Klodser og Klassifikation – LEGO & BIM 02


LEGO sortering
Foto af Michael Scott

Næsten lige meget hvad man arbejder med, så har man brug for orden. Det giver god mening at sorterer ting i bunker baseret på karakteristika, og derved få overblik og skabe mulighed for at finde tingene igen på et senere tidspunkt. Dette gælder ikke mindst når man bygger med LEGO-klodser.

Så måske klodsernes virtuelle indtog kan give inspiration til hvordan vi i byggeriet får styr på tingene – et meget omblæst emne i branchen, også kendt som klassifikation.


Alle der har bygget med LEGO-klodser kender problemet: ‘Hvor er nu dem røde 2×4 klods jeg skal bruge?’.

Uanset om man bygger med virtualle eller virkelige LEGO-klodser er der behov for at kunne finde de klodser man skal bygge med. Og selv om det nærmest er en del af LEGO projektet at rode rundt i den store usorterede bunke af klodser på jagt efter lige den rigtige klods, er denne fremgang nok langt fra den mest effektive metode.

Klodser og klasser

Så spørgsmålet er, hvordan finder man så lettest den rigtige Legoklods.

Målet må trods alt være at bygge, ikke at lede, og at have orden på klodserne er en god ting, er der ingen der er uenige i, problemet opstår når systematikken skal bestemmes.

For hvordan skal opdelingen ske? Skal det være efter farve (rød, gul, blå) eller form (firkantede, runde) eller måske efter funktion (vægge, vinduer, hjul).

Sandheden er at hvad der er den korrekte opdeling i én situation – f.eks form (’jeg skal bygge noget rundt’) – kan være helt forkert i en anden situation (’Nu skal jeg bruge de blå klodser!).

Det er her kategorisering og klassifikation opstår – opbygningen af systemer som kan holde styr på tingene så man kan finde dem.

Klassifikationssystemer tager som ofte udgangspunkt i trælignende strukturer, inddeler klodserne i grupper efter én parameter til at starte med, og derefter inddeler hver gruppe yderligere efter andre flere parametre.

Et eksempel fra på et LEGO klassifikation system kunne derfor være:

  1. Form – ‘Alle de firkantede klodser bliver lagt i denne bunke (lad os kalde denne bunke 1)’
  2. Farve – ‘De røde firkantede her (kaldet bunke 1.1), de blå her (kaldet bunke1.2)’.

Rimelig lige til og overskueligt. Læg forresten mærke til at vi nu også har en måde at navngive bunkerne (og derved de klodser de indeholder) på. Klodserne kan nu ligge i bunke 1.1 eller 1.2, og man kan let bygge videre på systemet med bunke 1.3, 1.4, 2, 2.1, 2.2 etc.

Alternativt kan man også navngive bunkerne med noget mere meningsbærende, f.eks bunke ‘firkantet, rød’ og bunke ‘firkantet, blå’ hvis man ønsker dette.

Dette kaldes for klassifikationskoderne, de koder (meningsbærende eller ej) der viser hvilken bunke klodser man taler om.

‘Hvad er det?’

Det smarte ved at tilknytte en klassifikationskode  til en klods er, at systemet også virker den anden vej – man kan altid se hvilken klods der er tale om, blot ved at se på koden. Dette forenkler kommunikationen enormt når man så giver klodsen (eller den bygning den sidder i) videre til en samarbejdspartner.

Det er måske ikke så relevant i situationen med fysiske legoklodser – som er ret genkendelige for alle personer – men super aktuelt når vi snakke virtuelle klodser – både til LEGO og det ‘rigtige’ byggeri.

Én ting er at stå med det fysiske produkt i hænderne, noget andet er at se på en tegning/skærm hvad en anden person har tegnet (’Er det et ovenlysvindue du har tegnet der, jeg troede bare der var hul i taget!’).

Og så kan vi tage skridtet videre og inkluderer de samarbejdspartnere, som ikke kan ’se’ klodserne på samme måde som vi kan (eller forstå hvad vi tegner) nemlig computerne. Og snakker vi BIM og virtuelt byggeri, må computeren anses som en meget central samarbejdspartner.

For computeren kan kun forstå ting hvis de er beskrevet på en bestemt måde i et bestemt system, og netop derfor er klassifiaktion er blevet helt centralt når vi snakker digitalt byggeri.

Øjnene der ser

Problemet med klassifikation opstår når man har mange klodser der kan opdeles på mange måder. Og det har man i den ‘rigtige’ byggebranche. For hvad der for én person er en logisk måde at opdele på i én situation, er ofte ulogisk for en anden (eller samme!) person i en ny situation. En arkitekt som skal tegne vinduer, skal f.eks i første omgang bruge en inddeling med vinduer først, og dernæst materiale, men når ingeniøren skal regne på energirammen, er en opdeling baseret på produkternes energiegenskaber måske mere relevant.

Alt afhænger af hvilke øjne (i hvilken situation) der ser. Og så har man den store slåskamp, for det er jo slet ikke de samme tilgange vi har til ‘klodserne’ i de forskellige byggefaser.

Den måden hidtil har gjort det på, er at der er nogle der har besluttet hvordan opdelingen ser ud i et bestemt system, og så er den ikke længere. Så kan folk ellers brokke sig over opdelingen i systemet, de vil lære det med tiden!

