Online vidensdeling i Danmark?


Den sidste uges tid har for mit vedkommende handlet en del om det samme som mit sidste indlæg, nemlig vidensdeling. Her hos 3dbyggeri danmark snakker vi om at starte et projekt med online vidensdeling op, et projekt, der i første omgang handler om at få delt nogle erfaringer om den software, som anvendes indefor Det Digitale Byggeri (DDB).

Ja, jeg ved godt at DDB ikke (kun) handler om software, men især om udfordringen med implementering og nye metoder. Men implementering af ny software er nu den helt konkrete problemstilling, som mange af rådgivervirksomhederne står overfor lige nu, og at benægte softwarens plads i DDB vil være fuldstændig forrykt. Om rådgiverne så går i gang med implementeringen af lyst eller nød, hører en anden diskussion til…

Men for at blive lidt klogere på vidensdelingsområdet har jeg browset nettet og snakket med en række folk om hvad der egentlig findes. Der findes selvfølgelig en del fora o.lign. på engelsk, hvor der diskuteres arkitektur og CAD, men der er der af gode grunde ikke noget om DDB og danske forhold. Derfor har jeg hovedsageligt beskæftiget mig med de danske steder på nettet.

Resultatet af min søgning er som følger:

  • Arkitema’s Blog – Adm. direktør Per Feldthaus debaterer arkitektur og arkitekturpolitik. Endelig en som deler sine tanker om faget. Desværre har bloggen ikke en såkaldt blogroll, dvs. links til andre sider.
  • MAA Netværk – Nyoprettet arkitektnetværk, hvor alle medlemmer fra arkitektforeningen er med. Godt at se af der fra foreningsside er initiativer om networking. Desværre er det lukket område for andre end MAA’erne.
  • Link UP – Networking mm for unge designere og arkitekter. Flere fine nyhedsindlæg, men ikke rigtig nogen debat.
  • Bips’ Cadforum – Diskussionsforum, handler selvfølgelig mest om bips.
  • Archicadnet – Debatforum omhandlende Archicad. Medlemskab påkrævet for at få fuldt undnytte af forummet, men i princippet åben for alle.
  • Støvsparkernes forum – Her diskuteres om alt muligt inde for byggebranchen, og hvordan man kan komme i gang med nye tiltag. Dog kun for (de relativt unge) medlemmer.

Ikke ligefrem et imponerende udvalg, men dog en start. Det er ikke alle sider der sker lige meget på, men da de fleste er brugerdrevne er det jo bare om at komme i gang.

Sidder du nu med nogle sider som ikke er med her, så skriv dem endelig i en kommentar, så vil jeg sørge for at listen bliver vedligeholdt, så også andre kan få gavn af den.

Information and Links

Join the fray by commenting, tracking what others have to say, or linking to it from your blog.


Other Posts
Et forbillede i den digitale skurvogn
Kom ud med viden…og få viden igen.

Om forfatteren

Photograph of author Tore

Tore Hvidegaard, Arkitekt MAA

Partner i 3dbyggeri danmark, og arbejder til dagligt med integration af nye digitale værktøjer i byggebranchen. Har gennem en årrække arbejdet som praktiserende arkitekt og underviser i CAD, 3D og visualisering.

Fokus er opsamling af ny viden, bedre kommunikation og mere vidensdeling, også på tværs af traditionelle fagskel.


Write a Comment

Take a moment to comment and tell us what you think. Some basic HTML is allowed for formatting.

Reader Comments

Be the first to leave a comment!