer til at fremme effektiviteten og mindske antallet af fejl i byggeriet, senest med indførelsen af “Det Digitale Byggeri”. Men indførelsen af Det Digitale Byggeri er også indførelsen af et nyt nationalt regelsæt, som måske er medvirkende til yderligere barrierer for internationaliseringen.

Rationalisering og effektivisering af branchen gennem nye nationale standarder er altså et tveægget sværd. De nationale standarder risikerer at holde udenlandske virksomheder fra at gå ind på det danske marked, og det giver selvsagt ringere konkurrence. Vil man både rationalisere og internationalisere, er det måske på tide at harmonisere reguleringen af byggesektoren indenfor EU.

Et nyt paradigme

På internationalt plan sker der ikke noget på den politiske scene. I EU er der endnu ingen, der taler harmonisering af byggesektoren. Så ud over at prøve at råbe politikerne op, hvad kan vi gøre for at opnå en effektiv branche med international konkurrence?

Der er behov for et paradigmeskifte i den danske byggebranche, hvis vi skal overvinde disse barrierer og samtidig overleve den stigende internationalisering, som vil komme.

• Bygherren skal blive en bedre køber – “den bevidste forbruger” er ikke et begreb der begrænser sig til hr og fru Jensen ved køledisken i et supermarked. Modenhed og teknologi skal blive en større del af bygherrens værktøjskasse.
• Rådgiverne skal tage teknologien til sig og bruge de effektiviserede arbejdsgange til at forbedre grundlaget for eksport af dansk arkitektur.
• Entreprenørene skal lære at håndtere den udenlandske arbejdskraft og udnytte potentialerne ved dette.
• Producenterne skal blive mere moderne, og forstå, at fremtidens produkt findes både digitalt og fysisk – de fysiske produkter kan ikke længere stå alene.

Ovenstående er naturligvis et oplæg til diskussion. Der er lagt op til at uddybe rollernes opgaver, men det står overordnet klart, at byggebranchen skal ind i en udviklingsfase, hvor nogle af de tunge sten skal vendes. Støvet skal sparkes af de gamle måder at anskue verden på, hvis vi skal være klar, når internationaliseringen kommer over os.

Ca. 200 mennesker dukkede op i løbet af eftermiddagen, og medvirkede til at målet efter vores opfattelse blev nået.

Dette indlæg skyldes derfor udelukkende vores stærke ønske om at sige tak til alle dem der kom og gjorde dagen til en dag vi aldrig glemmer. Det gælder selvfølgelig både vores familie, vores venner og vores samarbejds- og sparringspartnere. At så mange dukkede op og var med, gjorde et stort indtryk.

Mange mennesker kom og netværkede til receptionen

Thomas Watson, medstifter

Receptionen set fra modsatte repos

Og så skal vi ikke glemme dem, som hjalp os med at sætte de gode rammer: Kokken Casper, tjeneren Mikkel og vores musikere Asger og Mikkel skal have en stor tak for deres indsats, ligesom Taus og Emma, der trådte til med en hjælpene hånd også får en tanke med på vejen.

Vi glæder os til næste gang vi får en undskyldning for at holde fest med disse dejlige mennesker!

Ideen er opstået som et ønske om at skabe debat med en pragmatisk tilgang, funderet i situationen nu og her. Vi vil, med andre ord, diskutere konkrete problemstillinger og praktiske erfaringer med digitale processer i byggeriet.

Vi har sammen stiftet firmaet 3dbyggeri danmark og nu altså også denne blog. Vi har forskellig baggrund og forskellige tilgangsvinkler til byggebranchen og den digitale verden. Vores fælles profil giver et bredt og velfunderet grundlag for at tage del i debatten, både omkring de kreative og de praktiske dele af byggeriets nye, digitaliserede tidsalder: Byggeriets version 2.0.

Ønsket med digitaliseringen er at mindske antallet af fejl og at effektivisere en branche, som er plaget af problemer omkring logistik og kommunikation. Meget af tiden på byggepladsen går i dag med at vente på andre, eller med at udbedre fejl. Håbet er at der med en succesfuldt digitaliseret proces, kan blive tale om besparelser på helt op til 20 %, ja måske endnu mere.

Visionen er at der med digitaliseringen, bliver frigjort ressourcer til at fokusere på nogle af de ting som Danmark skal overleve på i fremtiden, nemlig knowhow, kvalitet og godt, dansk design.

Med denne blog håber vi at kunne bidrage med input, inspiration, provokation og liv til debatten. Vi ser frem til at modtage dine nysgerrige blikke og dine ivrige kommentarer!

Velkommen til.