Men spørgsmålet er om tiden ikke er løbet fra denne model.

Nye metoder

Klassifikationssystemer bygger ofte på den beskrevne bunke-/gruppetænkning. Vi placerer ting i grupper som vi igen underinddeler. Det er den mest logiske måde for os at få overblik over ting i den fysiske verden.

Dette er til dels sandt, men hvis der er tale om systemer som skal tage højde for utrolig mange typer klodser, sætter det utrolig store krav til systemet.

Hvad mere, er det en analog måde at tænke på.

Men lad os vende tilbage til hvad LEGO har gjort ved denne problematik i deres ‘Lego Digital Designer’ (LDD).

I LDD har LEGO opdelt deres klodser efter form, hvilket i LEGOs tilfælde næsten er det samme som funktion.
Efter at have valgt en form får man så alle de tilgængelige klodser i denne gruppe stillet til rådighed, i alle tilgængelige farver. Der findes ikke undergrupper!

Der er ikke mange klodser i LDD, men allerede her bliver det svært at finde den rigtige klods til byggeriet. Specielt er det svært at overskue hvilke klodser der findes i en bestemt farve, hvis jeg f.eks kun vil bygge med hvid (jeg er jo arkitekt).

For at imødekomme denne situation har LDD en ekstra funktion kaldet filtre. Det mest interessante filter er farve filtret, som tillader brugeren at vælge hvilken farve klodser han ønsker at arbejde med, og så er det kun klodser med denne farve der bliver vist.

Det er selvfølgelig computerens kraft til lynhurtigt at lave nye sorteringer (’bunker’) der udnyttes her, i dette tilfælde baseret på farve, men dette virker principielt på alle egenskaber Legoklodsen måtte have. Man ville også kunne oprette filtre baseret på form og højde (og for den sags skyld hvor klodsen bliver produceret, hvor lang tid klodsen har været på markedet mv.). Det eneste det kræver er at disse egenskaber er tilknyttet den enkelte klods.

Både og?

Så hvorfor bare ikke droppe klassifikationen fuldstændig og bare basere os på egenskaber?

Fordelen i klassifiaktion ligger i at beskrive komplekse ting meget enkelt. Prøv at beskrive et vindue for en anden person kun med brug af egenskaber – det er svært og rodet. Sig derimod ‘Vindue’ til personen, og personen har et klart billede af hvad der er tale om, og så kan man altid rette til med relevante egenskaber (størrelse, materiale, energi etc.). Klassifikations forenkling af virkeligheden hjælper os altså hurtigt på vej.

Derudover er de relevante egenskaber forskellige fra produkt til produkt. De vigtigste egenskaber for en lampe er måske ikke relevant for et vindue (’Hvor man lux udsender dit vindue!’), så hvis alle produkter skal have alle egenskaber påsat, vil man 1) aldrig blive færdig, 2) have så mange filtre at man skal begynde at sætte filtre på dem! Og hvor langt er vi så kommet.

Så LDD har nok fat i den lange ende. Et simpelt klassifiaktionssystem (med ingen/få undergrupper), og så filtrering derfra. Farvefilteret i LDD gælder for alle grupper af klodser, men der er intet i vejen for at indfører gruppe specifikke filtre, som bliver tilgængelige når man har valgt gruppe. F.eks ville jeg gerne kunne filtrerer de skrå klodser efter hældning (jeg blander konstant de to typer sammen når jeg bygger tag), men dette filter ville nok ikke give meget mening ift de firkantede klodser.

Om de vise sten i klassifikationsspørgsmålet hermed er fundet er der nok delte meninger om. Diskussionen er lang og hård, og bliver nok ikke afgjort foreløbig.

Sandheden er jo at så lang tid der findes mennesker der anskuer verdenen på forskellige måder, er der behov for flere indgangsvinkler til tingene. Computeren kan være en stor hjælp her, noget som hidtidige klassifikationssystemer ofte for får kritik for ikke at udnytte optimalt. Men LEGO har givet et bud på hvordan man får orden på klodserne, og måske skulle vi begynde at se mere den vej,

For målet er jo det samme uanset og man bygger med LEGO eller med rigtige ‘byggeklodser’: nu mindre tid man bruger på det kedelige, jo mere tid er der til det sjove!

God byggeslyst.

Information and Links

Join the fray by commenting, tracking what others have to say, or linking to it from your blog.


Other Posts
Det digitale (tegnede) byggeri – så alle kan være med
Når LEGO bliver til BIM… eller omvendt – LEGO & BIM 01

Om forfatteren

Photograph of author Tore

Tore Hvidegaard, Arkitekt MAA

Partner i 3dbyggeri danmark, og arbejder til dagligt med integration af nye digitale værktøjer i byggebranchen. Har gennem en årrække arbejdet som praktiserende arkitekt og underviser i CAD, 3D og visualisering.

Fokus er opsamling af ny viden, bedre kommunikation og mere vidensdeling, også på tværs af traditionelle fagskel.


Write a Comment

Take a moment to comment and tell us what you think. Some basic HTML is allowed for formatting.

Reader Comments

Har set frem til at dit næste blogindlæg skulle komme i din lille serie. HOLD KÆFT DET ER GODT;-) Gælder mig til det næste:-)