Hvad er én time værd?


Cost.of-construction

Hvad vil du helst: Betale én timepris for en opgave af en hvis varighed, eller betale den dobbelte timepris hvis tiden bliver halveret og kvaliteten forøges? Altså: Vil du betale det samme for noget der laves hurtigere i højere kvalitet?

For en måneds tid siden var jeg lige ved at få ørerne i maskinen, da jeg til en paneldebat blev (fejl-) tolket til at sige at fordi det er hårde tider kan entreprenører og bygherrer presse arkitekterne til at bruge digitale arbejdsmetoder og BIM uden at betale mere for det, og på den måde presse markedet yderligere i knæ.

Intet kunne være længere fra min mening. Man skal ikke bruge dårlige tider til at presse i forvejen hårdt pressede samarbejdspartnere!

Men jeg mener sagtens at man som entreprenør eller bygherre kan kræve digitale arbejdsmetoder af sine rådgiver uden (totalt set) at skulle betale ekstra for det, for der er penge i digitaliseringen især for arkitekter og ingeniører.

Og hvis du som kunde ikke er opmærksom på dette faktum, risikerer du at stå med de dårligste og dyreste firmaer som dine rådgivere!

For mens dårlige virksomhedsledere bruger krisen som undskyldning for alt der går galt, har gode ledere brugt tiden til at se indad og effektivicere virksomhedens processer for at være konkurrencedygtige. Og de har effektivicerer meget, og det kan komme alle til gavn.

For sådan nogle som os hos 3dbyggeri, der løbende har en bred kontaktflade bland arkitekter og ingeniører er der ingen tvivl: Flere og fler går over til nye digitale (BIM) værktøjer, og selv om det i første omgang kan være pga tvang fra bygherren, så er der ingen der bagefter konkluderer at ‘det der er da godt nok noget l***. Det gør vi aldrig igen!’

Nej, de fortsætter udviklingen, og nu af fri vilje.

Men kan det betale sig? Hvad får de ud af det?
Det koster trods alt en hel del penge og ressourcer at lave et sådan skift. Penge og ressourcer som specielt arkitekterne ikke ligefrem er kendt for at have i disse dage.

Men de fortsætter fordi det giver en bedre forretning. Det gør de fordi det effektivicerer deres virksomhed af flere grunde, som vi alle har hørt om igen og igen: Man skal kun tegne tingene en gang, frem for én gang pr tegning, der bliver lavet færre fejl i projekteringen, man har lettere ved at overskue komplicerede former og løsninger etc.

Alt sammen effektivicering som leder frem til at du får meget mere ud af én times arbejde end du gjorde før.

Men så kommer problemet: hvad sker der så med honoraret.

For virkeligheden er jo at rigtig mange af arkitekterne og ingeniørerne aflønnes pr time, frem for fast honorar, og eftersom at man ikke får højere timepris af at være mere effektiv kan det jo ikke betale sig at være hurtigere, for så tjener du mindre.

Derved indbygger vi ineffektivitet i vores aftaler med hinanden.

Tag f.eks statens rammeaftaler, som går i udbud i to runder: Den første udvælgelse sker på baggrund af kompetencer og (ikke mindst) timepris. Derfra tildeles der så opgaver baseret på hvor mange (eller få) timer tegnestuen byder ind med.

Resultat: Du får den billigste tegnestue, der bruger færrest timer til at udfører opgaven.

Det lyder måske besnærende, men tænk over det: Den mindst værdifulde ressource i kortest tid! Er det sådan vi laver bedere byggeri?

Sandheden er jo at en virksomhed der kan lave tingene hurtigere, men til en højere timepris kan ende med at være den billigste. Det er som med sparepæren som koster mere at købe, men bliver billigere i længden.

Konsekvenser af dette er at vi ser flere og flere tegnestuer som bruger BIM-værktøjer internt, men ikke reklamerer med det udadtil.

For kunden ser det ud som det altid har gjort: de samme inputs, det samme output, den samme pris.

Men internt i virksomheden sker der noget helt andet, og det gør at der anvendes færre timer på tegningen, og timeprisen derved bliver højere.

Faktisk så meget højere at mange taler om at software og efteruddannelse har betalt sig hjem efter den første sag. Derfra er det rent overskud!

Udfordringen for os der ser det udefra er at gennemskue hvad der foregår, for alt ser jo ‘normalt’ ud herfra.

Derfor er der bygherre og entreprenører der i dag kræver digitale ydelser for samme beløb som før, for de ved at det allerede bliver udført. Og de ved at de tegnestuer der kræver flere penge for denne ydelse, er dem der vil have dækket deres opstartsomkostninger ind, dvs dem der ikke er gået i gang.

Dem der er med på de digitale ydelser er dem der allerede har set muligheden for bedre forretning, og er i gang.

Og dem der kan lave tingene lidt billigere end deres konkurrenter er i nogle tilfælde effektive virksomheder som er villige til at sænke deres pris (og derved lave indhug i deres overskud) for at sikre sig opgaverne. Men pointen er at de har et overskud at give af.

Så hvad der på overfladen kan ligne et kanibalistisk blodbad i arkitektbranchen, er måske i virkeligheden et udeskillelsesløb mellem dem der driver en god forretning, og dem der ikke forstår at tilpasse deres forretning.

Om forfatteren

Photograph of author Tore

Tore Hvidegaard, Arkitekt MAA

Partner i 3dbyggeri danmark, og arbejder til dagligt med integration af nye digitale værktøjer i byggebranchen. Har gennem en årrække arbejdet som praktiserende arkitekt og underviser i CAD, 3D og visualisering.

Fokus er opsamling af ny viden, bedre kommunikation og mere vidensdeling, også på tværs af traditionelle fagskel.


Write a Comment

Take a moment to comment and tell us what you think. Some basic HTML is allowed for formatting.

Reader Comments

Be the first to leave a comment!