Vi er stille, fordi vi koder…

Nu har vi ‘networked’, afholdt workshops, haft pænt tøj på og holdt møder i lange baner, og det forretningsmæssige grundlag for Digitalt Produktkatalog ser ud til at falde på plads. Det er svært ikke at være tilfreds med den imødekommenhed og interesse vi møder fra alle sider.
Men vi har også lovet verden et produkt, som skal udvikles, og det kræver trods alt en indsats, i form af design og programmering af løsningen. Det er vi selvfølgelig i fuld gang med, og det er dødspændende!
Vores engagement i og prioriteringen af udviklingen betyder selvfølgelig også, at vi ikke har været så meget ‘om os’ rent netværksmæssigt (og socialt), som vi nogle gange kunne ønske os at have tid til.
Det er derfor vi er så stille – vi koder.



