Brugervenlighed – nej tak?


abbrechen-danke-with-arrow

Hvorfor skal det være en kunst at få fat i noget så simpelt som en DWG til et produkt?
Hr. producent, jeg er arkitekt, jeg vil anvende dit produkt, hvorfor gør du det svært for mig!

Men selv om jeg er blevet udsat for alt fra “udfyld dette lange skema og vi sender dig en CD i løbet af 14 dage” til “Brug 10 minutter på at registrerer dig som bruger, så kan du få lov at se hvad vi kan tilbyde dig”, så blev jeg alligevel overrasket af denne situation i dag:

Case: international (tysk) producent

  1. Kommer ind på deres hjemmeside – som jo er på tysk – og bliver da glad for at se at den også findes i en engelsk udgave.
    Det viser sig hurtigt at der er forskel på indhold på den engelske og tyske del, så tilbage på tysk for at finde “CAD-Bibliothek”.
  2. Fint. Udfyld skema og få tilsendt CD… (CD? er det her 1992?) – Nej tak. Download tegninger? Ja tak.
  3. …downloading 350 mb! For cadtegninger!
  4. …15 min senere: vil du INSTALLERE x’s program på din computer! – Nej for pokker… men nu er jeg alligevel nået så langt
  5. …endnu senere: programmet er installeret… nå nej, filerne er bare pakket ud…
  6. …endnu endnu senere: Endelig installeret – på tysk :s
  7. Gennem en mærkeligt tysk brugergrænseflade famler jeg mig frem… og så har jeg endelig tegningen – Juhu!
  8. …og finder NU ud af at de slet ikke har den tegning jeg skal bruge! Det var lige en halv time der blev spildt!
  9. LUK, AFINSTALLER og find et konkurrerende produkt jeg kan bruge!

Så måske er det på plads med et par gode råd til producenter, der gerne vil have at arkitekterne bruger deres materiale.

  • Gør det nu let for os, vi sørge for at Jeres produkter bliver solgt – gør det klart fra starten hvor jeg kan finde de ting jeg skal bruge, så jeg ikke skal gennem 100 menuer før jeg finder noget.
  • Jeg kigger på enkelte af Jeres produkter, og skal bruge tegninger til netop dem – når jeg har fundet det relevante produkt, vil jeg derfra kunne hente de relevante tegninger, og KUN de relevante tegninger! Hvorfor skal man altid over et helt andet sted på hjemmesiden for at finde tingene, og så enten downloade ALLE tegningerne (!) eller lede gennem et kæmpe skema efter det produktnavn man allerede har glemt.
  • Jeres produkt er ikke det eneste der anvendes – Rådgivere – arkitekter især – anvender 100-vis af produkter i hver eneste byggesag. Lad derfor være med at tro at han gider download, og derefter installere et specielt program for at se om i har tingene i orden.
  • Jeg vil ikke melde os til til et nyhedsbrev, eller oprette en konto – Vi skal bruge tingene nu, og gider ikke spilde tiden med at “knytte bånd” før vi ved at der er noget at knytte bånd for.
  • Digitalt er fremtiden, analogt er i skraldespanden – I al min tid på tegnestuer har jeg aldrig set et fysik produktbibliotek som bliver brugt til at finde byggematerialer. Jeres mapper ryger ned i kælderen eller i skraldespanden.
  • Ingen CD’er, det hele on-line – Det skal bruge materialet NU, ikke om 4 dage når CD’en ankommer med posten.
  • “Skævt” materiale er bedre end intet materiale - Har du det på tysk og ikke på dansk, så læg det alligevel op på den danske hjemmeside.

Se evt også Thomas Graabæks indlæg fra DI-byggematerialers inspirationsdag
Der findes faktisk gode eksempler, og det er rimelig lige til, så der er ingen undskyldning længere.

Information and Links

Join the fray by commenting, tracking what others have to say, or linking to it from your blog.


Other Posts
Bips nyt 2/2009 udkommet
Fremtiden er her: 3D modeller på byggepladsen

Om forfatteren

Photograph of author Tore

Tore Hvidegaard, Arkitekt MAA

Partner i 3dbyggeri danmark, og arbejder til dagligt med integration af nye digitale værktøjer i byggebranchen. Har gennem en årrække arbejdet som praktiserende arkitekt og underviser i CAD, 3D og visualisering.

Fokus er opsamling af ny viden, bedre kommunikation og mere vidensdeling, også på tværs af traditionelle fagskel.


Write a Comment

Take a moment to comment and tell us what you think. Some basic HTML is allowed for formatting.

Reader Comments

Be the first to leave a comment!